Kristian von Bengtson tester Mars-boliger i Danmark
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kristian von Bengtson tester Mars-boliger i Danmark

MarsOne

Kløvermarken og den jyske hede er to af de steder, som rumfartsarkitekt Kristian von Bengtson nævner som mulige placeringer for en fremtidig testby for boliger på Mars.

I øjeblikket leder den danske rumfartsentusiast efter egnede placeringer til testboligerne. Han er medarbejder i organisationen MarsOne, der vil give 24 mennesker en envejstur til Mars inden 2026.

Kristian von Bengtson er allerede i dialog med flere danske virksomheder, som ventes at levere de første moduler til Mars-byen. Går alt efter planen, vil den første del af byen være klar til test med mennesker i slutningen af 2014. Danmark bliver blot hjemsted for en af flere marsbyer, og senere skal de mange erfaringer samles i en by, muligvis i det nordlige Holland.

Få nyheder om MarsOne i din indbakke med Ingeniørens nyhedsbrev

I første omgang skal byen bestå af seks kapselformede moduler på hver fem gange fem meter samt to oppustelige moduler med en længde på 25 meter, som især skal tjene som beboelsesområde og til produktion af mad.

De første moduler er dog forsimplede udgaver, der skal give MarsOne-folkene erfaringer at bygge videre på.

Læs også: Ansøgerfelt snævret ind i opløbet om enkeltbillet til Mars

I øjeblikket er antallet af udvalgte astronauter skåret ned fra 200.000 til 1.000 mennesker.

Kristian von Bengtson arbejder også på et projekt om at sende mennesker på en envejstur til Jupiters måne Europa, men turen til Mars er langt mere realistisk, siger han.

»Projekt Europa er urealistisk i min levetid, mens MarsOne ikke kræver nye teknologier. Det er en kompleks mission, hvor vi kan støde på alle mulige uforudsete udfordringer, men det er en ganske realistisk mission. F.eks. skal vi ikke udvikle nye løfteraketter, men kan bruge det private firma SpaceX´, som vi har dialog med,« siger Kristian von Bengtson.

Men helt ærligt … Hvad er meningen med at sende en flok mennesker på en envejstur til Mars?

»Vi, der arbejder med det her til daglig, stiller slet ikke det spørgsmål. For os er det fuldstændig indlysende, at vi som mennesker er nødt til at udforske verden omkring os. Jeg tror aldrig, at vi har befundet os i en tid på Jorden, hvor det enkelte menneske har brugt så lidt tid på at udforske verden. Meget er druknet i fladskærme, læderstole og House of Cards. Der er brug for at ruske op i folk og huske os selv på, hvor vi er i dag, og hvor vi skal hen,« siger Kristian von Bengtson.

Men tror du helt ærligt på, at projektet vil lykkes?

»En del af mig har altid erkendt, at man må turde satse for at rykke noget. Det er, hvad jeg gør med det her projekt, og jeg tror, at det er muligt at gennemføre. For os i den her branche er der ikke den store forskel mellem at bosætte sig i Skandinavien og på Mars. I Skandinavien tilpasser vi os med vanter, huer og opvarmede huse. På Mars bruger vi bare nogle andre teknikker,« siger Kristian von Bengtson.

Kommentarer (19)

Jeg ville ikke tage billetten.

En mission som denne kan ikke sammenlignes med noget menneskeheden nogensinde har gjort før.

Gad vide om ansøgerne har tænkt projektet ordentligt i gennem:

  • Ingen hjælp hvis de kommer i en situation de ikke kan klare selv - og det vil ske!

Hvis ikke teknikken svigter, så dør de nok af kedsomhed inden livssystemerne begynder at bryde sammen.

Men dem der nok tager afsted bliver i hvertfald deltagere i et spændende og lidt uhyggeligt eksperiment.

  • 5
  • 5

En af de store udfordringer for fremtidens bemandede missioner, er de fysiske konsekvenser ved langvarig vægtløs tilstand. Man ved efterhånden, at det er meget skadeligt for levende væsener. På Mars er tyngdekraften reduceret med ca. 60 pct, så det bliver et eksperiment at se om fysikken kan nøjes med det i det lange løb, eller om de får alle mulige ubehagelige skader.

  • 3
  • 1