Kraftfulde droner kan være starten på et nyt norsk industrieventyr
Vi er de allerførste, som skriver sig i visitbogen hos Griff Aviation i Sykkylven ved den norske vestkyst. Men både små og rigtig store aktører er begyndt at lægge mærke til, hvad der foregår i den beskedne industrihal lige ved Sykkylvsfjorden.
Nysgerrigheden og forventningerne øges for hver detalje, som afsløres om de enorme droner, som bærer navnet på fabeldyret griffen. For det her er et selskab, som har tænkt stort fra første stund.
»Vi er i færd med at certificere os til at blive en fuldgyldig flyfabrik,« fortæller produktionschef Svein Even Blakstad, som viser rundt i lokalerne.
Løfter tungt
Ordet ‘certificering’ dukker op med jævne mellemrum i løbet af timerne, vi tilbringer på fabrikken, som frem til produktionsstart er at betragte som et forsknings- og udviklingsmiljø.
På fabriksgulvet ser vi flere tidligere testmodeller, som har dannet grundlaget for den allernyeste model. Griff 135 blev lanceret med lyskastere, musik og bifald for bare nogle få uger siden under den nationale dronekonference i Bodø. Nu foretages de sidste forberedelser, før fabeldyret skal ud at flyve.
Kom med om bord på en af Griff-prototyperne under en testflyvning i Sykkylven.
Det halvanden meter lange fartøj kan let løfte 30 kg i 30-45 minutter og styres helt autonomt. Det modulbaserede designkoncept kan tage op til 150 kg i såkaldt payload – nyttelast. Sikker transport af relativt tung last er blandt hovedopgaverne for Griff-serien.
Hele ideen dukkede op, da grundlægger Leif Johan Holand i Magic Air så behovet for at kunne filme professionelt med droner i stedet for helikoptere. Hidtil har det tungeste udstyr krævet brug af helikopter.
Den eneste vej
Certificeringer er altså et nøgleord på vejen til verdensmarkedet. Fabrikken skal certificeres, leverandørerne skal være certificerede, komponenterne skal være certificerede, og piloterne skal være certificerede. Den industrielle tankegang er gennemgående i hele virksomheden.
»Vi ser det som den eneste vej. Skal vores droner udføre et stykke arbejde, skal vi have frihed til at operere. Den eneste måde at opnå det på er at lave et certificeret produkt,« siger Blakstad til TU.
Det er altså ikke bare at opskalere normale forbrugerdroner, hvis de skal bruges til tunge industrielle formål.
Det er netop sådanne formål, Griff Aviation lægger op til. For nogle uger siden lancerede de sammen med tre andre teknologimiljøer et koncept, som skal kunne erstatte kranløft offshore. Det skal kunne gøre løfteoperationer mindre afhængig af vind, sigtbarhed, mørke og bølgebevægelser på skib og rig.
Men hvordan skal en relativt lille drone kunne erstatte solide og gennemprøvede metoder med kran og helikopter?
Et vakuum
»Det har aldrig været vores intention at udkonkurrere helikoptere. Men det er et vakuum – et ganske stort marked, som vi ser det – dér hvor nutidens kommercielle droner ikke har kapacitet til mere, og til man begynder med helikopter. Skepsis er altid den første reaktion, men ny teknologi giver altså helt nye muligheder. Hvis man tænker lidt anderledes,« uddyber Blakstad.
Han mener, at droner kan være med til at forlænge operationstiderne og give øget kapacitet, når forholdene begrænser de sædvanlige losseaktiviteter offshore.
Det er ikke bare i offshore-industrien, Griff prøver at tænke anderledes. Landbrug er et andet højaktuelt område, hvor droner vil kunne erstatte helikoptere og fly til sprøjtning. Kapaciteten på hvert fartøj er lavere, men ved hjælp af sensorer, analyser og natflyvning er det muligt at løse opgaverne på en anderledes og smartere måde, mener Griff Aviation. De har især set på store landsbrugsområder i Sydamerika, USA og Canada.
Forsyner japanske landsbyer
Det modulære design kan tilpasses en række forskellige brugsområder og gør, at Griff udforsker en række forskellige brugsområder og brancher.
For eksempel har de opdaget, at enkelte bådruter i Japan har mange stop på mindre øer og fiskerlandsbyer. I et konkret projekt vil de bruge en droneflåde på dækkket for at flyve varer til land, mens båden fortsætter videre. Det sparer meget tid.
På samme måde kan store tankskibe i kø ved Suez-kanalen få jævnlige droneforsyninger, i stedet for at bruge store ressourcer på både og helikoptere. Dette regnes som relativt ukompliceret i forhold til for eksempel offshore-projektet i Nordsøen.
Et andet projekt involverer civilforsvaret i Tyrkiet og teleselskapet Tyrkcel, som vil bruge droner for at flyve GSM-transpondere op som midlertidigt nødberedskab ved skovbrande eller andre kriser. Flere droner bliver sendt op for at svæve over området med transpondere, så der altid er mindst én drone i luften ved batteribytte. Droner kan desuden bruges til at fragte brandslanger og pumper, og inden for nødretten kan de i princippet også fragte en person ud af en farezone.
Men én ting er de klare i spyttet omkring: Dette er droner, som er lavet for at fragte ting, ikke mennesker. Det sidste er der nok af andre selskaber, som arbejder med.
Flyvende taxier
Selskaberne, som arbejder på at lave flyvende taxier, har en del ekstra udfordringer. For det første skal de flyve over byer, som selv med helikoptere i dag kræver særtilladelse. De skal også bygge et cockpit med stole, passagersæder, operatørpanel, faldskærm, sikkerhedsudstyr og en hel del andet på fartøjet.
»Vi har forholdsvis godt overblik over komponenterne, og når vi ser på, hvad alt dette og batterierne vejer – så kan vi se, vi at flyvetiden vil blive minimal. Derudover må de vente på et regelsæt, som fortsat ligger nogle år fremme i tiden. Vi har meget kortere vej til markedet, fordi vi bruger al kapaciteten til nyttelast,« forklarer Svein Even Blakstad.
I fabrikshallen viser han os store og små detaljer på de nye Griff 135-droner. Et propelsæt har winglets på toppen, omtrent som dem, vi ser på nyere passagerfly. Disse er optimeret til såkaldt hovering, mens et andet sæt er optimeret til lang rækkevidde. Alle dele er er selvudviklet, og selve kroppen produceres i helstøbt aluminium.
Fabeldyr
Fra fabeldyret griffen i navnet og logoet til et strømlinet og rent design på produktet er det tydeligt, at der ligger et visuelt fokus her, som ikke er helt normalt i branchen.
Valget om at fokusere så meget på profilen blev taget tidligt i processen af grundlægger Leif Johan Holand. Det har kostet en del af det begrænsede budget, men de mærkede hurtigt, at det var det værd.
»Vi fik umiddelbart det hele igen. På kort tid blev vi kendt over hele verden,« konstaterer Blakstad.
Erfarne ingeniører
Fabrikschefen har mange års erfaring fra byens hjørnestensvirksomhed Ekornes i lighed med flere af hans kolleger. I denne fase er de fleste ansatte erfarne ingeniører, og dem er der ikke mangel på i nærområdet. Mange har vist deres interesse for at arbejde i fabrikken med de store droner.
I produktionsfasen vil det være nødvendigt at ansætte langt flere. I teorien vil de kunne få kapacitet til at producere én drone per dag i lokalerne på Sykkylven. Men dertil er der fortsat et stykke.
»Vi har nogle pilotkunder på listen nu, som vi ønsker at arbejde tæt med frem mod lanceringen. Planen er at kunne levere produkterne til disse kunder i tredje kvartal i år. Inden da skal hele produktionslinjen være klar,« siger Svein Even Blakstad.
Selskabet har en privat investor og har fået nogle millioner i statslig støtte, men det har krævet nøjsomhed at nå dertil, hvor selskabet er i dag. Ikke mindst er det kostbart med udvikling og certificering.
»Vi bygger sten på sten, det er det, vi er vant til på Sunnmøre. Nu handler alt om at få et solidt produkt ud på markedet,« siger Svein Even Blakstad til TU.
Vi placerede et 360-graders kamera på toppen af en Griff-prototype under testflyvning i Sykkylven. Peg og træk i billedet for at se dig omkring, eller åbn det i Youtube-appen på mobil/VR.
Artiklen er fra tu.no
