Kræsne forbrugere presser landmænd til madspild

Der går meget til spilde, når danske landmænds produktion af frugt og grøntsager skal fra jord til bord. Hvert år ender 368.000 ton, svarende til 30 procent af produktionen, andre steder end i butikkernes grøntafdelinger.

Og det er blandt andet forbrugernes krav, der kan udfordre landmændene, lyder det fra både forskere og detailhandel.

»Strenge kvalitetskrav til frugt og grønt er en stor faktor, når man ser på madspild. Hvis produkterne ikke lever op til kravene, bliver de kasseret. Og så er der selvfølgelig risikoen for sygdomme i grøntsagerne. Det gælder især rodfrugter, der ligger på lager hen over vinteren,« siger rådgivningsvirksomheden AgroTechs specialist i Research & Development, Brian Christensen.

Tabstallene i den danske frugt- og grøntproduktion stammer fra netop AgroTech, der har regnet videre på rapporten ‘Vurdering af et økonomisk omfang af madspild’ fra Københavns Universitets Fødevareøkonomiske Institut (IFRO).

Forbrugerne de største syndere

Hvert år mistes omkring 10 milliarder kroner på grund af spild af alle former for fødevarer. Heraf tabes 1,4 milliarder på spild i frugt- og grøntproduktionen. Det er derfor langtfra en regning, landmændene alene står for. Forbrugerne er nemlig fortsat de største syndere, idet de står for to tredjedele af spildet, når de smider madvarer i skraldespanden.

»Når produkterne ikke lever op til størrelses- eller formkrav hos butikkerne og forbrugerne, så går de til andre formål som foder, gødning eller biogas. Men det er ikke her, landmændene får den bedste pris. Så de er klart interesserede i, at der bliver løsnet op for de strenge kvalitetskrav,« siger Marianne Gregersen, forbrugerøkonom i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Hun konstaterer, at der lige nu er et ønske om at sælge efter vægt og ikke efter stykpris. Ved stykpris skal produkterne nemlig være meget ensartede i form og vægt. Sekre­ta­riats­chef ved Dansk Gartneri Torben Lippert er dog ikke helt så bekymret for de nuværende krav.

»Der er altid en biologisk variation i produktionen, og nogle produkter vil ikke være velegnede til at høste. Det vil nogle se som naturligt spild, mens andre vil kalde det madspild. Det er ikke sådan, at vi i dag producerer med hovedet under armen, og det har jo en mening, at grøntsagerne har en vis standard, så forbrugerne vil købe varerne,« siger sekretariatschefen.

Supermarkeder sætter standarden

Ifølge Dansk Supermarkeds pressechef, Mads Hvitved Grand, findes løsningen ikke i at sælge frugt og grønt i vægt i stedet for stykpris. Det har især Bilka allerede forsøgt:

»Vi forsøger med jævne mellemrum at sælge grøntsager og frugt i løsvægt, og de forsøg bærer altså meget sjældent frugt. I vinters har vi solgt knoldselleri i mange forskellige størrelser og former til kilopris, men de bliver simpelthen valgt fra af kunderne,« konstaterer pressechefen.

Dansk Supermarkeds undersøgelser viser, at kunderne oftest køber frugt og grønt mærket ‘Klasse 1’ efter EU’s klassificeringsregler. Derfor er det tydeligt, at selvom forbrugerne hævder, at de gerne køber skæve eksistenser i den grønne afdeling, så er det ikke dem, der oftest havner i indkøbskurven.

»Hvis vi kunne sælge alle de varer, der blev produceret af landmændene, så ville vi gøre det. Det ville jo også påvirke vores indkøbspriser, hvis landmændene kunne sælge hele produktionen. Desværre viser vores tal altså bare, at det er svært at sælge,« siger Mads Hvitved Grand.

Virksomheden Aarstiderne lever af at levere frugt og grønt i pakkede kasser med opskrifter til deres kunder. Her er det altså ikke forbrugerne selv, der udvælger de enkelte grøntsager.

»Hvis et blomkål er for lille, kan det passe i en kasse til to personer, hvorimod et for stort blomkål kan komme i en kasse til fem. Hvis vi vælger frugt og grønt fra, er det, fordi der er gået sygdom i det. Men selvfølgelig har vi en idé om, at vores grøntsager ikke skal være alt for misdannede, og det ved leverandørerne. Så det madspild er skjult for os,« siger Frank Van Beek, kvalitetsleder i Aarstiderne.

Det frugt og grønt, som Aarstiderne alligevel må skrotte, ender som foder til Aarstidernes egne køer. Og indimellem sender Aarstiderne også sjove firbenede gulerødder ud vedlagt en underholdende historie i kassen. Frank Van Beek er ikke i tvivl om, at kundernes krav sagtens kan modereres.

»For 20 år siden skulle hvidkål veje 1,5-2 kg. I dag skal det kun veje omkring ½-1 kg, fordi man helst skal kunne spise det på én gang. Man kan altså godt ændre på forbrugernes holdning,« siger han.

Overproduktion skal sikre handlen

Noget tyder på, at landmændene føler sig presset af kravene, da de i dag producerer mere frugt og grønt, end de kan komme af med i sidste ende.

»En del af madspildet sker som følge af en optimering hos landmændene og industrien, hvor man har vurderet, at det er bedre at producere meget end ikke at kunne levere kvalitet. For få produkter har jo også økonomiske konsekvenser. Men det er klart en samfundsøkonomisk belastning,« siger lektor i fødevareøkonomi ved Københavns Universitet Jørgen Dejgård Jensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad er problemet med at man smider mad ud? Jeg har betalt for det, og vi får hele tiden at vide at vi skal forbruge, for at starte økonomien. Madspild er ikke anderledes end alle de andre ting vi spilder, som f.eks. tøj vi kun bruger få gange, eller elektronik vi smider ud, fordi det enten var noget billigt skrammel, som vi egentlig ikke havde brug for, eller fordi der er kommet nyt vi hellere vil have.

Der bliver ikke mere mad til de sultne, bare fordi vi spilder mindre mad. Der vil bare blive produceret mindre mad.

  • 13
  • 3

Det er nu almindeligt at jeg må smide de fleste grønsager ud fordi de er dårlige. Selv hvis jeg tilbereder dem dem med det samme. Er det mig som der er noget i vejen med?

  • 0
  • 1

Madspild, hvornår bliver noget til mad spild.

Madspild opstår når en given vare er Købt, af en forbruger som så ikke bruger det hele. Overproduktion, for at få de perfekte salgsbare enheder er ikke Madspild.

At "blande" overproduktion, og madspild giver et helt forkert billede.

Det mest interessante er nu den grafik der er med i artiklen, Hvilke tal er det der er brugt. -for er de også blandet ?. I de 10.000.000.000kr er det alt sammen, indkøbspriser (forbrugerens pris), eller er det Kostprisen (fremstillings prisen for landmanden), eller er der her blandet tal sammen. Så at det faktisk er Forbrugernes indkøbspriser det hele er regnet i, for da er det jo voldsomt misvisende, da landmandens kostpris ikke er den samme som hans kostpris på at dyrke afgrøden.

  • 9
  • 0

Madspild, hvornår bliver noget til mad spild.

Det er jo lige det spørgsmål en kritisk journalist bør stille sig selv.

For landmand(eller frilandsgartneren) består produktionen af: -Sorteret salgsvare: til butiksgrosistpris( en del lavere end den danske kunder betaler i butikken) -Frasorteret rest: Eget brug, evt. foder, grøngødning, kompostering eller biogas.

For grosistren er der: Solgt vare, transportskade, opbevaringsspild og ikke solgt vare. (Hvordan en arbejdsmarkedskonflikt påvirker let fordærvelige madvarer, må være klart)

For butikken: Salgbar vare inden for holdbarhedsdato. (holdt op huslejen) Kassering af vare.

Grosist og butik kan gøre meget for at få varerne til at holde sig friske indtil sidste holdbarhedsdato. Producenten kan kun planlægge høst og lagring på køl (evt. fælles med andre i andelsforeninger).

Om der i områder er overkapacitet af butiksareal, er et politisk spørgsmål. Det fordrer jo klart til mere spild jo større udbud kunderne har. Så skal jeg ikke komme ind på hvordan dårlig omtale i pressen (også ubegrundet) påvirker madspildet. Behøves at nævne "spanske grønsager" og EHEC? Der blev mange gode grønsager "spildt" på den række misinformationer og tab i flere handelsled og mest hos producenterne.

  • 2
  • 1

10.000.000.000.00kr

Er nok bare et rundt tal. Hvis folk bare lige som grise bare åd alt hvad butikkerne kunne lægge på hylden, og blev tykke og fede, så var der ikke noget madspild. Da dette at folk overspiser ikke er industriens problem. Eller er det ikke spild hvis vi spiser for meget lort?

  • 3
  • 2

Er jeg den eneste der ser et problem i at vi smider agurker ud fordi de ikke er uniforme eller tomater fordi de har ar pletter (som er fuldstændig harmløse og ikke påvirker smagen?), vi bliver flere og flere mennesker på denne efterhånden lille klode, for hver dag der går. Og alligevel smider vi 30% af vores mad ud før de overhoved kommer ud på markedet?!?! Det er sku da sindsygt når der dagligt er folk der dør af sult. Alt den snak om at du har købt produktet, og du så har ene ret til at bestemme om det ryger direkte i skaldespanden er vildt usympatisk! Ja det er din agurk men derfor er du stadig et madsvin hvis du ikke formår at bruge den fornuftigt.

I dag ser vi at lande der producere luksus varer som kaffe og kakao, som må vælge at bruge deres marker på flere fødevare istedet, da de har svært ved at skaffe mad til deres befolkning, imens sidder vi her i Danmark småfede som altid og kaster en tredjedel af alt vores mad til skraldet..

  • 6
  • 6

Hr og Fru Jensen i Gedser vil kunne vælge mellem f eks bøf og kylling til aftensmad, og Hr og Fru Jensen i Skagen vil have den samme mulighed. Uanset valget bliver der enten en bøf eller en kylling til overs - begge steder-. Det har ikke noget med madspild at gøre, det drejer sig om det frie forbrugsvalg, og det sætter jeg pris på at have selvom jeg godt ved, at jeg betaler for det.

Lad os for himlens skyld undgå de Sovjetkommunistiske tilstande, hvor man kunne få bøf i Moskva og kylling i Vladivostok. "Take it or leave it" i en gedigen planøkonomi.

ALTSÅ: Hold fingrene fra det frie forbrugsvalg.

  • 2
  • 5

Ja, det tror jeg du er. Når du nævner krumme agurker og tomater med misfarvning skal du henvende dig til EU. Det er derfra de forordninger kommer, der angiver hvordan både agurker og tomater skal se ud og hvilken størrelse de skal have. Jeg køber f.eks. gerne krumme agurker, men de må ikke sælges pga. de presser mindsteprisen, bestemt af EU.

I forbindelsen med stor kassation ved sortering hos producenter og grossister, kan du henvende dig i detail ledet herhjemme og få svar på hvorfor de ustandselig hæver prisen på grøntsager. Vi er jo ikke i en mangelsituation og det nytter ikke at sælge ukurante grøntsager til samme kilopris.

Modsvaret fra forbrugeren bliver, at man så kræve perfekte grøntsager uden fejl. Køber jeg f.eks. 8 tomater skal der ikke være en eneste med misfarvning. Vi forbruger er blevet tilvænnet perfekte helt friske varer, f.eks. gennem TV ”Brug kun helt friske råvarer” tordnes det i utallige mad- og kokke-programmer. Misfarvede grøntsager accepteres ikke i familien, når man servere en grøn salat eller tilbehør.

Vi har jo betalt dyrt for varerne, så det er vel vores ret til kassere hvad vi vil.

At landmanden i dit eksempel producere fødevare i stedet for kaffe er helt naturligt. Han producer naturligvis det, som giver den største indtjening. At et luksusdyr som dig mener noget andet kan han jo være inderligt ligeglad med.

  • 1
  • 4

Når du nævner krumme agurker og tomater med misfarvning skal du henvende dig til EU. Det er derfra de forordninger kommer, der angiver hvordan både agurker og tomater skal se ud og hvilken størrelse de skal have. Jeg køber f.eks. gerne krumme agurker, men de må ikke sælges pga. de presser mindsteprisen, bestemt af EU.

EU indførte vist kategorisering, fordi branchen bad om det. Krumme agurker må gerne sælges men ikke som 'klasse 1'. Fx. har agurkers form indflydelse på, hvordan de kan pakkes. Det har heller intet at gøre med mindstepriser, om forbrugerne vil købe krumme agurker el. misfarvede tomater.

  • 5
  • 0

”Brug kun helt friske råvarer” tordnes det i utallige mad- og kokke-programmer.

Og det er, set fra et gastronomisk synspunkt, noget pladder. Peberfrugter som ikke skal spises raa, er f.eks. langt bedre naar de er godt rynkede og smagen koncentreret. Det samme gaelder ogsaa tomater, squash, auberginer og endda koed og fisk.

Dertil kommer saa oste som f.eks. camembert og brie, der aldrig naar at blive fuldmodne foer sidste salgsdato overskrides og butikschefen fjerner dem fra koeledisken.

  • 3
  • 1

Er jeg den eneste der ser et problem i at vi smider agurker ud fordi de ikke er uniforme

Gør vi da det? Min lokale Brugs har, når det er sæson for danske agurker, en kasse med ukurante, lokalt producerede agurker i underlige former, til en billig penge. Jeg kan fortælle; de smager mindst lige så godt som de lige! ;-)

  • 4
  • 0

Kasper Brogaard ....vi bliver flere og flere mennesker på denne efterhånden lille klode, for hver dag der går.

Det er helt meningsløst at fodre de flere og flere mennesker med vore fødevare. Det vil der kun blive endnu mange flere af og endnu mange flere, der sulter, når også vort overskud er spist.

Hvis befolkningsvæksten ikke kontrolleres på anden måde, så vil reguleringen ske på med sult eller det, der er meget værre fx pandemier eller (atom?) krig. Man kan ikke med fødevarehjælp og med fx vaccinationer og andre sundhedstiltag sikre, at alle børn overlever og fortsat tillade at hver kvinde får 10 børn.

Lars :)

  • 2
  • 4

Ulrik Wentzel ...Jeg køber f.eks. gerne krumme agurker, men de må ikke sælges pga. de presser mindsteprisen, bestemt af EU.

Hvornår tjekker du dine påstande - efter at du har spredt usandhederne ?

EU kommissær Mariann Fischer Boel afskaffede sorterings-reglerne under EU og overlod det til branchen selv at fastlægge klassifikationen. Det var ikke fordi, det ikke var hensigtsmæssigt eller virkede. Det var fordi selve det, at der var regler via EU, blev brugt i lavpandede populistiske debatindlæg. Hun sagde 'jeg gider ikke høre mere om krumme agurker'.

Det kunne du godt have undersøgt selv, men kendsgerninger er måske for vanskelige for dig at leve med ?

Lars :)

  • 3
  • 0

Når jeg køber frugt eller tomater i net/bakker -kan jeg regne med, at mindst 1 eller to mugner. Er det ikke madspild? Hvis, noget går til "andet forbrug"- går det måske til grønsagsjuice? Frosne grønsager?

De der skrubne gulerødder- i frost blandinger- ser nu lidt forskrubne ud. Som om resten er gået et andet sted hen.

Vi kan heller ikke nå at spise alt, og jeg synes kartofler har et problem. De er ikke behandlet godt, man må kasserere ganske meget af dem, som i STØD/TRANSPORT-skader.

Ja madspild: Jeg spilder skrællen- og ret meget af det frugt og grønt, der er skadet- og som mugner- og smitter alt andet. Det er spild.

Det andet føler jeg mig ikke skyldig i.

Mvh Tine

  • 2
  • 1

Hvad er problemet med at man smider mad ud? Der bliver ikke mere mad til de sultne, bare fordi vi spilder mindre mad. Der vil bare blive produceret mindre mad.

- Problemet er ressourcespild, der fjernes næringsstoffer fra jorden. Madspild resulterer i at der skal bruges flere arealer til at producere fødevarer til jordens befolkning.

Det sidste er ikke noget problem for den overmætte del af kloden - bortset fra at den larmer op når der bruges skov- og naturarealer til at producere mad.

Problemet er mærkningsordningerne, hvor folk i den overmætte del af kloden kasserer produkter, der har passeret sidste salgsdato - selv om varerne er sunde og gode. Mange bruger en masse tid på at kigge efter datomærkningen for mælk - de ved ikke at mælk er langtidsholdbar i lukkede emballage - og at mælken faktisk smager bedst efter ca. 4 dage.

  • 4
  • 2

Og konstaterer at to tredjedele har skader, og at skadede kartofler kan producere scopolamin. (Som er usundt).

Min mor var uddannet som grønthandler, jeg har lært hvordan frugt og grønt skal se ud, føles og lugtes.

Men det er fgm ikke iorden, at noget skal kasseres dirkete købt- eller er det? Tag da det ud- og hold prisen, jeg har rigtig meget spild, af ting, der bliver dårlige- og så kan jeg kassere resten, og hovedrengøre opbevaringen. Igen.

Jeg savner en grønthandel, så jeg kan købe ting- i de mængder, der er brug for. Ikke fem porrer, men to osv. Til gryderetter over flere dage- køber jeg ind fx- eller fryser dem ned. Men ellers?!

Men det er vel ikke meningen, at jeg for at købe to porrer (eller et hvidkålshoved) skal stå en dag om ugen, og lave måltider flere dage frem?

Man kan godtnok fryse bananer, men dem købe jeg kun som modne (hader grønne), skal jeg lave appelsinis? Blommer i Madeiara. Pæresnaps? Hvergang jeg køber noget?

Der er jo ikke holdbarhed på de her ting! Og at noget bliver fordærvet- eller at 4-5 ud af et kilo kartofler skal kasseres, er ikke forbrugerens ansvar- men producentens.

Mit grønne affald ryger ud i min kompostbunke. Sådan er det. Så om det er spild: Ja- Går det til spilde: Nej!

Mvh Tine

  • 1
  • 1

Om det er holdbart efter sidste salgsdato: Nogengange er det- og nogengange bliver selvsamme mælk sur, når det hældes i varm kaffe. Det er der vist ingen regler for?

Forhistorien om, hvor det stod i kølemontren kender du ikke. Om om forrest er koldt nok. Jeg køber gerne "kort dato" økomælk (der står koldt og godt), det andet er en chance, jeg tager.

I sidste ende går det nok lige op.

Mvh Tine

  • 1
  • 1

Lad os for himlens skyld undgå de Sovjetkommunistiske tilstande, hvor man kunne få bøf i Moskva og kylling i Vladivostok.

Hvorfra ved du, at det skulle have forholdt sig således, Max?

  • 1
  • 0

at mælken faktisk smager bedst efter ca. 4 dage.

Hooost! Dét var ellers "Breaking News" for én der havde sin barndom på landet, og næsten dagligt kunne vælge mælken som ønsket på mine bedsteforældres gård. Om det så var fra køleskabet, køletanken eller lun, direkte fra patten, ned i en kop! - første gang jeg, som voksen, smagte uhomogeniseret øko-mælk, oplevede jeg nærmest, i et sus, at være tilbage i barndommen.

Men du har det måske, Per, som de mennesker jeg så i et forbrugerprogram på TV, hvor de testede æg, som ikke kunne lide øko-æggene fordi de havde "for gul blomme"? De var ikke vandt til den ægte vare. ;-)

Når mine høns løber fridt rundt i min noget vilde øko-have, så lægger de nogle fantastiske æg med nærmest rød-orange blommer. - De æder nemlig naturlig mad, og lige det de helst selv vil have!

  • 1
  • 1

Jeg har altså kun oplevet øko-mælk blive surt, hvis det er meget gammelt, og i åben emballage, Tine. - Husker du at have køletaske og -element med når du handler?

Økologisk mælk har længere holdbarhed end 'konventionel'.

  • 0
  • 1

Har de andet billig mælk, så er det, det!

Men nogen gange kan anden mælk- blive hurtigt sur.

Min pointe er: Jeg ved ikke hvor forhandleren opbevarer dem. Og hvis "kort-dato" mælk bliver sur dagen efter- eller holder en uge. Det er dét jeg mener: Man tager chancen. Ellers kan man betale fuld pris!

Mvh Tine

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten