Kraftværker i åben krig med statens energi-mastodont

25. marts 2013 kl. 14:027
Kraftværker i åben krig med statens energi-mastodont
Illustration: Energi E2.
Det bliver dyrt for samfundet, hvis kraftværkerne blot får lov til at lukke, mener deres ejere med Dong i spidsen. Energinet.dk afviser.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vil elsystemet mangle kraftværkskapacitet i 2020, og skal Danmark gøre noget aktivt for at sikre sig imod det?

Energinet.dk, der har ansvaret for, at der er strøm i danskernes stikkontakter, mener nej. Kraftværkerne mener ja.

Uenigheden blev tegnet tydeligt op ved Energinet.dk's konference om forsyningssikkerhed i fredags, hvor der for første gang var lagt op til en offentlig diskussion mellem de to parter.

Koncerndirektør Thomas Dalsgaard fra Dong Energy forklarede, at selskabet forventer flere lukkede kraftværker som følge af lave elpriser og meget støttet grøn el-produktion. I praksis bliver der i fremtiden begrænset adgang til at bruge de eksisterende udlandskabler til eksport:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Med en mere og mere negativ effektbalance kan man som ansvarlig for elsystemet enten lade stå til og tage problemer, når de kommer. Eller man kan vælge en mere struktureret tilgang, hvor man træffer nogle aftaler med kraftværkerne om en form for effektreserve. Jeg mener, at det bliver meget dyrere for forbrugerne, hvis Energinet.dk bare lader stå til,« sagde han.

Men Energinet.dk's direktør Peder Ø. Andreasen afviste at indgå aftaler om effektreserver. Det bliver for alt for dyrt, mener han.

I stedet satser Energinet.dk på at udbygge med nye udlandsforbindelser inden 2020 og på at ’udvikle nye samarbejdsmodeller med sektoren’, som Peder Ø. Andreasen udtrykte det:

»Vi har is i maven, hvad angår effektbalancen. Vi tjekker den hvert 3. måned og overvåger løbende kraftværkerne, og endelig skal de jo give os et varsel på 1 år, inden de tager et værk ud af produktion,« sagde han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Energinet.dk mener, at forsyningssikkerheden i stedet skal opstå som følge af, at elsystemet bliver integreret med fjernvarme, gasforsyning og transportsektoren.

»Ved at tænke de fire elementer sammen kommer vi også frem til at se på begrebet forsyningssikkerhed under ét og ikke på forsyningssikkerhed for henholdsvis gas, el og fjernvarme hver for sig,« sagde Peder Ø. Andreasen.

Kraftværkssektoren og Energinet.dk er også uenige om, hvor meget termisk kraftværkseffekt, der vil være tilbage i 2020. Energinet.dk mener 6000 MW, mens branchen mener 3000 MW. Vicedirektør Anders Stouge fra elselskabernes brancheforening, Dansk Energi, opfordrede Energinet.dk til at lægge sine forudsætningerne for disse tal frem:

»Vi vil gerne i dialog med jer om, hvordan I kommer frem til det store tal i 2020. Vi har lagt vore tal frem,« sagde han.

Etablering af yderligere 2000 MW kabler til udlandet er ét af de instrumenter, som Energinet.dk sætter sin lid til, og som der er stor opbakning til – både fra kraftværkerne og fra politisk hold.

Dong Energys Thomas Dalsgaard dryppede dog lidt malurt i bægeret:

»For det første forbinder de planlagte kabler os med lande, som også har meget vindkraft og derfor producerer på de samme tidspunkter som os selv. For det andet skal kapaciteten i kablerne jo reelt være til rådighed. På kablet til Tyskland er det for eksempel ofte kun tilfældet med halvdelen af kapaciteten,« sagde han.

Dong-direkøren tilføjede, at ud af de 2000 MW varslede kabel-forbindelser, der skal være færdige i 2020, er kun Skagerak 4 på 700 MW under bygning lige nu.

»Det tager normalt ti år at få forhandlet, planlagt og bygget et transmissionskabel,« sagde han.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
26. marts 2013 kl. 12:33

Summen af vindkraft i Danmark, Tyskland, Frankrig, Spanien, UK og Irland i 2012 kan anskueliggøres ved nedenstående tal (MW)

Middel 15317 Max 44493 Min 1414 Standardafvigelse 7203

For en grundig gennemgang se f.eks.

https://www.reo.dk/images/files/pdf/Vindrapport%20Danmark%20og%20Europa%202012-2.pdf

Konklusionen er klar. Vindkraft er en særdeles upålidelig energikilde, uanset hvor mange kabler vi trækker på kryds og tværs af kontinentet

5
26. marts 2013 kl. 09:59

Nedlæggelse af kraftværkskapacitet var en af "krumtappene" i amerikanske ENRON's teknik til at frembringe en mangelsituation på med det efterfølgende energi - rod i Californien. Jeg noterer mig, at de skyldige BLEV STRAFFET. Med det verdensfjerne niveau, energidebatten befinder sig på i Danmark er det ikke svært at gætte på, at det er de kulfyrede kraftværker der nedlægges. Så behøver man ikke at se den kedelige kendsgerning i øjnene, at verdensmarkedsprisen på kul er 20 % af prisen på olie, og deraf følgende lave priser på el og fjernvarme.

"MEN DER ER IKKE FEJET NOGET IND UNDER GULÆVTÆPPET "???

4
26. marts 2013 kl. 05:23

Energinet.dk mener, at forsyningssikkerheden i stedet skal opstå som følge af, at elsystemet bliver integreret med fjernvarme, gasforsyning og transportsektoren.

Den kræver da vist mere forklaring.

Energinet 'mener', elsystemet 'bliver' er vel i en mundret oversættelse 'nogle fugle på taget', eller at Peder Ø. Andreasen gerne engang i fremtiden vil sælge en endnu ikke kendt, besluttet eller projekteret løsning.

Alt i alt er det her jo kun to af vores energichefer, der står og puster sig op, og håber at det politiske bagland ser på og vælger den 'smukkeste' :)

3
25. marts 2013 kl. 22:00

Energinet.dk har vel ingen interesse i at bevare kraftværkerne andet end som "gratis" (for dem) reserve. De mä komme ud af VE skyen og stikke fingeren i jorden, hvilket tydeligt ses af deres estimat for meget termisk kraftværkseffekt, der vil være tilbage i 2020: Energinet.dk mener 6000 MW, mens branchen mener 3000 MW.

Hvis VE (sol, vind, bølge osv.) vil have bevaret den relativt billige reserve af termisk kraftværks effekt (hovedsageligt allerede afbetalt) mä de også til at indregne udgifter til dette i fremstillingsprisen samt øgede udgifter til det udbyggede transmissionsnet til vandkraft i f.eks. Norge som følge af en større vindandel i nettet (som manglende lokal reserve).

Det er jo ikke særligt pristransparent at afledte udgifter skal betales af de termisk kraftværker. Det er sådan lidt snylteratgigt selvom det selvfølgeligt er godt for miljøet.

Det er nok billigere og mere miljørigtigt at bevare effekten end at bygge nye gaskraftværker som reserve (de bliver nok heller ikke tilskrevet VE).

Og sä lander prisen nok omkring de famøse Hinkly Point 100 pund/MWh.

2
25. marts 2013 kl. 18:31

Energinet.dk mener, at forsyningssikkerheden i stedet skal opstå som følge af, at elsystemet bliver integreret med fjernvarme, gasforsyning og transportsektoren.

Den kræver da vist mere forklaring. Hvis elforsyningen er for lav kan du jo ikke erstatte den med gas eller bilkørsel, eller andre kombinationer af mangel. Det ville have været rart med en journalistisk uddybning af udsagnet, som han endda fortsætter:

»Ved at tænke de fire elementer sammen kommer vi også frem til at se på begrebet forsyningssikkerhed under ét og ikke på forsyningssikkerhed for henholdsvis gas, el og fjernvarme hver for sig,« sagde Peder Ø. Andreasen.

Tænker han på fjernvarme via el, som så kan stoppes, så kræver det først et forøget elforbrug, før du kan stoppe noget.

1
25. marts 2013 kl. 16:13

Energinet.dk er ikke ligefrem kendt for at beskæftige sig med meget andet end el og gas. Derfor frygter jeg også at deres viden på varmeområdet ikke slår til eller rettere at erkendelsen kommer for sent. Hvad nytter f.eks. et varsel på 1 år for at lukke et termisk værk, når det tager 10 år at få bygget et nyt værk eller etableret et transmissionskabel.