Krebse-overvågning: Brexit giver DTU ny opgave
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Krebse-overvågning: Brexit giver DTU ny opgave

EU-landene importerer mange tigerrejer fra blandt andet Asien. Fra juli 2018 kan DTU Veterinærinstituttet komme tættere på det marked viden- og forskningsmæssigt med en ny myndighedsopgave for EU-Kommissionen. Illustration: Pawar Pooja og Wikimedia Commons

Til april 2019 forlader Storbritannien EU. Exit’et får allerede nu stor betydning for de britiske forskningsinstitutioner, der i dag udfører overvågningsopgaver og rådgiver EU-Kommission.

Blandt andet mister et af verdens førende forskningscentre Centre for Environment, Fisheries & Aquaculture Science i Weymouth, sin opgave med at overvåge sygdomme hos krebsdyr allerede 1. juli i år.

I stedet glæder man sig på DTU Veterinærinstituttet. For EU-Kommissionen har besluttet, at opgaven i stedet skal udføres fra Lyngby frem til 2023. Og selv om krebsdyr ikke har den store betydning i Danmark, er det en kæmpe industri på verdensplan, som DTU nu får opbygget sin ekspertise inden for, ligesom det åbner for mulighed for flere forskningsmidler, fortæller DTU.

EU har kigget på nuværende samarbejdspartnere

DTU Veterinærinstituttet har siden 1994 haft funktionen som EU´s referencelaboratorium for fiskesygdomme og har aftale med EU-Kommissionen om at overvåge fiskesygdomme i EU, undervise medlemslandene og rådgive Kommissionen. Og det er takket være den myndighedsbetjening, at DTU får tildelt den nye opgave, som Kommissionen og DTU nu er ved at aftale økonomien omkring.

Læs også: Rigsrevisionen skal kulegrave, om DTU blev offer for iscenesat udbudsteater

Sommetider konkurrenceudsætter Kommissionen myndighedsbetjeningen af opgaver, så alle kan byde ind på opgaverne. Men det har den ikke gjort i dette tilfælde, da Kommissionen med kendskab til DTU´s opgavevaretagelse på fiskeområdet har skønnet at en fusionering af EU-laboratoriet for fisk- og krebsdyrsygdomme vil være mest fordelagtig. forklarer Kristian Møller, institutdirektør og afdelingschef DTU Veterinærinstituttet.

»Vi er selvfølgelig glade for det her, fordi det giver synergi i forhold til det, vi arbejder med i forvejen. Det viser også, at EU-Kommissionen har stor tillid til kvaliteten omkring vores håndtering af fiskesygdomme, og er fuldt tilfreds med vores referencefunktion, når de kan indgå en aftale uden konkurrenceudsættelse for krebsdyrsygdomme,« siger Kristian Møller.

Udvider diagnostik af sygdomme hos fisk og krebsdyr

Den nye opgave bliver lagt ind under det arbejde, som professor og leder af EU’s referencelaboratorium for fiskesygdomme Niels Jørgen Olesen og hans team i Afdeling for Diagnostik & Beredskab – Fiskesygdomme - i forvejen udfører for EU. Nu udvides opgaverne, så de samme funktioner skal gælde for både fisk og krebsdyr.

Læs også: Redegørelse: Kaotiske vilkår ledte op til tabt udbud på DTU

En vigtig funktion i forbindelse med, at DTU overvåger fiskesygdomme i Danmark og Europa, er, at laboratoriet sikrer, at medlemslandene anvender de rigtige og ensartede metoder til diagnostik og overvågning af fiskesygdomme i Europa. Og DTU udsender laboratorieprøvninger til vurdering af de nationale referencelaboratoriers kompetencer samt arrangerer kurser og møder i EU.

»For det åbne marked i EU med frihandlen mellem landene skaber rige muligheder for at flytte sygdomme over landegrænser, og for at undgå, at det sker, må alle lande anvende gode diagnostiske metoder, så man kan stole på, at dyr faktisk er raske, når de handles som sygdomsfri,« siger Niels Jørgen Olesen.

Akkreditering kan overføres til krebsdyr

Desuden har DTU Veterinærinstituttet et stående beredskab for hele EU, når der opstår nye fiskesygdomme.

Læs også: Nyt byggeri markerer DTU's store satsning på life science og bioengineering

Hvis de enkelte medlemslande ikke inden for en måned kan løse problemet, har de pligt til at sende prøver til DTU Veterinærinstituttet, der så har to til fire uger til at komme frem til den reelle årsag til problemerne, så man hurtigt kan få defineret og afgrænset problemet, så det ikke breder sig til resten af Europa.

Hele det arbejde, som man hidtil har udført kun for fiskesygdomme, skal fra juli som nævnt overføres til sygdomme på krebsdyr.

»Vi har den højeste kvalitetssikring, vi kan få på udsendelse af laboratorieprøvninger, som fungerer i hele verden, og den akkreditering vil kunne udvides til krebsdyrsygdomme også,« forklarer Niels Jørgen Olesen.

DTU håber på forskningsmidler og nyt marked

Det nye ansvar betyder samtidig, at DTU skal opgradere sin viden på krebsdyr, så man kan gå forrest i forskning og udvikling inden for de sygdomme. Og det giver nye muligheder for DTU.

For selv om krebsdyrsygdomme ikke har den store nationale bevågenhed i Danmark, eftersom der ikke er nogen produktion af krebsdyr af betydning i Danmark, er det en stor industri på verdensplan, hvor flere millioner mennesker er afhængige af produktionen af krebsdyr, fortæller Niels Jørgen Olesen:

»I dag importerer EU store mængder af krebsdyr, f.eks. tigerrejer. Det vil sige, at det her kommer til at give DTU en åbning i forhold til 3. verdenslande og hele det bælte omkring Jorden, der producerer rejer, så vi kan få indflydelse på verdensplan på det her område. For producenterne er naturligvis også interesserede i, at deres dyr er sunde og bliver produceret under fornuftige forhold. Det er måske det vigtigste outreach af det her,« siger Niels Jørgen Olesen.

Læs også: Proteinmåling skal mindske fiskespild

»Vi kan samtidig se, at vi gennem vores EU-referencelaboratorium har fået del i mange forskningsmidler gennem årene. F.eks. er vi med i fire store Horizon 2020-projekter i EU, især i kraft af den funktion, vi har haft i EU. Og på samme måde håber vi, at det nye forskningsfelt med krebsdyr også kan give forskningsmidler og mange internationale kontakter,« siger Niels Jørgen Olesen.

Umiddelbart regner DTU med, at de tekniske ting kan klares med det laboratorieudstyr og de medarbejdere, man har i dag. Samtidig håber DTU at tiltrække en international forsker inden for krebsdyr inden for de næste måneder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først