A-kraft i Tyskland får 14 år mere

De syv ældste af Tysklands a-kraftværker skal i 2030 lukke ned, mens de nyeste, som er opført efter 1980 først skal lukke og slukke i 2036. Det er resultatet af forhandlinger mellem den tyske regering og ejerne af landets 17 a-kraftværker.

Den forrige socialdemokratisk ledede regering havde i år 2000 ellers besluttet, at 2022 var sidste udkald for landets a-kraftværker.

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel kalder a-kraft for en "midlertidig teknologi" og hendes parti, CDU, har tidligere argumenteret for, at a-kraft skal bevares, ikke udbygges, indtil økonomien i den vedvarende energi bliver bedre.

Cirka en fjerdedel af Tysklands elproduktion kommer fra A-kraft. Kapaciteten på de 17 A-kraftværker er 21.500 MW.

Ifølge den tyske TV-kanal ZDF, er 56 procent af befolkningen i Tyskland imod forlængelsen af A-kraftværkernes levetid.

Ny A-kraftskat

Kraftværksselskaberne har ikke får forlængelsen gratis. Som en del af aftalen skal Eon, RWE, En BW og Vattenfall fra 2011 betale en A-kraftskat på 2,3 mia. euro årligt. Samtidig med at de skal bidrage mere til udviklingen af vedvarende elproduktion.

Kritikere af beslutningen siger, at forlængelsen bare vil udsætte investeringen i vedvarende energi.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Merkel kom til magten fordi den tidligere regering havde malet sig op i et hjørne. Havde man fortsat ad "de grønnes" vej, så havde de fleste a-værker i Tyskland været lukket ned i dag - det samme havde en del af landets energitunge industrier måtte gøre p.g.a. mangel på strøm. De tyske a-værker er vel Verdens bedst fungerende, uden dem kunne landet ikke producere elektrisk energi nok til at opretholde store dele af deres industri, da de i forvejen importerer store mængder strøm fra Frankrigs a-værker. Merkel har formået at sno sig gennem diverse politiske holdninger og har sikret at Tyskland fortsat kan udvikle sig. Om 14 år kan der jo ske det samme - man kan udvide driftlicenserne til 60 års drift for de reaktorer, der er i sikkerhedsmæssig orden - præcis som man gør i USA. En afgørende faktor i den tyske beslutning har måske været truslen fra ejerne af kraftværkerne om at lukke alle a-værkerne ned, hvilket ville have medført, at Tyskland gik i stå! At Tysklands a-modstandere er både rabiate og dårlig oplyste om atomenergiens anvendelse er velkendt - foreløbig så må de tage ansvaret for landets store kulforbrug - og at Tysklands fortrinlige reaktorer ikke opføres i Kina o.a. steder, hvor man udbygger atomenergien. Det er en skam, der findes ikke bedre reaktorer p.t. Om 14 år er der ikke mange 68-erne tilbage, så lysner situationen sikkert igen.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Med en årlig betaling på ca. €2,3 mia (ca. 17,1 mia kr) bliver tysk a-kraft en ren pengemaskine. Kernekraftværkerne er vandkølede kasseapparater for den tyske forbundsregering. Der skal betales en skat på €145 pr gram nukleart brændsel (ca. 1.079 kr). Spørgsmålet er, hvor stor incitamentet så måtte være for en fremtidig tysk regering for at skrotte kernekraften, når den giver sådanne indtægter.

http://world-nuclear-news.org/NP_Nuclear_a...

  • 0
  • 0

Der viser bare at tyskerne også er klogere end får-gangs-landet DK.

Skulle jeg vælge i mellem, at øge levetiden på sikre og rentable eksisterende værker, som ikke udleder CO2, giver billig strøm til industrien og afgifter til staten - eller at gøre en folk protestsangere i hønsestrik glade - så ville jeg gøre det samme som den tyske regering.

Dertil kan vi en DK være glade for den beslutning, da vi får en pæn del af vores strøm fra tysk a-kraft. Ellers vil vi også være helt på den med vores VE, som giver strøm som vinden blæser.

  • 0
  • 0

Med en årlig betaling på ca. €2,3 mia (ca. 17,1 mia kr) bliver tysk a-kraft en ren pengemaskine. Kernekraftværkerne er vandkølede kasseapparater for den tyske forbundsregering. Der skal betales en skat på €145 pr gram nukleart brændsel (ca. 1.079 kr). Spørgsmålet er, hvor stor incitamentet så måtte være for en fremtidig tysk regering for at skrotte kernekraften, når den giver sådanne indtægter.

http://world-nuclear-news.org/NP_Nuclear_a...

Pengene til fra afgifterne på kernekraft går jo til investeringerne i VE, således at man kan speede omlægnigen til VE op.

Planen er jo, at der er omlagt til VE i 2036, så der kan slukkes for kernekraften og olien.

  • 0
  • 0

[quote] Med en årlig betaling på ca. €2,3 mia (ca. 17,1 mia kr) bliver tysk a-kraft en ren pengemaskine. Kernekraftværkerne er vandkølede kasseapparater for den tyske forbundsregering. Der skal betales en skat på €145 pr gram nukleart brændsel (ca. 1.079 kr). Spørgsmålet er, hvor stor incitamentet så måtte være for en fremtidig tysk regering for at skrotte kernekraften, når den giver sådanne indtægter.

http://world-nuclear-news.org/NP_Nuclear_a...

Pengene til fra afgifterne på kernekraft går jo til investeringerne i VE, således at man kan speede omlægnigen til VE op.

Planen er jo, at der er omlagt til VE i 2036, så der kan slukkes for kernekraften og olien. [/quote] Ja, det er det der er planen. Den er dog næppe praktisk gennemførlig af flere årsager, bl.a. den manglende mulighed for at lagre sol og vind el og en utilstrækkelig mængde biomasse tilrådighed. Så vil man i 2036 stå med valget mellem at fortsætte med kul, olie og naturgas eller at fortsætte med kernekraft.

  • 0
  • 0

[/quote] Ja, det er det der er planen. Den er dog næppe praktisk gennemførlig af flere årsager, bl.a. den manglende mulighed for at lagre sol og vind el og en utilstrækkelig mængde biomasse tilrådighed. Så vil man i 2036 stå med valget mellem at fortsætte med kul, olie og naturgas eller at fortsætte med kernekraft.[/quote]

Det er jo en antagelse, du p.t. ikke kan underbygge....

Men lad det nu ligge. Fortsætter tyskerne udbygnigen af bl.a. solenergi med den nuværende fart - hvilket alt tyder på, så har de til 2036 mere end overhalet produktionen af El fra A-kraft vha. VE.

Tilbage stårså, hvad der skal dækkes om nattes hvor solcellerne ikke producerer og i de timer hvor vindmøllerne står stille.

Og mon ikke det bliver gas?

Og der er masser af biomasse til rådighed for at producere biogas, der er bare at få det systematiseret, f.eks. så er der masser af biogas at udvinde fra menneskelige fækalier og urin.

Prøv lige at indkalkulere den mængde "biomasse" i regnskabet med din vinden om, at der er over 80 mio. tyskere, der hverdag leverer en god portion biomasse til afgasning.

Som tidligere beskrevet af ingniøren har tyskerne desudenfundet ud af, at lave gas vha. vindmølle el, og mon ikke der er flere løsninger på vej?

Jeg tror nok, at tyskernes ambisiøse planer når i mål. I det mindste har de både en strategi og en plan - bgge dele noget vi i sørgelig grad mangler i DK.

  • 0
  • 0

Om 14 år er der ikke mange 68-erne tilbage, så lysner situationen sikkert igen

  • ja, og om 26 år er de sikkert i praksis 'gone'! :)

Desuden skal man huske, at Frau Merkel står lige foran et 'besværligt' valg til Forbundsdagen - aber danach??

  • 0
  • 0

Poul Petersen:

Pengene til fra afgifterne på kernekraft går jo til investeringerne i VE, således at man kan speede omlægnigen til VE op.

Planen er jo, at der er omlagt til VE i 2036, så der kan slukkes for kernekraften og olien.

Størstedelen af pengene ryger direkte i statsbudgettet. Blandt andet for at dække den tyske stats elendige håndtering af egne mineskakter og eget radioaktive forskingsmateriale der bare er væltet derned i pærevælling.

Det var åbenbart for godt til at være sandt med veldrevne og afbetalte kernekraftværker der både er et økonomisk guldæg for ejerne og en genvej til billig, CO2-let og stabil strøm til forbrugerne.

Sådan et par brede skuldre skal selvfølgelig trælle for den tyske stat, der lige pludselig har opdaget at den får et økonomisk problem når der skal udbetales massiv subsidiering til alverdens VE-opstillere der ikke rører en finger før at de har fået støttekroner.

Desværre vil det være ulovligt med karteldannelse blandt kernekraftejerne. Lukkede de ned for alle værkerne med et "nein danke" til at betale andres regninger og afventede subsidiering til erstatningsVE, så skulle de hønsestrikkældte og staten nok opdage hvem der i virkeligheden trækker læsset.

  • 0
  • 0

@Lars Andersen A-kraft industrien sviner (forkert opbevaring af affald), er upopulær, og en del af værkerne er ved at være så nedslidte, at der skal nye til, hvilket tager ca. 20 år at opføre.

Solceller der i mod, er populære, giver en distribueret el-forsyning, som ikke kræver ekstra investering i el-infrastruktur, kan opsættes overalt lige fra udhuset til kirketaget, og de hverken forurener eller larmer.

Det er i den optik, ikke nogen svær politisk beslutning, hvor der skal sættes ind, og det bliver ikke A-kraften.... Heldigvis.

Tyskerne har (i al ubemærkethed) lagt en langsigtet plan for overgangen fra fossile brændsler til VE. Dvs. at de i ca. 2040 skulle være uafhængige af fossile brændsler.

Inden du kritiserer dem, så skulle du måske sætte dig ind i deres planer og strategier? - for de er nemlig ret så fornuftige, og visionære, og personligt er jeg overbevist om, at de når målet. Formentlig som det første land i Europa.

  • 0
  • 0

@Poul,

A-kraft industrien sviner (forkert opbevaring af affald), er upopulær, og en del af værkerne er ved at være så nedslidte, at der skal nye til, hvilket tager ca. 20 år at opføre.

  • på 3 linier er det lykkedes dig at poste 5 forkerte påstande! Hvor du har hørt/gættet/drømt det får vi nok ikke at vide? Det korrekte er at -
  1. atomkraften er den renligste teknologi med små mængder affald, der er let at sikre - se f.eks. Sveriges affaldsprogram.
  2. I hovedparten af diverse opinionsundersøgelser er der flertal for atomenergi - jo nærmere man bor på et a-værk, des større opbakning!
  3. Nedslidte værker - hvor? Mange af de ældste prototyper kører da fint endnu. Nævn et nedslidt a-værk - tak! Der er intet i vejen for at vedligeholde a-værker, det gøres alle steder.
  4. De fleste værker i f.eks. USA bliver efter evt. renoveringer klar til forlænget drift, de fleste har nu licent til 60+ års drift. Det gør man sikkert også i Tyskland om 14 år.
  5. Fra den første beton er hældt i, går der ca. 5 år inden værket er klar til at gå på nettet. Se f.eks. Brokdorf lige syd for grænsen - 5 års byggetid efter de sædvanlige voldsomme demonstationer - Brokdorf er en af verdens bedst producerende værker.

Alle langsigtede energiplaner om erstatning af atomenergien med VE er skønne drømme uden realiteter. Planer ændres naturligvis i takt med udviklingen. Ingen kan dog ændre ved det forhold, at vinden blæser ustabilt og solen skinner ikke hele tiden - det gælder naturligvis også om 14 år.

Drømmen om en a-kraftfri verden lever fortsat, men det kniber med at finde alternativer til grundlastværkerne - VE kan som bekendt ikke levere grundlast.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

de i ca. 2040 skulle være uafhængige af fossile brændsler.

Det er muligt, men kun med a-kraft. Tysk industri afhænger af stabil og billig el.

Jo mere vi kæmper for 'vedvarende' energi, desto mere kul får vi. Se bare Tyskland og Danmark. For der er kun kul og akraftsom virkelig batter.

  • 0
  • 0

ad 1 - hvis det bliver opbevarer og håndteret korrekt - hvilket det ofte ikke bliver, og svenskerne - hvis anlæg jeg selv har set, er usikre på holdbarheden.

ad 2 - vi må se på forskellige undersøgelser - mig bekendt ønsker hovedparten ikke A-kraft. Dokumenter venligst....

ad 3 - tjaa - svenskerne slås vist med et par stykker - eller hyr? Og de britiske værker er vist også ved at være "færdige" Nogle af de tyske er ved at have en alder, hvor der skal ses på dem igen.

ad 4 - ingen bemærkinger

ad 5 - du skal regne tiden fra beslutning til der står et værk. 5 år rækker overhovedet ikke nogen steder. beslutning - lokalplaner - projektering - opførsel - idriftsættelse. tror ikke det tager mindre end 15 år.

  • 0
  • 0

A-kraft industrien sviner (forkert opbevaring af affald), er upopulær, og en del af værkerne er ved at være så nedslidte, at der skal nye til, hvilket tager ca. 20 år at opføre.

Vi er helt enige om at kernekraft efterlader sig en mængde affald der skal gøres noget ved. Spørgsmålet er så hvordan man håndterer den opgave. Tyskland(stat) har ikke klaret den opgave på betryggende vis. Men det er jo ikke kommercielt kernekrafts skyld. Det er et statsproblem. Det er den statlige håndtering af statsligt forskningsaffald i Asse der har givet kernekraften et uforskyldt problem.

Solceller der i mod, er populære, giver en distribueret el-forsyning, som ikke kræver ekstra investering i el-infrastruktur, kan opsættes overalt lige fra udhuset til kirketaget, og de hverken forurener eller larmer.

Solceller og vindmøller kræver jo netop investering i el-infrastruktur, Specielt el-infrastrukturens dyre "motorveje" der skal føre store mængder energi rundt mellem landene. Det er en helt naturlig konsekvens af at den slags VE er intermittent og har dårlig sammenhæng med forbruget. Der er ikke meget ved en husstandsmølle og en solcelle på taget en kold vinteraften.

Tyskerne har (i al ubemærkethed) lagt en langsigtet plan for overgangen fra fossile brændsler til VE. Dvs. at de i ca. 2040 skulle være uafhængige af fossile brændsler.

Inden du kritiserer dem, så skulle du måske sætte dig ind i deres planer og strategier? - for de er nemlig ret så fornuftige, og visionære, og personligt er jeg overbevist om, at de når målet. Formentlig som det første land i Europa.

Det har jeg gjort, og jeg noterer mig at de vil skrotte den løsning der har vist vejen for dem siden 1985! I stedet vil de vælge en langt dyrere og mere langsom vej.

  • 0
  • 0

ad 1 - hvis det bliver opbevarer og håndteret korrekt - hvilket det ofte ikke bliver, og svenskerne - hvis anlæg jeg selv har set, er usikre på holdbarheden.

Lad os da endelig få kritikken frem i lyset. Hvad er problemet med SKBs deponipladser?

ad 3 - tjaa - svenskerne slås vist med et par stykker - eller hyr? Og de britiske værker er vist også ved at være "færdige" Nogle af de tyske er ved at have en alder, hvor der skal ses på dem igen.

Tja, nu har svenskerne jo også lukket 2 af 12 reaktorerer, men de forventer stadig den samme levetidsproduktion fra de 10 reaktorer. Det kommer selvfølgelig til at koste pålidelighed i overgangsfasen hvor der skal ske en forceret uprating og renovering.

De engelske gaskølede/grafitmoderede værker er af en helt anden slags end de letvandsreaktorer som vi kender i resten af Vesteuropa. De engelske skal retteligt udfases og de vil blive erstattet med Letvandsreaktorer. Eksempelvis Arrevas EPR. http://www.areva.com/scripts/news/publigen...

ad 5 - du skal regne tiden fra beslutning til der står et værk. 5 år rækker overhovedet ikke nogen steder. beslutning - lokalplaner - projektering - opførsel - idriftsættelse. tror ikke det tager mindre end 15 år.

Du kan skære meget af den tid, hvis du bygger nye reaktorer ved de eksisterende værker som de vil gøre i England. Selve byggetiden er kan måske gøres på de fem år, sikkert en anelse mere med forsinkelser.

  • 0
  • 0

@ Lars - solceller kræver stort set ingen ekstra infrastruktur, med mindre vi taler om regulære "solcelle kraftværker". Så vil de - i lighed med mølleparker - kræve en udvidelse af den energimæssige infrastruktur. Iøvrigt producerer solceller i dagtimerne hvor energiforbruget er størst...

Men poienten er netop, at den måde man p.t. opsætter solcelleanlæggene i tyskland, distribueret lokalt over det hele på udhustage, lader, kirker osv. slipper for at udvide infrastrukturen, da strømmen for størstedelens vedkommende bruges lokalt.

Mht. de tyske A-kraft værker, så har det jo ikke været helt problemfrit. Der har over årene været masser af større og mindre uheld, nogle af dem har taget adskille år at reparere. Der til kommer naturligvis den uheldige håndtering af affaldet, samt transporten rundt i landet af dette.

Jeg mener, at A-kraft i sin nuværende form er en forældet teknologi, med alt for mange problemer tilknyttet. Jeg kan ikke se, hvorfor man skal vedblive med at investere i en teknologi, der potentielt rummer så mange risisi, når der findes alternativer med langt mindre risiko.

Det vil på sigt ligge en langt større samfundsmæssig gevinst i at gennemføre en overgang til VE. Men - naturligvis - nemt bliver det ikke, men man kommer ikke uden om at det på længere sigt er den eneste farbare vej.

  • 0
  • 0

[quote] Ja, det er det der er planen. Den er dog næppe praktisk gennemførlig af flere årsager, bl.a. den manglende mulighed for at lagre sol og vind el og en utilstrækkelig mængde biomasse tilrådighed. Så vil man i 2036 stå med valget mellem at fortsætte med kul, olie og naturgas eller at fortsætte med kernekraft.

Det er jo en antagelse, du p.t. ikke kan underbygge....

Men lad det nu ligge. Fortsætter tyskerne udbygnigen af bl.a. solenergi med den nuværende fart - hvilket alt tyder på, så har de til 2036 mere end overhalet produktionen af El fra A-kraft vha. VE.

Tilbage stårså, hvad der skal dækkes om nattes hvor solcellerne ikke producerer og i de timer hvor vindmøllerne står stille.

Og mon ikke det bliver gas?

Og der er masser af biomasse til rådighed for at producere biogas, der er bare at få det systematiseret, f.eks. så er der masser af biogas at udvinde fra menneskelige fækalier og urin.

Prøv lige at indkalkulere den mængde "biomasse" i regnskabet med din vinden om, at der er over 80 mio. tyskere, der hverdag leverer en god portion biomasse til afgasning.

Som tidligere beskrevet af ingniøren har tyskerne desudenfundet ud af, at lave gas vha. vindmølle el, og mon ikke der er flere løsninger på vej?

Jeg tror nok, at tyskernes ambisiøse planer når i mål. I det mindste har de både en strategi og en plan - bgge dele noget vi i sørgelig grad mangler i DK. [/quote] Du kan lave biogas af humane fækalier og urin, men det er jo slet ikke noget der batter. Prøv at forestille dig, at du skulle prutte/tisse nok til at lave biogas til at drive din bil! Tyskland har langt, langt mindre skov-og landbrugsareal pr indbygger end Danmark, mindre husdyrhold pr indbygger. Det korte og det lange er, at Danmark iflg Energistyrelsens Redgørelse og Forsyningssikkerhed i bedste fald kan nå op på at dække 20% af landets energiforsyning med biomasse. Tyskland kan slet ikke nå op på det niveau af nævnte grunde, det rækker ikke. Sol+vind+biomasse i Danmark kan nå 30% hvis vi gør en meget stor indsats for det. Det kan næppe nå højere i Tyskland.

  • 0
  • 0

@Poul, [quote] 3. Nedslidte værker - hvor? Mange af de ældste prototyper kører da fint endnu. Nævn et nedslidt a-værk - tak! Mvh. Per A. Hansen

For især Tysklands ældste a-kraftværker – frem for alt fire kogendevandsreaktorer fra 1960’erne – døjer med alderdomsproblemer. De rammes af hyppige tekniske uheld, og således er to af dem – Brunsbüttel og Krümmel – midlertidigt slukkede.

  • 0
  • 0

Af Per:

De tyske a-værker er vel Verdens bedst fungerende

For at bruge en af dine egne vendinger: Hvor du har hørt/gættet/drømt det får vi nok ikke at vide? Slet ikke for at gøre mig klog på A-kraft, men jeg kan ikke lade være med at tvivle på dine udtalelser efter at have set denne artikel. http://ing.dk/artikel/111735-ekspert-ingen...

Det er en skam, der findes ikke bedre reaktorer p.t.

Ja efter at have læst foregående artikel, må jeg have lov at sige at jeg er fuldstændig enig med den sætning. Hvis det er tilstanden for verdens bedst fungerende a-kraftværker, gruer jeg for Tysklands fremtid!

  • Emil
  • 0
  • 0

@Emil, Michael Reiter er ikke ekspert på a-kraftens område. Mine udtalelser bygger ganske enkelt på statistikken over produktionsresultaterne. Gennem mange år har de tyske reaktorer ligget i top med ca. 7 stk. i top-10 listen over de bedst producerende atomreaktorer i verden. Se f.eks.: http://www.datf.de/kernenergie/documentpoo...

@Poul, De tyske kogendevandsreaktorer kan nok ikke sammenligned med deres standard-PWR, som er den, jeg betegner som Verdens bedste - det burde jeg nok have præciseret. Deres kogendevandstyper kan ikke sammenlignes med deres standard PWR-reaktor som findes på Graphenrheinfeldt, Borkdorf, Unterweser, Grohnde, Biblis m. fl. Ingen af de nævnte PWR-standardreaktorer der findes i drift, er derimod hverken nedslidte eller klar til skrotning, de vil uden større problemer kunne køre de næste 40-50 år med normal vedligehold. Se f.eks.: http://www.datf.de/kernenergie/Themen/Kern...

hvor der ses fine resultater også af deres BWR-typer, bortset fra Krümmel, der er under reparation. Jeg ser ingen 4 stk. reaktorer fra 1960-erne i denne liste. Mon ikke dine informationer er 30 år for gamle? I listen kan man kan se metoden med at finde det svageste led p.t., og bygge hele sin argumenter op på det. Som du kan se på mit link så producerede 10 reaktorer over 10 mia. kWh i 2009, herunder 2 kogendevandsreaktorer! ISAR-værkerne kører da fint - de kunne levere omtrent hele Danmarks elforbrug, så derfor må jeg afvise dit argument som forældet.

Gns. af kapacitetsfaktoren på de tyske a-værker ligger på linie med de alt for mange kulværker, de er nødt til at opfretholde p.g.a. stor for deres kernekraftværker - tillykke til a-modstanderene for dette resultat. Tyskland bruger også en del brunkul, men a-værkerne har dog formået at løse Tysklands problem med smoggen i Ruhrdistriktet, det er der mange, der er glade for - desværre ikke a-modstanderne. Kapacitetsfaktoren for tyske a-værker ligger omkring 90% - for danske landbaserede vindmøller er tallet omkring 20-25%. Her er der meget større grund til at grue for Danmarks fremtid - ikk?

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten