Kraftværker dropper dansk halm: Vi importerer træ i stedet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kraftværker dropper dansk halm: Vi importerer træ i stedet

Lykke Friis krav om mindre kul på de store kraftværker bliver gennemført på bekostning af halm fra de danske marker. Den får lov til at rådne, mens vi i stigende grad vil importere træ fra Baltikum, Rusland og Nordamerika.

»Vi kommer til at stå i halm til knæene og kunne se røgen fra kraftværkerne, der fyrer med canadisk træ,« siger formanden for Danske Halmleverandører.

»Det er en katastrofe, hvad der sker nu. Vi ved, at alt stopper. Min kedelige opgave er at sige til dansk landbrug, at de skal lade være med at investere i maskiner til at indsamle halmen. De skal se at få skidtet solgt,« tilføjer han.

Amagerværket er et af de to danske kraftværker, der har en blok, som producerer el udelukkende med halm. Illustration: Casper Dalhoff

Danmarks største energiselskab, Dong, vil udfase halm sammen med kul. Det alene betyder, at der bliver brændt op til 270.000 ton mindre halm af. Årsforbruget af halm til energiproduktion ligger ifølge Hans Stougaard omkring 670.000 tons.

Op til 15 procent halm bliver i dag fyret ind i kraftværkernes ovne sammen med kul. Den samfyring forsvinder, når kraftværkerne går over til træ, hvoraf langt hovedparten er importeret fra udlandet.

Klima- og Energiministeriet forventer selv, at halmens andel af fyringen i de danske kraftværker vil falde fra fem procent i dag til tre procent i 2020.

Samtidig viser statistikken, at stort set hele den danske stigning i produktionen af vedvarende el sidste år skyldes træ. Halmfyringens andel af elproduktion lå derimod 22 procent under niveauet fra 2005. I samme periode er træfyringen øget knap 19 procent, viser Energistyrelsens statistik.

Den tendens vil fortsætte, fastslår de danske kraftværkers organisation, Dansk Energi.

»Langt det meste af stigningen bliver med træpiller,« siger chefkonsulent Jesper Koch.

Han tilføjer, at der kan komme både dansk produceret flis og energipil med i overvejelserne, men for kraftværkerne afgør prisen sagen. Den har hidtil talt for import af træpiller. Danmark er Europas største importør af det produkt.

Desuden lægger kraftværkerne vægt på, at de kan handle træpillerne med udbydere i mange lande.

Halm kan ikke umiddelbart brændes af på kraftværkernes eksisterende kedler. Kun to værker, på Fyn og Amager, råder i dag over blokke, der både producerer strøm og varme af ren halm.

Halmleverandørerne forstår ikke, at politikerne undlader at give kraftværkerne incitament til at fyre med deres strå i stedet. Ifølge Hans Staugaard ligger der 2,4 millioner tons på de danske marker, som, hvis det hele bliver samlet ind og brændt, kan levere strøm til en halv million husstande samt varme til halv så mange. Halmen fortrænger desuden tre millioner tons CO2, cirka fem procent af det samlede, danske udslip.

»Alligevel kommer der ingen nye initiativer, hvor halmen bliver brugt,« konstaterer Hans Stougaard.

Han giver ikke meget for løftet om, at halmen kan bruges til ethanol i stedet for til brændsel i kraftværkerne, simpelthen fordi det ikke sker.

»Ethanol er et holdkæft-bolsje til os, mens det, der sker, er, at halmen bliver udfaset,« siger han.

Halmleverandørerne har sendt adskillige breve til Lykke Friis og Folketingets energiudvalg, foreløbig uden synlige resultater. Blandt andet har de foreslået, at staten holder en form for udbud i stil med, hvordan havmølleparkerne bliver opført. Så kommer der pris på, hvor meget køberne vil give for halmen.

Den model er SF's energipolitiske ordfører, Anne Grete Holmsgaard, ikke afvisende over for.

»Vi skal have en samlet biomasseplan i Danmark, og den skal halm indgå i,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne vi få et talstærkt institut til at regne på at nedlægge det danske tabsgivende, miljøskadelige agerlandbrug og erstatte med energiskov med faktorer fra miljøgevinst til beskæftigelse, arbejdsvilkår, overskud osv.?

I et havrigt land som DK med meget lavt vand, kunne vi måske få gavn af fremtidens alge-fuel. Flydende brændstof i klasse med diesel. Biodisel. Tidshorisonten er 10-25 år.

  • 0
  • 0

fin ide - bortset fra at du sikkert bliver sulten om to timer og at der ikke er ret mange valutakroner eller arbejdspladser i skovdrift (den giver iævrigt også underskud).
Hvad angår tabsgivende så er de danske betalinger til overførsel indkomst på mere en 300 mia (hvad fanden kommer der ud af det) jo ved at lukke dansk industri og erhverv- så hvorfor ikke starte med at slukke for den pengestrøm og få skatten ned og konkurrenceevnen op.

  • 0
  • 0

Ja, Niels. Det slog som en forhammer, at lidt over 60000 fleksjobbere, koster over 10,000 mio. = 10 mia. formentlig kun som løntilskud.

Men om regnestykket inddrog alle fordelene ved at beskæftige interesserede og kvalificerede folk fremgik ikke.

Men disse tal løber lynhurtigt overraskende gevaldigt op

Om jeg bliver sulten er til debat. De danske hvedeafgrøder egner sig ikke til brød pga manglende hæveevne grundet manglende protein grundet manglende sol og varme, iflg, pressen naturligvis.Og danske tomater koster 20x mere co2 til opvarmning og kunstlys end spanske i naturlig sol iberegnet sejlads.

Måske er andre breddegrader mere egnet til førevareafgrøder, og så kan danske skove producere biomasse, træpiller, byggematerialer, papir og overraskende olie i form af f,.eks. bogolie, fra bøgetræets frugt, bog, som blev anvendt i overgivelsesårene eller samarbejdsårene 1940-45 som spiseolie, mandelmasseerstatning, og nøddedrys på salat. Mon ikke vi også kan køre på bog-olie. Ref. sNs.

Jeg tror vi behøver eksperter til at se, om dansk agerlandbrug er den klogeste måde at bruge det begrænsede landareal, som er tilbage efter militæret satte riget over styr i nye erobringseventyr.

Og de lange 7000 km kystlinje, hvor meget kan vores fjorde mv bruges til at producere algemasse til f.eks. alge-fuel. Nogle få fritidsfiskere for en afgift på kun 800 kr tømmer jo alligvel fjorden for lystfiskernes havørreder, så tabet er tvivlsomt. men alger skaber plankton, der skaber fisk.

Ager-Landbruget er vel fortid i DK set i forhold til uudnyttede arealer i udlandet, som Kazakhstan m.v. Futurister har udviklet ideer til konvertering af Sahara. Fantastisk tanke, men det kunne ske.

Har vi ikke mange tørdrænede tilskudsarealer, som måske kunne producere mere som oversvømmede alge-arealer, der kan klare sig i fersk, brak og saltvand. foruden give plads til padder mv og dermed storke osv. Mere sjov alle vegne.

Jordejerne fra herremandsvældet skal jo ikke afgive deres generationsbesatte ejendom, men blot følge med tiden, så det er ingen trussel mod nogen folketingspolitikeres mange ubeboede gårde, der har bopælspligt,. så måske skulle man give det en chance og regne på det.

Kan rationelle tal true nogen?

  • 0
  • 0

Jeg får helt ondt i mine løg bare ved at tænke på artiklen.
Afbrænding af halm vil IKKE øge forbruget af kunstgødning, da der jo er begrænsninger på skidtet. Der bliver ikke taget højde for at halmen bliver afbrændt eller snittet og nedplovet! Max xxx kunst/naturgødning per Ha jord.

Stakkels landmænd som har været ude og investere hundredetusinder af kroner i overdækning og presser. Landbruget har det skidt nok i forvejen, og kunne vi hjælpe lidt til med økonomien ved at købe halm - nice!

Det er en meget dårlig samfundsmæssig ide at sende penge til Canada, frem for at holde dem her i Danmark, Jo tak, udbud og efterspørgsel - den kender jeg godt, meeen aligevel.

Henrik - skal algefuel ikke lige opfindes først? Så vidt jeg ved, så er der ingen som har et færdigt produkt som man kan "høste" udendørs, og lave til biodiesel til en fornuftig pris - Jeg ville nu stadig holde på at dyrke markerne i traditionel vis, og så høste energien igennem halmen.

  • 0
  • 0

@Henrik - Så vidt jeg ved, så er der ikke meget forskel i soltimer fra Tyskland og Danmark, hvad mon der så er problemet ved at protein indholdet ikke er højt nok i dansk hvede? Tjoo, det skal jeg sige dig - Tyskland har andre regler omkring kunstgødning - de må ganske simpelt gøde mere end danske landmænd. Her i Danmark har vi skærpede regler omkring gødning i forhold til vores nabolande.

Under krigsårene brugte man det man kunne komme i nærheden af, man blev opfindsom, men hvis nu 1 Ha bøgetræer kan producere mere olie end f.eks raps, så tror jeg også vi skal omlægge vores landbrug og blive medlem af OPEC!

  • 0
  • 0

Jo Kim, kun laboratorieresultaterne er klar. Men de er til gengæld så klare som Kurt Thorsens 'ulideligt klare bakspejllys'. Bortset fra, at nu peger lyset altså fremad, hvis man kigger efter i den rigtige retning. Måske fortolkningen afhænger af ens udgangspunkt.

Vi mangler algefuel omsat til stordrift, hvilket bl.a. skyldes at naturlig 'algepollen' i luften p.t. vil besejre den mest produktive algemodel, hvis den udsættes i naturligt miljø. Vi snakker bl.a. genmodificerede alger. Vindkapitalisernes hyler over, at 'nu er al den gode vind taget' og kræver flere tilskud. Point for kreativitet.

Derfor er algefuel naturligvis mindst 10-25 år ude i fremtiden, altså samme tidsrum som udnyttelse af nyplantet skov til biomasse, som pt står som den skinnende ridder, der skal besejre de skæmmende vindmøller, som ingen godsejer vil se på sin jord. Men von Langen plantede jo sine flåde-ege m.v. for 2-300 år siden, som vi nyder i dag. Tiden er endeløs. Det har aldrig været for sent at starte. Men olie og gas er sikret for mindst 50 år, så starter vi nu, kan vi nå i mål. Målet er, at have mange muligheder.

For nemheds skyld henviser jeg til ca 25 links her: http://www.henrik-eismark.dk/index.php/web... som viser, hvor tær vi er på algefuel i tanken. Og transporten er jo nøglen til fremtiden. Jeg har min bedstemors skudsmålsbog fra 1899, hvor hun skulle have tilladelse til at flytte fra et sted til et andet. Ønsker vi det?

Tænk på hvor meget vand, der er i forhold til jord på kloden. Tænk på selv det iskolde arktiske havs enorme biomasseproduktion, som nærmest er den største på kloden og tænk så videre. Der var en artikel forleden om en forskningshavudflugt til 'ørkenen' i det sydlige stillehav, som det blev udtrykt.

Fremtiden kan måske kun ligge i havet. Med alger og tang. Krebsdyr. Eller tilbage fra fremtiden til fortiden og tilbage frem. Når hvaler kan erhverve 30 tons på mikrospopiske dyr - hvor stort er potentialet så? Og dagens hvalantal er kun en brøkdel pga 100 års storjagt. Hvorfor gå gennem hvaler til kilden?

En ting er sikker. Nutidens løsninger er ikke svaret på den evigt voksende verdensbefolkning, hvor ingen accepterer børnebegrænsningens 1-barnspolitik. CO2-kvoter. Børnekvoter?

Så i stedet for millioner til symbolforskere på universiteterne, så jeg gerne mere produktiv forskning de næste 50 år. Festen kommer efter høsten.

  • 0
  • 0

Kim

Jeg er ikke vidende om de forskellige gødningstilladelser, så der er jeg svar skyldig.

Vi ved dog alle, at der er flere soltimer på fastland i forhold til vores kystklima jo længere sydpå man når, indtil et sted før troperne pga manglende skydannelse grundet afstand den til havet. Er det en fair betragtning?

F.eks. er drue-produktionen til vin en del mere succesrig sydpå i Frankrig end i Danmark. Så måske er Lemvig ikke ligefrem Californien?

  • 0
  • 0

Så kan man jo passende blande halmen med gyllen på samme lokalitet - og laver bio-brændstoffer til biler og anden transport af det i stedet.

Bønderne har alligevel 28 mia. L gylle fra svin alene, som de skal af med.

Så det giver bare andre muligheder...

Jo, nedpløjet halm er jordforbedrende, fordi det er med til at løsne jorden.

  • 0
  • 0

Kan vi virkelig tæmme GMO alger? Uden at have læst dine links - sorry, jeg er på vej i seng ;) Men det første billede jeg fik ind i hovedet var et skrækscenearie hvor vores blå jord er blevet grøn istedet. Jeg tør slet ikke tænke over konsekvenserne over biorytmen på vores blå klode. Jeg er dig 100% enig med dig i at biofuel bliver en vigtig spiller... på den lange bane!! Men at opdyrke vores agerjord og vente 300 år inden vi kan få glæden af egetræerne-det er nok at skyde ved siden af målet.
Jeg mides at have læst, og nu har jeg ingen doc. der kan understøtte dette, så selvom vi dækkede hele Danmark's agerjord med energipil, så ville det stadig ikke dække vores energibehov. Du ville fjerne et helt erhverv - landbruget og alle de arbejdspladser der medfølger.
Dem er der altså ikke plads til på dagpengene :)
Ifølge
http://ing.dk/artikel/6879-naegter-at-halv...
så koster halm 44 øre per kg, og hvis vi havde 2,5 mio tons på markerne - tjaa, det ville da alt andet lune lidt mere i det danske landbrugs lommer, der er virkelig brug for dem, det kan jeg godt love dig.

Grundproblemet er EU's støtteordninger. Der er virkelig noget vi skal prøve på at få afskaffet. Jeg er selv jordejer, så det vil ramme mig selv - men støtten er virkelig usund for udviklingen herhjemme.

Forresten. MHT. brødhvede - jeg vil godt give dig ret i at Danmark ikke burde lave brødhvede, netop fordi at vores soltimer er for få i forhold til F.eks Canada - Men det er gældende over hele EU, men her igen - støtte problematik. man kan kompensere ved at give hveden et kæmpe skud krudt, men det må vi ikke herhjemme.

  • 0
  • 0

har de lande der skal sælge træpillerne m.v. (bio-massen primært træ) til Danmark, èn gang fået kompensation i form af forhøjede gratis CO2 kvoter, for at lade træerne blive stående som CO2-opsamler eller senere fratrukket i det samlede CO2 regnskab. Derved CO2 neutralt, når den nu sælges til Danmark og hvem der eller gider købe bio-massen bliver den pludselig CO2 belastende på købernes regnskab.

  • 0
  • 0

Dansk hvede har lavt protein indhold (ca. 8%) mod normalt 12-14% fordi DK som det eneste land har ekstreme begrænsninger i brugen af kvælstof (protein består af ca. 14 % N). Ved at øge tildelingen af kvælstof stiger proteinindholdet momentant.

Man skal passe lidt på med at tro at biomasse (til energi) og vind er en stor forretningen - nyeste vindparker afregnes med en faktor 4-7 gange over markedsniveauet over alm. strøm. Selvfølgelig skal vi i DK leve at forskning og smarte opfindelse - problemet er bare at konkurrencen er hård og at uden basis produktionen bliver det hele lidt luftigt.

Flyttes danske landbrug og industri til udlandet - forsvinder den lokale forurening måske men den samlede stiger.

  • 0
  • 0

jo tak for spørgsmålene.

Landbrugets ansatte er 1-2% i kummerlige vilkår ca 65.000 - ingen ferie, på arbejde på sygedage, op kl 4-5, i seng kl,. 22. Timeløn på 60 kr. og så på eu-tilskud. Weekend? Forget about it. Eksport af lavkvalitetsafgrøde til dyrefoder, - Værd at bevare?

2-300 år er ikke dagens prospekt. Vi gror ikke flåde ege på 1 meter.

Er det ikke 20-30 år i dag, og med andre træer hurtigere. Eucalyptus er hurtigt, men er den passende i DK? Stiger temp. ikke i DK ifølge kratluskerne på venstrefløjen? Palmer kendes i UK, hvorfor ikke eukalyptus i fremtiden?

Jeg siger bare, at fortiden løsninger, ikke kan projekteres på fremtiden.
Se på fremtidens muligheder, og ikke fortidens begrænsninger.

Ændringer forhindres gerne af privilegieejere og deres naive lakajer.

I U.K. 'ejens' hele jordenv 'lovligt' af ca 6000 familier som tog den i normannernes erobring. 55 mio mennesker. Hvem af de er ikke interesseret i forandringer?

  • 0
  • 0

Mon ikke frøken Friis mandag eller måske tirsdag har fået lidt undervisning oppe fra hvor det er Venstres kerne vælgere stammer fra og så bliver der rettet ind og halm kan pludselig bruges igen. Alternativt så er der jo nok et lille nyt parti som pludselig har en mærkesag mere end sygehuse.

  • 0
  • 0

Henrik, dine tal for landbrugets lønninger er noget pjat. Hvis det du mener er "ansatte" som du skriver, så arbejder de selvfølgelig under normale lønmodtager vilkår hvad angår arbejdstid og mindsteløn.
Hvis du mener de selvstændige bønder, ja, så arbejder de ganske meget og tjener ikke så meget lige for tiden, men til nogle tider tjener de ret godt - ellers var der jo heller ingen der gad være bondemand :)
Og hvis du ser på hvad indtjeningen til Danmark er (eksport) pr. arbejdstime i landbruget, så ser det heller ikke så ringe ud i sammenligning med andre erhverv.

  • 0
  • 0

<Hvis det du mener er "ansatte" som du skriver, så arbejder de selvfølgelig under normale lønmodtager vilkår hvad angår arbejdstid og mindsteløn.

Aviserne fortæller da om slavelignende forhold for folk østfra, som angiveligt er 'landbrugselever', (ligesom fodboldsspillere nu er 'udenlandsk eksperthjælp') men da landbruget som andre erhverv sikkert ikke kan skaffe folk nok, er det nok fremtiden med flere af den slags forhold. Jeg ser ikke dansk ungdom valfarte fra deres Playstation til en fremtid som gårdkarl

  • 0
  • 0

På de fynske marker henligger stribevis af plastindviklede halmbaner. Nu efterhånden i flere år.

Halm er ikke et ligetil brændsel. For år tilbage forsøgte man sig med halm som brændsel på Svendborg Fjernvarmeanlæg.

Dette stor - skala - eksperiment kostede det lokale værk mange mio kroner i tab , og fiaskoen med halm indfyring har været med til , at det ikke er ligetil at få værker (el - producerende og varmeproducerende ) til at tage halm ind som brændsel.

At man på det seneste har gentaget operationen på "Fyns værket" gør det ikke mere "spiseligt" for andre aktører at gå over til brug af halm som brændsel. Og har man ikke et anlæg, der kan fungere på ren halm - brændsel uden at iblanding af kul er nødvendigt for opretholdelse af en vis nødvendig produktion - så er det nærmest umuligt at afbrænde ren halm, der er et meget "magert" brændstof.

Men det er lidt synd for debatten, at en af landbrugets førstemænd ... Hans Stougaard - farer frem med bebrejdelser til alle vi, der ikke bare gør som Dansk Landbrug forventer.

Der ER jo en ( eller flere ? ) årsager til, at de store spillere på energiområdet går lidt uden om halm...
Kunne det være fordi landbruget vil have FOR HØJ PRIS for halmen ???

Eller måske fordi Dansk Landbrug opfattes som en upålidelig samarbejdspartner ???

Vi oplever jo tendensen fra Stougaards indlæg : Han opfordrer sine landsmænd til at skille sig af med halm - udstyret.
Det er jo bare en ret utilsløret trussel fremsat ef en toneangivende landmand...
Men ytringen giver et godt billede af, hvorledes erhvervet opfører sig.

Dansk Landbrug har i alle de år, jeg har været i stand til at huske, altid TRUET SIG FREM...

Og det kan undre mig den dag i dag, at denne fremgangsmåde stadig nyder fremme i et erhverv, der alene modtager så megen økonomisk støtte, at det er det største sociale eksperiment i Danmark.

Dansk Landbrug har altid gerne været villig til at " føre sig frem " -- når bare andre vil betale...
Det ser vi i denne tid igen igen, når gældsplagede bønder "tører" gælden af på andre -- og fortsætter driften med konens navn eller på anden smart måde. Hvem er årsag til den enorme gældsætning ?? Det er bønderne selv. Det har altid været sådan, at kunne en bonde på fat i en naboejendom eller noget nærtliggende jord.... så var det lige meget at det gav underskud. Han/hun skulle bare eje det. Således fungerer det jo, når almindelige markedsvilkår sættes ud af kraft med utidige tilskudsordninger.

Og sådan er det vel også med halm...???

Og det kunne jo være en væsentlig årsag til, at de, der kunne benytte halmen, holder sig tilbage.

Iøvrigt er jeg forundret over, at det skulle være et problem at brødføde en befolkning som den danske når henses til, at resten af den vestlige verden får mad hver dag. Bare ca 5 mio mennesker som er i Danmark udgør jo kun tilsvarende et distrikt omkring Hamborg.
Så ved at afvikle det helt utidige danske landbrug ville risikoen vel være begrænset.

Og så blev vi vel fri for den "power - play" gennemtvunget af Dansk Landbrug på stort set alle fronter.
Og så kunne vi få et righoldigt fødevare - udbud af rige variationer fra diverse udenlandske producenter, hvor Arla og Danish Crown og Axelborg var fjernet og ikke længere kunne bestemme vort udvalg af fødevarer eller prisen på halm...

Med venlig hilsen

Otto Dittmann
Bøgebjergvej 45, Brobyværk
7020 7510

5672 Broby

  • 0
  • 0

Det var da en lang smøre du kom med der.
Nu er jeg ikke så gammel endnu, så jeg kan ikke huske så langt tilbage som... andre kan :) Men jeg syntes du skal huske på dette!
For at starte et landbrug idag, så skal du selv have en startkapital som udgør, ja hvad? 12-18%?? af den totale købesum. Det er rigtig mange penge hvis du som 28'årig skal ud og have et "mindre" landbrug til 20+ mio dkr. Ergo, du skal altså lige have en kæmpe anselig pose penge før du kan overhovedet tænke på at kalde dig selv for gårdejer. Hvis du som en næsten 30'årig ung mand har 2 mio på kontoen i rede penge, så er det altså fordi du har været ude og tjene penge siden du fyldte 12 år, og aldrig brugt en klink siden da!
Du får det til at lyde som om at landmændene er griske og kun tænker på deres eget lille imperium. Min pointe er at hvis du investerer 2 mio i dit landbrug, så gør du ALT hvad der er i din magt for at undgå at gå konkurs, for hvis du gør - tjaa, så alle de der penge du tjente som flaskedreng - de er altså bare væk.
Jeg kender flere som har været ude og investere store summer i landbrug, og jeg ved hvad disse mennesker står for og hvor klemte de er idag. Ja!!! agerjord skulle aldrig komme op på et så højt plan som det var for 2 år siden. Mange landmænd kan ikke købe ny jord, selvom den er meget billig idag, fordi de kan ikke låne penge til det, for hvis de købte jord for 3 år siden til 300.000 per Ha, og 100.000 idag, så vil de blive dømt insolvente af banken - og de er låst fast med deres nuværende produktion. Det er offtopic, det ved jeg godt - men jeg bliver altså sur når folk ytrer sig om noget som de så åbenlyst intet aner en disse om.

Min pointe er! Hvis salget af halm kan gavne en meget trængt økonomi "300 mia" så skal den være meget kærkommen.

En anden ting er. De landmænd som har halm på markerne, og som ikke kan sælge det, de kan ikke komme af med det, da det blev forbudt at afbrænde halm på markerne sidste år, så de er i en dobbelt klemme.

  • 0
  • 0

Afbrænding af halm er ikke uproblematisk som du selv er inde på og landmænd er blevet forhindret med forbud at brænde halmen af på markerne, som Kim påpeger, af politikere( Auken) der mente at det dels var et enormt energispild og et luftforurenende element, hvilket svæveflyvere har en anden mening om :o)

Halm er et ret aggresivt brændstof med begrænset brændværdi der har givet adskillige kraftværke problemer. Jeg tror at der arbejdes med at løse dette men det hjælper fedt med den enegiminister der bliver trukket rundt i magnegen og kommer med udsagn hun vil fortryde, hvis hun bliver så længe i embedet at hun bleiver istand til at sondre selvstændigt, frem for at papegøjesnakke de tekster hun er blevet præsenteret for.

Halm har behov for kul som makker i afbrændingen og der kommer ikke nævneværdigt mindre CO2 i atmosfæren ved at afbrænde træ.

Og det er faktisk ligemeget hvilke biologiske og fossile energiformer vi ønsker at anvende de giver alle CO2 udledninger

I alle de år jeg har levet, er svenske tiltag politisk blevet holdt frem som møstereksempler til efterlignening.......kun deres måde at frembringe energi indgår ikke i de muligheder for at blive CO2 fri .....er det ikke lidt tumpet?

  • 0
  • 0

Endeligt er der nogen der kommer ind på det måske allervigtigste parameter i debatten halm / brænde. Det er en kendsgerning at halm er stærkt promlematisk at fyre med pga. den store korrosion som forbrændingen fremkalder. Flere kraftværker har været nedlukket pga. udskiftning / konvertering af kedlerne pga af korrosionsskader.
Når man sammenholder markedespriserne på biomasse samt udgifter til
korrosionsskader indikerer det at det måske er en bedre forretning for kraftværkerne at fyre med træ. Jeg kender ikke afregningspriser på dansk halm men hvis importeret træ er billigere i indkøb og samtidigt er mindre skadeligt for kedlerne er det oplagt at vælge det sidste.

  • 0
  • 0

Er det ikke teknisk muligt at lave "træpiller" af halm?

Så ville kraftvarmeværkerne jo kunne bruge dem på lige fod med træpiller. Grundindholdet er vel nogenlunde det samme: Træfibre.

MVH
Jan - der gerne ser nogle nye løsninger med kendt teknologi

  • 0
  • 0

Er det ikke teknisk muligt at lave "træpiller" af halm?

Lignin som forekommer i Halm har nogle meget kedelige egenskaber sammenholdt med træ, når man ønsker høje temperaturer og tryk i kedler.

Dette kan løses, men ikke sådan lige i et alm kraftværk som er udviklet til kul.

  • 0
  • 0