Kriminalteknikernes mareridt: Mand skiftede dna efter transplantation
En amerikansk mand overlevede livstruende leukæmi efter at have fået transplanteret knoglemarv fra en tysk mand. Men efter operationen opdagede Chris Long fra byen Reno i den amerikanske delstat Nevada, at han ikke længere kun havde sit eget dna i kroppen.
Efter blot tre måneder var alt dna i hans blod blevet udskiftet med hans donors dna, og efter fire år indeholdt prøver fra Chris Longs læber, kinder og tunge både hans egen og donorens dna.
Endnu mere overraskende var det, at alt dna’et i Chris Longs sæd også var erstattet af den tyske donors dna.
Chris Long er efter operationen blevet en menneskelig kimære – et menneske med to dna-profiler.
Det kan besværliggøre en kriminalefterforskning, hvor offer og gerningsmand forventes kun at efterlade en enkelt dna-profil hver, og hvor et dna-match med stor sikkerhed regnes for at forbinde en person til et gerningssted eller et offer.
Læs også: Dna-profilering førte til forkert mistanke: Nu strammer politiet reglerne
New York Times har skrevet om Chris Longs opsigstvækkende historie og givet eksempler på sager, der er blevet vanskeliggjort af en ‘ekstra’ dna-profil.
Dna var fra en kvinde, men liget var fra en mand
I 2004 uploadede kriminalteknikere fra politiet i Alaska en dna-profil fra en sædprøve til en dna-database, hvor den matchede en potentielt mistænkt. Problemet var dog, at manden havde siddet i fængsel, da overfaldet fandt sted.
Det viste sig, at han havde fået en knoglemarvstransplantation. Donoren, mandens bror, blev siden dømt for voldtægten.
Læs også: Verdens første abefoster med menneskeceller skabt i Kina
I 2005 var politiet i Alaska i en voldtægtssag skeptiske over for offerets forklaring, da hun sagde, at der kun havde været en enkelt gerningsmand, selvom dna-analyser viste dna fra to personer.
Til sidst afgjorde politiet, at den anden dna-profil måtte komme fra kvindens knoglemarvsdonor.
Læs også: Politiets nyeste værktøj sænker risikoen for tilfældige dna-match med en faktor 500.000.000
I 2008 efterforskede politiet i Seoul, Sydkorea, et trafikuheld, hvor de forsøgte at identificere offeret.
Dna-prøver fra offerets blod viste, at offeret var en kvinde, men liget var tilsyneladende en mand, hvilket også blev bekræftet af dna-prøver fra nyren, mens prøver fra milten og lungerne indeholdt både kvindelig og mandlig dna.
Her endte politiet med at konstatere, at offeret havde fået transplanteret knoglemarv fra sin datter.
Svagt blod udskiftes sammen med dna
Chris Long havde myeloid leukæmi, en akut livstruende form for leukæmi, som forhindrer kroppen i at producere blod normalt, og derfor var en knoglemarvstransplantation nødvendig.
Tilfældigvis arbejder Chris Long med it for politiet i Washoe County, hvor en af hans kolleger, Renee Romero, der leder politikredsens kriminallaboratorium, mente, at det kunne være interessant at tage dna-prøver fra flere steder på Chris Longs krop både før og efter operationen.
Renee Romero havde en idé om, at Chris Longs blod ville ændre sig, fordi det sådan set er hensigten med transplantationen, at det svage blod bliver udskiftet med sundt blod og sammen med det også dna’et.
Det er allerede kendt i den medicinske verden, at særlige medicinske indgreb kan gøre personer til kimærer – hvor en donors dna dukker op i blodet hos modtageren – men der er endnu ikke lavet meget forskning på, hvordan andre dele af kroppen kan påvirkes.
Spørgsmål fra læsere
Da New York Times udgav artiklen, havde læserne en række spørgsmål, som avisen fik eksperter til at besvare.
Spørgsmålene gik på Chris Longs sterilisation, en såkaldt vasektomi, der gør, at han ikke længere producerer sperm.
Hvis han havde fået udført en vasektomi, hvordan kunne hans sæd så blive undersøgt?
Sæd og sperm er to forskellige ting. En mand, der har fået lavet en vasektomi, producerer stadig sæd, og den spermløse sæd kan stadig bruges til at identificere en mistænkt i en forbrydelse eller bidrage med andre informationer til en efterforskning.
Hvordan endte hans donors dna i hans spermløse sæd?
For med sikkerhed at kunne sige, hvad der skete i Chris Longs tilfælde, er der behov for mere viden. Men flere eksperter inden for knoglemarvstransplantationer siger, at det giver mening fra et medicinsk perspektiv, og at det har med de hvide blodceller at gøre:
De mest almindelige celletyper i sæd er sperm og hvide blodceller. Fordi Chris Long har fået en vasektomi, er der kun hvide blodceller tilbage. Derfor giver det mening, at analyser viste donorens dna, fordi alle hvide blodceller kommer fra donorens dna efter en knoglemarvstransplantation.
Kan en mand videreføre sin donors dna til kommende børn?
Nej. Flere eksperter siger, at det ikke er muligt. Og i tilfældet med en mand, der har fået en vasektomi og ikke længere producerer sperm, så er det ikke sandynligt, at han kommer til at få flere børn. Hvide blodceller skaber ikke spermceller, men flere hvide blodceller. Det er dna'et i spermceller, som en mand viderefører til sine børn.
