Kosttilskud fyldt med alt mulig andet, end der står på etiketten
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kosttilskud fyldt med alt mulig andet, end der står på etiketten

En undersøgelse af populære kosttilskud indkøbt forskellige steder i den amerikanske stat New York har givet et nedslående resultat. Rigtig mange af tabletterne indeholdt nemlig ikke den hovedingrediens, som stod på etiketten.

Ved hjælp af dna-analyse fandt myndighederne ud af, at tabletter, der angiveligt skulle indeholde ginkgo biloba, perikon, ginseng, rød solhat (echinacea), baldrian eller savpalme, ofte ikke rummede de mindste spor af planterne.

Undersøgelsen blev sat i gang af New Yorks øverste juridiske rådgiver, Attorney General Eric Schneiderman, efter at lignende dna-analyser i Canada i 2013 viste, at den var gal med mange kosttilskud. Nu er de fire store butikskæder Wal-Mart, Walgreens, Target og GNC blevet bedt om at fjerne de berørte kosttilskud fra butikkerne.

Læs også: Kosttilskud er fyldt med uvirksomme fyldstoffer og farlige urter

Myndighederne indkøbte 78 bøtter med kosttilskud fra de fire butikskæder, og indholdet af fem tabletter fra hver bøtte blev analyseret af en dna-ekspert fra Clarkson University i byen Potsdam.

Resultatet var, at fire ud af fem af tabletterne ikke indeholdt det, der stod på etiketten. Hvis man køber hvidløgstabletter, kan man være rimelig sikker på, at man rent faktisk får et tilskud af hvidløg, men ellers er det alt muligt andet - ofte ris eller hvede - man i virkeligheden spiser.

Mange af tabletterne indeholdt ingen spor efter planter overhovedet. Det står ikke klar, hvad de så rent faktisk består af.

Læs også: Danske kosttilskud kan indeholde hvad som helst

Til avisen New York Post forklarer Steve Mister, der er formand for en brancheforening for kosttilskud, at undersøgelsen ikke kan bruges, fordi dna'et fra planerne kan blive ødelagt ved fremstillingen af kosttilskuddet.

Det kan så ikke forklare, hvorfor der blev fundet dna-spor efter mange andre planter såsom ris, hvede, løg, bønner, gulerod eller gran.

Når tabletterne indeholder andre ingredienser, end hvad der fremgår af indholdsfortegnelsen, kan allergikere være i fare. Blandt andet derfor er der nu blevet tomt på mange af kosttilskud-hylderne i New York.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man undrer sig - at der er så mange brodne kar i den branche.
Jeg tvivler på at der er den store forskel på at kvase hvidløg eller hvede, og forskellen i prisen er nok heller ikke så stor.

Det ville være meget interessant at vide hvilke firmaer der er tale om, om der er tilfældigt eller fx et par firmaer der står bag dette

  • 11
  • 2

I forbindelse med kapitalismen...

Formålet med at drive de fleste virksomheder, er at tjene penge... Når der produceres produkter af noget specielt som kunden ikke med egne øjne kan se, så kan man tjene flere penge på at anvende et billigere produkt... (det gælder alt, lige fra kosttilskud i dette tilfælde, til at pumpe kød med vand eller ved fremstilling af mursten, køb af økologiske produkter m.m.) Når kunden ikke selv kan konstaterer om produktet er af den rette type og kvalitet, så må der fortages kontrol (enten offentligt eller af kunden selv)... Uden kontrol kan man være ret sikker på ikke at få det man tror man køber...

  • 11
  • 1

Loven tillader at bruge hvad som helst i kosttilskud, men det er umuligt at sælge f.eks kamilleurt som medicin fordi produkter, der skal kunne forebygge og helbrede sygdomme og sygdomssymptomer, er lægemidler.
Hvorfor kan man sælge kosttilskud hvis det skal ikke hjælpe på nogle symptomer? Hvorfor spise kalktilskud hvis den skal ikke hjælpe?
Forskelen er at medicins virkning skal dokumenteres, men kosttilskud behøver man ikke.
Det vil sige at værdiløs og måske farligt kosttilskud kan produceres og sælges, men urter som har været brugt mange århundrede kan ikke.
Den samme kammillete, kalktabletter kan sælges som kosttilskud (uden beskrivelse hvad den er god for),, men hvis man skriver at de kan hjælpe mod nervøsitet eller osteoporose så vil det være medicin.
Hvor er logikken?
Jeg tror at det er medicin- og farmaceutisk lobby står bage ved de regler.

  • 1
  • 5

Forskelen er at medicins virkning skal dokumenteres, men kosttilskud behøver man ikke.


Det er lige netop svaret på dit spørgsmål... Man må ikke skrive på kosttilskud uden at det er dokumenteret at det har en effekt... Hvis man vil sælge kammillete som et naturlægemiddel, kan man jo bare gennemføre de test som der er krav til, for naturlægemidler... Naturlægemidler kan jo godt godkendes, det skal bare kontrolleres at de virker...

Ellers vil man snart se "kosttilskud" som pulveriseret tigerpenis hvor sælgeren lover at det virker bedre en Viagra, han gider bare ikke bruge tid og penge på at få det dokumenteret...

  • 8
  • 0

Denne undersøgelse er blot endnu en af slagsen. Dette vidner om et meget ukontrolleret marked i USA, hvor kosttilskud og naturlægemidler næsten går for at være det samme, hvilket bliver udnyttet i stor stil. De kosttilskud, der er blevet nævnt, er såkaldt ”private-label”, som er de nævnte butikkers egne mærker. Gætter på Wal-Mart ikke bekymrer sig det store om problematikken. Nogle af disse kosttilskud, som nævnes, er et underligt mix mellem mange forskellige urter. Der er ikke en levende sjæl, der ved, hvordan forskellige urter/naturlægemidler interagerer med hinanden, derfor forekommer det mig meget besynderligt, at man faktisk kan købe disse i supermarkederne i USA. Igen, så er markedet ikke kontrolleret på samme måde som i Danmark.

I Danmark findes problemet slet ikke i samme omfang, fordi branchen er meget bedre reguleret. Hvis man køber et produkt, fx gingo-biloba, fra en dansk producent, så kan du være sikker på, at du faktisk får det, du har betalt for. Det kan virkelig ikke betale sig at eksperimentere med alt muligt ”smart” fra USA, med 20 forskellige urter i en kapsel. Man løber en stor risiko med sådanne produkter. Mange urter har jo lægelige funktioner ligesom almindelige lægemidler. Der er en grund til at lægemidler er stærkt reguleret, fordi de er giftige i de forkerte doser og kan være endnu mere giftige eller ligefrem dødelig, når de blandes med andre lægemidler. Naturlægemidler kan bestemt være virksomme, men man skal bare kun tage et naturlægemiddel af gangen. Det andet kan være en meget grim cocktail.

Budskabet herfra er: Køb nu kosttilskud eller naturmedicin fra en dansk producent, som rent faktisk er underlagt strenge regler, både fra dansk og europæisk lov. Om det er Gingo-biloba, Q10 eller Selen, så køb endelig lokalt hos Matas eller helsekostforretningerne.

  • 5
  • 2

Dejligt med en sådan undersøgelse. Men troen kan jo flytte bjerge.

Mit forslag er, at vi spiser urterne friske hver dag.Så er det ikke nødvendigt med helsekost.
Ok, man skal bruge lidt mere tid i køkkenet, men det kan også være hyggeligt.

  • 6
  • 1

Næ nej. hvis man ved det har en effekt, er det ikke kosttilskud, men medicin og skal derfor oftest sælges på apoteket.
Det er en ret tåbeligt formuleret lov. lidt som "catch 21"

  • 0
  • 4

Der er da heller ikke "kød" i frostpizzaer...
Det er kulhydrater det hele. Light Mayo består mest af gummi. Norske opdrætslaks indeholder næsten intet omega 3 fedtsyrer, da foderet består af dyrefedt. Til gengæld indeholder foderet soyaprotein, samt andre giftige stoffer. Men det er tilladt af EU? Og sådan kunne man blive ved. Ikke kun kosttilskud er fake, vores kost bliver fattiger og fattiger på næring, men mere og mere fyldt med tilsætningsstoffer.
Så hvorfor undres.....det var nok "egenkontrollen" der svigtede.

  • 2
  • 2

vil vi jo også snydes som forbrugere. Køber man fx. de dyre marcipanbrød fra Anthon Berg - ifølge pakken med 70% marcipan, vil man opdage, at marcipanen består af 30 % mandler og resten er knuste abrikoskerner (billigt fyldstof uden smag).

Køber man derimod de "billige" marcipanbrød i Lidl eller Aldi, får man et produkt, der er lavet af et firma i "marcipanbyen" Lübeck, og her er marcipanen af mandler og ikke andet.

Men det er da klart, at med kosttilskud, som jo gerne skulle have en vis sundhedsmæssig effekt, vil man nok foretrække at få det man betaler for.

Mvh
MM

  • 1
  • 1

Planteingredienser anvendes fordi de indeholder nogle kemiske forbindelser, der kan have en effekt på dem, der indtager produkterne. Derfor anvender man ofte ekstraktion af planterne som opløser de aktive stoffer og efterlader resten af planten til at kassere. Den flydende ekstrakt inddampes og anvendes som et pulver i tabletter eller kapsler.

En kontrol af produkter med planteekstrakter bør derfor først og fremmest se efter de aktive stoffer - f.eks. ginkgo-flavonglycosider fra Ginkgo biloba eller gingeroler fra ingefær. Hver plante har sine karakteristiske stoffer som kan udtrækkes uden at man nødvendigvis får DNA med, så DNA-testen har mest relevans hvis der er tale om hele planter.

Som det også rigtigt er sagt er der stor forskel på markedet i Amerika og Danmark. En forening som American Botanical Council gør meget for at fremme kvaliteten af plantebaserede produkter i USA. http://abc.herbalgram.org/site/PageServer

  • 0
  • 0

Jeg har engang forsøg mig med urter fra USA, men oplevede ikke den store gavn af dem. Om dette skyldes, at det aktive stof ikke engang var til stede er ikke til at vide, men effekten udeblev i hvert fald. Men jeg læste fortsat artikler om, at gingo biloba skulle have en effekt på blodcirkulationen og susen for ørerne, hvorfor jeg prøvede igen med kosttilskud. Denne gang prøvede jeg lykken nede i den lokale helsebutik med et dansk mærke. Denne gang mærkede jeg efter nogle ugers brug en effekt. Mindre susen for ørerne og synes også, at mine fingre ikke er så kolde som før.

Jeg tror personligt, at det måske har noget at gøre med strengere love i Europa på området. Det indtryk kan man i hvert fald godt få, når man sider og læser artiklen.

  • 0
  • 2

Hver plante har sine karakteristiske stoffer som kan udtrækkes uden at man nødvendigvis får DNA med


Hvordan udtrækker man de aktive stoffer uden at få DNA med?
Her er et fantastisk potentiale for nye industristandarder - forklar, forklar, eller bedre: tag patent på metoden.

"DNA tests found such substances as rice, beans, pine, citrus, asparagus, primrose, wheat, houseplant, wild carrot and unidentified non-plant material — none of which was mentioned on the label."

Hvordan ender DNA fra ris, hvede, løg, bønner, gulerod, osv. i produkterne?
Er disse DNA-prøver tilsat senere?

  • 1
  • 0

Som Martin Wallin også kommenterer ovenfor er der stor forskel på markederne og forbrugersikkerheden i USA og i Danmark. Intet sted i artiklen er dette berørt!

I Danmark er det ulovligt at importere kosttilskud fra lande udenfor EU. Man kan blive pålagt store bøder for det. Det bør også nævnes i artiklen!

  • 0
  • 0

Mange har stor glæde af helsekost og naturmedicin, derfor er artiklen lidt mærkelig for mig at læse.
Det er ligesom at Ingeniøren slår alle produkter over en kam og mere end antyder at de er virkningsløse.
Kan vi få oplyst hvilke produkter der er udtaget til den amerikanske undersøgelse.
Er der f.eks Solarays produkter, eller hvilke er undersøgt af forskerne???

  • 0
  • 0

Hej.

SPIS PLANTERNE FRISKE ELLER ... :

Anne Grethe Rassmussen - eller Fru Grøn - Du skriver ordret : " Mit forslag er, at vi spiser urterne friske hver dag.Så er det ikke nødvendigt med helsekost ".

Det kan være en løsning for en del mennesker. Men hvis der er tale om større planter, er det ikke en løsning for alle. Jeg bor i lejlighed uden have eller kolonihave. Jeg har ikke plads til et tempeltræ derhjemme :-)

Hvis man får planterne fra ens have, er det ikke sikkert, at man får den rette mængde af aktive stoffer hver dag. Og et år har planterne måske ikke særlig stort indhold af aktive stoffer. Det er nok nemmere at styre mængderne af aktiv stof via kosttilskud eller naturlægemilder. Det kan jeg ihvertfald nemt forestille mig.

MARCIPANBRØD :

Mads, du foretrækker vist, at marcipanbrød laves af mange mandler og ingen abrikoskerner. Du skriver at abrikoskerner er billig fyldstof uden smag. Kan du uddybe og dokumentere, at abrikoskerner er uden smag ? Kan du henvise til nogle links, der dokumenterer det ?

Jeg mener, at Anthon Bergs marcipanbrød i lilla papir, der vist indeholder abrikoskerner, er mindst lige så godt som de dyre marcipaner uden abrikoskerner. Jeg har nemlig smagt en dyr marcipan med vistnok 75 % mandler, der ikke havde abrikoskerner. Den smagte ikke bedre end Anthon Bergs lille marcipanbrød. Jeg har ligeledes smagt mange andre dyre og billige marcipaner.

Jeg er ikke ansat hos Anthon Berg. Hihi.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten