Krav om nye byggenormer efter 1.000 sneskader

Vinterens barske vejr har foreløbig givet skader på omkring 1.000 danske bygninger, viser en rundspørge, som Ingeniøren har foretaget hos Tryg Vestas, Topdanmark, Alm. Brand Forsikring og Codan. De mange skader fører nu til krav om, at byggereglerne bliver strammet og eksisterende bygninger i farezonen undersøgt.

»Det er et svineheld, at de mange sneskader ikke er endt galt. Vi har set eksempler i Tyskland og Polen, hvor det er gået rigtig galt, når sneen har fået et tag til at kollapse,« siger Jørgen Nielsen, adjungeret professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Codan kan ikke oplyse præcise tal, men de tre andre selskaber har foreløbig fået 953 snetrykskader anmeldt, og én person er kommet alvorligt til skade i en kollapset svinestald.

Læs også: Ingeniør forklarer tagkollaps på svinestald

Læs også: Se kort: Her er danske tage kollapset - hjælp med at finde flere

Anmeldelserne går lige fra småskader i tagene til minimum 30 store tagkollaps, hvor skaderne beløber sig til mere end 100.000 kroner. I en enkelt af sagerne vil erstatningen løbe op i et tocifret millionbeløb. Alene Alm. Brand vurderer, at selskabet står til at udbetale cirka 25 mio. kr. i erstatning til sine kunder.

Det er især de flade tage med stort spænd på svinestalde, minkfarme, ridehaller og industribygninger, der bryder sammen. I alt er der registreret skader på 189 landbrugsbygninger og 267 erhvervsejendomme.

Intet sted i landet er skadernes omfang og antal så stort som i Nordjylland. Et af de rådgivende ingeniørfirmaer, der har besigtiget flest af de skadede landbrugsbygninger, er Bygningskontoret Nord A/S. Her vurderer Bente Søgaard, akademiingeniør og administrerende direktør, at de snemængder, der har hobet sig op på mange tage, langt overskrider de normer for snelast, som tagene er dimensioneret til at klare.

»Det er dybt kritisk. Vi har med al tydelighed haft en mængde sne, der overskrider normerne. Jeg tror, der kommer et efterforløb, hvor man vil revurdere normforudsætningerne,« siger hun.

Jørgen Nielsen mener også, at det er på tide, at snelastnormerne bliver strammet:

»Når vi ser skader på hundredvis af bygninger, så er der noget, der tyder på, at der enten skal gøres noget ved snelastnormen eller styrkenormen.«

Over hele landet står der omkring 5.000-6.000 landbrugsbygninger med lave tage med spænd over 25 meter, anslår bygningsingeniør Henrik Frederiksen fra Dansk Landbrugsrådgivning, Plan & Miljø.

»Staldbygninger bygget i træspær med spænd over 25 meter er i farezonen, så dem bør landmændene få tjekket af en fagmand,« lyder hans opfordring.

Han mener dog, at faren i højere grad skyldes dårlig udførelse end dårlige normer. Med fire års mellemrum har Dansk Landbrugsrådgivning gennemgået i alt 30 landbrugsejendomme, hvor tagkonstruktionen er bygget op med træspær - og de fandt væsentlige fejl i halvdelen af tagene.

Ingeniøren har uden held forsøgt at få en kommentar fra Last- og sikkerhedsudvalget under Dansk Standard, der har ansvaret for snelastnormen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Revurdering af normer" lyder på mange måder mere som en trussel end som et løfte. Jeg synes, at Ingeniørens formidling af synspunkter fra rådgiversiden i form af ord som "kaos" og "stramninger" har en meget negativ klang. Jeg håber, at fornuften vil råde. Hvis der falder 100 mm sne bør intet ske. Hvis disse 100 mm lige præcis fyger sammen på et sted til 1000 mm sne med en massefylde på 200kg/m3 og dette ligger sig som 100 m2 på et tag på 2000 m2, så er det vel 20 tons. Dette er en randomiseret koncentration af en snemængde, som er ellers er spredt jævnt. Det kan der vel dårlig tages højde for. Hvis normer skal ændres til at undgå den case, der er vist i Ingeniørens grafik vil der vil kun kunne bygges bunkers fremover. Drivedannelse på tage er en ekstrem situation, som må håndteres ad hoc, f.eks. med anvendelse af en skovl. Ikke gennem endnu en gang stramninger af regler.

  • 0
  • 0

Efter at have set billeder fra nogle af de sammenstyrtede tage, og læst om dansk landbrugsrådgivnings undersøgelser, er det spørgsmålet om de givne haller overhovedet har opfyldt normerne på opførselsestidspunktet. Træspær med spændvidder over 25 m hvor trædimensionerne svarer til parcelhusspær virker ikke betryggende. Når Dansk Landbrugsrådgivning selv peger på væsentlige fejl i halvdelen af de undersøgte bygninger er spørgsmålet, er det sikkert ikke normerne der er problemet. Vi fik et helt nyt normsæt sidste år, hvor der er en selvstændig norm for snelast. Denne norm giver bl.a markant højere snelaster fra lægiver, så mon ikke dækker en væsentlig del af de sammenstyrtninger man har set i år.

  • 0
  • 0

A troed ællrs det kån vår i USA at man byggede det i pændebrænne..det plæjer jo alle a sæge hvergang de tar en tornædo æller andre naturextremer..

dæjligt æ se, æt det også skær herjæmme bare ve lil snefald.

Om tæ skrivbordet og åbs en mass lårtbyggeri der dog er råndt omkring

dæt er dansk standart måeske ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten