Kreativiteten sidder ikke i et rum

Hjerneforsker Peter Lund Madsen dømmer erhvervslivets kreative rum ude, hvis sigtet er at hjælpe medarbejderne til at få de bedste ideer. Jo mere kompliceret det bliver, jo sværere er det at sige, hvad der sker i hjernen. Derfor er der ingen, der rigtigt ved, hvorfor man er kreativ, argumenterer han.

»Jeg får selv gode ideer, når jeg forbereder mig på det. Det er ikke afhængigt af, om jeg sidder i et kreativt rum, eller om jeg sidder og kigger ud over vandet,« siger Peter Lund Madsen.

»Vi har en masse tanker i hovedet, som vi ikke er klar over. Så det gælder om at blive i stand til at fange dem. Først skal man fylde hovedet med de rigtige tanker ved eksempelvis at læse faglitteratur og opsøge grænseflader for sin egen viden. Derefter gælder det om at kombinere tankerne, så de bliver kreative. Og det sker, når hjernen slapper af,« forklarer han.

Peter Lund Madsen minder om, at det gerne er i badet eller på cyklen, den geniale idé popper op. Det gælder også for ham selv.

»At få gode ideer kræver koncentreret arbejde, hvorefter man så slapper af – i en vekselvirkning. Jeg tror ikke, at det hjælper at se på farveklatter, eller at et rum ser specielt ud. Men arkitektur, design, rollespil og hatte kan være med til, at man associerer anderledes, ligesom hvis man tager ud på en rejse,« siger hjerneforskeren.

Teknologisk Institut lagde ud med et såkaldt »kreativt rum« i 1999, og i dag har flere danske virksomheder set muligheder i at indrette et lokale, der giver medarbejderne plads til at vende tingene på hovedet eller på skrå, når der skal udvikles produkter, processer eller politikker.

For »Hjerne Madsen«er det en gammel nyhed, at det er når hjernen tænker anderledes, at de gode ideer opstår.

»Jeg er bange for, at nogle virksomheder bare bruger en masse penge på sådan et rum, fordi de skal bevise et eller andet. Det, der i virkeligheden er den største fejl, når man skal idéudvikle er, at man tror, ens idé skal være perfekt,« siger han.

Peter Lund Madsen anbefaler, at man griber den første strøtanke, der falder én ind – uanset, hvor man får den. Det er fint nok for ham, hvis strøtanken opstår i den gule plastboble af et køkken i Coloplasts kreative rum.

»Man skal forberede sig og disciplinere sig selv. Og der kan et kreativt rum være et udtryk fra ledelsen om respekt for, at der skal sættes tid af til kreativiteten. Men hemmeligheden er hårdt arbejde,« siger han.