Kræftlæge: Finanslov kan øge viden om immunterapi på meget syge
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kræftlæge: Finanslov kan øge viden om immunterapi på meget syge

I Danmark er immunterapi godkendt til patienter med fremskreden modermærkekræft, visse former for lungekræft, nyrekræft og Hodgkins Lymfom. Mens det anvendes som eksperimentel behandling til andre sygdomme blandt andet brystkræft og tarmkræft. Illustration: Hanne Kokkegård

De seneste år har nye kræftbehandlinger med immunterapi fået stadig større opmærksomhed, fordi resultaterne er meget lovende, blandt andet for patienter med modermærkekræft.

Ved immunterapi anvender man forskellige strategier for at aktivere patienternes egne dræberceller mod infektioner (T-celler) til specifikt at angribe kræftceller. Man ligesom ’vækker’ immunforsvaret til at genkende kræft og gå til angreb.

Nu lægger Finansloven for 2018 op til styrket forskning i immunterapi. Regeringen og Dansk Folkeparti vil blandt andet afsætte en pulje på 15 millioner kroner årligt i 2018-2021 til forskning i immunterapi.

»Det lyder meget lovende, hvis finansloven bliver godkendt, «siger Inge Marie Svane, professor, overlæge og centerleder på Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital.

15 millioner kroner er småpenge inden for kræftforskning. Men de bør ifølge centerlederen særligt gå til indsamling af viden om immunterapi på patienter, der i dag falder uden for kliniske forsøg, for der vil de kunne gøre en stor forskel.

Database med meget syge patienter

»Vi har brug for vidensopsamling - at indhente data på, hvem der får gavn af immunterapi, og hvem har ikke gavn af det. Vi skal have en database, der også omfatter helt almindelige patienter, der ikke deltager i kliniske forsøg,« siger Inge Marie Svane.

Læs også: USA godkender banebrydende immunterapi-behandling til børn

Der er nemlig i dag så skrappe kriterier for hvilke patienter, der må deltage i de kliniske forsøg for f.eks. modermærkekræft, at forsøgene kun repræsenterer under halvdelen af de patienter, der i dag modtager immunterapi.

»Vi skal selektere de bedste patienter til vores kliniske forsøg, men forsøgene ligner ikke virkeligheden, fordi vi også giver behandlinger til patienter, som er meget syge, fordi kræften har spredt sig eller måske lider af andre sygdomme samtidig. Så faktisk har vi en stor patientgruppe, som vi ikke har nogen dokumentation for, om de har gavn af at få immunterapi, om de har flere bivirkninger osv.,« siger Inge Marie Svane.

Ineffektiv behandling hindrer bedre behandling

I dag findes der mange gode data på, hvordan immunterapi virker også udenfor kliniske forsøg, når det bliver givet tidligt, forebyggende i forhold til tilbagefald.

»Men når vi behandler for udbredt sygdom - der hvor behandlingen er allerdyrest - ved vi uendelig lidt om, hvordan det i virkeligheden går patienterne,« siger Inge Marie Svane.

Læs også: Rigshospitalet lægger filter på patienternes arvemasse

»Selvfølgelig kan vi slå op i journalen og se, hvordan immunterapi har virket på lige netop hr. Hansen, der har modermærkekræft. Men vi har ikke en database, som vi kan tage læring af ved at kigge på patienterne som en hel gruppe. Der har vi brug for at forstå, hvem der skal, og hvem der ikke skal, tilbydes behandling,« siger hun.

Det giver hverken mening for samfundet eller patienten, hvis behandlingen ikke har effekt, men øger risikoen for bivirkninger.

»Så det vil også være for at beskytte patienterne mod ineffektiv behandling. Den tid, de får den behandling, får de jo ikke et andet behandlingstilbud, så måske går de ovenikøbet glip af noget, der kunne have hjulpet dem bedre,« siger Inge Marie Svane.

»Så 15 millioner kroner er ikke mange penge, men de kunne gå til opbygning af kliniske databaser, hvor vi kan indhente den viden. Det vil også være en form for kvalitetsudvikling, at man er på forkant med hvilke patienter, der skal tilbydes behandlinger,« siger hun.

Finansloven reducerer også omstridt gebyr

I den aftale, der ligger for Finansloven for 2018, er der også afsat penge til reduktion af de gebyrer, som Lægemiddelstyrelsen opkræver for godkendelse af ikke-kommercielle kliniske forsøg i blandt andet immunterapi.

Læs også: Genredigering på sprøjte skal kurere genetiske sygdomme

Der falder finanslovens midler til gebyrer virkelig på et tørt sted.

Den 1. juli 2017 indførte Lægemiddelstyrelsen forhøjede gebyrer for kliniske forsøg. Det har betydet, at godkendelse af forsøg med markedsført lægemiddel er steget fra 7.734 kroner til 22.812 kroner, godkendelsen af forsøg med eksperimenterende medicin/behandling er steget fra 7.724 kroner til 45.291 kroner. Oveni er der indført et helt nyt årsgebyr for forsøg på 12.732 kroner.

Inge Marie Svane var sammen med blandt andre Danske Regioner i foråret ude at kritisere de gebyrer, fordi omkostningerne reelt kan true forskning i nye behandlingsmetoder, hvis det kun bliver medicinalindustrien, der har råd til det.

Ifølge finanslovsaftalen afsætter man 4,7 millioner kroner i 2018 og 9,3 millioner kroner hver af årene 2019, 2020 og 2021 til gebyrfritagelse af ikkekommercielle kliniske forsøg og kliniske forsøg i tidlig fase på hospitalerne.

»Det er dejligt. Reelt skader de gebyrer vores mulighed for at lave forsøg,« siger Inge Marie Svane.

Gebyrerne har cirka betydet en ekstraudgift på omkring 100.000 kroner for hvert forsøg på Center for Cancer Immunterapi.

Ekstragebyr på laboratorium til immunceller

Spørgsmålet er dog, om pengene i finansloven også kan dække gebyrer for godkendelse af faciliteter? Det håber centerlederen.

Læs også: Danske forskere undersøger: Kan immunsystemet selv bekæmpe kræft?

Immunterapicentret har nemlig også fået præsenteret to årlige gebyrer på 47.000 kroner fra Lægemiddelstyrelsen og 21.000 kroner for Patientsikkerhedsstyrelsen for godkendelse af centrets såkaldte ’renrum’, hvor man fremstiller immunceller til patienterne.

»Jeg er blevet bombarderet med alle mulige gebyrer siden 1. juli, også for vores fremstillingsrum, som vi er nødt til at have. Da jeg ikke har de penge, har jeg søgt dispensation for det hos begge instanser, men jeg har intet hørt endnu. Det er kun vores egne kliniske forsøg, vi kører i de rum. Så derfor synes jeg, at de bør være omfattet af samme problemstilling, fordi de forhindrer os i udvikling,« siger Inge Marie Svane.

Folketinget har tredje- og sidstebehandling af finansloven den 22. december 2017.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten