Kræftlæger i kapløb for at skaffe ny genetisk viden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kræftlæger i kapløb for at skaffe ny genetisk viden

En gang om ugen mødes lægerne i klubben. Navnet er Journal Club, og den holder til på Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Møderne har ét formål: at bringe deltagerne up to date med de seneste forskningsgennembrud ved at de faste medlemmer – en onkolog, en molekylærbiolog og en bioinformatiker – udveksler forsknings­artikler og viden fra konferencer.

Journal Club er også kendt fra andre hospitaler, og på Molekylær Medicinsk Afdeling er videndeling af denne slags særdeles vigtigt i en tid, hvor udviklingen af personlig medicin konstant giver ny viden om gener eller deres udtryk, som kan afsløre sygdomme eller forbedre behandlingen af patienterne.

I klubben er gensekventering også et helt almindeligt ord på afdelingen, der i dag bruger de nyeste NGS-maskiner (Next Generation Sequencing) til diagnostik.

»Der sker så mange nybrud, især inden for genforskningen, at det ville være vanvid ikke at følge nøje med og tilpasse vores diagnostik og behandling løbende,« siger Torben Ørntoft, der er professor på afdelingen.

For eksempel udvider afdelingen løbende puljen af gener, som maskinerne screener for i jagten på årsagen til hjertestop hos en særlig gruppe patienter. Sidste år gennem­gik maskinerne 90 gener – nu er tallet oppe på 115, og snart bliver puljen igen udvidet.

»Det hele er meget dynamisk. Så snart vi opdager nye sammenhænge, flytter den nye viden ind i klinikken,« siger Torben Ørntoft, der snart skal pakke til endnu en international konference, hvor man udveksler erfaringer.

Nye cancergener

På Rigshospitalet oplever lægerne samme udvikling på området for brystkræft og æggestokkræft: Antallet af screeninger efter gener er fordoblet på fire år, og puljen af gener, der kan være årsag til brystkræft, er på få år gået fra en håndfuld til 30.

»Og vi finder stadig nye cancer­gener, især blandt de meget unge patienter,« siger overlæge Finn Cilius Nielsen fra Genomisk Afdeling på Rigshospitalet.

De seneste års nye viden om genetik har også markant forbedret behandlingen af kræft, som f.eks. ved screening af patienter og deres tumorer for at se, om de matcher lægemidlet Herceptin. Lægemidlet virker kun i nogle tilfælde, og kun på såkaldt HER2-positive patienter, hvis kræftceller har et stort antal HER2-receptorer på overfladen.

Men kun 15 til 20 procent af brystkræftramte er HER2-positive. Da en behandling koster 300.000 kroner og har bivirkninger i form af hjerte- og lungeproblemer, så er der særlig interesse for at foretage en gentest (HER2-analyse), der kan hjælpe med at afgøre, om lægemidlet vil virke.

HER2-analyserne har været kendt i flere år, men i dag udfører landets læger 10,2 procent flere af dem end for fem år siden, så 6.200 brystkræftramte sidste år ifølge tal fra Patobanken fik foretaget analysen. Samme udvikling foregår andre steder i kræftbehandlingen for at matche patient og medicin.

»Udviklingen griber jo også ind i medicinalfirmaernes arbejde, hvor myndigheder i dag i højere grad stiller krav om, at medicinen skal have en biomarkør. Det er vigtigt, for at lægerne kan vælge de rette patienter til de rette forsøg og afgøre, om medicinen virker,« siger overlæge Ulrik Lassen fra Onkologisk Klinik på Rigshospitalet.

Medicin opsporer kræft

En lignende udvikling sker inden for psykiatrien eller hos patienter med prostatakræft, børn med immundefekter og især ved behandlinger med immunterapi, hvor lægerne typisk går efter specifikke mutationer i et gen.

På kræftområdet er udviklingen mest synlig, simpelthen fordi der er en større accept af ‘eksperimenteren’ med nye metoder og medicin, når patienter nærmer sig døden efter gentagne kemo-behandlinger.

»Det er selvfølgelig ikke et ureguleret marked, og metoder og medicin er jo altid testet på væv eller dyr i forvejen. Men det er klart, at vi er optaget af at bringe gennembrud ud til patienterne så hurtigt som muligt, og det behov et størst, når patienter er alvorlig ramt af sygdom og står uden optimal behandling,« siger professor Jørgen Frøkiær fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital.

Jørgen Frøkiær er selv involveret i nye metoder inden for teranostisk behandling, hvor radioaktive partikler bliver programmeret til at koble sig på kræftceller og fjerne dem. Behandlingen har i årevis været almindelig inden for skjoldbrusk­kirtelkræft, hvor radioaktivt jod sætter sig på metastaserne i skjoldbruskkirtlen. Men med den konstante nye viden om gener og overfladereceptorer, kan samme princip bruges på nye kræftformer.

Hele verden på samme kurs

Meget af forskningen i personlig medicin foregår på hospitalerne, men lægerne bygger videre på den viden om geners opbygning og udtryk, der akkumuleres i de internationale og nationale forskningsmiljøer.

For nylig offentliggjorde et stort internationalt konsortium det hidtil mest dækkende katalog over menneskeracens genetiske forskelle. Det skete i form af det såkaldte 1000 Genomes Project, der er resultatet af en gensekventering af 2.504 personer fra 26 forskellige befolkninger fra det meste af kloden.

Projektet har opdaget flere end 88 millioner dna-varianter, og i kombination med nationale og regionale projekter i bl.a. England, Island, Danmark og Sardinien, står forskere og læger med et unikt grundlag for at sammenligne syge med raske og opdage de genetiske forskelle, der ligger bag.

I Danmark er en vifte af projekter også i fuld gang eller på vej til opstart, f.eks. kortlægningen af et dansk referencegenom stykket sammen af 150 personer. Reference­genomet er resultatet af den hidtil mest detaljerede gensekventering i Danmark.

Samtidig vil Danske Regioner lave en mindre detaljeret sekventering af 100.000 danskere efter britisk forbillede, og dertil kommer sekventeringer som iPSYCH-­projektet, hvor forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri samarbejder med forskere fra Aarhus Universitet om at undersøge genetiske data og livshistorier fra 80.000 danskere med og uden en psykiatrisk lidelse.

Projektet har allerede ført til nye forståelser af, hvilke gener der styrer biologiske processer, som udløser depression, skizofreni og bipolar lidelse.

»Vi ser de her nye opdagelser forandre diagnostikken og behandlingerne lige så stille. Men én ting er et nyt forskningsresultat, noget andet er et nyt behandlingstilbud. Det er altid et ekstra skridt, og derfor tror jeg også, at vi vil se behandlingstilbuddene ændre sig endnu mere markant, nogle år efter de store danske kortlægninger er færdige,« siger professor Mikkel Heide Schierup fra Center for Bioinformatik (BiRC) på Aarhus Universitet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten