Kristian von Bengtson tester Mars-boliger i Danmark
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kristian von Bengtson tester Mars-boliger i Danmark

Kløvermarken og den jyske hede er to af de steder, som rumfartsarkitekt Kristian von Bengtson nævner som mulige placeringer for en fremtidig testby for boliger på Mars.

I øjeblikket leder den danske rumfartsentusiast efter egnede placeringer til testboligerne. Han er medarbejder i organisationen MarsOne, der vil give 24 mennesker en envejstur til Mars inden 2026.

Kristian von Bengtson er allerede i dialog med flere danske virksomheder, som ventes at levere de første moduler til Mars-byen. Går alt efter planen, vil den første del af byen være klar til test med mennesker i slutningen af 2014. Danmark bliver blot hjemsted for en af flere marsbyer, og senere skal de mange erfaringer samles i en by, muligvis i det nordlige Holland.

Få nyheder om MarsOne i din indbakke med Ingeniørens nyhedsbrev

I første omgang skal byen bestå af seks kapselformede moduler på hver fem gange fem meter samt to oppustelige moduler med en længde på 25 meter, som især skal tjene som beboelsesområde og til produktion af mad.

De første moduler er dog forsimplede udgaver, der skal give MarsOne-folkene erfaringer at bygge videre på.

Læs også: Ansøgerfelt snævret ind i opløbet om enkeltbillet til Mars

I øjeblikket er antallet af udvalgte astronauter skåret ned fra 200.000 til 1.000 mennesker.

Kristian von Bengtson arbejder også på et projekt om at sende mennesker på en envejstur til Jupiters måne Europa, men turen til Mars er langt mere realistisk, siger han.

»Projekt Europa er urealistisk i min levetid, mens MarsOne ikke kræver nye teknologier. Det er en kompleks mission, hvor vi kan støde på alle mulige uforudsete udfordringer, men det er en ganske realistisk mission. F.eks. skal vi ikke udvikle nye løfteraketter, men kan bruge det private firma SpaceX´, som vi har dialog med,« siger Kristian von Bengtson.

Men helt ærligt … Hvad er meningen med at sende en flok mennesker på en envejstur til Mars?

»Vi, der arbejder med det her til daglig, stiller slet ikke det spørgsmål. For os er det fuldstændig indlysende, at vi som mennesker er nødt til at udforske verden omkring os. Jeg tror aldrig, at vi har befundet os i en tid på Jorden, hvor det enkelte menneske har brugt så lidt tid på at udforske verden. Meget er druknet i fladskærme, læderstole og House of Cards. Der er brug for at ruske op i folk og huske os selv på, hvor vi er i dag, og hvor vi skal hen,« siger Kristian von Bengtson.

Men tror du helt ærligt på, at projektet vil lykkes?

»En del af mig har altid erkendt, at man må turde satse for at rykke noget. Det er, hvad jeg gør med det her projekt, og jeg tror, at det er muligt at gennemføre. For os i den her branche er der ikke den store forskel mellem at bosætte sig i Skandinavien og på Mars. I Skandinavien tilpasser vi os med vanter, huer og opvarmede huse. På Mars bruger vi bare nogle andre teknikker,« siger Kristian von Bengtson.

Jeg ville ikke tage billetten.

En mission som denne kan ikke sammenlignes med noget menneskeheden nogensinde har gjort før.

Gad vide om ansøgerne har tænkt projektet ordentligt i gennem:

  • Ingen hjælp hvis de kommer i en situation de ikke kan klare selv - og det vil ske!

Hvis ikke teknikken svigter, så dør de nok af kedsomhed inden livssystemerne begynder at bryde sammen.

Men dem der nok tager afsted bliver i hvertfald deltagere i et spændende og lidt uhyggeligt eksperiment.

  • 5
  • 5

En af de store udfordringer for fremtidens bemandede missioner, er de fysiske konsekvenser ved langvarig vægtløs tilstand. Man ved efterhånden, at det er meget skadeligt for levende væsener. På Mars er tyngdekraften reduceret med ca. 60 pct, så det bliver et eksperiment at se om fysikken kan nøjes med det i det lange løb, eller om de får alle mulige ubehagelige skader.

  • 3
  • 1

Jeg mener ikke sammenligningen holder.

De første mennesker (som ikke var de "første") var stadig på planeten jorden. De kunne tage hjem igen hvis de ville og havde råd til billetten. Jorden kan, som vi ved opretholde liv - det kan Mars ikke. Hvis de tekniske systemer på Mars svigter, så er du død.

Og hvad nytter en mail fra Mars om, at vi er løbet tør for mad, hey, send en pizza! - eller tag ud og fiske ;-)

  • 3
  • 3

Et endnu bedre eksempel er nok bosætningen af Polynesien. At kaste sig over Stillehavet i en en kano, uden sikkerhed for at eksempelvis Påskeøen lå forude og ventede, var, efter den tids standard, ligeså langt hjemmefra som en marsekspedition vil være det idag.

  • 6
  • 1

Eller forsøget på at finde nordvestpassagen... Tænk at sende et par hundrede mand af sted selv om man udmærket er klar over at alle de forrige missioner er endt katastrofalt. (Der er selvfølgelig lige det der med den økonomiske gullerod, men alligevel)

Mht. "overfarten" er det muligt at sende et par rum"skibe" af sted samtidigt, så man evt. kan hjælpe hinanden, skulle noget bryde sammen?

  • 1
  • 1

Hvorfor ikke MoonOne?
For mig at se er det endnu mere realistisk og mere brugbart. Det er ikke så langt væk, og det kan danne grundlaget for fremtidens rummissioner fordi det ikke kræver så meget at lette fra månen som det gør for jorden. Fra månen kan man også komme tilbage igen hvis der sker noget.
Det kunne også danne grundlaget for. Fremtodig minedrift på månen. Min største bekymring for månen er den manglende atmosfære til at beskytte mod meteornedslag.

  • 3
  • 3

Jeg syntes det er et spændende projekt, men for fanden, hvor ville jeg nødigt selv tage dén tur..!

Tror sgu jeg ville blive gal, hvis jeg aldrig igen kunne komme nogen steder uden at skulle være isoleret fra mine omgivelser..

  • 5
  • 0

For 10 år siden ville jeg selv være taget afsted. Tænk at kunne gå på opdagelse i en ny verden, og medbringe teknologier til at skabe hvadsomhelst ud af de grundstoffer der ligger overalt.
Prøv at læse Mars triologien af Kim Standley Robinson, den giver lidt en smag på hvad der venter dem.
Jorden er i dag en 'fuld verden' i den forstand at man ikke længere kan drage ud i vildnisset som en nybygger og skabe sig en tilværelse.
Og dog, med de teknologier (hydroponics, recycling, etc ) der skal til for at overleve på Mars kan man leve i sus og dus hvor som helst på jorden. Antarktis er også et spændende sted at udforske, specielt hvis man kan gøre det fra en yacht. Eller hvad med et kæmpe bæltekøretøj til at drage ind i Sahara og bygge et 100 meter højt slot of smeltet sand (glas)
For mig er disse ting kommet på to do listen højere oppe end rumrejser.
Men en paraglider tur fra toppen af Olympic mons er helt klart på listen :) håber jeg lever længe nok!

  • 4
  • 0

Vi skal da være begejstrede over folk der kaster sig ud i store projekter som det her, og når man arbejder på grænsebrydende projekter, lærer man noget nyt, som efterfølgende siver ud i civilsamfundet som kommercielle produkter. Processen er ligeså vigtig som resultatet, måske vigtigere, set fra samfundets side.

Der findes barske steder på Jorden, der sagtens kan måle sig med Mars på flere områder. De kunne bygge en permanent base et godt stykke inde på Antarktis, og teste systemerne over en længere periode. Det må være en god manddomsprøve for sådan et projekt.

Hvad kan man teste i Kløvermarken eller på den jyske hede? Jeg tror ikke det er nok at spærre folk inde i et rum, hvis man vil se hvordan de klarer en enkeltbillet til Mars, og bede dem hoppe i en dragt hvis de vil udenfor, hvor solen ellers skinner og alt er dejligt. Man er nok nødt til at give testpersonerne følelsen af, at det er livsfarligt at gå uden for, at man er det eneste levende væsen på kloden, og at vinteren er meget lang, mørk og kold, og så se hvordan de har det efter et par år på denne måde.

Der er ellers dejligt i Kløvermarken. Men hvis jeg skulle en tur til Mars, ville jeg ikke begynde forberedelserne der.

  • 4
  • 0

Lysten til at tage en tur til Mars ugæstfrie miljø, som dræber, kan vel med lidt god vilje sammenlignes med de der her på jorden betaler store penge for at komme op på toppen af et bjerg uden brug af ilt.

På bjerget har man kun sig selv i de højeste højder, ingen redning elelr mulighed der for. Ingen bolig eller kontinuerlig mulighed for at producere mad, skulle man strande der. Kommer der en form for uvejr, så lukker alt til og orienteringen mistes, og man dør af kulde/ilt mangel. De der har været fanget i top området af bjerget har været totalt isoleret for omverdenen, uden muligheder for at få hjælp. Det er i sidste ende lysten til at overkomme noget helt eventyrlystent/exceptionelt som driver de folk der klatre (vil jeg mene).

På Mars er det bare en kende mere ekstremt miljø. Men efter planen er der; bolig, fødevare produktion, toilet faciliteter osv osv osv. Alt udenfor slår godt nok stadig en ihjel, som på de højeste bjerge på jorden. Men muligheden for at være den/de første der gjorde det er der, og det var vel det selv samme som tiltrak de første der besteg et givet bjerg på jorden.

-Hvorfor folk bliver ved med at bestige bjerge, det forstår jeg ikke, og slet ikke de der skal gøre det uden ilt. Vi har været der, det er gjort, og dem der gør det prøver ikke at gøre det på en ny måde.
Så skulle jeg vælge var det klar Mars som var mit valg, alt er nyt og uprøvet, og derved mere interessant at udforske og opleve. Men jeg er hverken til at bestige bjerge eller ende mine dage på Mars.

Donation made,.

Go' Von Bengtson -og godt at se du faldt tilbage med din gamle makker, når nu det seneste ikke gik som håbet.
-lykke til med Europa, og MarsOne

  • 5
  • 0

Nogen der kan forklare hvorfor man ikke overvejer at overdække et meteorkrater med et stort, mere eller mindre gennemsigtigt letvægts sejl i stedet for at sende de der tunge metalhuse afsted?
Man kunne med én afsendelse få mange flere samlede kvadratmeter til rådighed, skabe en atmosfære, tilpas tryk og endda oprette små haver med føde.
Sejlet bliver ret hurtigt slidt af de hårde miljøpåvirkninger på Mars (vind, sollys, støv), men så trækker man bare en ny udenover. Når man så har 3 eller 4 lag kan den ældste fjernes, på den måde får man ekstra sikkerhed.
Og kratere er der nok af der oppe :-)
Og nogle har indlagt vand i form af is :-)
Det sværeste ved den øvelse bliver nok at lave en luft- og støvtæt sluse?

  • 0
  • 0

Et letvægts sejl som du nævner mangler beskyttelse mod stråling, og et stort kammer er meget følsomt overfor meteornedslag.

Men det behøver ikke være letvægts. Lufttrykket på Mars er under 1% af jordens, så hvis du har 1 bar tryk i hulen kan du bære 99 kPa.
Hvis sand har en densitet på 1200 kg/m3, må du kunne stable h=p/(rho g) = 22 meter ovenpå, inden den kollapser.

Så tag en rendegraver med :)

Faktisk ville jeg hellere se om jeg kunne lave beton lokalt, end et high tech sejl du er afhængig af at få shippet ind fra jorden. Nogen laver deres tornado bunker ved at 1 grave et hul, 2 læg en bunke tør sand, 3 støb armeret beton oven på sandet, 4 grav sandet ud.

  • 0
  • 0

Ha, ja, lige da jeg havde sendt den af kom jeg selv til at tænke på strålingen. :-)
Og nedslag er selvfølgelig en faktor da der ingen atmosfære er til at brænde meteoritter op.
Så er der faktisk kun tilbage at grave sig ned under jorden i huler. Kan man finde nogle naturlige huler kan man jo hurtigt få en lille koloni op at stå, der skal jo, stort set, kun bruges en spade og en dør :)

  • 0
  • 0

Det skulle ikke være så svært at lave kupler til beboelse og drivhuse i plast på Mars. Til beboelse behøver trykket ikke at være højere end 170 hPa med en ren iltatmosfære. Væsentligt lavere for planter (men så skal astronauterne der passer dem have rumdragt på). Det kræver et overtryk i kuplen på ca. 163 hPa ved beboelse, det kan selv et tyndt lag plast holde til.

  • 0
  • 0

Ren ilt kan nok ikke anbefales, det er for brandfarligt. (Apollo 1)

Husk på at vi her er langt langt ude i ødemarken. Medbring selvfølgelig alle de smarte gadgets, men vær ikke afhængig af dem. Tim og Gordon skal kunne reparere den essentielle infrastruktur (luft, vand, varme) med en svensknøgle og et stykke cykelslange.

  • 1
  • 0