Kræftsyg amerikaner vinder millionerstatning i sag om brug af Roundup
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kræftsyg amerikaner vinder millionerstatning i sag om brug af Roundup

Illustration: Sheila_F / Bigstockphoto.com

En amerikansk domstol har givet medhold i, at ukrudtsmidlet Roundup, der indeholder det aktive stof glyphosat, har spillet en rolle i fremkomsten af en aggressiv form for lymfekræft hos pensionisten Edwin Hardeman.

Det skriver DR.

Bayer, virksomheden bag ukrudtsmidlet Roundup, har ifølge den amerikanske domstol udvist manglende forsigtighed, samt ageret uagtsomt idet de ikke har advaret om de sundhedsskadelige effekter ved brug af ukrudtsmidlet, hvilket nu kommer til at koste dem 530 mio. kroner.

Læs også: Ny forskning: Glyphosat øger risikoen for kræfttype markant

Edwin Hardeman er ikke den første til at vinde et søgsmål mod Bayer efter at have anklaget kemigigantens glyphosat-holdige ukrudtsmiddel for at være medvirkende til at få kræft.

Nu 46-årige Dewayne Lee Johnson hev kemivirksomheden Monsanto, der senere blev opkøbt af Bayer, i retten ved en amerikansk domstol. Dewayne Lee Johnson var i kontakt med Roundup i forbindelse med sit arbejde, hvor han benyttede ukrudtsmidlet til udendørsarealer, hvorefter han har fået en uhelbredelig form for kræft i sine hvide blodceller.

De to herrer, der nu har vundet sager mod kemigiganten, er de første i en lang række af denne type søgsmål mod Bayer. I skrivende stund er 11.200 søgsmål mod Bayer i gang.

Læs også: EU-Domstolen: EU's studier om glyphosat skal være offentligt tilgængelige

Bayer har siden Edwin Hardemans retssag udtrykt ønske om at appellere dommen. Bayers aktier faldt med 12 procentpoint, efter at juryen i sidste uge konkluderede, at Bayer var medansvarlige for Edwin Hardemans sygdom.

I Danmark anslår Miljøstyrelsen, at forbruget af ukrudtsmidlet i 2015 var på 853 ton.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er nonsens at en juridisk instans kan lægge skyld på den måde uden overvældende videnskablig evidens. (Without reasonable doubt).

Selv hvis vi antager at Roundup er synderen, hvilket jeg har rimelig tvivl om, så er erstatningssummen også fuldstændig ude af propertioner. Jeg ved at det er svært at sætte en monetær værdi på menneskeliv, men han er end ikke død, og skal have en halv milliard kroner.

  • 16
  • 5

Det, der er det værste ved denne dom, er at Bayers muligheder for at yde erstatninger til yderlige ofre, må formodes at blive reduceret mærkbart med denne udbetaling.
Kort sagt, er denne dom en meget uskøn hensynsløshed imod de næste ofre, der måtte komme i rækken. Lidt mærkeligt.

Og hvad er motivet overhovedet bag denne højst uproportionale erstatningsfastsættele ?
Den ramte mand kan næppe formodes at nå at bruge en hele erstatningen inden sin død før eller siden, så hvad sker der mon med det resterende del efter mandens død ?
Her er mulighed for mange tanker og overvejelser, men det er jo et helt andet tema,

Nå, men nu har domstolen udtrykt sin mening, og sat en flot rekord, der går rundt i alverdens medier, men mon ikke en tur videre i retssystemet vil bringe lidt mere proportionalitet på banen.

  • 7
  • 2

Med den kop kaffe, var det så netop ikke, at McD var blevet advaret mange gange uden at gøre noget, og derfor blev erstatningen så stor? Men mange stater har en maksimal sum for erstatning, så selv om man bliver tildelt xxx millioner, får man kun 250.000$? Læste noget om det for nyligt, men har ikke kunnet finde det igen

  • 3
  • 0

får man kun 250.000$?

Husk nu at u USA er der ikke nogen offentlig sygesikring / sundhedspleje. Du kan købe en forsikring men den har normalt en begrænset varighed. Hvis du får nogle varige skader skal der derfor rigtigt mange penge til at betale i fremtiden. Samtidigt er det amerikanske sundhedsvæsen vist noget af det dyreste der findes.

  • 9
  • 0

Kunne det tænkes at domstolen har vurderet den tilgængelige viden og simpelthen vurderet, at Roundup er kræftfremkaldende og at kemikoncernen er erstatningspligtig?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten