Krigen i Europa har efterladt hundredvis af artikler fra Cern i skrivebordsskuffen
»Det har været ren damage control frem til nu, « siger den danske professor, Jens Jørgen Gaardhøje.
Med egne ord har han brugt det sidste år på at holde sammen på forskerne ved partikelknuseren i Cern-laboratoriet og selve organisationen.
Jens Jørgen Gaardhøje fra Niels Bohr Institutet er vicepræsident i Cerns bestyrelse og leder af Alice-eksperimentet, og da russerne invaderede Ukraine den 24. februar sidste år, så slog det gnister i forskningsmiljøet i Schweiz.
Pludselig trådte en uvelkommen gæst ind på scenen med titlen 'politik'.
