Kras kritik fra Statsrevisorerne: Risiko for, at supersygehuse ikke når deres mål

Opdateret kl. 14:41.

Med mindst 300 ændringer af de 16 sygehusbyggerier undervejs i byggeprocessen, som bl.a. har ført til et fald i det samlede antal senge og kvadratmeter samt indkøb af færre CT-scannere end planlagt, er det i dag uklart, om sygehusene til i alt 49 mia. kr. kommer til at leve op til målet om tidssvarende sygehuse, der kan indfri fremtidens behov for kapacitet og som også kan leve op til krav om sikkerhed og sammenhængende patientforløb.

Det kritiserer Statsrevisorerne i en helt ny beretning fra Rigsrevisionen:

»Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at regionerne i utilstrækkeligt omfang har forholdt sig til, hvilke konsekvenser ændringerne i sygehusbyggerierne kan få for de færdige sygehuse. Det indebærer risiko for, at ændringerne kan have negative følger for sygehusenes funktionalitet og kapacitet,« skriver Statsrevisorerne i deres bemærkninger til den nye beretning.

Der findes ingen oversigt over alle ændringer i sygehusbyggerierne. Men Rigsrevisionen har kortlagt, hvilke dele af byggerierne der er ændret, omend kortlægningen ikke et fuldstændig.

Ændringerne spænder lige fra byggetekniske ændringer, som kan være valg af en anden type facade eller gulvbelægning, til ændringer i sygehusets kliniske funktioner som justeringer i sammensætningen af specialer på sygehuset eller fravalg af en bestemt type scanner, og ændringer i ombygningen af sengestuer.

Eksempelvis fremhævede Region Sjælland i ansøgningen om statstilskud til byggeriet af Nyt Psykiatrisygehus Slagelse, at det ville være en totaløkonomisk fordel at sætte solceller på sygehuset. Men da regionen senere besluttede at tage solcellerne ud af projektet for at spare 23,8 mio. kr., forholdt regionen sig ikke til, hvordan det ville påvirke driftsøkonomien på det færdige sygehus.

Region Midtjylland fjernede et affalds- og linnedsug under byggeriet af Regionshospitalet Viborg. Konsekvenserne var der ikke set på i regionens beslutningsgrundlag. Men efterfølgende erkendte regionen over for Rigsrevisionen, at besparelsen ville give en væsentlig kvalitetsforringelse af driften.

I Region Nordjylland reducerede man antallet af sengepladser i den fælles akutmodtagelse på Nyt Aalborg Universitetshospital. Men der blev ikke fremlagt en vurdering af, hvordan regionen fortsat ville kunne matche det forventede fremtidige kapacitetsbehov, fx ved øget omlægning til ambulant behandling eller mere effektive patientforløb.

Og i Region Hovedstaden reducerede man antallet af sengestuer og ambulatorierum på Nyt Hospital Nordsjælland. Regionen vurderede på baggrund af erfaringer fra et norsk hospital, at man alligevel ville kunne matche det samme kapacitetsbehov, blandt andet med lavere indlæggelsestider for patienter, højere udnyttelsesgrad på ambulatorier og højere belægningsprocent for senge.

Rigsrevisionen mener, at vurderingerne af konsekvenserne burde have været grundigere underbygget, hvilket Region Hovedstaden dog er uenig i.

Ministerium har ikke overvåget projekterne godt nok

Mens regionerne får kritik for manglende konsekvensvurdering ved de mange ændringer, får Sundheds- og Ældreministeriet kritik for ikke at have ført et tilfredsstillende tilsyn med ændringerne:

»Statsrevisorerne bemærker, at kvalitative konsekvensvurderinger af besparelser og ændringer er særligt vigtige, når man som i sygehusbyggerierne har en fastlåst økonomisk ramme, som skal overholdes. Statsrevisorerne anbefaler, at Sundheds- og Ældreministeriet gennemfører en samlet vurdering af rammevilkårernes hensigtsmæssighed, når sygehusbyggerierne er færdige.«

Statsrevisorerne bemærker summarisk:

  • At regionerne ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til konsekvenserne af besparelsesemnerne i 14 ud af 23 gennemgåede besparelses­kataloger.
  • At regionerne for 10 ud af 24 udvalgte gennemførte ændringer ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til konsekvenserne af at gennem­fø­re ændringerne, selv om de ændrer sygehusenes forsynings­funk­tioner, antal senge og operationsstuer mv.
  • At Sundheds- og Ældre­ministeriets tilsyn med regionernes bespa­r­elses­kataloger og regionernes gennemførte ændringer har været utilstrækkeligt. Ministeriet har således ikke systematisk vurderet, om regionernes besparelser og ændringer har været i overensstemmelse med formål, tilsagnsvilkår og den økonomiske ramme.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kunne jo også være, at det budget man fra starten har sat af til alle disse Supersygehuse var utilstrækkeligt. 49 mia. er mange penge. Men hvis nu den kvalitet man efterspurgte kostede 75 mia, så er det jo naivt at tro, at det kan løses for 49 mia.

Det nye AUH blev oprindeligt budgetteret til omkring 12 mia. Herefter skar man i byggeriet, således at budgettet landede på 9 mia. Staten gav efterfølgende 6 mia. til byggeriet.

Hvis jeg havde et budget fra banken på 6 mio. til at opføre mit drømmehus og jeg fik at vide af rådgiver og entreprenør, at det kostede 9 mio. Så ville jeg da ikke gå i gang..! Ikke desto mindre er det det indtryk man har af processen for AUH. Hvis samme scenarie gør sig gældende for resten af landet, så er det da ikke så mærkeligt, at man har svært ved at nå de opstillede mål. Jeg hælder mest til at der er sket en mangelfuld forventningsafstemning et eller andet sted i beslutningsprocessen forlods byggerierne.

Når man har budget til en Skoda (som i øvrigt kan være en udmærket bil), så går man ikke ned for at købe en Ferrari...

  • 22
  • 0

Hvem har troet at regionerne er gode bygherre - regionerne har ikke noget teknisk fag miljø som har planlaegnings eller natur eller infrastruktur kompetancer til at matche de store rådgivere og enterprenører... Man ligger som man har redt...

  • 10
  • 3

Hvor tit er det lige at vi høre private virksomheder der ikke laver tingene som de har fået besked på? Hvor tit er det luge at private ingeniører regner forkert? Private rådgivere der ikke aner noget om de materialer de bruger? Osv.. hvis ingen der skal kaste den første sten..

  • 10
  • 1

Allerede fra starten blev der advaret mod underbudgettering. Der blev også advaret mod at starte ALLLE byggerierne samtidigt. Fordi man forudså mangel på materialer og kvalificerede medarbejdere i den situation. Desuden ønskede nogle at man tog ved lære af evt. fejl i en første fase.

Dette ønskede man fra politisk side ikke at tage hensyn til. Planerne var jo grundigt belyste......

Jan

  • 21
  • 0

Det er basisforudsætningerne for Supersygehusene - der stammede fra djøffer's regneark, og en minister (ministerium) der har opsat urealistiske budgetter. F. eks. var jeg involveret i Køge Supersygehus's planlægning, hvor man ville nedlægge fire velfungerende teknologisk fuldt opdaterede strålecentre i Næstved, og flytte dem til Køge - blot for at samle behandlingskompetancen. Spildomkostning omkring 250+ mio. kr. - blot for at samle strålebehandlingerne i Køge, uden benefit for brugerne - men medførte at antallet af sengestuer er reduceret, samt at tilgængeligheden til Køge Supersygehus er reduceret, ved færre parkeringspladser.

  • 14
  • 0

Næ ikke bare regionerne men alle offentlige som private.. Niels bor, en cykelbro over jernbane, havneudvidelse, MgO plader, metro osv.. syntes ikke der ligefrem mangler eksempler på private virksomheder ikke har styr på tingene. Men måske er problemet ingeniører uden faglig viden og uden håndværksmæssig ære.

  • 3
  • 0

Så sandt, så sandt, men det er åbenbart en stor overraskelse for regionerne hver gang. En privat bygherre med et fast budget, går jo ganske naturligt noget mere i hælene på entreprenørerne, end det ser ud til med mange af de regionale projekter, man går og undrer sig over.

  • 1
  • 1

....til den arkitektbæ af et "supersygehus" der skal opføres af italienere syd for Hillerød i Salpetermosen af alle steder. Må oplevelsen blive som at købe et par krokodilleskindsko der er fem numre for små. Ikke alene tror jeg selve sygehuset bliver mere en dobbelt så dyrt som planlagt pågrund af den pilotering til fast grund vil koste. Men der er garanteret ikke planlagt, hvad omlægningen af togbaner og anden infrastruktur vil koste.

  • 8
  • 1

I forbindelse med et hospitalsbyggeri, jeg husker ikke mere hvilket, som skulle barberes ret heftigt ned i form af en etage mindre pga. den sædvanlige fejlbudgettering, foreslog jeg, at man, for at være sikker på at have sparet nok, sløjfede et par etager mere incl. operationsstuer mm. og i stedet gjorde noget mere ud af kapellet i underetagen, som der jo nok ville blive mere behov for end oprindeligt indkalkuleret... Sjovt nok kom jeg ikke rigtig igennem med min ætsende sarkasme, men indkasserede en solid stak nedadvendte tommeltotter. Er det monstro tid til at gentage forslaget - men denne gang uden sarkasme ?

  • 1
  • 0

Køge Supersygehus's planlægning, hvor man ville nedlægge fire velfungerende teknologisk fuldt opdaterede strålecentre i Næstved, og flytte dem til Køge - blot for at samle behandlingskompetancen. Spildomkostning omkring 250+ mio. kr. - blot for at samle strålebehandlingerne i Køge, uden benefit for brugerne - men medførte at antallet af sengestuer er reduceret, samt at tilgængeligheden til Køge Supersygehus er reduceret, ved færre parkeringspladser.

OG dårligere adgangsforhold - den stakkels mand som kommer fra Nakskov med toget skal bruge over 3 timer i stedet for to én vej. Det betyder faktisk noget når man er syg. Hm. Jeg tror nok de har en strålingsbus som kører rundt hele dagen og samler op patienter op dernedefra, det er også så dejligt når man har fået strålebehandling at køre rundt i bus, bare der er tilstrækkeligt med brækposer.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten