A-kraften er alt for dyr og dårlig

I Ingeniøren nr. 39/2007 fremsætter Uffe Korsbech (UK), Søren Kjærsgård (SK) og Kristian Lund Jepsen (KLJ) i separate debatindlæg en række påstande om atomkraftens renæssance, omkostningseffektivitet og evne til at løse klimaproblemerne. Men a-kraften oplever faktisk ikke en renæssance og er ikke omkostningseffektiv i forhold til alternativet, som er vedvarende energi og energibesparelser. Desuden er den uegnet til at løse klimaproblemerne med.

UK skriver, at der er fuld gang i den globale udbygning af a-kraften. Men der er i dag 435 a-kraft-reaktorer i drift og kun 22 under opførelse, hvoraf 17 bygges i Asien. For yderligere 14 reaktorer er byggeri startet, men derefter suspenderet. Ca. 45 pct. af alle verdens reaktorer er ældre end 25 år, og 90 pct. er ældre end 15 år. For at opretholde den nuværende kapacitet skal der bygges 15-20 nye reaktorer om året indtil 2030, hvor et stort antal tages ud af drift. Men i øjeblikket bliver der kun opført tre-fire årligt.

Der har været et brat fald i ordrerne på nye a-kraft-reaktorer. Det skyldes ikke politisk modstand, men derimod dårlig økonomi. Den gennemsnitlige byggeperiode er steget fra 66 måneder i midten af 70?erne til 116 måneder mellem 1995 og 2000. Den nye European Pressurized Reactor, der er under opførelse i Olkiluoto i Finland, følger dette mønster: Byggeperioden blev oprindeligt sat til 48 måneder og anlægsomkostningerne til 19 mia. kr. To år inde i byggeprocessen er byggeriet foreløbigt forlænget med 24 måneder og anlægsomkostningerne steget til 30 mia. kr.

En af grundene til, at det finske parlament i sin tid accepterede Olkiluoto 3-reaktoren, var, at en tilsvarende satsning på vedvarende energi og energieffektivitet vurderedes til at være op imod fire mia. kr. dyrere. Et konsortium af store industrielle energiforbrugere, Elfi, skønnede imidlertid i september, at to et halvt års forsinkelse af Olkiluoto 3-reaktoren vil koste elforbrugerne i Finland og de øvrige nordiske lande 22 mia. kr. Den finske parlamentsbeslutning hviler med andre ord på forkerte økonomiske forudsætninger.

Et lignende billede ses i Frankrig: Hovedentreprenøren, det statsejede franske energiselskab Areva, vandt entreprisen på et nyt a-kraft-værk ved at give bygherren en fast pris, hvad der er uhørt for så store projekter. Samtidigt var prisen urealistisk lav. Således ligger prisen pr. installeret KW 25 pct. højere for den tilsvarende reaktor i Flamanville i Frankrig. Det opsigtsvækkende tilbud blev delvist finansieret af statsgaranterede lån fra det franske kreditagentur Coface, hvad der normalt anses for ulovligt ifølge EU-retten.

Der er altså grunde til, at a-kraften - i modsætning til hvad KLJ hævder - ikke er populær i Frankrig. Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse fra 2006 går kun 8 pct. af alle franskmænd ind for at sikkerhed i den franske energiforsyning skal tilvejebringes gennem satsning på a-kraft. 63 pct. mener, at det bør ske ved hjælp af solenergi og 38 pct. gennem vindkraft.

En rapport udgivet af det østrigske miljøministerium i januar i år skønner, at ny atomkraft giver 2,5-10 gange mindre reduktion af CO2-udledningen pr. investeret krone end investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet.

De regnestykker for a-kraftens omkostningsniveau, som SK og KJL opstiller, hviler på forkerte forudsætninger: Dels indregner man ikke i fuldt omfang omkostningerne for afviklingen af atomkraftværkerne og opbevaringen af det radioaktive affald, dels tager man udgangspunkt i, at a-kraft-selskaberne ikke betaler fuld forsikring for de skader, en alvorlig ulykke på et atomkraftværk vil kunne påføre omgivelserne. A-kraften i Europa er beskyttet af et konkurrenceforvridende forsikringsloft. Uden dette ville produktionsomkostningerne for a-kraft-industrien stige med omkring 200 pct.

A-kraft-økonomi ville være endnu mere anstrengt, hvis der ikke gennem årtier, bl.a. i kraft af Euratom-aftalen, var ydet formidable forsknings- og udviklingstilskud til a-kraft. I dag udgør sådanne tilskud i EU ca. tre gange så store beløb, som der ydes til energieffektivisering og bæredygtige energiformer.

Endelig er atomkraften ikke CO2-neutral. Det skyldes bl.a., at man skal bruge en anden energikilde til at producere varme, fordi man ikke kan bruge overskudsvarmen fra a-kraft til opvarmning, eftersom man af sikkerhedshensyn er nødt til at lægge værkerne langt fra de store byer. Medregnes dette producerer effektive gasfyrede kraft-varme-værker mindre CO2 pr. energienhed end a-kraft kombineret med olie- eller gasbaseret varmeforsyning. Hertil indvender a-kraft tilhængerne ofte, at man blot kan installere elvarme og bruge a-værkerne til at levere denne el også. Men dette vil være meget ineffektivt, idet man så skal installere endnu mere af den dyre a-kraft - og endnu mere kølevand skal køles bort.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...ser meget anderledes ud end Christian Ege fra Økologisk Råd giver udtryk for. CE vælger at beskæftige sig med atomkraftsbyggeprojekter, hvor tidsplanen er skredet og budgettet ligeså. I dag kan Frankrig, takket være atomkraften, opvise en reduktion i CO2 udledningen, der er større end noget andet EU land. Atomkraften under et er både rentabel og effektiv i Frankrig og Sverige og der er ingen vedvarende energikilder der kan erstatte dem. De vedvarende energikilders problem er, at der ingen vindmøllestrøm når der er vindstille, der er ingen solenergi om natten og der er ingen vandenergi, når tørke tørlægger reservoirerne, så har man ikke atomenergi, så må den CO2 forurenende kul, olie eller gas tages i anvendelse. For et par år siden reddede danske kulfyrede værker Sveriges energiforsyning, da tørke tørlagde reservoirerne. Uden en heroisk indsats fra dansk side var elforsyningen brudt sammen i Sverige. Kigger vi på byggetiderne, så opfører Kina pt atomkraftværker på 4 år. Det kan vi nok ikke herhjemme, da der er en demokratisk proces der skal respekteres og VVM undersøgelser der skal foretages. Til gengæld er der heller ikke nogen tvivl hos mig om, at hvis best practice følges, så kan byggetiderne nedsættes ganske gevaldigt og budgetterne kan overholdes. I 2003 lavede Takanobu Sugo og hans kollegaer fra Japan Atomic Energy Research Institute et forsøg med indvinding af uran fra havvand. Det viste sig i praksis at være muligt til en pris af omkring $ 1000 pr kg uran, det giver en råuranpris på 1 cent pr KWh (baseret på en LWR med 30GWd/t burnop beriget uran, som der går 7,1 kg råuran på, svarende til 4,2253 GWd/t eller 101.408 KWh/kg råuran), næppe afskrækkende dyrt! Der er 4,5 mia t uran i havvandet og det tilføres hvert år 3 gange så meget uran fra verdens floder som verdens atomkraftværker forbruger. Atomaffaldet kan med sindsro deponeres geologisk, vi har nemlig over 1,5 mia års erfaring med en sådan deponering fra de 17 naturreaktorer man har fundet i Oklo uranminen i Gabon. Reaktorerne startede for omkring 1,5-2,0 mia år siden og producerede enorme mængder af atomaffald af samme slags som produceres i LWR. På trods af at vand løb igennem affaldet og det lå uindkapslet, så spredte det sig ingen steder over 3 meter. Ellers kan atomaffaldet genanvendes: 97 % kan genanvendes. Venter man i bare 40 år, så vil 999/1000 af affaldets radioaktivitet være forsvundet, det betyder det er meget sikrere at håndtere. Til den tid (om 40 år) vil 4. generationsreaktoren i øvrigt være en realitet: Den kan køre fuld cyklus og anvende affaldet fra LWR som brændsel. Alt hvad der bliver tilovers er fissionsprodukter der i løbet af 300-500 år bliver ligeså lidt radioaktive som uranmalm eller flyveasken fra et kulfyret kraftværk. Taler vi om radioaktive emissioner, så vil et almindeligt kulfyret kraftværk udlede flere tons uran hvert år, som er naturligt forekommende i kullene. En del af den uran, flere kilo, vil ende i atmosfæren. Så sammenlignet med dem vil et atomkraftværk kun være en forbedring.

  • 0
  • 0

Det er lige oplyst, at Kina i disse dage har bestilt yderligere to meget store franske kernekraftværker af samme type, som nu opføres i Finland. - De kan erstatte ca. 65 kulfyrede kraftværker på hver 50 MW og spare Kina for afbrænding af mellem 11 og 12 millioner ton kul om året. Det sparer kloden for ca. 35 millioner ton CO2 hvert år. Til sammenligning udledte Danmark i 2006 ialt 57 millioner ton CO2, og det var ca. 3 millioner ton mere end i 1990.

  • 0
  • 0

Til Jesper: Hvorfor tager du ikke udgangspunkt i Christian Eges indlæg? Dit indlæg fremstår som en fantasi uden hold i virkeligheden. Tror du virkelig at man kan udvinde et kg uran fra en million m3 vand for prisen på en cykel? Er du ikke offer for ønsketænkning? Radioaktiviten forsvundet på 40 år? Halveringstiden for plutonium 239 er vist 20.000 år. Måske kan G4 reaktorer bringes til at virke, men det er kun spekulation. Indtil nu virker breederne i hvert tilfælde ikke - efter 40 års mislykkede forsøg.

Er der overhovedet nogen grund til at bruge penge og kræfter på denne monumentalt mislykkede teknologi?

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Til Jesper: Hvorfor tager du ikke udgangspunkt i Christian Eges indlæg? Dit indlæg fremstår som en fantasi uden hold i virkeligheden. Tror du virkelig at man kan udvinde et kg uran fra en million m3 vand for prisen på en cykel? Er du ikke offer for ønsketænkning? Radioaktiviten forsvundet på 40 år? Halveringstiden for plutonium 239 er vist 20.000 år. Måske kan G4 reaktorer bringes til at virke, men det er kun spekulation. Indtil nu virker breederne i hvert tilfælde ikke - efter 40 års mislykkede forsøg.

Er der overhovedet nogen grund til at bruge penge og kræfter på denne monumentalt mislykkede teknologi?

Mvh Søren

Nu læser du jo ikke hvad jeg skriver: Radioaktivteten vil være reduceret med 999/1000 på 40 år, men den vil ikke være væk. Det er udtryk for, at der er en masse kortlivede isotoper der er blevet omdannet. Det er ikke så mange år siden at Generation IV International Forum blev nedsat og man seriøst er begyndt internationalt at samarbejde omkring udviklingen af G4. Du kan hente et G4 Roadmap her, så du kan se hvad det drejer sig om og hvilke teknologier man arbejder på:

http://www.ne.doe.gov/genIV/documents/gen_...

Om udvindingen af uran fra havvand kan du læse her:

http://www.ans.org/pubs/journals/nt/va-144...

http://peakoildebunked.blogspot.com/2006/0...

Så ingen ønsketænkning fra min side.

  • 0
  • 0

Uran fra havvand er ønsketænkning. Det siger sig selv at tallene er helt ude i hampen. Nu har det japanske forsøg cirkuleret i årevis og der er åbenbart ikke nogen som har gidet gentage det - skønt prisen angiveligt er så lav.

G4 projektet er måske mere realistisk, men har en umådelig lang vej at gå, fyldt med potentielle problemer og ukendte hindringer. Som det er nu er atom-kraft en helt perspektivløs teknologi. I sin nuværende form er der ved at være brændstof mangel (produktionen af uran ligger langt under behovet og (ifølge roadmap to G4) løber vi tør i ca 2035). Den eneste vej ud er derfor at G4 typerne (breederne) er klar til tiden - hvem kan tro på det? I mellemtiden mister vi investeringer til udvikling af solenergi og infrastruktur, den eneste måde vi kan hindre/mindske natursammenbrudet som følge af den globale opvarmning.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Pt. er prisen for uran under $100/kg og prisen har været meget lavere. Med de priser er der naturligvis ingen basis for at starte en produktion af uran til $1.000/kg, det er logik for selvdøde burhøns. Forsøget foretaget af Japan Atomic Energy Research Institute er veldokumenteret, du kan købe artiklen fra American Nuclear Society hvis du vil læse nærmere. Jeg ikke til nogen seriøse opponenter, der påstår at forsøget ikke var korrekt udført eller ikke ville kunne gentages. JAERI er nu slået sammen med Japan Atomic Energy Agency og du kan læse mere om organisationen her:

http://www.jaea.go.jp/english/about/index....

  • 0
  • 0

...at nævne thorium. Det kan breedes til U233 og forbrændes i en reaktor. Udgør 6 ppm af jordskorpen, det betyder at et gennemsnitston jord indeholder 6 gram thorium. Uran er heller ikke særligt ualmindelig: 1,8 ppm. Til sammenligning findes der 4 ppm tin og 10 ppm bly i jordskorpen. I øvrigt ligger der 1,5 mio tons forarmet uran på lager som kan breedes til Pu 239 og forbrændes i reaktor.

Og mht til G4 deployeringstidspunkt. Iflg Roadmap er tidligste deployering følgende:

SFR 2015 VHTR 2020 GFR 2025 MSR 2025 SCWR 2025 LFR 2025

Så vi vil formentlig se første deployering om 8-18 år, det er ikke forfærdeligt langt ude i fremtiden.

  • 0
  • 0

Hvad tror Christian Ege, når han læser om dette kinesiske firma?

http://www.cgnpc.com.cn/n1093/n463576/n463...

Er de villige at betale mere for et bedre klima, eller er de bare dumme, Kina har jo kul nok?

For Christian Ege kan vel ikke have regnet helt forkert?

For øvrigt fine kinabilleder af kraftværker, som vi vel alle drømmer om, at elproduktionen kan se ud.

Mvh Tyge

Som gammel maoist bør jeg vel minde om, at vi var en hel del, der blev fuldstændigt overbevist om, at "det store spring fremad" og kulturrevolutionen på kort tid havde frembragt et samfund uden sult og anden afsavn, og med fuld personlig frihed.

Jeg husker især, at den berømte danske kultursociolog, R. Broby-Johansen, rejste rundt på danske universiteter i begyndelsen af 70erne og fortalte om det fantastiske Kina, han havde besøgt, og hvor der f.eks. ikke var noget tyveri mm. - Nogle af mine gode venner her i Norge har da også været på "rundvisning" af partiet i Kina og kom hjem og fortalte om "verdens bedste system, der på kort tid havde afskaffet udbytningen af individet og afskaffet fattigdommen".

Tiderne er imidlertid vendt 180 grader i Kina, og fra at "stole på egne kræfter" har de nu indset, at man må bruge Vestens erfaringer. - Både mht. marked og teknologi.

Desværre ser det ud til - i debatten omkring energi og politik i både Danmark og Norge - at mange af mine gamle venner er låst fast i 70ernes ideologiske drømme om utopia. - Ja modstanden mod atomkraft - og skønmalingen af sol og vind - lyder fuldstændig, som da jeg i 1971-73 kørte rundt i en 2CV med en sol på bagklappen. (plus en reklame for "den mindst ringe")

Så til Søren Forsberg m.fl.: Atomkraften må møde kritik - som alt andet. Det er grunden til, at den i dag er - totalt set - den sikreste og mest miljøvenlige ernergikilde. På samme måde må andre energiformer mødes med vilje til nytænkning - og kritik. Verdens kulturer er uhyre mangfoldige, og den optimale infrastruktur er derfor forskellig fra sted til sted. De automatreaktioner, som I kommer med, fører ikke verden fremad.

Jeg lærte utroligt meget af Broby-Johansen. Bl.a. hvordan et så kritisk og tænkende menneske helt kunne miste tankens kraft ved at tage et fast standpunkt for noget - og mod noget andet.

Mvh Peder

  • 0
  • 0

Tak Peder, vi lærer også af dig, og ikke mindst af alles vore fejltagelser. Var det ikke Broby-Johansen, som fandt en statistisk signifikant relation mellem krig og kjolelængder? Så vidt jeg husker helt uden (de nødvendige) fysiske beviser?

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Hej Chr. Ege, du fører en indædt kamp mod atomkraften - det har gennem 30 år har været en overvældende succes, men desværre har medført et stigende klimaproblem fordi CO2-indholdet er steget ganske meget. Du anvender systematisk selektiv bevisførelse, hvor du udelader de faglige rapporter om bl.a. CO2-reduktioner.

En rapport udgivet af det østrigske miljøministerium i januar i år skønner, at ny atomkraft giver 2,5-10 gange mindre reduktion af CO2-udledningen pr. investeret krone end investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet.

Rapporten blander en masse ting sammen - måske skyldes det at man i Østrig endnu ikke er kommet sig over fiaskoen med Zwentendorf - et fuldt færdigt a-værk, som omkring 30% af befolkningen stemte ned - hovedsageligt fordi kansleren lovede at gå af, hvis man stemte nej. Det gjorde man så og kansler Kreisler blev så på sin post! Hvorfor ikke bruge nogle de mange seriøse analyser over CO2-reduktioner pr. produceret kWh?

http://www.world-nuclear.org/info/inf59.html http://www.world-nuclear.org/info/inf100.html

Hvorfor læser du ikke IPCCs anbefalinger - atomenergien er nødvendig for at kunne opfylde CO2-målene? Det er fint nok at du ikke mener IPCC er seriøse, men andre er enige med IPCC i spørgsmålet - det gælder EU-kommissionen og EU-parlamentet, der med overvældende flertal gik ind for at atomenergi er helt nødvendig for EU kan opfylde sine klimamål. Du modarbejder både IPCC og EU-komissionen og EU-parlament på klimaområdet - hvorfor skal miljøbevægelser altid forsinke rationelle løsninger som Patrick Moore har nævnt? Dine økonomiske overvejelser stemmer ikke overens med, hvad fagfolk har beregnet: http://www.world-nuclear.org/info/inf11.html

Dine oplysninger om atomenergiens rolle nærmer sig misinformationer, idet virkeligheden ser helt anderledes ud: http://www.uic.com.au/reactors.htm Her ser du at 33 reaktorer er under konstruktion - ikke 22 som du nævnte. 94 er planlagt eller ordret og 222 er foreslået. Selv om der sker ændringer i planerne er det interessant, at disse tal er stærkt stigende fra år til år. En mængde nye lande er med på listen. Virkeligheden viser altså et helt andet billede, end det, du prøver at tegne. Det ser ud til at du vægter økonomi højere end miljø. Fint nok, men atomkraften medfører at færre dør af partikelforurening og atomteknologien har erfaringsmæssig vist sig at være den sikreste. Det er da også noget værd at tage med i betragtningerne. DØR burde satse mere på et bedre miljø. Det er ikke noget tilfælde, at forbrugerne betaler mindre pr. kWh for strøm produceret af atomenergi, end andre forbruger skal betale. At atomkenergien burde præmieres for mindre CO2-udledning og for en mere sikker elforsyning er en anden sag. Hvis det indregnes er det en forrygende god forretning, hvilket et stigende antal lande har erkendt - se min dokumentation.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Man får genopfrisket sin elementære skurkelærdom, hver gang man ser stor skurk skinhelligt polere egne interesser ved at anklage lille skurk for skurkestreger.

Den systematiske, selektive angivelse af CO2 som årsag til klimaforandringerne er kongen over al selektiv bevisførelse. Ren overtro. Skabt og banket på plads af store kapitalinteresser, bl.a. dem bag atomkraft. Deres spinnere er allevegne, også på ing.

mvh

  • 0
  • 0

Jan Christensen: Faktisk har du ret i, at det ikke alene er CO2, der har ansvaret for den voksende, menneskeskabte drivhuseffekt. Så vidt, jeg erindrer, har CO2 kun ansvaret for ca. 60% af den nuværende påvirkning (force). Men de øvrige, som er methan, freon, lattergas og ozon nævnes ikke så tit, fordi de enten ikke er voksende, eller ikke så umiddelbart kan nedbringes. Men professionelt arbejdes der i høj grad på at mindske også CH4-udslip fra gasudvinding - og at afbrænde den i stedet for blot at slippe den ud. (CH4 er ca. 30 gange kraftigere drivhusgas end CO2). Og freon-udslippet er som bekendt reduceret væsentligt. I den folkelige og politiske debat, hvor det ikke må være så indviklet, er og bliver det CO2, som det haster mest med at få "tæmmet". Så ordet "overtro" var vist lidt for selektivt, ikk'?

  • 0
  • 0

Næeh… der var ikke noget selektivt der. Drivhuseffekten er helt igennem overtro. Som diskuteret for nogen tid siden er jorden pakket ind i det mest isolerende ”materiale”, der findes – vakuum – så det er helt uden betydning for klimaet, hvilke ”drivhusgasser” der lukkes ud i atmosfæren.

Men kan man skabe en panisk folkestemning over for CO2 og andre "drivhusgasser", er vejen banet for store industriindtægter på både den ene og den anden måde

  • 0
  • 0

JC: Ganske kort: En del af varmen fra Jordens overflade afgives som stråling (langbølget), der helt uhindret passerer vacuum. - Men det er denne varmestråling, der nu i højere grad absorberes af drivhusgasserne i atmosfæren og derfor hæver Jordens ligevægtstemperatur. Det har man vidst siden slutningen af 1800-tallet, men først nu har man nogenlunde styr på de vigtigste parametre. Grundlæggende er det simpel fysik - og avanceret matematik!

  • 0
  • 0

Tak Peder, vi lærer også af dig, og ikke mindst af alles vore fejltagelser. Var det ikke Broby-Johansen, som fandt en statistisk signifikant relation mellem krig og kjolelængder? Så vidt jeg husker helt uden (de nødvendige) fysiske beviser?

Mvh Tyge

Så vidt, jeg husker, var det en sammenhæng mellem skørtelængden og de økonomiske konjukturer.

30erne lange - 60erne særdeles korte.

Nu er de jo både korte og lange. Det er konjukturerne jo også: I Amerika går det jo ikke så godt, medens de nye "gigalokomotiver", Kina og Indien ser ud til at have en hidtil uset robusthed i væksten, så den modstår stærke prisøgninger i råvarepriserne uden at dæmpes.

Så jeg tror, Broby-Johansen havde ret. Han var et helt fantastisk vidende menneske. Desværre så det ud til, at han i sine ældre dage havde behov for et fixpunk i sine visioner - altså et sted, hvor "sandheden" rådede. Vi må vel prøve at finde ro i det, at der altid er noget, der er bedre end noget andet, men at det endeligt entydigt bedste finder vi aldrig. Mvh Peder

  • 0
  • 0

Du glemte da også kold fusion og helium fra månen. Mulighederne er uendelige.

Men hvorfor er det lige at du mener at solenergi ikke kan gøre nytte. Det har da været en trofast og stabil kilde til vor overlevelse i temmelig lang tid og er lige ved hånden. Men nu er den ikke mere fin nok. Rigtige mænd vil have atom-kraft.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Du glemte da også kold fusion og helium fra månen. Mulighederne er uendelige.

Men hvorfor er det lige at du mener at solenergi ikke kan gøre nytte. Det har da været en trofast og stabil kilde til vor overlevelse i temmelig lang tid og er lige ved hånden. Men nu er den ikke mere fin nok. Rigtige mænd vil have atom-kraft.

Mvh Søren

Jeg glemte ikke nogetsomhelst. Kold fusion? Tror du på storken? Ingen, gentager, ingen videnskabsmænd har været i stand til at gentage forsøget og få energi ud af det. kold fusion er en hoax.

Så var der lige det med dem varme fusion med Helium 3 fra Månen: mindst 99,9% af den helium der er på Månen er Helium 4 og der findes ingen isotopadskillelsesmetode i dag til at skille de to isotoper ad. Det skal selvsagt gøres på Månen, da det ikke vil være muligt at slæbe alt det Helium 4 affald med til Jorden. Det gør det endnu vanskeligere.

  • 0
  • 0

Du glemte da også kold fusion og helium fra månen. Mulighederne er uendelige.

Men hvorfor er det lige at du mener at solenergi ikke kan gøre nytte. Det har da været en trofast og stabil kilde til vor overlevelse i temmelig lang tid og er lige ved hånden. Men nu er den ikke mere fin nok. Rigtige mænd vil have atom-kraft.

Mvh Søren

Rigtige mænd vil have en energiform der bare virker og ikke lege mørkeleg fordi solen tilfældigvis ikke skinner og vinden tilfældigvis ikke blæser. Den eneste VE der er uafhængig af vejr og vind er geotermisk energi, men den er ikke rentabel hvis man skal bore mere end 3 km ned ( i Danmark skal man bore 6-7 km ned) og udbyttet pr borehul er i bedste fald 15 MWe, meget beskedent ved siden af det en atomreaktor kan levere.

  • 0
  • 0

”Avanceret matematik” har en komisk undertone af skræk for, at folk begynder at bruge deres fornuft i stedet for at lade sig trække rundt ved næsen af vidtløftige ”eksperter”.

Hvis ”drivhusgasserne” virkeligt holdt Jordens stråling tilbage, ville de være meget varmere end Jordoverfladen som følge af de kolossale energimængder, det handler om.

Fakta er, at atmosfæren ikke evner at holde energi tilbage ved absorbering af stråling. Påstanden er ekstremt søgt. Atmosfæren er mere hullet end en si overfor stråling. Jorden udstråler sin energi på alle mulige frekvenser. En transparent bremse på et tyndt frekvensbånd har samme virkning som en snor ophængt for at hindre solen i at opvarme et sort hus, den er umålelig.

Atmosfærens temperatur stammer direkte og indirekte fra fysisk kontakt med jordoverfladen. Den svage stigning i gennemsnitstemperaturen, der foreløbigt har indfundet sig, er et gammelt ekko af centralreaktorens tiltagende aktivitet for anslået 120 år siden.

  • 0
  • 0

Ok - jeg skulle bare se hvor din grænse går. Og den stopper altså ved uran fra havvand til cykelpris per kg. Lad os nu sige at vi skal bruge 60000 tons uran (er det ikke ca. det vi bruger i dag?) om året, hvor meget vand skal der så pumpes? Kan du beskrive de pumpeanlæg som skal bruges. Husk at prisen for at pumpe vandet skal være mindre (meget mindre?) end 0,001 $/m3.

Man kunne vel forestille sig at solenergi kan lagres. Der sker jo allerede i stor stil. Tænk på maden du spiser. Det er jo bioenergi. Man kan lave bioethanol til erstatning af olie. Man kan koble vindmøller sammen med vandkraftværker. Der er batterier (f.eks. når vi alle skal have el-biler), der er HVDC nettet (Supergrid) til distribuering over store afstande fra steder hvor det blæser til steder hvor det ike blæser, der er varmelagre, der er det man kalder intelligente elmålere. Der er sikkert meget mere. Det synes ikke at være mere problematisk end f.eks at håndtere plutonium. Men hvis man mener det er umuligt kan man selvfølgelig ikke.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Hej Søren Ingen links. Ingen hønsepsykologi. Lad ikke andres meninger styre, hvad du mener. Enten er de dummere end dig og spiller bare smarte. Eller de er rævesnu og vil fuppe dig eller din gruppe for et eller andet. Eller de er faktisk klogere end dig og ærlige nok, men du kan ikke vide det.

Du må selv i omdrejninger og studere de faktiske forhold.

mvh

  • 0
  • 0

Ok - jeg skulle bare se hvor din grænse går. Og den stopper altså ved uran fra havvand til cykelpris per kg. Lad os nu sige at vi skal bruge 60000 tons uran (er det ikke ca. det vi bruger i dag?) om året, hvor meget vand skal der så pumpes? Kan du beskrive de pumpeanlæg som skal bruges. Husk at prisen for at pumpe vandet skal være mindre (meget mindre?) end 0,001 $/m3.

Man kunne vel forestille sig at solenergi kan lagres. Der sker jo allerede i stor stil. Tænk på maden du spiser. Det er jo bioenergi. Man kan lave bioethanol til erstatning af olie. Man kan koble vindmøller sammen med vandkraftværker. Der er batterier (f.eks. når vi alle skal have el-biler), der er HVDC nettet (Supergrid) til distribuering over store afstande fra steder hvor det blæser til steder hvor det ike blæser, der er varmelagre, der er det man kalder intelligente elmålere. Der er sikkert meget mere. Det synes ikke at være mere problematisk end f.eks at håndtere plutonium. Men hvis man mener det er umuligt kan man selvfølgelig ikke.

Mvh Søren

Hej Søren, Der skal ikke pumpes så meget som en milliliter havvand, anlæggene flyder i havet og havstrømmene sørger for at der kommer det havvand der skal igennem anlæggene, her sørger en kemisk substans for at tage uranen ud af vandet.

Plutonium fra en LWR giver ingen problemer, den har siddet i reaktoren i 3 år og indeholder 30% Pu-240 og i tilgift hertil er der også Pu-238 i. Det gør at det ikke kan bruges til at lave bomber af. Der er som sagt 1,5 mia år erfaring med deponering af atomaffald med plutonium fra Oklominen i Gabon.

Vejret er en lunefuld størrelse og eltabet ved distibution over lange afstande er uacceptabel. Oplagring af vindenergi i bilbatterier? Tja, fordrer at eloverskuddet fra vind falder på de rigtige tidspunkter, dvs om natten når dytten er i garage og ikke om dagen når de er ude og køre. Og så ved jeg ikke om du forestiller dig at elbilejerne skal gamble med om der nu kommer vindstrøm om natten eller ej? Kommer der ingen står de med et flat batteri. Pt producerer vind ca. 6.000 GWh om året, det kan holde ca. 300.000 biler kørerne, lidt afhængig af om oplagringen sker som brint via elektrolyse eller direkte til et batteri. Hvis vi opfører atomkraftværker, så kan vindmøllerne godt få en niche med at stå og lave brint til bilerne, indtil de skal udfases, så vi kan få vores landskablige skønhed igen.

  • 0
  • 0

Hej Peder, du skriver: "Så vidt, jeg husker, var det en sammenhæng mellem skørtelængden og de økonomiske konjukturer." Sådan var det, men den fysiske, økonomiske relation var vist heller ikke der påvist?

og: "Desværre så det ud til, at han (B J) i sine ældre dage havde behov for et fixpunk i sine visioner - altså et sted, hvor "sandheden" rådede." Det ser man også i klimadebatten i dag hos en del yngre mennesker.

Du afslutter med: "Vi må vel prøve at finde ro i det, at der altid er noget, der er bedre end noget andet, men at det endeligt entydigt bedste finder vi aldrig". Sådan kan man udtrykke sig, og jeg forsøger at ikke bruge "bedre og dårligt" i debatter, for det er næsten altid i relationer, man glemmer at definere. Eksempel: Kernekraft er ikke bedre eller dårligere end kulkraft. Vindkraft er ikke bedre eller dårligere end solceller. Klimaet nu er ikke bedre eller dårligere end for 100 år siden. Men alting kan forandres, og det er det biologiske liv her på jorden jo anpasset til ifølge Darwin.

Forstår man de forskellige "trosretninger" i klimadebatten og ikke mindst idenne debattråd, kan "de troende" måske falde til ro ved at læse Nørretranders: "At tro på at tro".

Jeg tror på at tvivle, hilser Tyge!

PS: Vi venter tålmodigt på Christian Eges svar på konkrete spørgsmål i: Re: A-kraften er alt for dyr Af Tyge Vind, 28.11.2007 kl 09:08

  • 0
  • 0

Hej Søren, hvis du havde fulgt mine links ville du have svaret ved hånden, som Jesper så rigtigt siger skal der ikke pumpes, uranet samles op fra det gratis forbipasserende havvand. Et lille pilotanlæg i Japan kan samle 1 tons uran i løbet af få dage - prisen er ca. 10 * dagsprisen - det er ikke aktuelt i dag, men Japan betaler gerne den pris, når deres forsyninger slipper op.

Ok - jeg skulle bare se hvor din grænse går. Og den stopper altså ved uran fra havvand til cykelpris per kg. Lad os nu sige at vi skal bruge 60000 tons uran (er det ikke ca. det vi bruger i dag?) om året, hvor meget vand skal der så pumpes?.........

Der er tonsvis af materiale på nettet om teknikken - f.eks.: http://www.world-nuclear.org/sym/1999/adam... http://www.fzd.de/publications/006786/6786...

http://www.springerlink.com/content/j5224q... http://sciencelinks.jp/j-east/article/2003...

En OECD rapport: "Trends in the Nuclear Fuel Cycle" kan sikkert findes på nettet - den beskriver mulighederne - en fremragende oversigt. Når jeg flere gange har nævnt denne enorme ressource i havet skyldes det, at a-kraftmodstanderne nu igen er blevet så bekymrede for uranforsyningen (de kender ikke til thorium), at de nu igen har kastet sig over den gamle traver med at uranet snart slipper op. Denne bekymring kan jeg hermed mane i jorden - igen. Siden 1976, hvor alle spåede at der dengang var uran tilbage til 17 år (!) er der gjort store fund og nye lejer er blevet rentable. Australien har fornylig opgraderet deres ressourcer med 34%.

Efter Edison mente mange, at grænsen for nye opdagelser var nået - det er lidt for tidligt du sætter grænser, Søren. I øvrigt er Chr. Eges mange indlæg blevet tilbagevist på alle punkter, jeg tror ikke der er flere skud i bøssen?

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Jeg ser nu, at der er flere seriøse debattører, der har prøvet at diskutere med en vis herre, - uden at det har nogensomhelt virkning. (Det er ikke Christian Ege, jeg hentyder til). Piet Hein har prøvet at trøste: - "At vide, at man intet ved, er dog en slags alvidenhed." Men Piet mangler en mere aktuel version: "At IKKE vide, at man intet ved...." - Tja, det må være den højeste lykke! Ved lejlighed vil jeg prøve at få det til at rime!

  • 0
  • 0

Holger, du har så ret så!

Den grundlægges allerede i folkeskolen f. eks. med en eksamensopgave om transformatorfunktion. En fornuftig debattør foreslog dengang efteruddannelse af undervisningsministeriet, men det hjælper jo ikke før nogen i Danmark holder rede på kraftværksbegreber, og hvad som er indenfor og udenfor i et varmekraftsblok som f. eks. Avedøre II.

Har man, som jeg, arbejdet 50 år med kk, forundres man over, hvike fordomme og generel uvidenhed, som kan frodes i et folk, som ikke har og ikke vil have kk. Fordomme har vi vel alle, men generel uvidenhed i Niels Bohs hjemland?

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Hej Christian, tak for endnu et ensidigt indlæg med indbydelse til andre meninger.

Christian kan ha ret i, at mange forestiller sig så mange og så store problemer, at vi ikke kan løse dem og slet ikke i Danmark. Så er det jo godt, at verden er større end Danmark, og at andre finder andre løsninger.

Christian skriver: "Konklusionen af det finske eksempel ligger fast: A-kraft kan ikke levere CO2-reduktioner hurtigt nok, den underminerer investeringer i vedvarende energikilder og energieffektivitet, og den udgør en uacceptabel sundheds- og sikkerhedsrisiko."

Mine erfaringer fra arbejde i Finland er i det nærmeste diametralt modsatte af det Christian skriver:

  1. TVO I og II kk kører med enestående driftsikkerhed og er opgraderede til højere effekt et par gange. En 800 kVA transformator, som var blevet for lille der, kunne man hjælpe Asnæs med, da de havererede deres største transformator. De gode erfaringer gør, at man bygger mere kk.

  2. Hælsingfors har fjernvame bl. a. med Vuosaari med 2*100 MW gasturbiner + 250 MW dampturbine, mindst lige så moderne som Avedøre II. Karakteristiskt er et ekstremt krav på maskinel driftsikkerhed, for den russike gas kommer hele tiden og må flammes bort, hvis vi ikke kører.

  3. Wærtsilæ er ikke kun leverandører af dieselmotorer. De leverer også biobrændselskedler og hele kraftværk se: www.wartsila.com/biopower. Finsk industri har antagelig mere kraftvarme på biobrændsel end Danmark har fjernvarme på biobrændsel.

Så jeg tror ikke, at Christian behøver være urolig for alsidigheden i den finske energiforsyning. At man ikke bygger så mange vindkraftværk hænger vel sammen med det fysiske faktum, at vindenergi er proportional med vindhastigheden i tredje potens, og at det ikke blæser lige så meget i Finland som på den danske vestkyst.

Er Christian ikke mere nervøs for ensidigheden i dansk energiforsyning efter Nordsøen og/eller CO2 forbud?

Kan indenlandske danske energikyndige ikke opstille danske funktionskrav til fremtidens danske energiproduktion med og uden kk, så danske opfindere og udviklere inden- eller udenlands har en mulighed for at bidrage til fornuftige løsninger i Danmark?

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Christian kan ha ret i, at mange forestiller sig så mange og så store problemer, at vi ikke kan løse dem og slet ikke i Danmark. Så er det jo godt, at verden er større end Danmark, og at andre finder andre løsninger.

Fordi andre begår fejl, så behøver vi jo ikke gentage dem ;-)

Forstår man de forskellige "trosretninger" i klimadebatten og ikke mindst idenne debattråd, kan "de troende" måske falde til ro ved at læse Nørretranders: "At tro på at tro".

Man kan også sige at når man peger på andre peger tre fingre på en selv. Hvem er det som tror?

Jeg finder at de indlæg som antyder at fordi man ikke vender rundt og ser verden fra deres side, så må man være tungnem eller ignorat er useriøse. De fortæller mere om afsenderen end om den de er rettet imod. Fordi man er uenig behøver man ikke gå efter manden.

----nok brok---

Det er jo en ganske interessant betraktning som Christian og venner bringer frem. 60 års mere eller mindre statsfinansieret udvikling af teknologien har ikke bragt de store revolutioner for kk eller løst alle børnesygdommene.

Da det ikke er muligt at få en reel pris på strøm fra kk, som påpeget i andre indlæg, kan den desværre ikke bruges til at sammenligne med. Denne argumentation er blevet spist af med forklaringer om samfundsnytten og at man jo ikke kan sammenligne kk med andet, fordi kk er et nationalt anliggende, mens kul og vind ikke er. Det sjove er et vi kan opgøre de følgeomkostninger som er ved f.eks. kul eller naturgas og dermed den samfundsøkonomiske betydning. Det regnestykke kan ligeledes laves for vind. Men ikke for kk? For det er jo talgymnastik, som nogle har postuleret.

At vindkraftværker (bemærk ikke producenterne) får statsstøtte er vel okay, fordi vindmøllerne gør at samfundet slipper for en række omkostninger sammenlignet med kul.

27 års produktudvikling inden for vind (reelt noget mindre, da de første møller ikke er andet end en vaskemaskine med vinger) har bragt prisen pr. kWh ned i nærheden af kul. Indregnes de samfundsmæssige omkostninger ved kul, er vind lavere. Efter at vind inden for de sidste par år er blevet big business er udviklingskronerne mangedoblet, så hvad de næste 10 år (samme tin som at opføre et kk værk) vil bringe er sandsynligvis endnu lavere pris.

Nettet er indrettet til kk værker og kul o.l. i store træk. Fortalerne for kk peger altid på grundlastproblemet. Men trækket fra nettet svinger jo over døgnet og over året. Når andelen af vindkraft og andre former for VE øges, er det naturligt at nettet og dets struktur ligeledes vil ændres, så der er plads til mere vind.

/TH

  • 0
  • 0

Hej DØR, alle jeres argumenter er efterhånden tilbagevist, alligevel fortsætter I med de samme tilbageviste påstande - udmærket - lad os se på et par enkelte poster. I bebytter jer af nøje udvalgt, selektivt kildemateriale, jeg ser ikke meget fra fagkredse, som har fingeren på pulsen.

Tilbage står, at når det drejer sig om a-kraft, er der intet nyt under solen, heller ikke i lyset af de truende klimaforandringer: Alt andet lige er a-kraften stadigvæk ikke en bæredygtig energikilde og selv en massiv satsning på a-kraften kan ikke løse klimaproblemet.

Det er en gang ønsketænkning uden substans - IPCC har f.eks. i seneste rapport erkendt, at atomenergien er en nøglefaktor som alternativ til kul. DØR modarbejder IPCC i deres forsøg på at finde løsninger - det samme gør andre grupper. Argumentet med at a-kraften ikke er i stand til på egen hånd at løse klimaproblemet er uholdbart. Bruger man samme argument på alle alternativer så sker der intet: Vindmøller kan ikke klare sagen - ej heller solceller kan løse klimaproblemerne - ergo kan vi lige så godt opgive det. Den holdning bærer sikkert forklaringen på, hvorfor CO2-udslippet er løbet løbsk siden 70-erne.

Der er tale om en dyr, ineffektiv og miljøfarlig energiteknologi, som i modsætning til, hvad det ofte hævdes, ikke er CO2-neutral.

Alle praktiske erfaringer viser det modsatte - a-kraft er billig, miljøvenlig og har sammen med vindenergi, det bedst CO2-effekt. A-kraften har uden sammenligning den bedste sikkerhedsstatistik af alle teknologier - jeg skal gerne dokumentere det med diverse statistikker. Man skulle tro at DØR går ind for fortsat udledning af SOx, NOx og mikropartikler Et par seriøst link om miljø og økonomi fra branchen: http://www.world-nuclear.org/info/inf59.html http://www.world-nuclear.org/info/inf11.html

Og endeligt er det indlysende, at en satsning på a-kraften først og fremmest sker på bekostning af investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet.

Det er en mere end 30 år gammel frase. Se blot Frankrig, hvor man har vedtaget at VEs andel skal sættes op til 20% af elproduktionen - landet er ca. 80% dækket med el fra atomkraft.

A-kraften står stadig ikke overfor en renæssance. Mange undersøgelser og analyser har draget denne konklusion, senest den såkaldte World Nuclear Industry Status Report 2007 fra november i år (1). Pr. 1. november 2007 er der 439 a-kraftreaktorer i drift i verden. Det er 5 mindre end for fem år siden. Ifølge det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) er der 32 reaktorer under opførelse. Det er 20 færre end i sidste halvdel af 1990erne. I 1989 var der 177 a-kraftreaktorer i drift i, hvad der nu er EU-27. Det tal er faldet til 146 pr. 1. november 2007.

Jeg ser I har fået Jeres tal opdateret - og har erkendt Jeres tidligere tal var forkerte. I burde beklage tidligere forkerte og forældede tal i anden tråd, hvor jeg postede de korrekte tal. Jeg må undere mig over, det skal være nødvendigt for DØR altid at skulle fortage fuskeri med statistikken. Når 4 stk Calder Hall med hver 50 MW lukkes, og 3 nye værker á 1400 MWe sættes i drift bliver det i jeres objektiv en nedgang i atomenergien! I glemmer at en lang række reaktorer er blevet opgraderet. En enkelt opgradering svarer til en produktion større end Horns Revs produktion. I USA er de fleste opgraderet. Og så "glemmer" I de 222 a-værker, som er foreslået - i forhold til 1 år siden er det ca. en fordobling. Jeg må bedrøve Jer med, at der er en række lande, der tager miljø og klima alvorligt.

Globalt set står a-kraften for 16 pct. af elektricitetsforsyningen og 2-3 pct. af den samlede energiforsyning. Det er mindre end f.eks. vandkraft og tendensen er faldende.

Manipulation af tal - den samlede produktion er stigende. Hvorofr kan man i DØR ikke se forskel på energikvaliteten forstår jeg ikke. 1 kWh energi i lunkent vand er ikke lige så meget værd som 1 kWh elenergi hos andre.

Gennemsnitsalderen for de a-kraftværker, der er i drift, er 23 år. Nogle energiselskaber kalkulerer med en teknisk levetid på 40 år eller mere. Det er optimistisk i betragtning af, at gennemsnitslevealderen for de 117 reaktorer, der allerede er blevet lukket ned, er omkring 22 år.

Ren menipulation. At små prototyper er lukket ned kan ikke bruges til noget. Med samme argumentation skulle vi lukke ned for Horns Rev parken, hvis man tager udgangspunkt i Vindrosen. I realiteternes verden er sagen den, at de fleste reaktorer i USA har fået licensen forhøjet til 60 års drift. I nogle lande er der ingen frist på levetiden, så Jeres 40 år er udenfor realiteternes verden.

Med ekstremt lange byggeperioder på 10 år eller mere er det praktisk umuligt at opretholde eller forøge antallet af a-kraftværker over de næste 20 år. For øjeblikket er der derfor intet, der tyder på, at det vil ske.

Dels læser I ikke andres indlæg - I har fået at vide, at byggetiden er på ca. 5 år. Nu skal I få en seriøs reference fra Flamanville. http://www.world-nuclear-news.org/newNucle... http://www.uic.com.au/reactors.htm Se Kinas planer: http://www.world-nuclear.org/info/inf63.html Jeres lange udredning fra Finland er uden interesse - hvorfor læser I ikke de indlæg i den trykte udgave, hvor Jeres argumenter bliver pillet fra hinanden?

I gennemsnit er prisen pr. installeret KW i et nyt a-kraftværk 2 gange højere end for et kulkraftværk og 4 gange højere end for et gaskraftværk.

Priserne er ren ønsketænkning, men hvorfor skal miljøtiltag altid løbe op i økonomi? Jeg kan berolige DØR med, at priserne for el fra 3G værkerne vil ligge noget under priserne for de nye stormøller, der nu sættes op. Forbrugerne spares desuden diverse afgifter og overpriser for en strøm, der kommer i en jævn strøm - ikke som vindmøllernes varierende strøm der gør, at store dele må sendes ud af landet når vinden blæser fint.

Efter 60 års udvikling med massiv offentlig støtte til a-kraft-F&U i alle de største industrilande er omkostningerne ved a-kraften ikke blevet reduceret noget videre.

Hvorfor læser DØR ikke, hvad der skrives? Jeg har nu 2 gange efterlyst tal for, hvad der ydes i tilskud tril a-kraften, men har ikke fået svar. Sikkert fordi I lægger tallene fra en fusionsforskning, nuklearmedicin, militære anlæg, Tjernobyloprydning etc sammen - tal der er a-kraften udenkommende.

I modsætning hertil forudses den vedvarende energi hele tiden at blive mere økonomisk konkurrencedygtig på grund af forbedret teknologi og økonomisk opskalering. Som en tommelfingerregel kan man gå ud fra, at ved fordobling af produktionen falder prisen på VE 20 pct.

Så slår vi skyklapperne for igen - fortæl dog, hvad de nye store vindmøller skal have pr. kWh - målt lige udenfor møllen - og før ledningstab. Fortæl hvem der betaler for strømmen, når man får overskud - hvem betaler for overløb? Disse udgifter har en forbruger af atom-el ikke - ingen præmiering for CO2-effekt og sundhedsmæssige effekter. Atomkraft sparer menneskeliv p.g.a. mindre sygdomme forårsaget af partikelforurening. Det har man vidst i mange år - man kan se det i Ruhr-distriktet og i Belgien, hvor luftforureningen er nedsat i takt med indførelse af a-værker.

DØR er på vildspor ved at tro, at vindenergi er et alternativ til Jeres fobi - atomenergien. Det er forkert - begge er alternativer til fossil energi.

Mvh Per A. Hansen, med opfordring til at offentliggøre hovedposterne til den påståede støtte til atomenergien. Husk teksten til de afholdte udgifter fra budgetterne.

  • 0
  • 0

I slutningen af helvfjerdserne og langt ind i firserne, hvor OOA, OVE og Greenpeace samlede alt, hvad der kunne siges imod kernekraftens indtog i Danmark, opstod begrebet "mod-ekspertise", som Christian Ege her er et perfekt eksempel på. ALT bliver drejet ca. 180 grader, noget lidt mere - og tilføjet så mange ord, at det vil fylde en Politiken-kronik at tilbagevise og forklare bare halvdelen. EEEN ting er dog rigtigt: Fusionsenergien kan ikke anvendes kommercielt de første 30-50 år, - og jeg er også enig i, at (citat): "Eftersom der er meget lidt tid til at udvikle nye tekniske løsninger, må konklusionen nødvendigvis være, at det derfor gælder om at udnytte de eksisterende teknologier effektivt ....." - Ja, lige netop! - Så kort kunne det hele være udtrykt.

  • 0
  • 0

I gennemsnit er prisen pr. installeret KW i et nyt a-kraftværk 2 gange højere end for et kulkraftværk og 4 gange højere end for et gaskraftværk.

Til gengæld udledes der ikke megen CO2. Kan vi ikke få priserne pr. produceret kWh i de 3 typer kraftværk i hele deres levetid. Det er da langt mere interessant. Husk lige at regne skadesvirkninger med for udledt CO2, NOx o. s. v. Husk at uranmængden i slaggedynger, aske m. m. fra alverdens kulkraftværker pr. år svarer til ca. 2/3 af alle verdens A-kraftværkers årlige forbrug.

  • 0
  • 0

Jeg finder det underligt, at DØR overhovedet ikke tænker på at der faktisk er noget der hedder ansvarlighed og almindelig anstændighed. I kampen mod A-kraft går man vældig meget op i sikkerhed, men på den underlige måde at man lukker øjnene for de menneskelige omkostninger ved andre energikilder. I 1970erne så jeg en opgørelse over antallet af dræbte som følge af anvendelse af kul fra begyndelsen af århundredet opgjort til 100.000 direkte dræbte i forbindelse med brydning og transport og anden håndtering af kul og siden da er der kommet flere hundrede til hvert år. Set i det lys er det da uansvarligt ikke at overveje mere sikre energikilder, også selvom de måske ikke er de billigste. Det er da rigtig fint med vedvarende energi fra vind og sol; men hvis man ikke skal forlade sig på at der sker et mirakkel, skal der stadig være konvensionel eller A-kraft back-up, som kan leverere DET FULDE FORBRUG når vinden ikke blæser eller solen ikke skinner. Mindre end 100% backup vil være aldeles uansvarligt, for hvis der ikke er det, har man simpelthen sagt farvel til et samfund som vi kender det idag, hvor vi er helt afhængige af at der er energi til rådighed HELE TIDEN. Angående anstændighed så finder jeg det aldeles UANSTÆNDIGT (og også lidt uintelligent) , at vi i den industrialiserede og udviklede del af verden brænder de forholdsvis let håndterbare fossile energikilder af, pga en eller anden subjektiv modvilje mod en bestemt energiform, - og overlader de mindre heldige dele af kloden til enten at mangle energi eller som man også ser: At mere eller mindre ustabile regimer installerer A-Kraft. I kampen mod A-kraft fremfører man også en masse - jeg vil kalde det pseudo-økonomiske - argumenter mod A-Kraft for den dag hvor der ikke er elektricitet til rådighed i bare nogle få timer ER DET ALDELES LIGEGYLDIGT HVAD EN 1KWt KOSTER. Samfundet står stille indtil der kommer gang i nettet igen. Selvfølgelig er A-Kraft ikke problemfrit; men det er stabilt sikkert og SAMMEN med anvendelse af ved-varende energikilder det sikreste, ansvarligste og mest anstændige måde at nedbringe den menneskeskabte drivhuseffekt.

Hvornår er det at disse sider begynder at bugne af konstruktiv debat vedr. løsninger på de problemer der naturligvis også er ved anv. af A-kraft???

Venlig hilsen Niels Peter

  • 0
  • 0

Hej Holger: Det er oplyst at det koster omkring 1000 milliarder kr (70 billion £) at nedlægge 20 engelske atomkraftværker. Hvis man antager følgende:

Effekt (avg) 500 MW Levetid 30 år Drifttid 85%

(altsammen gæt)

fås en samlet produktion (el) på 2.200 milliarder kWh i værkernes levetid.

Det giver en omkostning på 45 øre per kWh - ca det samme som Bertel Lohman kom til for nylig.

Har du nogen kommentarer til det? Laver jeg regnefejl. Hvis ikke, hvad betyder det for økonomien?

Mvh Søren

Imidlertid - det er oplyst at det koster omkring 1000 milliarder kr (70 billion £) at nedlægge 20 engelske atomkraftværker. Hvis man antager følgende:

Affect (avg) 500 Mw Levetid 30 år Drifttid 85%

(altsammen gæt, men næppe til den dårlige side set fra a-kraftens side - eller hvad?)

fås en samlet produktion (el) på 2.200 milliarder kWh i værkernes levetid.

Det giver en omkostning på 45 øre per kWh - ca det samme som Bertel Lohman kom til for nylig.

Har du nogen kommentarer til det?

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Helt enig.

Den tyske helbreds undersoegelse rystede dog bevisdtheden en god del. Det var en ubekvem report.

Men prisen paa den paalidelighed du siger 'vi kraever' er meget hoej.

Tag f.eks. et kk af den russiske toemmerflaadetype KLT-40. Det koster ca. $90 M. Det er naesten en halv milliard danske kroner. For den pris faar du 70 MW kapasitet.

Mine 'effing large apes' (flying/floating large accumulated pressure electric scheme) vil give dig en kapasitet paa mere end 100 MW for den samme pris.

Glem heller ikke: de 'effing large apes' har ingen udgifter til beriget uran, eller noget andet braendsel.

Det render til en grufuld pris for at have den samme kraft 24-7.

  • 0
  • 0

Hej Knud,

Den tyske helbreds undersoegelse rystede dog bevisdtheden en god del. Det var en ubekvem report. Tag f.eks. et kk af den russiske toemmerflaadetype KLT-40. Det koster ca. $90 M. Det er naesten en halv milliard danske kroner. For den pris faar du 70 MW kapasitet.

Hvis det går som mange andre tilsvarende undersøgelser, vil vi snart kunne læse på en lille notits på side 15, at man har fundet fejl i materialet - der er ingen signifikante forskelle fundet - eller man har fundet en anden årsag. Talrige tilsvarende undersøgelser, hvor man ikke har kunne påvise forskelle ved at bo tæt ved et a-kraftværk bliver ikke offentliggjort. Det russiske flydende a-værk er egentlig et fjernvarmeværk, hvor stort set al energien udnyttes til diverse opvarmningsformål. Det tjener ikke noget formål at lave dem meget større, hvorfor gentage den danske fiasko med barmarksværkerne - for stor transmissionstab i alt for lande varmeledninger. At en protopype er meget dyr er ikke noget specielt - hvis der bliver interesse for denne type vil den kunne produceres for en langt lavere pris. Måske kan den også anvendes til afsaltningsformål, hvilket, hvilket øger dens potentiale betydeligt. Desuden kan typen være med til at afsides liggende polaregne kan udvikle sig industrielt. Det kunne være interessant at høre, hvad Chr. Ege eller andre kan foreslå man med fordel kan anvende i stedet på de steder, hvor denne type nukleart anlæg er beregnet til - hverken sol, vind, halm eller varmepumper er vel særlig godt egnet til at forsyne disse områder med tilstrækkelig energi til opvarmning. For mig ser det ud til, at man er mere bekymret over energipriserne andre steder på kloden end her i landet. Hvad skal de nye, store vindmøller f.eks. have for 1 kWh ab vindmølle før ledningstab og tab ved overløb? Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Jeg har for længst i en anden tråd beklaget mit hurtige regnestykke af omkostningerne pr kWh ved den engelske oprydning. England var pionér land. I tidernes morgen ville USA ikke fortælle dem om oparbejdning - men så udviklede englænderne purex-processen. Mindst ét forsøgskraftværk kom aldrig i drift. De har oparbejdet brugt brændsel for en række lande, først og fremmest Japan. De har haft en formeringsreaktor i drift med et nærliggende oparbejdningsanlæg. De har haft/og har militære anvendelser både til fremdrift af skibe og til bomber. Ergo giver det ingen som helst mening - som jeg gjorde - at at lægge prisen over på 1 kWh el. Jer er rigtig ked af mit fjollede regnestykke og indrømmer herved min brøde. Skulle andre føle sig inspireret til at dementere deres fjollede regnestykker, så ville det jo ende med at være godt for noget!

  • 0
  • 0

Hej Per; Som du kan se er jeg ikke en atom expert. Jeg synes dog at huske den totale ydelse paa KLT-40 render til 170 MW - hvoraf 70 er MWe. Er det ikke stort set normalt for et kk? Mvh. knud nielsen

Hej Knud, De 170 MW må være den termiske effekt og de 70 MWe er den elektriske effekt. Det giver en udnyttelsesgrad på ca. 40%. Normalt er den elektrisk effekt ca. 1/3 af den termiske effekt, en del lavere end for fossilt fyrede kraftværker. Årsagen er den, at atomkraftværker arbejder med en lavere temperatur end kulfyrede anlæg, det giver en højere udnyttelse. At der tabes energi ved omsætningen er en naturlov. Til gengæld får man produceret energi med en langt højere kvalitet - nemlig elenergi - end man får ved blot at bruge energien til varme, der har langt lavere kvalitet. Du vil let kunne finde indlæg, hvor man går højt op i de store tab, der er ved rene kraftværker. Tabene sker ved fortætning af dampene efter turbinen. Den damp har en temperatur på under 30 gr C. Kølevandet får en stigning på 6-8 gr C. Den varmeenergi kan ikke bruges til ret meget. mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Affect (avg) 500 Mw Levetid 30 år Drifttid 85% (altsammen gæt, men næppe til den dårlige side set fra a-kraftens side - eller hvad?) fås en samlet produktion (el) på 2.200 milliarder kWh i værkernes levetid. Det giver en omkostning på 45 øre per kWh - ca det samme som Bertel Lohman kom til for nylig.

Der er en række fejl i regnestykket. Levetiden er sat alt for lavt, selv de første prototyper ved Calder Hall producerede fint i ca. 50 år. På global plan er kapacitetsfaktoren tæt ved 90%. En anden fejl du bliver ved at begå er den som B. Lohmann berørte, du medregner udgifterne til anlæg, som er den civile atomkraft uvedkommende - og du glemmer at indregne indtægter for oparbejdning fra andre lande (Sellafield). Når det er sagt må man nok regne med, at de meget specielle engelske reaktorer er de dyreste i drift og at dekommisionere. I andre lande med standardreaktorer kan man genbruge en del faciliteter, når man opdaterer reaktorerne - det vil man gøre i Frankrig, når man skifter ud til de nyere EBR. Altså noget i retning af skiftet til vindmøller med den forskel, at vindmølleejerne får en skrotningspræmie - og et ekstra tilskud til produktionen indtil man har opnået fuldlast. Forholdsvis må man antage at de danske vindmøller har været dyrere for samfundet end de engelske atomkraftværker har været for det britiske samfund. Her hentyder jeg til rapporten fra Vismændene for nogle år siden. På den lange bane er det sikkert en god forretning for både UK og Danmark. Men UKs økonomi ved nukleare anlæg kan ikke overføres til at gælde generelt.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Forholdsvis må man antage at de danske vindmøller har været dyrere for samfundet end de engelske atomkraftværker har været for det britiske samfund.

Forrige år eksporterede dk energiteknologi for 42 mia. kr. 32 mia. kr. kom alene fra vindsektoren. Uden eksporten af vindmøller havde der ikke være ret meget overskud på betaligsbalancen det år. Jeg tror det samme gør sig gældene sidste år og i år. De penge som historisk er givet i statsstøtte til vindmøller i dk, har betydet at vi har udviklet kometencer inden for det felt i verdensklasse. Set ud fra et samfundsnyttigt/økonomisk perspektiv, tror jeg at statsstøtten har været givet særdeles godt ud. Fremtiden er dog mindre lys, da det er nogle andre udfordringer som industrien i dag står overfor. Men udviklingen i verdensmarkedet er å 20-30% om året, så der er nok til alle producenter de næste fem år. Begynder vi at komme mere vind i nettet end vi allerede har, og vi udvikler nettet med bl.a. intelligente målere, frit salg og køb af el til nettet, ikke at skulle betale afgift til staten for VE man selv producerer og bruger, biogas, frgasning, samt vigtigst energibesparende teknologier, og andre teknologier som kan øge denne andel og samtidig skabe grobund for fremtidens VE net, så tror jeg at disse erfaringer ligeledes kan omdannes til eksport. Andre lande vil stå i samme situation på et senere tidspunkt, og så har rådgiverne allerede erfaringen, virksomhederne har teknologierne og produkterne, og vi kan måske endda tiltrække udenlandske virksomheder til dk inden for området. På den måde kan vi gavne både miljøet og økonomien. USA ser co2 reduktioner som en trussel mod deres økonomi, men ved at tjene penge på co2 reduktion kan denne delvist afkobles. En af de ting som vi har arvet efter den halvoffentlige energiforsyning er en masse viden og kometencer inden for energi, som bare mangler at blive omsat til forretning og profit.

Jeg er selv ret overbevist om at den retning som vores samfund tager på den længere bane, er i en mere og mere co2 neutral og mere og mere decentraliseret energiforsyning blandet med central energiforsyning, vind, biomasse mv. Ikke bare i dk, men i den vestlige verden og på sigt også resten af verden. kk er ikke politisk gangbar i en hel del lande hvorfor der vil komme efterspørgsel på alternative teknologier.

Vi er ikke særligt konkurrencedygtige på mange ting, men her er noget vi kan og noget som alle lande til alle tider vil have brug for. Det enste vi venter på er visioner og lovgivning som fremmer den udvikling.

Køber vi et kk værk i Frankrig, mister vi alle de fordele og sender samtidig pengene til udlandet i stedet for at skabe noget herhjemme.

Sæt igang!

/TH

  • 0
  • 0

Ok, så der er slet ingen problemer. 1000 millioner til decommissionering af 20 kraftværker er et tal som ikke giver nogen som helst mening at lægge på prisen for el-produktionen. El-prisen har da overhovedet ikke noget som helst med det at gøre. Sikke en fejl du der lavede. Hvad tænkte du dog på Bertel? Var det et øjebliks realitetssans som brød op til overfladen? Jamen dog. Nu gælder det om at hale i land. Du tørrer så, ivrigt hjulpet af Per, hele omkostningen af på formeringsreaktoren og håndtering af japansk affald, militære formål og noget osv. En sludder for en sladder må være godt nok. Ingen trang til at fordybe sig i tallene.

Men ville man ikke forvente at militæret, japanerne og andre satte penge ind på kontoen til brug for den senere oprydning. Knap 1000 milliarder kr er dog også en slags penge. Eller er det de engelske skatteydere som skal betaler for japanernes svineri?

Som det er vanligt for a-kraft tilhængere fejer i ethver ubehagelig oplysning ind under gulvtæppet. Man skal jo for alt verden lade som om der ikke findes andre problemer med a-kraft end dem som findes inde i 70'er hippiernes skæve hoveder. Problemer med a-kraft? Ikke her.

Mon ikke det er derfor i virker så ekstremt utroværdige?

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Ok, så der er slet ingen problemer. 1000 millioner til decommissionering af 20 kraftværker er et tal som ikke giver nogen som helst mening at lægge på prisen for el-produktionen. El-prisen har da overhovedet ikke noget som helst med det at gøre. Sikke en fejl du der lavede. Hvad tænkte du dog på Bertel? Var det et øjebliks realitetssans som brød op til overfladen? Jamen dog. Nu gælder det om at hale i land. Du tørrer så, ivrigt hjulpet af Per, hele omkostningen af på formeringsreaktoren og håndtering af japansk affald, militære formål og noget osv. En sludder for en sladder må være godt nok. Ingen trang til at fordybe sig i tallene.

Men ville man ikke forvente at militæret, japanerne og andre satte penge ind på kontoen til brug for den senere oprydning. Knap 1000 milliarder kr er dog også en slags penge. Eller er det de engelske skatteydere som skal betaler for japanernes svineri?

Som det er vanligt for a-kraft tilhængere fejer i ethver ubehagelig oplysning ind under gulvtæppet. Man skal jo for alt verden lade som om der ikke findes andre problemer med a-kraft end dem som findes inde i 70'er hippiernes skæve hoveder. Problemer med a-kraft? Ikke her.

Mon ikke det er derfor i virker så ekstremt utroværdige?

Mvh Søren

Der er forskellige måder at dekommissionere på. Hvis man lader anlægget stå i 40 år, så er radioaktiviteten reduceret til 1/1000 og omkostningerne ved dekommissioneringen vil blive reduceret til en brøkdel. Der afsættes i dag penge til en fond til dekommissionering, så der er penge til det. En pris på 1 billion kr til dekommissionering er til gengæld ekstremt urealistisk.

  • 0
  • 0

Som det er vanligt for a-kraft tilhængere fejer i ethver ubehagelig oplysning ind under gulvtæppet. Man skal jo for alt verden lade som om der ikke findes andre problemer med a-kraft end dem som findes inde i 70'er hippiernes skæve hoveder. Problemer med a-kraft? Ikke her.

Ja, det er desværre en udpræget tankegang. Nuancerne og selvkritikken forsvinder og dermed ethvert tilløb til en fornuftig debat.

Jeg husker bl.a. tråden om forsikring og statsgaranti, hvor den slags afvises som talgymnastik og sammen forfatter bagefter siger at det er samfundsnytten man skal se på. Det var jeg netop det jeg prøvede på, men uden at finde forståelse herfor hos min meddebattør.

Usagnene ovenfor emmer også at enten er du med os eller imod os, og generaliseringer og manglende svar på centrale pukter i Chr. Ege og venners indlæg.

Mange steder henvises til kilder i kk sektoren og jeg må gang på gang spørge mig hvordan kildekritikken kun kan gælde når der er modstandere af kk som udtaler sig.

Eller der hvor der henvises til reo.dk som kilde, som lige så godt kunne være betalt af kk sektoren for at lobbyere for deres standpunkt.

Så ja. Man glæder sig over at kk inden for den nærmeste fremtid ikke flyver i dk.

/TH

  • 0
  • 0

Troels,

Forrige år eksporterede dk energiteknologi for 42 mia. kr. 32 mia. kr. kom alene fra vindsektoren. Uden eksporten af vindmøller havde der ikke være ret meget overskud på betaligsbalancen det år.

Du har din helt egen regnebog - jeg har henvist til en vismandsrapport, hvor man opgjorde det samfundsmæssige tan til et 3-cifret millionbeløb. Formanden afviste alle indvendinger over 2 numre i "Naturlig energi" for et par år side.

Du kører videre med din lidt specielle måde at regne tilskud ud på for a-værker. Ikke-realiserede udgifter tæller du sammen som afholdte udgifter - og overser, at der er tale om foranstaltninger, som myndighederne har påduttet befolkningen. Talmagien leverer du selv - medmindre du dokumenterer, hvor store udgifter, samfundene har afholdt til a-værksdriften. Efter nu 3 anmodninger til Chfr. Ege er jeg ved at opgive at få svar - det gør nu heller ikke så meget, for jeg kender en smule til budgetposterne, hvor DØR bruger Fosberg-metoden med at lægge udgifterne til den nukleare sundheds- og militærsektor til den fredelige atomkraft. Vindenergien er dyrere, end talmagikerne fortæller. Man glemmer at lægge de forøgede driftomkostninger, som den prioriterede elproduktion belaster grundlastværkerne med, når de lukkes ned i blæsevejr. Men vil man have vindenergi, så må man betale prisen.

Jeg må erkende jeg har lavet en fejl. I kommetar til Søren Fosberg glemte jeg at påpege, alle posterne til den britiske nukleare sundhedsindustri skal trækkes fra beløbet.

Troels, du kører uanfægtet videre i samme rille, at vindenergi er et alternativ til atomenergi. intet er mere forkert - de er begge alternativer til fossil energi. Skal vi nu ikke lige prøve at indse denne kendsgerning? A-modstandernes holdning har gennem årene haft en så bragende succes, at CO2-udslippet er løbet løbsk. Jeg skal sende en venlig tanke til Søren, Troels, NOAH, Greenpeace og de bekymrede odontologer, pædagoger, læger, ornitologer m.fl i UCS, når jeg ligger i palmernes skygge ved Vesterhavet om nogle år. At dømme efter en del indlæg vil vi fortsat nøjes med at stå på sidelinien og råbe, at der skal handles NU. I mellemtiden gør også Bulgarien noget ved sagen - 2 stk. 1000 MW reaktorer skal bygges snarest.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Troels Halken: Du skriver meget, der er forkert - eller direkte hovedløst. - Det vil jeg ikke kommentere. MEN - du har helt ret i, at den danske vindmølleeksport gennem de sidste 10-15 år har været enorm, imponerende, et eventyr - og langt større, end vi drømte om for 15-20 år siden. Men det ændrer ikke på, at vi - i rusen fra Svend Auken - har forbygget os herhjemme, og derfor er tæt på "mætning", hvor en voksende del at strømmen (nu ca. halvdelen) skal sælges - med tab. Dog kan det - for at støtte den fortsatte udvikling af teknikken - accepteres, at en del store vindmøller bygges til hjemmemarkedet, - helst på havet. - Så vi længe endnu kan eksportere velfungerende møller til de lande, der endnu ligger nede på 1 - 3 - 5 % vindmølledækning - og til lande med vandkraft, naturligvis. Det må kunne lykkes, at vi (ingeniører, teknikere, kraftværksfolk, ing-debáttører) kan overbevise politikere og journalister om disse kendsgerninger, - samt at omkostningerne til backup for vindmøllerne omtrent fordobler prisen for vindmøllestrømmen. Disse problemer har man slet ikke med kernekraftværker, - de er selv backup-kraftværker!

  • 0
  • 0

Til Holger Skjerning

Ret ska' være ret, og der er da ikke noget i vejen for at vi her tillands kan anvende meget mere el fra vindmøller end vi hidtil har gjort pga. en uhensigtsmæsig ( tåbeligt ) beskatning af strøm fra vindmøller, Men det skulle gerne ændre sig fra 1. jan. 2008, for da nedsættes afgiften på vindmøllestrøm til brug i kraftvarmeværker i flg. Energistyrelsen med henblik på at gøre det atraktivt at anvende overskudsstrømmen til varme i stedet for at sælge til tabsgivende priser. Det ændrer selvfølgelig ikke ved at der stadig skal være backup, Men den nødvendige installerede backup effekt vokser jo ikke på grund af at vi holder op med at forære strømmen væk (Der behøves ikke backup for tåbeligheder)

Venlig hilsen Niels Peter

  • 0
  • 0

Tak for oplysningen! - Det "løser" en del af det akutte problem. Men principielt er jeg bestemt imod at fyre strømmen af som ren varme - efterfulgt af de sædvanlige tab i fjernvarmerørene. - Det nærmer sig misbrug af dyr el. Men hvis man installerer store højtemperatur-varmepumper (først forsøgsvis) på kraftvarmeværkerne, kan der være fornuft i det. Men prisen skal jo lægges oven i vindkraftprisen! - Så jeg vil meget gerne se et "total-regnskab".

  • 0
  • 0

Ang "totalregnskab" det må da lige være noget for folkene i DØR at opstille et sådant. Men man har måske så travlt med at kæmpe MOD KK at der ikke kan blive tid til at kæmpe FOR noget.

  • 0
  • 0

Holger - Troels har udvist eksemplarisk tålmodighed i debatten om a-kraft. Selvfølgelig uden at det nytter det mindste men der er bestemt ikke nogen grund til at tale ned til ham. Når det drejer sig om a-kraft mener du, Per og andre åbenbart at det er ok at være nedladende og bedrevidende overfor dem I er uenige i. Det er jo direkte latterligt. I repræsenterer på ingen måde nogen faglig kapacitet som fritager Jer for at gøre rede for Jeres synspunkter eller forholde sig til det som bliver sagt.

Og Christian Ege har, udover at skrive to lange og gennemarbejdede indlæg suppleret med første klasses kilder, vist at man kan debattere - skønt voldsomt provokeret - uden at anlægge en bedrevidende og nedladende stil. Er det ikke interessant?

  • 0
  • 0

Hej Søren,

Holger - Troels har udvist eksemplarisk tålmodighed i debatten om a-kraft. Selvfølgelig uden at det nytter det mindste men der er bestemt ikke nogen grund til at tale ned til ham. Når det drejer sig om a-kraft mener du, Per og andre åbenbart at det er ok at være nedladende og bedrevidende overfor dem I er uenige i. Det er jo direkte latterligt. I repræsenterer på ingen måde nogen faglig kapacitet som fritager Jer for at gøre rede for Jeres synspunkter eller forholde sig til det som bliver sagt. Og Christian Ege har, udover at skrive to lange og gennemarbejdede indlæg suppleret med første klasses kilder, vist at man kan debattere - skønt voldsomt provokeret - uden at anlægge en bedrevidende og nedladende stil. Er det ikke interessant?

Nej til det sidste - Chr. Ege diskuterer nemlig ikke, han fremsætter synspunkter. 1. F.eks. har jeg efterlyst dokumentation for påstanden om, at atomkraften får det største tilskud - jeg har efterlsyt nogle hovedposter fra EU- og USA-budgetterne, men det har han ikke orket. Jeg dokumenterede overfor Chr. Ege, at hans tal for bygning af atomkraftværker var forkert. Almindelig høflighed ville være om manden så ville erkende det, men nej, han brugte så mine tal uden kommentarer - en stor stigning i tallene i forhold til forrige år fik Ege til at blive en nedgang for atomkraften. Søren, du kan da ikke mene, at nedlæggelse af 4 stk. 50 MW a-værker som erstattes af 3 stk. a-værker med 4000 MW kan bruges som bevisførelse for at det går tilbage for a-kraften?

  1. Troels har heller ikke villet offentliggøre nogle poster for tilskud til drift af atomkraft. Mine synspunkter om forbrugerfordele ved a-kraft ignoreres total. Det kalder jef ikke debat.
  2. Jeg er helt enig i, at det danske vindindustri har været en succes - jeg har også investeret i den. Men derfor kan vi da godt se det under en realistisk synsvinkel. Den største forskel i synspunkter ser ud til at være, at de fleste, der accepterer atomenergien også går ind for VE - mange er VE-tilhængere fordi man ikke vil have atomenergi - se f.eks. OVEs materiale - herunder Klimabussen.
  3. Jeg savner at du vil erkende, at de britiske udgifter ikke bare drejer sig om atomkraften, men også om den nukleare militære andel og f.eks. nuklearmedicin - og at du også vil modregne de indtægter UK har haft ved oparbejdningen af udenlandsk brændsel o. lign. Du angriber nogle for ikke at tage hensyn til det, der siges. Det forholder sig omvendt - hverken du, Troels eller Ege svarer på direkte spørgsmål. Men måske er det på vej? Hvor store beløb er der tilflydt til den nukleare elproduktion? Jeg er dog enig i, at atomindustrien burde have et beløb for dens miljø- og sundhedseffekter, måske kan vi enedes om den ene ting?

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Tak for irettesættelsen fra Søren Fosberg. Det var en direkte fejl, at navnet Troels Halken kom ind i min kritik. Vi citerer hinanden så ofte, at jeg fik ombyttet to navne. - Og det kunne aldrig falde mig ind at være nedladende over folk, der debatterer seriøst. - Derimod var samme Søren Fosberg særdeles nedladende overfor BLA i indlægget den 16.12.2007 kl 16:52. Bedrevidende??? - ja, med mere end 25 års erfaring og viden om kernekraft og vedvarende energi, er der vel ikke noget mærkeligt i, at man kan være "bedrevidende", vel? - Jeg har altid lagt vægt på at "forklare" tingene (fysisk) - i stedet for at påstå dem, og det skaber ofte tillid til argumenterne. Jeg er langt hen ad vejen enig med TH, men uenig med Søren Fosberg i, at Th har udvist eksemplarisk tålmodighed.... - Jeg tror ikke min tålmodighed er overhalet af ret mange!!! Og jeg fastholder, at Christian EGE's indlæg - både her., i Politiken og i Ingeniøren, er de mest ensidige, jeg har set siden OOA's i 1975-85. - Men altså Undskyld til Troels Halken - og "godt ord igen" til Søren Fosberg.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten