Lykke Friis krav om mindre kul på de store kraftværker bliver gennemført på bekostning af halm fra de danske marker. Den får lov til at rådne, mens vi i stigende grad vil importere træ fra Baltikum, Rusland og Nordamerika.
»Vi kommer til at stå i halm til knæene og kunne se røgen fra kraftværkerne, der fyrer med canadisk træ,« siger formanden for Danske Halmleverandører.
»Det er en katastrofe, hvad der sker nu. Vi ved, at alt stopper. Min kedelige opgave er at sige til dansk landbrug, at de skal lade være med at investere i maskiner til at indsamle halmen. De skal se at få skidtet solgt,« tilføjer han.
Danmarks største energiselskab, Dong, vil udfase halm sammen med kul. Det alene betyder, at der bliver brændt op til 270.000 ton mindre halm af. Årsforbruget af halm til energiproduktion ligger ifølge Hans Stougaard omkring 670.000 tons.
Op til 15 procent halm bliver i dag fyret ind i kraftværkernes ovne sammen med kul. Den samfyring forsvinder, når kraftværkerne går over til træ, hvoraf langt hovedparten er importeret fra udlandet.
Klima- og Energiministeriet forventer selv, at halmens andel af fyringen i de danske kraftværker vil falde fra fem procent i dag til tre procent i 2020.
Samtidig viser statistikken, at stort set hele den danske stigning i produktionen af vedvarende el sidste år skyldes træ. Halmfyringens andel af elproduktion lå derimod 22 procent under niveauet fra 2005. I samme periode er træfyringen øget knap 19 procent, viser Energistyrelsens statistik.
Den tendens vil fortsætte, fastslår de danske kraftværkers organisation, Dansk Energi.
»Langt det meste af stigningen bliver med træpiller,« siger chefkonsulent Jesper Koch.
Han tilføjer, at der kan komme både dansk produceret flis og energipil med i overvejelserne, men for kraftværkerne afgør prisen sagen. Den har hidtil talt for import af træpiller. Danmark er Europas største importør af det produkt.
Desuden lægger kraftværkerne vægt på, at de kan handle træpillerne med udbydere i mange lande.
Halm kan ikke umiddelbart brændes af på kraftværkernes eksisterende kedler. Kun to værker, på Fyn og Amager, råder i dag over blokke, der både producerer strøm og varme af ren halm.
Halmleverandørerne forstår ikke, at politikerne undlader at give kraftværkerne incitament til at fyre med deres strå i stedet. Ifølge Hans Staugaard ligger der 2,4 millioner tons på de danske marker, som, hvis det hele bliver samlet ind og brændt, kan levere strøm til en halv million husstande samt varme til halv så mange. Halmen fortrænger desuden tre millioner tons CO2, cirka fem procent af det samlede, danske udslip.
»Alligevel kommer der ingen nye initiativer, hvor halmen bliver brugt,« konstaterer Hans Stougaard.
Han giver ikke meget for løftet om, at halmen kan bruges til ethanol i stedet for til brændsel i kraftværkerne, simpelthen fordi det ikke sker.
»Ethanol er et holdkæft-bolsje til os, mens det, der sker, er, at halmen bliver udfaset,« siger han.
Halmleverandørerne har sendt adskillige breve til Lykke Friis og Folketingets energiudvalg, foreløbig uden synlige resultater. Blandt andet har de foreslået, at staten holder en form for udbud i stil med, hvordan havmølleparkerne bliver opført. Så kommer der pris på, hvor meget køberne vil give for halmen.
Den model er SF's energipolitiske ordfører, Anne Grete Holmsgaard, ikke afvisende over for.
»Vi skal have en samlet biomasseplan i Danmark, og den skal halm indgå i,« siger hun.
