Koster samfundet dyrt: Byggeriet bruger stadig mere tid på arbejde uden værdi

Man kan jo starte med tilbudskrav og udbudsregler som er blevet til bag nogle blankpolerede skriveborde. I forbindelse med de mange bud på supersygehusene vurderede et arkitektfirma at det kostede 25 % af deres samlede projekteringsarbejde på et sygehus, alene at lave tilbuddet (som det så ikke er givet at man vinder). Tilbudskrav er i dag så omfattende til visualiseringer, beskrivelser m.v. at det ligner et færdigt projekt.

Så kommer udbudskravene; de skal også være så detaljerede at hele EU kan byde på det samme og ikke blot dem man mener er bedst til opgaven. Alt skal være beskrevet i mindste detalje så der kan/ikke kan peges fingre. Hvad det så giver at det er den billigste og ikke bedste der vinder hver gang er en anden snak. Vi bygger så også mere komplekst og der er langt mere elektronik i bygningerne end i 1970'erne som ikke bare skal fungere hver for sig, men spille sammen.

Endelig bliver der bygget og her skal der også dokumenteres i rå mængder i form af KS materiale, protokoller, mødereferater etc. Der er delvist udviklet værktøjer til meget af det de sidste 10 år, men grundlæggende er arbejdsprocesserne som i gamle dage. Jeg skriver et notat, du svarer i et notat osv.

I stedet for at kigge mod vest hvad så med at kigge mod øst? Hvad kan vi lære fra f.eks. Kina når de banker et kontorhus op på 3 uger, godt nok med 24/7, men det ville stadig være blot 2-3 måneder hvis man arbejder 7-15 på hverdage.

Jeg tillod mig at kikke i artiklens abstrakt, (selve artiklen koster $35).

Artiklens titel er. "Determining the Relationship between Direct Work and Construction Labor Productivity in North America: Four Decades of Insights Determining the Relationship between Direct Work and Construction Labor Productivity in North America: Four Decades of Insights"

Intet sted i abstract står der noget om Danmark!

Arbejde er noget man sjældent gør frivilligt. Skal man arbejde gratis kan man jo være alle steder. Men hvis man får løn for at være på en arbejdsplads, må der være nogen der mener at ens tilstedeværelse er nødvendig. Ellers må der være en ledelse der ikke har styr på tingene :)

Hvordan kan man af en national produktivitetsstatistik se hvornår medarbejdernes arbejdstid på en byggeplads er værdiskabende / ikke værdiskabende?

Selv internt i en industrivirksomhed er det vanskeligt at definere værdiskabende/ikke værdiskabende (lean). Det afføder ofte mange diskusioner.

.........byggede man ikke om vinteren og i regnvejr og murerarbejdsmændene bar ofte mørtel og sten på skuldrene på stiger med lille trinafstand til 5. sal.

Jeg tror ikke på håndværkerne er blevet mindre effektive. JEg kan huske alle de ølpauser der også skulle være plads til :) Men opgaven er blevet anderledes; Dels er der er kommet mere administration og tilbudsgivning mm. Dels skal byggerier være meget hurtigere færdige, end for 50 år siden. Det giver en masse overhead at bygge hurtigt.

Selvom det koster på effektiviteten at bygge hurtigt, kan give stor værdi for kunden, og dermed være værd at gøre.

Det forekommer mig at studiet fra Aarhus Universitet overser al den spildtid den politiske proces før første spadestik forårsager. Og i hele den tid tikker taxameteret hos diverse projektmagere, ingeniører og arkitekter, og byggegrunden koster hver dag kapital. Men rådgiverbranchen lever jo fint økonomisk af al dette spild, ligesom de kommunale forvaltninger bruger denne voksende sagsbunke til personaleudvidelser og politikerne boltrer sig i diverse godkendelsesprocedurer og smagsdommeri.

Spørg dem der ønsker dokumentation og formularer om det er værdiløst?

skal kun kunne bruges af ledere med en udpræget skeptisk sans og huske på på Murphys:"Hvis ting kan gå galt, så går de galt. Hvis last bilen med en million specielle skruer kommmer i brand så ryger tidsplanen. Det har jeg prøvet at se ske.

Hvis lagerprogrammet der tæller priserne sammen for et produkts elementer begynder forfra fra nul , når sammentællingen af elemetpriserne når ...lad os sige 100kkr . Så er firmaet ilde stedt hvis et produkt til 171000$ medfører at programmet giver sælgeren en fakturapris på 71000$ fordi de første 100kkr. er blevet slettet Dette har jeg også prøvet at se. Eskofot solgte 200 maskiner til den pris inden det blev opdaget.

Når et firma indfører styreværktøjer som Navision i sin tid, kunne sælgerne forpligte et firma til at levere langt større mængeder til levering om 14 dage end firmaet kunne producere på et år. Dette så jeg hos Ascicomo. Det var synd for kunderne

Når man så driver produktionerne til ydeligheder med Lean ogJIT principper og ender med den billigste af de billigste på alle sine indkøb og driver sine leverandører til vandvid med krav, så kan man komme ud for det som Velux afdelingen WindowMaster kom ud for.

I en diskussion med en kinesisk leverandør om farven på kontakt kasser til styring af vindues åbnere. Kasserne skulle "clicsamles" efter montage og var ikke beregnet til reparation. leverandøren blev så vred på WindowMaster at han leverede kasserne samlede!!!! Der gik ret lang tid før end der kunne leveres kontaktkasser.

Selvindsigt - MÅSKE det rent faktisk kunne blive bedre?

Heroppe for nogle år siden, var et skrantende firma igang med at etablere en rundkørsel. Arbejdskraften var firmaets ingeniør og to studenterelever i feriejob.

Ingeniøren stillede leica totalstadionen op og i iver for at arbejdet skulle gå stærkere, råbte og skreg han " nærmere " " længere væk " og de stakkels studenter kæmpede bravt med at sætte tunge betonkantstene i cirkelbue efter ingeniørens anvisninger.

Det stod på i et par dage, så kunne en nabo til rundkørslen, iøvrigt pensioneret murer, ikke holde ud at se på hvad der foregik.

Han valgte at tage hammer, stykke rundstok og murersnor med og så over til ingeniøren, pikkede ham på skulderen " hvor er centrum på rundkørslen " ingeniøren udpegede centrum hvorefter mureren slog rundstokken ned, lavede et øje på murersnoren og lagde øjet ned over rundstokken, sidenhen gik han ud til kanten af kantstenene, strammede snoren op og slog en knude på snoren.

Han råbte så på ingeniøren, kom herover og lær hvordan det skal gøres og hvor du nu kan hjælpe til og være til gavn.

Skal siges at ingeniøren fangede pointen, pakkede totalstadionen ned i vrede og forsvandt i hast af pladsen, ( han sidder nu i højt rangeret stilling i det offentlige ).

Historien blev hurtigt folkeeje og man skal være mere end forsigtig med, at komme med overkomplicerede løsninger, ellers er fare for at man bliver sammenlignet med ham ingeniøren i rundkørslen. :-)

Det var et interessant studie, hvis man også registrede hvad det var for ikke værdiskabende arbejde tiden gik med. læse tegninger? Udfylde blanketter? spise chokolade? Det er jo ikke påstanden at der ikke gøres noget, så hvad er det? og hvordan elimineres det?

Men huspriserne i USA er altså væsentligt lavere end her - så der som at sammenligne æbler og pærer -her skulle vi sammeligne effektivitet.

Hvor mange af jer der kritiserer forskningen har rent faktisk læst studiet i Construction Engineering and Management? (jeg har ikke selv).

Eller har I bare læst artiklen her i Ingeniøren og så dannet jeres mening ud fra det?

Jeg er ikke imponeret over argumenter som "Jeg har nogle gange set en byggeplads og det så fint ud, så derfor kan der ikke være problemer i byggebranchen" og "En sømpistol er mere effektiv end en hammer, så derfor kan der ikke være problemer i byggebranchen". Jeg kender en bankmand der er til at stole på, så derfor kan der ikke foregå hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet i bankerne ... Undskyld, men hvis der er niveauet for rationalisering, så er det jo netop grunden til effektivtets- og produktivitetsniveauet i branchen.

Selvindsigt - MÅSKE det rent faktisk kunne blive bedre? Og hvis det ikke kan blive bedre, vil det være den første og eneste gang i historien, at der er en branche, som simpelthen har nået det absolutte optimum.

Man kan dårligt åbne en avis, radio eller TV uden at høre og byggeri der er gået galt (sygehusene, panum, Bohrs tårn, Royal arena etc.), men ironisk nok mener branchen at der ikke er problemer.

hvilket slags byggeri ? så man antager at alle byggerier er ens, er træhuse til grise, eller komplekse laboratoriebygninger, start med at lave tegningerne korrekte og føre tilsyn, ligesom man gør inde på niels bohr inst?.

I Danmark er man gået amok med reguleringer en simpel verifikation af en bygning er blevet et astronomisk arbejder og instruktion i totalt unyttigt arbejde med at udfylde side op og side ned med de samme oplysninger (bygningen var undervejs ændret uden at underette kommunen). Jeg checkede dagen efter to byggerier, jeg kender til. BBR viser de samme oplysninger som for 25 år siden ingen opdatering?? Så kommunerne følger ikke med, hvorfor så lave en regulering, og hvordan skal vi kunne tro på de nye svindel ejendomsurderinger.

I USA er der også kommet mere regulering - men der gælder stadig en grundregel køber du den store byggehåndbog og bygger dit hus i forhold til dens angivelser, skal du ikke eftervise alt muligt konstruktivt og varme, miljø, etc. og sådan som vi skal gentage det i Danmark.

I Danmark skal en elektriker bruge en dag om ugen til såkaldt kvalitetsregistrering, VVS'erne skal også, snart skal lle være certificeret etc.

@Thomas Pedersen: I mine øjne er håndværkerne dårlige pratkisk uddannet end nogensinde før (rent AMU den dyreste uddannelse i DK). I USA har man aldrig haft en håndværkstradition som man har her - så der er betydelige forskelle? @Bjarne Mønnike ja der er forskel. Et hus i dag er også væsentligt bedre mht isolering. Men huspriserne i USA er altså væsentligt lavere end her - så der som at sammenligne æbler og pærer -her skulle vi sammeligne effektivitet.

Hasse Neve understreger, at det primært er byggeledelsen og ikke håndværkerne, som har ansvar for og indflydelse på, hvordan en byggeplads kører, og dermed hvor effektivt arbejdet udføres.</p>
<p>Og der findes allerede værktøjer, fx Lean Construction, der kan hjælpe med at effektivisere de danske byggepladser.

Især i det sidste kvarte århundrede er "ledelse" og "ledelsesværktøjer" tilsyneladende blevet svaret på alt. Når resultaterne så udebliver, er svaret lige så ufravigeligt krav om mere ledelse og flere ledelsesværktøjer. Samtidig kan fagprofessionelle af enhver art opleve sig reduceret til en art tinsoldater, der berøves muligheder for initiativ.

Det er vejen til forkromet amatørvælde. Forunderligt at vi bliver ved med at acceptere det!

Sømpistoer er altså hurtigere end skruemaskiner - selv om jeg af andre grunde hader sømpistoler - det gør vedligeholdet ringe.

Der blev ikke drukket på Nordamerikasnke arbejdspaldser som der gjorde det her.

Artiklens forfatter er håndvæksudannet som tømrer. Han må vide at de almindeligste huse i Nordamerika er 2+4 træhuse med fake murstens facader, hvilket tydeligt fremgår når en tornado har passeret en by. Når jeg ser på tegninger og tilladelser på mit husfra 1973 og på mine børns bygget om og nybygget sidste år er der lysår til forskel i detaljerne.

Den slags forsimplede definitioner af hvad som er værdiskabende og ikke værdiskabende tror jeg særlig forskere skulle være forsigtige med ;)

Selvfølgelig betyder det noget for effektiviteten, når man erstatter faglærte håndværkere med (illegale) immigranter, som det er sket i byggebranchen i USA i stor stil siden 70'erne. Der er sprogbarrierer, kulturforskelle og generelt lavere kompetenceniveau, fordi der ikke er tradition for skoler for håndværkere i Latinamerika som i Danmark. Det kompenserer man så for ved at hyre flere folk - til en lavere løn - til at udføre samme arbejde.

Jeg har nogle gange har lejlighed til at følge et byggeri fra min kontorplads i Danmark, og jeg har beundret hvor effektive håndværkerne har været, i hvert fald så vidt jeg kunne se. De så aktive ud, men det kan self. være bluf noget af det. Men alle maskiner var i gang hele dagen, og ingen stod og så ventende eller forvirrede ud over, hvad der skulle laves. Så jeg kan ikke genkende billedet af, at håndværkerne er ineffektive. Jeg er heller ikke selv 100% effektiv hele dagen - såvel krop som hjerne skal have pauser indimellem (som lige nu...)

Jeg tror til gengæld der kan være en effekt i, at dagens meget pressede tidsplaner, hvor mange faggrupper og organisationer er presset til at udføre arbejde på samme tid, og dermed går i vejen for hinanden. Derudover betyder just-in-time leverancer mere ventetid, når det fejler. Ofte til frustration for de medarbejdere, som kommer til at vente.

Det er med just-in-time leverancer og pressede tidsplaner lidt som med storrumskontorer: For at reducere poster som byggerenter og m2-pris pr. medarbejder, har man lavet benspænd for effektiviteten, som ender med at koste mere i sidste ende. Det var faktisk en DJØF'er som skrev i en kronik en gang, at "hvis man gav folk egne eller 2-mandskontorer, så kunne man spare på kvadratmeterne, for der behøves kun halvt så mange medarbejder for at udføre samme mængde værdiskabende arbejde" (underforstået at man sparer 5-10 gange så meget på lønomkostningerne).

tror godt det kan passe at produtiviteten er faldende. Der kommer så mange nye processer og ting der skal documenteres. Det gør sig gældende overalt og ikke kun i byggeriet. . Det ses og på sygehuse hvor sygeplejesker bruger meget tid på documentation.

70ernes håndværkers uddannelse sikrede, at han var bevidst og satte ære i at vide, om hvad størrelse, mængde og hvor søm skulle bankes ind

Hvis man sammenligner tegninger (byggetilladelse) til et almindeligt 70-parcelhus og et moderne, hvor meget (ikke-produktiv) tid er en håndværker så i dag nødt til at bruge på "arbejdsbeskrivelsen" i ft. tidligere? Det er så ikke nødvendigvis ensbetydende med, at han samlet bruger mere tid på byggepladsen - eller er det?

...at en ikke uvæsentlig årsag er mængden af regler og regulativer. Desuden går jeg udfra at JIT konceptet også har ramt byggeriet, det har medført store huller i produktionen andre steder ("møtrikkerne er strandet i Østrig på grund af lavine så vi stopper produktionen i 3 dage for de koster for meget at have på lager") så det vil også forstyrre byggeri.

Man skulle jo tro, at den teknologiske udvikling over så lang en periode ville øge produktiviteten markant.

Javist, produktiviteten er steget ved hjælp af nye værktøjer - I det tidsrum hvor man tilfører samfundet værdi.

Jeg undrer mig over at det endnu ikke er nævnt, at vores kolossale tid bag PC-skærmen netop tilhører det tidsrum, som Ikke tilfører samfundet værdi. Dermed ikke sagt at det (en del af det) kan undværes.

Bare små ting som skruemaskiner og sømpistoler har da gjort en kæmpe forskel sammenlignet med 70ernes hammer og søm.

70ernes håndværkers uddannelse sikrede, at han var bevidst og satte ære i at vide, om hvad størrelse, mængde og hvor søm skulle bankes ind og det var ikke noget tilsynsførende satte spørgsmålstegn ved, endmindre brugte kosttung tid på.

Hvis samme håndværker møder op på pladsen idag med sømpistol, så mødes han af en horde iklædt skræddersyet højmode habit og blankpolerede håndsyede krokdillesko, alle udstyret ipad og den stakkels håndværker bliver bombarderet med spørgsmål og anvisninger angående forestående arbejde.

Når alle oplysninger er kommet på bordet, så er dagen på hæld og så er der nogle der undres over manglende effektivitet. :-)

Bare små ting som skruemaskiner og sømpistoler har da gjort en kæmpe forskel sammenlignet med 70ernes hammer og søm.

Man kan godt forestille sig at det er måden man måler produktivitet på der er årsag til resultatet. Hvis karakteren af arbejdet ændrer sig pga nyt værktøj og nye arbejdsgange kan det godt være at manden der står med blok og stopur registrerer en mindre procentdel af arbejdstiden går med “at tilføre værdi”, men derfor kan den samme medarbejder muligvis godt få mere fra hånden totalt set.

Hvis man graver ud til et fundament med skovl og trillebør kan der gå mange timer eller dage med konkret arbejde. Hvis man bruger tid på at hente rendegraveren hjemme fra værkstedet kan det tage lige så lang tid som gravearbejdet fra førerhuset.

Det er åbenlyst at byggebranchen i Danmark og Nordamerika er meget forskellige. Men det er stadig interessant, hvorfor produktiviteten over there er faldet så markant. Skyldes det import af urutinerede håndværkere, at færre bliver i byggefaget et helt arbejdsliv eller noget tredje? Man skulle jo tro, at den teknologiske udvikling over så lang en periode ville øge produktiviteten markant. Bare små ting som skruemaskiner og sømpistoler har da gjort en kæmpe forskel sammenlignet med 70ernes hammer og søm.

»Eftersom byggeriet i Nordamerika ikke er så forskelligt fra det europæiske eller danske, er der god grund til at tage tallene alvorligt.

Hmmm - på hvilke måder er byggeriet sammenligneligt i Nordamerika og i Europa? Bygningerne er i hvert fald ret forskellige. Der er en helt anden byggeskik og helt andre krav og forudsætninger.

Byggeri i eksempelvis Californien er i al væsentlighed udført på stedet af lægter, krydsfiner og “artificial plastic stucco”. (Det sidste kender jeg ikke et dansk navn for). I Danmark ser man hovedsageligt elementbyggeri.

Hvis et studie havde lagt ud med at postulere at landbrug i Danmark og i Afrika ikke er så forskelligt kunne det også være rigtigt på mange punkter men der er godt nok også mange forskelle.

Det virker ikke troværdigt at regne med at udviklingen i produktivitet i Nordamerika og i DK er den samme. Og hvis hvis produktiviteten i 1970 skal være det nye mål skal man være forsigtig med at definere successkriterierne.

1970 var nær toppen af det byggeboom der kom efter krigen. Der var boligmangel og det gjalt om at få smækket noget op i en fart. Meget af det der blev bygget er enten allerede revet ned igen fordi det blev bygget så dårligt eller er blevet renoveret for formuer.

I 70erne blev der drukket igennem på arbejdsmarkedet generelt men i særdeleshed i byggeriet. Det kan simpelthen ikke have været godt for produktiviteten så jeg kunne godt lide at vide hvordan produktiviteten er blevet målt.

»Dem, der har størst indflydelse på effektiviteten, og dermed på hvor mange penge der tjenes, er byggeledelsen. Og måden, man øger effektiviteten, er ved at bruge metoder, værktøjer og viden, der allerede eksisterer. Lean Construction værktøjer, der i bund og grund handler om at fjerne spildtid. Det er derfor helt afgørende, at byggeledelsen uddannes i Lean Construction, og at der bliver tilført ekstra ressourcer til både implementering og støtte gennem hele projektet.«

Som jeg ser det, kan tilsvarende metoder også anvendes i andre fag, fx software engineering.

Jeg tror denne "nyhed" og ASCE behandling af automatisk indsamlede brugerdata vil skabe en del debat på denne side af "dammen". Så kom med jeres tommelfingre ;-).

Andre kan med fordel læse op på:https://biografiskleksikon.lex.dk/Paul_Verrier