Kraftige orkaner bliver hurtigt vildere end for 30 år siden
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kraftige orkaner bliver hurtigt vildere end for 30 år siden

En undersøgelse ledet af Pacific Northwest National Laboratory viser, at orkaner intensiverer hurtigere nu, end de gjorde for 30 år siden. Orkaner som Irma (centrum) og Jose (til højre) er eksempler på dette. Orkanen Katia er synlig til venstre. Illustration: NOAA - National Oceanic and Atmospheric Administration

I 2017 oplevede USA helt usædvanligt fire meget kraftige orkaner på stribe: Harvey, Irma, Jose og Maria.

Alle orkanerne voksede i styrke på meget kort tid – med næsten 50 km/t inden for 24 timer – og det har man set med alle andre meget kraftige orkaner de seneste år.

Nu har forskere fra to af USA’s statslige myndigheder, U.S. Department of Energy's Pacific Northwest National Laboratory (PNNL) og the National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA), kigget nærmere på orkanernes intensivering.

Data fra NOAA’s National Hurricane Center og the U.S. Navy's Joint Typhoon Warning Center over orkaner i perioden 1986 til 2015 viser, at orkanerne i dag tager til i styrke meget hurtigere end for 30 år siden. Og forklaringen er et naturfænomen, siger forskerne ifølge PNNL.

Mange faktorer – men AMO er forklaringen

Mange faktorer spiller ind, når man taler om orkaner – såsom overfladetemperaturen på havet, havtemperaturen i det øverste lag af havet, luftfugtighed, skydannelse og vindretningen ved havoverfladen sammenlignet med vindforholdene flere kilometer oppe i luften.

Læs også: Nordmænd vil tæmme orkaner med boblegardiner

Det er især mængden af varme i det øverste lag af havet og vindforholdene, der er afgørende for, hvor kraftige orkanerne bliver.

Forskerne mener, at den drivende kraft for orkanerne over Atlanterhavet er et naturfænomen kaldet AMO – den Atlantiske Multidecadiske Oscillation, hvor havtemperaturen i Nordatlanten svinger i cyklus med kolde og varme perioder på ti år eller mere.

Konklusionen bygger blandt andet på analyser foretaget med 16 forskellige klimamodeller, hvor de kan isolere påvirkningen fra den globale opvarmning i forhold til orkanernes styrke. Man kan se, at AMO siden slutningen af 1990’erne har betydet varmere havvand.

»Det er overraskende, at AMO ser ud til at have en større indflydelse på orkanernes hurtige intensivering end andre faktorer inklusive global opvarmning,« siger forskningsleder Karthik Balaguru i en nyhed hos PNNL.

Områder svarer til orkanernes racerbane

Forskerne bemærker også, at selv om orkaner historisk har taget hurtigst til i styrke i det vestlige Atlanterhav, er det ikke dér, orkanerne de seneste 30 år er taget til i styrke.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor meget energi giver en storm?

Det er derimod i det centrale og østlige Atlanterhav – svarende til netop det område, hvor AMO skaber varmere farvande og øger havtemperaturen. Og det er samtidig de havområder, hvor orkanerne Irma, Jose og Maria speedede op på kort tid sidste år.

Fundet kan jo give anledning til at overveje, hvilken bredere betydning AMO ellers har i forhold til klimaændringerne med global opvarmning. Det ligger uden for denne forskning, men er noget, som man også fokuserer på, forklarer Karthik Balaguru.

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Geophysical Research Letters. Og forskningen er støttet af USA’s energiministeriums forskningsafdeling, U.S. Department of Energy’s Office of Science.

Havde man lige så gode observationer for 30 år siden?
Det kan godt være rigtigt, men det må være svært at vise med de tilgængelige observationer.

  • 5
  • 7

AMO resultere jvf. ovenstående i højere overfladetemperaturer der igen resulterer i kraftigere storme - det samme vil stigende CO2 indhold i atmosfæren med tiden gøre, blot med den forskel at effekten af AMO varierer periodisk, mens effekten af CO2 er permanent. Så det ville sandsynligvis have været en direkte forkert "sensation".

Der er ingen der har observeret det du påstår - en forståelse af hvad CO2 betyder for opvarmning af jordkloden. Effekten er uden betydning og overskygges af andre faktorer.
Du kan jo f. eks. se målte data for sammenhæng mellem CO2 og globale temperaturstigninger her:

Om green house gases generelt:

http://www.climate4you.com/GreenhouseGasse... water vapor

samt om CO2 her:

http://www.climate4you.com/GreenhouseGasse... records versus atmospheric CO2

Da man konstant læser om CO2 og dets betydning for den globale varmebalance samt vilde påstande om forøgede ekstemstormhyppigheder, mere tørke, mere regn eller hvad man nu har lyst til at påstå uden a kunne dokumentere det- er det da naturligt at Ingeniøren prøver at være neutral og debattere hvad fremtiden bringer på det område. Hvis der ikke er nogen effekt af CO2 kunne man jo begynde med at modsige de vilde påstande man ofte hører - o g der ville det være dokumenteret at denne tiltagende hurtige vækst vil aftage indenfor de næste 30-40 år til trods for CO2s ofte påståede effekter på ekstremvejr som man jo dyrker i medierne - og sandelig også her i spalterne.

  • 1
  • 4