Kræftfremkaldende og skadeligt for fostre: Regeringen kæmper for at beholde omstridt pesticid

Illustration: Niels Elgaard Larsen / Wikimedia Commons

Den danske regering modsætter sig et forbud i hele EU mod et pesticid, som af eksperterne i fødevaresikkerhedsorganet Efsa er stemplet som muligvis kræftfremkaldende og skadeligt for fostre. Dertil kommer, at det er giftigt for vandlevende organismer.

Stoffet flupyrsulfuron-methyl, der blandt andet benyttes til at bekæmpe græsarten agerrævehale i marker med vinterbyg herhjemme, er i forvejen godkendt i EU, men godkendelsen skal fornys. Den fornyelse er EU-Kommissionen ikke indstillet på at give, efter at Efsas videnskabelige paneler hejste advarselsflagene allerede i 2014.

Læs også: Leder: Nej, vi skal ikke belønne uansvarlig brug af sprøjtegifte

Regeringen mener imidlertid, at Danmark kan styre brugen af flupyrsulfuron-methyl, så det hverken skader mennesker eller miljø.

Regeringen: Vi kan anvende det sikkert i Danmark

I et notat til Folketingets Europaudvalg fremhæver Miljø- og Fødevareministeriet således, at pesticidet blot er mistænkt for at være kræftfremkaldene og skade fostre, og at det er placeret i den laveste risikokategori.

'Det er vigtigt at bemærke, at EFSA konkluderer, at der er vist sikker anvendelse af stoffet i forhold til sundheden for sprøjteførere, arbejdstagere, forbipasserende og lokale beboere ved de ansøgte anvendelser,' skriver ministeriet i stedet om regeringens holdning.

EU-Kommissionen vil mærke flupyrsulfuron-methyl som 'meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer'.

Stoffet udvaskes bl.a. med markernes drænvand, når der er sprøjtet. Desuden viser undersøgelser, at nedbrydningsprodukter kan havne i grundvandet i koncentrationer over grænseværdien, men det er ikke tilfældet i de koncentrationer, som vi pesticidet er godkendt i herhjemme, viser målinger fra danske forsøgsmarker.

Læs også: Politikere tillader 7,5 gange flere kemi-rester i grundvandet

Miljø- og Fødevareministeriet henviser i notatet til, Miljøstyrelsen vurderer, at 'der kan vises sikker anvendelse, hvis der fastsættes risikobegrænsende foranstaltninger (f.eks. bufferzoner)'.

'På baggrund af ovenstående vurderer regeringen, at der vil kunne vises sikker anvendelse både for så vidt angår menneskers sundhed og grundvand og miljø.'

Læs også: Sprækker og regnorme sender pesticider ned til grundvandet

110.000 hektar vinterbyg i fare

'Det er derfor regeringens holdning, at en forlængelse af godkendelsen af aktivstoffet kan kombineres med, at der i godkendelsesforordningen skal stilles krav om en lavere dosering samt yderligere undersøgelser.'

I notatet gennemgår Miljø- og Fødevareministeriet, hvor store økonomiske konsekvenser det vil have for landbruget at undvære flupyrsulfuron-methyl. Det bliver brugt på 110.000 hektar med vinterbyg og på 3000 hektar med hundegræs til frø. Samlet løber tabet på at undvære ukrudtsmidlet til de to afgrøder i værste fald op i 89 millioner kroner, konkluderer ministeriet.

Ifølge regeringen viser den seneste rapport fra Efsa, at der er flere såkaldt 'essentielle' anvendelser af flupyrsulfuron-methyl i Danmark, hvor stoffet ikke kan undværes. Det er netop til at bekæmpe agerrævehale i hundegræs til frø og i vinterbyg. Dermed mener regeringen ikke, at der er grundlag for at forbyde stoffet.

I konklusionen til Efsas rapport er kun vinterbyg nævnt, og her står udelukkende, at der er ikke er kemiske alternativer.

Grønne organisationer protesterer

Andre strategier kunne være at øge sædskiftet, påpeger Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet Tænk i et fælles høringssvar.

'Regeringen argumenterer, at et forbud vil betyde en reduktion af vinterrapsarealet, og at det på længere sigt vil øge risikoen for herbicidresistens, da såvel sædskifte som herbicidvalg bliver mere ensidige. Det savner enhver faglig dokumentation. Der kan lige såvel argumenteres for det modsatte, idet et forbud vil sikre mere alsidige sædskifter da dette vil være den eneste måde at kontrollere agerrævehale på,' skriver organisationerne blandt andet.

Læs også: Resistent ukrudt tvinger Danmark til at slække på krav til pesticider

De undrer sig også over, at regeringen mener, at forslaget om et forbud mod flupyrsulfuron-methyl ikke vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.

'Forslaget vil påvirke beskyttelsesniveauet positivt, da et skadeligt stof trækkes tilbage. Og denne positive effekt vil regeringen forhindre ved at stemme imod tilbagetrækningen,' skriver organisationerne.

DN: Regeringen gengiver landbrugets argumenter

I telefonen er landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening noget mere direkte.

»Landbruget bestemmer i Danmark. Så gengiver regeringen alle landbrugets forkølede argumenter for, at de ikke kan undvære stoffet,« siger han.

SF's miljøordfører, Trine Torp, har stillet en række spørgsmål om flupyrsulfuron-methyl til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Det lykkedes ikke at få en kommentar fra hende, men partiets sekretariat oplyser, at SF modsætter sig regeringens forsøg på at stoppe EU-forbuddet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Troværdigheden hos Miljø- og Fødevareministeriet og derunder Miljøstyrelsen, har så lav troværdighed efterhånden, med Esben Lunde Larsen i spidsen, at det ville højne troværdigheden ved at ansætte Donald Trump.

  • 49
  • 12

Vi skal ikke mere end en halv snes år tilbage, hvor DK var det mest miljøprogressive land i EU, jvfr. sagen om ftalater, som heldigvis blev forbudt efter megen møje og besvær. Men det har den sorte regering fået ændret godt og grundigt på, og nu tilhører vi EU's bagerste halvdel. Ja, hvad gør regeringen dog ikke for sponsorerne i landbruget.

Igen træder den nationale selvfedme frem. De andre er nogle idioter, der ikke kan finde ud af at tjekke giftstoffet, men det kan vi heldigvis i verdens lykkeligste land. Utroværdigheden forstærkes af flg.: "Samlet løber tabet på at undvære ukrudtsmidlet til de to afgrøder i værste fald op i 89 millioner kroner, konkluderer ministeriet". Hvordan kan dette opgøres så præcist? Var der plads til en vis faglig skepsis, så ville det dog være plads til i det mindste et cirka 90 mio kr.

  • 45
  • 9

I de gode gamle dage, hvor vi diskuterede eventuel dansk atomkraft (Jeg har lige læst et sted at vist amerikanerne har alvorlige problemer med at komme af med seriøse mængder affald fra deres værker) så blev der fremført et slogan: "Gå ind for atomkraft, og få sjove børn"! Nu er det nok nærmere dansk landbrugs mulige og uhæmmede forbrug af kemikalier, vi og vore børn skal være bange for? Som de nylige oplysninger om overforbrug af penicillin til smågrise, for at tjene lidt ekstra penge, i stedet for en lidt senere afvænning fra modermælk!

  • 34
  • 9

Der indhentes kommentarer fra Danmarks Naturfredningsforening og fra SF. Er det ikke en del af almindelig god journalistik også at søge modsat rettede kommentarer? F.eks. fra vidensmedarbejdere hos SEGES. Det kunne f.eks. være at de kunne kvalificere betydningen af, at man i Danmark har sprøjtefrie zoner langs vandløb. Det må vel alt andet lige reducere risikoen for at stoffet kommer i vandet.

  • 16
  • 26

Vi har ikke brug for pesticider, vi har brug for rent landbrug, og derved kan vi sælge kvalitets produkter til betydeligt højere priser Danmark burde være 100 % økologisk være dem der gik foran

  • 32
  • 16

Utroværdigheden forstærkes af flg.: "Samlet løber tabet på at undvære ukrudtsmidlet til de to afgrøder i værste fald op i 89 millioner kroner, konkluderer ministeriet". Hvordan kan dette opgøres så præcist? Var der plads til en vis faglig skepsis, så ville det dog være plads til i det mindste et cirka 90 mio kr.

@Arne Lund, Det ved landbruget ret nøje, for de laver masser af forsøg med vejninger og analyser. I modsætning til økologien, der ikke ser det nødvendigt at måle på udbytterne. Som det fremgår af artiklen anvendes midlet hovedsageligt i græsfrøafgrøder, hvor afgrøden anvendes til udsæd. Græsfrø anvendes ikke til menneskeføde, så risikoen for skader er udelukket. I øvrigt sprøjtes midlerne på afgrøderne, de indtages ikke direkte af mennesker, hvilket det gør af de forsøgsdyr, der anvendes i de omtalte rapporter. Vi har heldigvis en regering og minister, der forstår at vurdere det faglige materiale uden at skele efter de mange stemmer, der ligger i at være kritisk overfor vort hovederhverv.

  • 10
  • 24

Vi har ikke brug for pesticider, vi har brug for rent landbrug, og derved kan vi sælge kvalitets produkter til betydeligt højere priser Danmark burde være 100 % økologisk være dem der gik foran

@Erik, hvis man udfaser kemisk planteværn på global plan, er der kun fødevarer nok til 2/3 af menneskeheden. Du har med et slag løst befolkningsproblemet på global plan. Økologi fodrer ikke planterne efter deres næringsbehov, derfor avles der ca. kun 2/3 af det normale. Økologi er derfor nødsaget til at holde husdyr for at have lidt gødning til afgrøderne, så du skal ikke råbe op om at man af klimahensyn skal udfase husdyrene. Hvis man efterlyser midler til at fjerne ukrudtsgræsser Agerrævehale i kornet hos Thyge Nygaard fra DN, så får men ingen svar, DN har ingen løsninger på opgaven med at sørge for at klodens befolkning brødfødes.

Økologerne behøver ingen løsning, for de lukrerer på traditionel landbrug vedrørende forskning og forædling af landbrugsplanter.

  • 13
  • 21

Problemet med økologisk drift ligger ikke i at undvære sprøjtegifte, problemet er forbud mod brug af kunstgødning. Kunstgødning er et nødvendigt skridt, da vi ellers ikke ville kunne brødføde befolkningen.

  • 14
  • 9

"fremhæver Miljø- og Fødevareministeriet således, at pesticidet blot er mistænkt for at være kræftfremkaldene og skade fostre"

Jamen så lad os da endelig vente indtil vi har nogle fosterskader eller kræfttilfælde, som bevisligt er fremkaldt af flupyrsulfuron-methyl - dvs. aldrig, for et sådant entydigt bevis vil blive udfordret af interessenterne indtil Helvede fryser over.

  • 13
  • 2

...der ligger i at være kritisk overfor vort hovederhverv.

Hvor pokker får du det fra - er det virkelig det syn landbruget har på deres størrelse og betydning for Danmark? - for det har ikke meget med virkeligheden at gøre.

Tag et kig på https://www.information.dk/debat/2014/10/l...

Af ovenstående fremgår bl.a.: "Hvis vi helt hypotetisk forestillede os den ekstreme situation, at de danske landmænd ophørte med at producere, ville den samlede beskæftigelse og nationalindkomst i Danmark falde med ca. 3,5 procent."

og

"LIK’s eksportværdi er på ca. 60 milliarder kroner, men ca. 12 milliarder kroner heraf anvendes til indkøb af foderstoffer i udlandet nødvendiggjort af eksporten. Det rigtige tal for valutaindtjeningen udgør derfor 4,8 procent af Danmarks samlede valutaindtjening i 2012."

Det kan man kalde mange ting, men "hovederhverv" er ikke det første der falder mig ind.

  • 26
  • 3

@Per A. "hvis man udfaser kemisk planteværn på global plan, er der kun fødevarer nok til 2/3 af menneskeheden."

Lad os nu antage, at konventionelt landbrug har ret i, at der vil være en ca. 30% nedgang i udbytterne (ihvertfald herhjemme), ved at gå over på økologi, hvad så?

Lige nu bliver ca. 40-50% af al produceret mad på verdensplan smidt ud. Så selv om hele jorden skulle blive økologisk ville der derfor alligevel blive produceret nok mad til det nuværende forbrug - og det endda, at selv om de danske tal også skulle passe på tropiske og subtropiske dyrkningsmetoder. Derudover, så bliver over halvdelen af al dyrkbar jord anvendt til produktion af dyrefoder, så skar vi lidt ned på bøffer og flæskesteg, ville vi frigive store områder til humanernæring. Tillige er der forskning der peger på, at økologisk dyrkede produkter oftest har en noget længere holdbarhed end konventionelt dyrkede, hvorfor man muligvis ikke smider så meget ud af gangen og dermed er med til at sænke madspild.

Der er endda en del forskning fra USA, der i praksis viser, at økologisk dyrkning i nogle tilfælde endda forøger udbyttet og specielt i områder med vandmangel - hvilket jo altså er et problem der breder sig.

Så jeg vil altså mene, at du tager temmelig meget fejl mht. om verden kan brødfødes på ren økologi!

Og iøvrigt nævner @Erik intet om udfasning af husdyr, så vidt jeg kan se. ;)

( http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/t... )

  • 21
  • 4

@Jeppe

Både ja og nej, der er altså muligheder for at gøde med andre ting end kunstgødning. Desuden så SKAL landbruget alligevel til at omtænke deres dyrkningsmetoder, eftersom fosfor (P) er blevet en begrænset resource. Geologer har anslået, at fosfor-beholdningerne kan slippe op om måske mindre end 50 år - specielt hvis tropiske og suptropiske områder begynder at bruge kunstgødning som vi gør i vesten. :(

https://ing.dk/artikel/vi-ignorerer-alarmk...

  • 6
  • 4

Lige nu bliver ca. 40-50% af al produceret mad på verdensplan smidt ud.

Der er alvorlige problemer i den artikel i Politiken, som du henviser til, bl.a. har den et link til en anden artikel i Politiken "Danskere smider 42 kilo god mad ud om året".

Iflg. Miljøstyrelsens undersøgelse af 800 affaldsspande umiddelbart før tømning er det virkelige tal et gennemsnit på 47 kg kasseret mad pr. år, hvilket udgøres af et madspild på 42 kg pr. person/år i enfamilieboliger og 59 kg pr. person/år i etageboliger.

Lad os antage, at danskere kasserer hele 50% af maden. Det medfører, at en dansker spiser 47 kg mad pr. år = 129 gram pr. dag.

Lad os anlægge den helt usandsynlige antagelse, at danskere kun kasserer halvt så meget mad som resten af verden, dvs. kun 20% af maden. Det medfører, at en dansker spiser 47 x 4 = 188 kg mad pr. år ca. = 515 gram pr. dag.

Det første tal 258 g er under en fjerdel, det andet tal på 515 g er under halvdelen af det virkelige indtag.

Danskernes gennemsnitlige dagligt indtag af fødevarer [1-10].

Rødt kød: ....................... 78 g Svinekød: ....................... 90 g Fjerkrækød: .................. 65 g Fisk: .................................. 37 g Æg: ................................... 68 g Fuldkorn/Rugbrød: ... 55 g Hvedebrød: ................ 250 g Grøntsager: ............... 160 g Frugt: ............................. 220 g Slik: ................................... 22 g om det er mad kan diskuteres

Ialt mindst: ................1023 g eller 1045 g

Dertil diverse i ukendt mængde.

Sukker: 83 g, men heraf er en betydelig, men ukendt, andel indholdt i hvedebrød og slik.

[1] Ifølge en rapport fra DTU Fødevareinstituttet spiser danskerne i gennemsnit 546 gram, rødt kød i rå vægt om ugen. [2] Danskerne spiser i gennemsnit 33 kg svinekød pr. år. [3] Danskerne spiser i gennemsnit 24 kg fjerkrækød pr. år. [4] Danskerne spiser i gennemsnit 2,5 kilo sukker om måneden. [5] Danskernes gennemsnitlige indtag af fuldkorn er på ca. 55 g/dag [6] Danskernes gennemsnitlige indtag af frugt var i 2008 for de 18-75 årige 220 g/dag [7] Danskernes gennemsnitlige indtag af grøntsager var i 2008 på 160 g/dag [8] Voksne danskeres gennemsnitlige indtag af fisk er 259 g/uge [9] Danskernes gennemsnitlige indtag af æg er ½ æg/dag ca. = 68 g/dag [10] Danskernes gennemsnitlige indtag af slik er 8,18 kg/år

FAO har tidligere rapporteret, at 25% af alle fødevarer går tabt mellem mark og bord, altså ikke smidt ud, men ædt af rotter, insekter, og andre dyr, eller fordærvet pga. fugt, varme, etc.

Hvis vi medregner disse 25%, så bliver de 40-50% ikke helt umulige, men det er ikke nemt at indvinde mere end måske halvdelen af de tabte fødevarer.

  • 4
  • 2

@Albert

Det er muligt, at jeg har linket til en artikel der ikke er helt up-to-date eller vinklet lidt skævt, det har jeg dog svært ved at se, da de henviser til den engelske undersøgelse den er skrevet over. Og ærlig talt, så er en reklamehenvisning til en anden artikel IKKE med til at gøre en artikel invalid. ;)

Men prøv du at søge på emnet "madspild", så dukker der 1.000-vis af artikler og undersøgelser op, som nogenlunde understøtter den første. Om tallet er 1,3 eller 2 milliarder ton madspild og om årsagerne til madspildet skyldes det ene eller andet, har jeg på intet tidspunkt taget stilling til - jeg har blot refereret de tal som står i denne og mange andre artikler og som der ligefrem står i artiklen, OGSÅ tager højde for mad der aldrig når bordet. Du går øjensynligt ud fra danske tal alene og ikke fra verdens. - som Per ellers gjorde. Så har lidt svært ved at forstå din kommentar - som helhed eller som en petitesse. ;)

Du har iøvrigt ikke links til dine oplysninger.

  • 6
  • 3

Hvordan kan man tro der når vi end ikke kan finde ud af at lave målinger på vandet.

"Der er ikke påvist bla bla..." - man ser det for sig...

  • 4
  • 0

så er en reklamehenvisning til en anden artikel IKKE med til at gøre en artikel invalid.

Hvilket jeg heller ikke påstod. At den har problemer betyder, at den kun behandler en del af emnet.

som der ligefrem står i artiklen, OGSÅ tager højde for mad der aldrig når bordet.

som der står: "Rapporten viste også, at halvdelen af den mad der bliver købt i Europa og USA, efterfølgende bliver smidt ud." Mad der er købt forsvinder ikke mellem marken og bordet.

Som jeg skrev "altså ikke smidt ud, men ædt af rotter, insekter, og andre dyr, eller fordærvet pga. fugt, varme, etc." - dvs. inden det bliver købt, medmindre, selvfølgelig, man har rotter og mængder af insekter i huset eller lader maden liggge på køkkenbordet eller i vasken.

  • 0
  • 3

@Rolf Nu er politikken kun en ud af mange kilder..... så længe jeg ikke refererer fra Den Korte Avis eller Bæredygtigt Landbrug eller B.T. og E.B., så går det nok. ;)

  • 5
  • 3

Hvordan kan man tro der når vi end ikke kan finde ud af at lave målinger på vandet.

Har du hørt om åbenhed? Bagsiden ved åbenhed, er at enhver lille fejl kan blæses op til verdens undergang.

Hvorfor skulle et land der har en af verdens ældste traditioner for at uddanne landmænd ikke kunne håndtere et sprøjtemiddel bedre end andre lande.

Selvfølgelig er det en svær kamp, når man er oppe imod opponenter, som mener at alt andet end 100% økologi er døden for os alle.

  • 3
  • 4

@Albert

"Der er alvorlige problemer i den artikel i Politiken, som du henviser til, bl.a. har den et link til en anden artikel i Politiken "Danskere smider 42 kilo god mad ud om året".

Well, det fremgår så overhovedet ikke i din kommentar, ud over det der stod i samme linie efter "bl.a.". Med andre ord, så forventer du altså, at jeg skal være synsk??

Desuden stod der i artiklen: "Og som blandt andet er årsag til, at intet mindre end halvdelen af den mad, der bliver produceret i verden hvert år, ender i skraldespanden." samt "»Årsagerne til denne situation spænder fra dårlig teknik og dyrkningsmetoder til utilstrækkelig transport, infrastruktur og dårlig opbevaring af fødevarerne«, siger Tim Fox." Det har dermed også med det at gøre FØR det når forbrugernes borde!

Så det du skriver, er i mine øjne udelukkende en elendig cherry-picking. I særdeleshed, hvis du ikke har bedre argumenter. For det er stadig danske tal du bruger og de er dermed irrelevante, når man snakker om hele verden. Jeg har ihvertfald bedre ting at tage mig til, end at snakke med folk der prøver at afspore debatten, uden at have reelle argumenter. Fortsat god aften.

  • 5
  • 3

Hi-hi @Lasse... man bruger så ikke vinterbyg til øl, kun maltbyg, som er det man kalder en vårbyg. ;)

Men ja, der er uden tvivl sprøjterester i både Tuborg, Carlsberg og alle de andre. Bryggerierne har så i årevis ikke ville have korn med sprøjterester af roundup fra nedvisning, så de danske øl er knapt så slemme som de tyske (har været og muligvis stadig er). Det taler for, at det ikke er bryggerierne der er de slemme her i landet. Men vil du være sikker, så køb økologisk. ;)

  • 7
  • 4

Ah, så lærte man da lige lidt om øl-brygning også :-) Min yndlings-øl er Ale no 16 fra Vestfyen. Ved faktisk ikke lige om den er øko, men den smager kanon!

Gad vide hvem det så er der bruger den byg der absolut skal sprøjtes? Er det til husdyrfoder måske?

"Venstre ved du hvor du har" - Du skal bare følge pengene.

  • 9
  • 2

@Lasse Godt, at du nu ved lidt mere om din ynglings-øl. Vestfyen har endda vundet sølvmedaljer ved internationale øl-konkurrencer (kan dog ikke huske hvilken øl), så forstår dig godt. :)

Og jeps, det er foder vinterbyggen bliver brugt til. Så du kan sikkert finde resterne af den, i alt fra æg over mælk og til kød af alle slags - foruden måske i din vandhane. ;)

  • 4
  • 4

Regeringen har ikke alene lovet landbruget 40 procent støre udledning af miljøgifte i naturen. Den har også lovet bankerne det for at land-mændene kunne få revurderet deres kreditter i bankerne. Derfor vil regeringen slås mod EU og mod fakta og mod hvad som helst for at holde ord. Alrernativet er en bølge af tvangsauktioner i landbruget og en bølge af konkurser i bankerne i provinsen. Det handler slet ikke om fostre og om kræftricici for regeringen. Det handler om lån og penge og ære blandt vennerne.

  • 10
  • 3

Tror jeg egentlig ikke, for de flestes vedkommende snarere uvidende.

Vi har netop nu sagen om Støjbergs åbenlyse lovbrud som ingen i blå blok føler hun skal holdes ansvarlig for. Det kan man vel med lidt god vilje godt se som udtryk for politisk uhæderlighed. Og der er jo meget andet f.eks. regeringens tilbagetog fra tilsagnet til Parisaftalen og den nye arveafgift for familievirksomheder efter at have modtaget penge fra de begunstigede.

Det lugter ilde.

  • 6
  • 3

Ok, så kommer den reviderede udgave:

(vinter) Byg --> Dyrefoder --> Landbrugets interesseorganisationer ("Bæredygtigt" Landbrug, Landbrug & Fødevarer, ja du kan selv nu, ...)

  • 0
  • 2

@Jeppe

Se, jeg er hverken ingeniør eller kemiker, så kan ikke udtale mig om gødningsfremstilling uden at måtte gætte. Men derfor tillader jeg mig alligevel at være stærkt tvivlende på, at det er pga. gødning, at vi i dag er så mange mennesker på jorden.

Dels er hovedparten af disse mennesker i verdensdele, hvor de oftest end ikke har råd til gødning og til dels stadig lever af subsistenslandbrug. Og jvf. div. lægelige organisationer og videnskabsfolk, så mener de øjensynligt, at det hovedsageligt skyldes vestlig medicin, at der nu overlever langt flere børn end for blot 100-200 år siden. ;)

  • 2
  • 2

Men derfor tillader jeg mig alligevel at være stærkt tvivlende på, at det er pga. gødning, at vi i dag er så mange mennesker på jorden.

Med den udtalelse, er pasning af dyr udelukket. De kommer til at sulte. At medicin har forlænget levealderen, har været kendt siden antikken. Organisering af ressourcerne har været brugt af mange kulturer, tilpasningen til ændringer har været vanskelig for mange kulturer. At køre med underskud kan kun lade sig gøre indtil kassen er tom.

  • 3
  • 5

@Gert

Ja, det er der. Jeg siger ikke de er lige så gode som kunstgødning, men de gøder dog trods alt. ;)

Men du har ret, animalsk gødning er nok den vigtigste. Det passer jo dog ikke, at der ikke findes animalsk gødning, hvis man kører 100% økologisk (m.m. du udelukkende tænker på plantebrug). Men man bruger altså også planter som gødning - specielt de kvælstoffikserende arter som kløver, ærter, lupin osv.

Jeg glæder mig dog til, at teknologien i rensningsanlæg bliver udviklet til at fjerne de farlige stoffer, så det også kan bruges på markerne. Ellers får vi aldrig en cirkulær næringsstof-"økonomi". Det er jo trods alt byerne der hiver næringsstofferne ud af landbruget, selv om de endnu ikke kan levere tilbage.

(håber på at (gen-)finde en ingeniør fra en gruppe fra østjylland, der ca. for 3 år siden var i gang med at udvikle et seperationsanlæg og som havde lavet et small-scale anlæg der muligvis kunne fjerne de fleste giftstoffer i kloakvand - for at høre hvad status på deres projekt nu er)

  • 2
  • 1

@Jan

Det plejer at være alm. høflighed, at nævne navnet på den de snakker til.

Men tro du blot det. Der har i de sidste 10.000 år været dyrehold, uden at der har været gødning involveret - så mon ikke det stadig kan lade sig gøre. ;)

  • 2
  • 2

Det plejer at være alm. høflighed, at nævne navnet på den de snakker til.

Men tro du blot det. Der har i de sidste 10.000 år været dyrehold, uden at der har været gødning involveret - så mon ikke det stadig kan lade sig gøre. ;)

@Ayoe

Det var ikke af uhøflighed jeg ikke skrev personligt, men da der er flere der har den vildfarelse er det møntet generelt. Måske burde dette læses: https://en.wikipedia.org/wiki/Green_Revolu... https://en.wikipedia.org/wiki/Second_Green...

At det ikke kan lade sig gøre som for 5-10.000 år siden, skyldes mest at der ikke er skove nok til svedjebrug og der ikke kun er et par hundredetusinde mennesker på kloden som dengang.

  • 3
  • 2

@Ayoe

Færre næringsstoffer => lavere planteudbytte => mindre foder => Dyrene sulter/færre dyr.

Det står der sikkert mere om vedr. den grønne revolution.

  • 3
  • 2

Dansk Landbrug har igen og igen sagt, at man har behov for nye aktivstoffer på grund af resistent ukrudt og at det er vanskeligt af få godkendt nye stoffer. Flupyrsulfuron-methyl er blot et af mange nye stoffer, der er kommet til i løbet af de sidste 20 år. Det blev godt kendte i 2002.

Ud fra Miljøstyrelsens Salgsstatistikker har jeg optalt, at man i perioden 1999 til 2015 har set en afgang af på 60 pesticider. Til gengælde har man set en tilgang på 54 nye pesticider.

Kravet om nye herbicider er et udtryk for, at man er fanget i herbicid-trædemøllen. Hermed menes, at alle herbicider danner resistent ukrudt. På et tidspunkt vil herbicidet være virkningsløst og man må opfinde nye herbicider.

flupyrsulfuron-methyl Som det fremgå af følgeden link, har der været 5 produkter på markedet, hvoraf der er 3 Lexus varianter.

Produkter med flupyrsulfuron-methyl

Der har været anvendte flupyrsulfuron-methyl på i alt 16 afgrøder. Vinterhvede og Vinterbrødhvede udgør henholdsvis 72% og 9 % af det samlede areal, hvor der er anvendt stoffet flupyrsulfuron-methyl.

Afgrøde, hvor der er anvendt flupyrsulfuron-methyl i 2015

I Regeringsnotatet omtaler, at der er 110,000 ha vinterbyg og 3000 ha hundegræs, der er i fare. Af ovenstående statistik fremgår, at der i 2015 var 375 ha med hundegræd, 7,845 ha med vinterbyg og 70,357 ha med vinterhvede.

Der er noget der ikke stemmer.

Forklaringen kan selvfølgelig være, at de 110,000 ha med vinterbyg er det forventede areal med vinterbyg en gang ud i fremtiden. Det kan også være, at Ingeniørens ellers dygtig journalist har læst regeringsnotatet forkert.

Den største udbredelse af flupyrsulfuron-methyl er på Langeland og Lolland, hvor henholdsvis 24% og 20% af disse kommuners samlede areal er behandlet med af flupyrsulfuron-methyl.

Top 10 kommuner efter anvendelse af flupyrsulfuron-methyl

På kun 2% af det samlede areal er behandlet med af flupyrsulfuron-methyl.

  • 1
  • 0

@Jan C.

Jeps, og hvad er der galt i færre dyr? Dansk landbrug producerer minimum 13 mio. slagtesvin om året og mindst 120.000 slagtekvæg plus har ca. ½ mio. malkekøer og 30 mio. ton gylle. Tillige importerer vi foder fra et areal på størrelse med Sjælland, for at kunne "brødføde" alle disse dyr.

Hvordan i alverden skal vi kunne æde/drikke os igennem de mængder dyr? Jeg erkender, at hovedparten af dyrene/produkterne går til eksport, men oftest til priser der presser landmændene hårdt på økonomien. Så har svært ved at se, at færre dyr i landbruget kan være andet end en fordel, da man så kan koncentrere sig om kvalitet frem for kvantitet - hvilket giver flere penge på bundlinien for de fleste økologer (jvf. Danmarks Statistik).

  • 3
  • 3

Der er noget der ikke stemmer.

Hvor mange Ha raps dyrkes? Vinterbyg bruges ofte som forfrugt til raps.

Desuden kan midlet bruges i vinterkorn (rug, hvede, triticale og byg). Der er ikke behov for at bruge midlet hvert år men i sædskiftet, for at holde særlige typer ukrudt nede i antal. Netop for at modvirke resistens bruges andre midler med anden virkemåde. Andre EU lande godkender mange midler hurtigere og har flere godkendte midler, den luxus har Danmark ikke.

  • 2
  • 3

Men derfor tillader jeg mig alligevel at være stærkt tvivlende på, at det er pga. gødning, at vi i dag er så mange mennesker på jorden.

Eftersom kunstgødning først begyndte at vinde indpas i Europa i 1900 tallet, kan det helt rigtigt ikke forklare alt.

Og jvf. div. lægelige organisationer og videnskabsfolk, så mener de øjensynligt, at det hovedsageligt skyldes vestlig medicin, at der nu overlever langt flere børn end for blot 100-200 år siden. ;)

Til gengæld, så kan man argumentere at anvendelse af gødning har medvirket til vestlig velstand, og dermed også til at vestlig medicin kunne udvikles. Men det er så en anden årsagssammenhæng.

  • 3
  • 2

Har man smurt for meget på ?

Bare et kig på tal for hundegræs så tyder det mere på at niveauet for matematik og regning ligger på et lavt niveau. Der er heller ikke helt styr på i hvilke afgrøder midlet er godkendt til brug, herunder "off-label" godkendelse. Desværre er det nok mere tegn på det faglige niveau i ministeriernes ansatte.

  • 0
  • 1

Alternativ beregning af tabet ved ikke at kunne sprøjte med flupyrsulfuron-methyl.

Tabet beregnet ud fra sprøjtejournaler for 2015 er skønnet til højst at andrage 20 mio. kr.

Jeg har anvendt samme grundlag, men med det sprøjtede areal er hentet fra sprøjtejournalerne 2015.

Vedlagte link følger mine beregninger og alle er meget velkomment til at komme justeringer/rettelser.

Alternativ beregning af tabet

Lugter det af en ny sag, hvor man fra Miljøstyrelsen fordrejer tingene til gavn for landbruget og til ugunst for alle andre ?

Jeg forbeholder mig ret til ændringer når jeg jeg bliver klogere på emnet.

  • 2
  • 1

Vedlagte link følger mine beregninger og alle er meget velkomment til at komme justeringer/rettelser.

Ved kun at holde sig til et aktuelt år, ses bort fra at det gælder mulighed i et sædskifte (en gang over en årerække). Bortfald af forfrugt er faldet bort i beregningerne. Bortfald at muligheden for at bekæmpe de enkelte ukrudtsarter er så tabsgivende at flere arealer udgår, dvs. sædskiftet må ændres. I resten af EU har man flere midler til erstatning. Med frøgræs har Danmark et ideelt klima, der gør at der er en del "off-label" godkendelser til de mindre specialafgrøder for Danmark.

  • 1
  • 2

Med andre ord, så forventer du altså, at jeg skal være synsk??

Behøver du at være synsk for at læse den artikel i Politiken, du selv henviser og linker til?

Den angiver at en bestemt andel af al mad smides ud. Hvor stor er den angivne andel?

Jeg redegør minutiøst for den mindste mængde mad, der gennemsnitligt indtages pr. person her i landet, med det forbehold, at der indtages endnu mere. Dermed påviser jeg, at Miljøministeriets angivelse, opgjort på basis af en empirisk måling af den faktiske mængde mad, der kasseres, umuligt kan passe med den mængde mad, der i din artikel i et dagblad påstås at blive kasseret.

Man kan selvfølgelig forestille sig, at Danmark er så utroligt atypisk, at vi her i landet kun kasserer 47 ud af mindst 425 kg indkøbt mad (hvoraf vi følgelig spiser mindst 380 kg). Dermed kasserer vi i Danmark kun ca. 11% eller mellem 1/4 og 1/5 af den mængde, der hævdes at blive kasseret i verden som gennemsnit.

Efter at have læst din indlæg om behovet for at være synsk for at forstå en tekst i almindelig dansk prosa, føler jeg en indre tilfredshed med at jeg ikke brugte min tid på at indsætte links. Det ville have været spild af arbejde i betragtning af, at du end ikke ved, hvad der står i den artikel, du selv henviser til.

  • 1
  • 0

Jeg har opdateret, hvad jeg tidligere har skrevet om flupyrsulfuron-methyl og samlet det i et dokument . Her er et link til min dropbox:

Bemærkninger til EU godkendelse af flupyrsulfuron-methyl

Resume: Det årlige tab for landbruget ved at afskaffe flupyrsulfuron-methyl forventes på basis af sprøjtejournaler for 2015 at være på 18.3 mio.dk og ikke 89 mio.dk som Regeringen mener.

Der kan være tale om misinformation af Folketinget og ikke en elementær regnefejl.

For at dokumentere dette, har det været nødvendigt at gå i detaljen bl.a. med Miljøstyrelsens Sprøjtejournal for 2015, som jeg ved aktindsigt har fået adgang til. Med andre ord ”djævlen ligger i detaljen”.

  • 3
  • 1

hvis man udfaser kemisk planteværn på global plan, er der kun fødevarer nok til 2/3 af menneskeheden

        "FN-rapport: Vi kan brødføde alle uden brug af pesticider"    
        https://ing.dk/artikel/fn-rapport-vi-kan-b...  

Den rapport er i modstrid med mange forskers arbejder. Hilal Elver, som står for rapporten kender intet til landbrug. Hun er uddannet jurist. Alle rapporter fra de økologiske grupper må tages med stort forbehold, de er ikke begrundet i forsøg.

  • 1
  • 7

"Det er tilsyneladende et potent stof, idet der kun sælges omkring 400 kg pr år:"

Der står i linket: 400 kg. virkstof, hvilket jeg forstår som den virksomme del af stoffet, der som oftest kun udgør en meget lille del af det samlede stof.

Og dette er vel kun statistik på salget herhjemme. Mange importer midler fra udlandet.

  • 3
  • 0

Se, jeg er hverken ingeniør eller kemiker, så kan ikke udtale mig om gødningsfremstilling uden at måtte gætte. Men derfor tillader jeg mig alligevel at være stærkt tvivlende på, at det er pga. gødning, at vi i dag er så mange mennesker på jorden.

@Ayoe, landbruget har gennem mere end 100 år målt og vejet udbytterne. At udbuddet af døevarer er steget voldsomt efter 2. verdenskrig er udenfor enhver diskussion. Her har gødskning af afgrøderne efter deres behov for de 14 mineralstoffer, de skal anvende til væksten blevet mulig med forekomsten af mineralgødninger. Anvendelse af kemiske midler til at beskytte afgrøderne mos ødelæggende skadevoldere har medført at fremstillingen af fødevarer er stegt så voldsomt, at sultproblemerne ikke er forøget trods en voldsom forøgelse af indbyggere. I Irland døde vel omkring 5000.000 personer for 150 år siden, en del nåede at sejle tii Amerika. Årsagen var en lille svamp - kartoffelskimmelen, der ødelagde afgrøderne. Global økologi løser problemet med overbefolkning, der vil indstille sig til det niveau, der var i 1950-erne. Desværre ca. halvdelen af den nuværende befolkning. Global okologi er ikke bæredygtigt, du og mange andre fortalere for økologien overser ganske enkelt, at afgrøderne fjerner flere næringsstoffer fra marken, end der tilføres. Skal man så også udfase husdyrene som mange mener, så er de ringen gødning til rådighed.

I øvrigt anvendes mange kasserede fødevarer til fodring af svin, der også udnytter mange andre spildprodukter. F.eks. sojaskrå oa. rester fra madolieproduktionen. Uden husdyrene måtte man brænde dette affald af.

Du ar en aversion mod fagfolk fra landbruget kan jeg se. Hvorfor det? I BL. er der mange veluddannede landbrugseksperter. Er du også imod at man anvender ingeniører til projektering af broer?

  • 2
  • 4

Det ved landbruget ret nøje, for de laver masser af forsøg med vejninger og analyser. I modsætning til økologien, der ikke ser det nødvendigt at måle på udbytterne.

Det er en ny version af hr Per A. Hansens sædvanlige kasten med snavs efter sine økologiske konkurrenter. Det falder på intet tidspunkt den gode hr Hansen ind at den nedladende tone overfor hans succesfulde økologiske konkurrenter giver forbrugerne et billede af konventionelt landbrug som misundelig og kværulantisk.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten