Ja, men det er da noget (glædeligt) nyt, at de så vælger at udskyde indførelsen af de nye regler. Før at vi alt for ofte set, at regler indføres, uden at det er muligt at efterkomme dem. Thumbs up herfra !
Det er gået for stærkt med at indføre nye regler for flyvning med droner uden for byer. 1. januar skulle de nye regler, der primært vil gælde for hobby- eller legetøjsdroner, træde i kraft. Men Trafik- og Byggestyrelsen er ikke færdig med en bekendtgørelse om reglerne, og det har allerede vist sig, at mange droneejerne hverken vil kunne nå at få sig et dronetegn eller at tegne en ansvarsforsikring.
Derfor har transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt (V) valgt at udskyde reglernes ikrafttræden til 1. juli 2017. Det fortæller han i et notat til transport- og bygningsudvalget.
Reglerne ville ifølge Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside blandt andet betyde, at droneførerne skulle registrere deres droner og have et grundlæggende kendskab til reglerne for droneflyvning. Det kunne enten opnås ved at melde sig ind i en modelflyveklub eller ved at bestå en simpel prøve, så man kunne få et dronetegn. Men styrelsen har endnu ikke udarbejdet prøven.
Desuden skulle de som nævnt tegne en ansvarsforsikring. Men det har ifølge Trafik- og Byggestyrelsen også vist sig svært at nå.
Hos virksomheden Droner.dk, der sælger semiprofessionelle droner, håber adm. direktør Frederik Skøt, at udskydelsen også vil give styrelsen og politikerne tid til at genoverveje, om man virkelig har brug for så mange regler.
»Jeg kan godt forstå, at man gerne vil have strammet reglerne lidt. Der er set eksempler på, at private har lavet piratflyvning og er fløjet ind over andres ejendom, så det er fornuftigt at få lidt mere styr på området. Men spørgsmålet er, om man ikke overregulerer, når man kræver dronetegn og en forsikring til 400-500 kr. årligt, hvis en 14-årig dreng vil flyve lidt med sin lille drone på måske 50 gram. Du ville kunne flyve den direkte ind i øjet på mig uden at gøre skade.«
Han har også svært ved at se sammenhængen mellem de mange krav og regeringens ambitiøse strategi, der skulle tilskynde virksomheder og forskningsinstitutioner til at tage dronerne til sig.
»Det bliver i hvert fald besværliggjort af, at det bliver så omstændigt at få lov til at flyve selv de mindste droner. Jeg håber, vi kan lande på en bagatelgrænse på 250 gram, så de droner, der vejer mindre, ikke er omfattet af så mange krav.«
Frederik Skøt vurderer, at der i dag er omkring 4.000-5.000 semiprofessionelle droner i Danmark og langt, langt flere af de mindre droner, der bruges som legetøj.
Indtil de nye regler er færdiggjort og træder i kraft, vil man som hidtil skulle følge Bestemmelser for Civil Luftfart (BL 9-4).
Ja, men det er da noget (glædeligt) nyt, at de så vælger at udskyde indførelsen af de nye regler. Før at vi alt for ofte set, at regler indføres, uden at det er muligt at efterkomme dem. Thumbs up herfra !
Ministerens personlige holdning er at han ikke bryder sig om droner. Og den eneste grund til at bagatelgrænsen ikke er indført er, at han er bange for kameraer, og han mener at straffeloven ikke er tilstrækkelig til at regulere det. Jeg mener at reglerne er fine. De regulerer optagelse/videregivelse af video på et ikke offentligt tigængeligt sted, og andre ting der bør forventes at være dækket under privatlivets fred. Jeg kan ikke se hvorfor et kamera på et luftfartøj skal reguleres anderledes end det på en 8 meter lang pind, i en snor, på en raket, på en ballon eller drage, på en rigtig bil eller fjernstyret bil, båd mm.
Giv os den bagatelgrænse i dag, og for at fremme sporten og udviklingen, så giv os 250g grænsen i haven, og en 500g grænse på landet hvor risikoen er mindre. Det åbner for almindelige racing droner, der som udgangspunkt er hjemmebyggede.
Og ja, folk flyver rundt med droner på under 50g med kamera. Min egen lille kameradrone vejer dog 68g. De flyver 5-7 minutter, og kan sagtens flyve 1km væk eller op. Og det bliver kun bedre.
Jeg mener at reglerne er fine
Antallet af fotos/film som overtræder reglerne, sammenholdt med antallet af dømte for at overtræde disse regler, viser noget ganske andet. Droner adskiller sig ved at det er vanskeligt at finde den "ansvarlige" med fjernbetjeningen, og det er svært for offeret at få fat i kameraet.
Så det kan være at ministeren mener at man skal kunne gå i fred i egen have. Hvis nogen gerne vil have mulighed for at flyve med droner, kan de passende finde en løsning på det problem. Vægten har kun betydning for hvor hårdt de rammer, når de falder ned.
Det er da spøjst at man ikke må fotografere naboens solbadende datter, fra en drone, mens samme bliver fotograferet mindst 100 gange når hun går gennem Odenses gågader. Reglerne for fotografering i det offentlige rum må da være ens.... Alt andet er da ulogisk.
En drone er det ikke en selvstyrende enhed??? De "droner" jeg har set er en fjernstyret flyver.... Eller skal KK's lille fjernstyrede F-16 modelfly også ind under de nye drone regler.????
Det er da spøjst at man ikke må fotografere naboens solbadende datter
Ja, der er nogen, som har det svært med den private ejendomsret. Folks haver er ikke "offentligt rum".
NU er de nye droneregler kommet, med ikrafttræden 1.juli 2017. Og det ser ud til, man alligevel er landet med en de facto-bagatelgrænse på 250 gram, idet kun førere af droner derover skal have dronetegn eller -bevis. http://www.trafikstyrelsen.dk/da/droneregler
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard