menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
En lang række af verdens førende kræftlæger med tilknytning til WHO forsøger nu at råbe EU-Kommissionen op og forhindre, at verdens mest solgte sprøjtemiddel, glyphosat, bliver frikendt for risikoen for at kunne give kræft. Mellem dem er seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.
Lægerne står bag et brev til sundhedskommissær Vytenis Andriukaitis, hvor de opfordrer til, at EU ser bort fra frikendelsen, som ellers kom fra EU’s eget fødevareagentur, Efsa.
Frikendelsen af glyphosat er kontroversiel. Den skete, under et halvt år efter at WHO’s egen kræftkomité, International Agency for Research on Cancer (IARC), var kommet frem til, at glyphosat sandsynligvis er kræftfremkaldende.
En af forskellene er, at mens WHO har set på de blandinger, som glyphosat indgår i, herunder Roundup, så beskæftiger Efsa sig kun med selve plantegiften.
Brevet til EU-kommissæren er skrevet af den amerikanske forsker Christopher J. Portier. Han var indkaldt som særlig ekspert i komitéen, som for WHO undersøgte glyphosat. Industrien, herunder Roundup-producenten Monsanto og danske Cheminova, havde observatørpladser i gruppen.
Kræftforskerne hæfter sig ved manglen på gennemsigtighed og videnskabelig metode hos både Efsa og det tyske Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR), som skrev den baggrundsrapport, der ligger til grund for Efsas vurdering.
’Vi har gennemgået de to forskellige beslutninger om glyposats kræftfremkaldende egenskaber hos mennesker og konkluderer, at ARC’s beslutning er langt mere troværdig. Den hviler på en åbne og transparente procedurer udført af uafhængige forskere, som har udfyldt grundige erklæringer om interessekonflikter, og som ikke på nogen måde er tilknyttet til eller finansielt støttet af den kemiske industri,’ skriver forskerne.
’I modsætning hertil er BfR’s beslutning utroværdig, fordi den ikke hviler på beviser, og fordi den ikke blev taget åbent og transparent,’ fortsætter de.
’Vi mener, at BfR’s argumenter er fundamentalt og videnskabeligt fejlbehæftede, og at de skal afvises. Vi er kraftigt imod den næste ikke eksisterende vægt, som BfR har tillagt nogle publicerede, videnskabelige studier, og at BfR støtter sig så stærkt til data, som ikke er tilgængelige for offentligheden.’
’Derfor beder vi indtrængende Europa-Kommissionen om at se bort fra den fejlbehæftede Efsa-konklusion og at indkalde til en transparent, åben og troværdig gennemgang af den videnskabelige litteratur.’
Forskerne fremhæver, at IARC har vurderet mere end 950 forskellige stoffer siden 1971, og at proceduren er ekstremt velbeskrevet. 17 eksperter sad i den gruppe, som afsagde dommen over glyphosat.
Det samme fremhæver Johnni Hansen, når han skal forklare, hvorfor han har skrevet under på brevet.
»IARC ligger over, hvad Europa har af interesser. Det er derfor, at man i WHO har et overstatsligt organ, og det pudsige er, at både EU og det amerikanske National Cancer Institute betaler WHO for at gennemføre den slags undersøgelse,« siger han.
»Normalt tager man det som et vink med en vognstand om, at der er noget om snakken, når WHO har vurderet og lagt åbent frem, at der er en sandsynlig sammenhæng mellem et stof og kræft. IARC’s metoder er så gennemsigtige, som de overhovedet kan blive,« tilføjer Johnni Hansen.
Han understreger, at han underskriver brevet på egne vegne, ligesom forskerne arbejder uafhængigt af deres arbejdsgiver i IARC. Johnni Hansen har selv læst hele WHO’s vurdering af glyphosat, og han sætter ikke spørgsmålstegn ved, at der kan være risiko for, at sprøjtemidler er kræftfremkaldende.
Det er ikke alene hans afgørelse, om Kræftens Bekæmpelse vil advare mod kræftfaren ved glyphosat, men han forventer, at det vil bliver nævnt på organisationens hjemmeside.
Dermed går Kræftens Bekæmpelse også mod de danske myndigheder. Herhjemme læner Miljøstyrelsen og miljøminister Eva Kjer Hansen (V) sig op ad Efsas vurdering. Der er således ikke planer om særlige danske tiltag, som skal sikre hverken medarbejdere i landbruget eller forbrugere mod glyphosat på grund af kræftfare, for den findes ifølge myndighederne ikke.
»Det er ikke usædvanligt, at når vurderinger går industrien imod, og når der er store interesser på spil, så ser man noget som to vurderinger, der er i hver deres ende af skalaen,« siger Johnni Hansen med henvisning til de to helt forskellige vurdering af glyphosat.
Det er godt at kræftens bekæmpelse kommer på banen omkring landbrugets brug af kemi, særligt Roundup, som er det mest anvendte middel i landbruget på verdensplan, og også i Danmark.
Det som er set i mange forsøg med Glyphosat eller glyphosat baserede midler "Roundup" er skræmmende hvad angår kræft. og tilmed i doser som er langt mindre end der i dag er i vore fødevarer, det er ikke urealistisk at tro at Roundup forbruget, som er enormt, er direkte ansvarlig for en stor del af de kræfttilfælde som ses i dag.
Det er fint at Kræftens bekæmpelse er klar over hvor kilden til kræft er, forebyggelse starter ved kilden.
Det er jo MEGET vigtigere end noget fjollet kræft!
Glyphosat bruges ikke på planter, der bruges til menneskeføde, derfor kan de ikke være årsagen til kræft.
Flemming Pedersen bruges tørrede linser, havregryn, Hvedekerner, hvedemel og pasta ikke til menneskeføde?
Nej, det holder jo salget af dyr kemoterapi oppe!
Måske ikke, men dyrene vi spiser, spiser det.
Som vi har diskuteret i en anden tråd, så var EFSA nødt til at slukke en politisk brand, som har uanede konsekvenser og afsløret deres lemfældige måde at godkende både ukrudtsmidler og GMO. Politiske administratorer vil normalt ikke indrømme, at de er fagligt inkompetente, og at de har taget forkerte beslutninger. Når EFSA afviser IARC's upolitiske, faglige vurdering med usande argumenter, så er EFSA klædt så meget af, at der bør rulle hoveder i organisationen - men det sker nok ikke! De ansvarlige bliver sikkert forfremmet!
FVST udgiver jævnligt en rapport om deres sprøjterest koncentrationer kontrol af fødevare i Danmark.
Her indgår både Danske og udenlandske fødevare.
I 2013 blev der fundet glyphosat i tørrede linser, havregryn, Hvedekerner, hvedemel og pasta.
Også over 50% af maksimal grænseværdier (MRL), så glyphosat er nok ikke ved et uheld kommet i fødevaren.
I 2014 blev det fundet i maltbyg, cornflakes, bygkerner, hvedekerner, rugmel, speltmel, havregryn og i pasta.
Så når man påstår at "Glyphosat bruges ikke på planter, der bruges til menneskeføde" er bestemt ikke korrekt.
Så hvidt jeg husker er halvdelen af alle kemiske stoffer, både naturlige og syntetiske, kræftfremkaldene når man giver mus store mængder. Fornyligt har vi også fået at vide at populære fødevarer som rødt kød kan være kræftfremkaldene.
Vi kan ikke bare forbyde alt som har et meget lille potentiale for at fremkalde kræft idet sådanne forbud kan have negative konsekvenser som er værre.
Derfor burde vi have et mål for hvor kræftfremkaldene noget er istedet for bare et ja eller nej. Så kan forbugerne og lovgiverne sætte risikoen i relief med andre stoffer og risici som de kender. I dag foregår meget af debatten desværre på et lidt hysterisk niveau og ofte er der tale om utroligt små risici som slet ikke kan sammenlignes med andre langt større risici som vi accepterer hver eneste dag uden at tænke over det.
Mvh
Steen
Det er et håbløst forslag så længe det kun er flertallet at forbrugere der gerne vil vide hvad varen indeholder.
Lovgivere og andre med mulighed for at indføre generel og dækkende forbrugeroplysning har kun skuldertræk, latterliggørelse og henvisning til patentrettigheder og produktionshemmeligheder som grund til manglende oplysning. Fremstår sådanne argumenter som utilstrækkelige er konkurrenceforvridning og fare for eksporten altid et godt trumfkort.
Passer ikke, men der er nogle undersøgelser, som tester nogle stoffer/stofgrupper, der er mistænkelige mht. kræft og får et kraftigt udfald. Men der skal mere til før IARC klassificerer stoffer som sikkert kræftfremkaldende i dyr og mennesker! Læs fx IARC monografiernes preample og bliv klogere. Kan frit downloades fra IARC's hjemmeside.
Hovedparten af de 100,000 syntetiske stoffer, der er i brug, er slet ikke testet for kræft i dyreforsøg!
Rødt kød er heller ikke testet i dyreforsøg. IARC-vurderingen er baseret på epidemiologiske undersøgelser, der kun giver "limited" evidens.
Men for forarbejdet (fx. nitrit saltet) kød, som bon'er meget stærkere ud med "sufficient evidence" for en sammenhæng med tyktarmskræft - en meget farlig kræftform, der har igennem mange år har været stigende, og som let spreder sig til andre dele af kroppen, specielt leveren.
IARC eksperterne vurderer, at indtagelse af 50 gram forarbejdet kød (svarende til nogle få skiver bacon eller spegepølse) dagligt øger risikoen for at få denne kræftform med 18%, så det er ikke noget at gøre nar af!
Der har i 40 år desuden været undersøgelser, der viser mekanismen ved dannelsen af de ekstremt kræftpotente nitrosaminer ved tilberedningen af maden og i forsøgsdyrs mave-tarm kanal. Der er indikation for at C-vitamin kan hæmme denne process; derfor tilsættes dette vitamin i nogle tilfælde forarbejdede kødprodukter sammen med nitritsaltet.
Vi var mange, der allerede dengang gjorde opmærksom på faren, og det tilladte indhold i madvarerne blev efterhånden sat ned, men EU har siden sat det op igen!
Nitrit er beviseligt kun madsminke, der giver varerne en flot rød farve, så industrien kan sælge mere, og bedemændende kan få mere arbejde! Der er ikke nitrit i økologiske pølser! Så se jer for!
http://naturalsociety.com/huge-seralini-wi...
Forbrugernes ret til oplysning har stadig trange kår. Læs eventuelt:
http://www.aabenhedstinget.dk/nyside/kamp-...