Koster samfundet dyrt: Byggeriet bruger stadig mere tid på arbejde uden værdi

10. juli 2020 kl. 03:0032
Koster samfundet dyrt: Byggeriet bruger stadig mere tid på arbejde uden værdi
Illustration: Ricky John Molloy / Dansk Byggeri.
Et team af forskere fra Aarhus Universitet har for første gang nogensinde koblet 40 års produktivitetsdata i byggeriet med det faktisk udførte arbejde. Resultaterne viser, at produktiviteten i byggeriet har været faldende siden 70’erne, blandt andet fordi der bliver brugt mindre og mindre tid på værdiskabende arbejde.
Artiklen er ældre end 30 dage

Et nyt stort studie fra Aarhus Universitet kobler for første gang nogensinde national produktivitetsstatistik i byggeriet med effektiviteten i det faktisk udførte arbejde på byggepladserne.

Resultaterne kan i første omgang virke nedslående for byggebranchen. De viser sig nemlig at der på byggepladserne bliver brugt mere og mere tid på ikke-værdiskabende arbejde. Faktisk har effektiviteten været kontinuerligt faldende i årtier.

»Siden 1972 har man kontinuerligt fået mindre og mindre ud af hver eneste time, der er lagt i arbejdet. Byggepladser er simpelthen blevet mindre og mindre effektive, fordi mere tid går med ikke-værdiskabende arbejde. Det betyder i sidste ende, at vi bruger flere og flere arbejdstimer på at lave det samme byggeri,« siger Hasse Neve, tømrer, civilingeniør og ph.d. Hasse Neve, der forsker i byggeriets produktivitet på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet.

Arbejdstiden i byggeriet kan groft deles op i to kategorier, værdiskabende og ikke-værdiskabende. Den værdiskabende tid dækker over den tid der bruges på at gøre bygningen mere værdifuld, fx at slå søm i, male, lægge tagsten etc.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det ikke-værdiskabende arbejde er alt det andet, fx transport af materialer, koordinering af arbejdet og lignende.

»Det er vigtigt at pointere at man ikke kan fjerne det ikke-værdiskabende arbejde. Men ved at reducere den ikke-værdiskabende tid, øges effektiviteten og vores nye forskning viser, at det både har en positiv betydning for den enkelte entreprenør, men også for samfundet i form af øget produktivitet, der bidrager til bruttonationalproduktet,« siger Hasse Neve.

Læs også: Kronik: Derfor er spildtid på byggepladser en god nyhed

En håndsrækning til byggeriet

Han er medforfatter på det studie, som netop er publiceret i et af de førende videnskabelige tidsskrifter for byggeledelse, Construction Engineering and Management.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Produktivitetsudviklingen i byggeriet har været kendt i efterhånden mange år, men studiet viser for første gang hvor vigtig effektivitet er for den samlede makroøkonomiske produktivitet i byggeriet.

»Dette er en klokkeklar businesscase og en håndsrækning til byggeriets beslutningstagere: Hvis landets entreprenører skal tjene flere penge, skal de optimere processerne. Produktivitetsudviklingen har vi kendt i mange år og er derfor ikke nyt. Det er nyt og virkeligt spændende, at vi nu bedre forstår, hvor vigtig effektiviteten er for at ændre denne,« siger Hasse Neve.

I studiet har forskerteamet benyttet national produktivitetsstatistik fra byggeri og såkaldte work-sampling-studier (observationsstudier af det udførte arbejde) fra USA og Canada, der løbende er udført siden 1972 til 2010. Årsagen til, at der ikke er benyttet danske eller europæiske tal, er simpelthen, at der her ikke eksisterer kontinuerte work-sampling-studier over en længere årrække.

Ifølge AU-forskerne er byggeriet i Nordamerika og Europa sammenligneligt.

»Eftersom byggeriet i Nordamerika ikke er så forskelligt fra det europæiske eller danske, er der god grund til at tage tallene alvorligt. Hvis vi skal ændre produktivitetsudviklingen i byggeriet i Danmark, er vi nødt til at fokusere på effektiviteten på byggepladsen,« siger Hasse Neve.

Læs også: Totalrådgiver på midtjysk supersygehus udskiftet efter forsinkelser

⅔ af arbejdsdagen skaber ikke værdi

Den nye statistiske analyse fortæller ikke noget om årsagerne til at effektiviteten er faldet i den nordamerikanske byggebranche. Men vi kan måske komme nærmere en forklaring ved at se på noget af den forskning, som Hasse Neve og hans kolleger på Aarhus Universitet tidligere har udført.

Illustration: MI Grafik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskningsprojektet Revalue fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, fulgte i 2018 håndværkere på fire forskellige byggepladser i over 1.000 timer for at måle deres produktivitet i forbindelse med renoveringsprojekter.

Observationerne viste, at hele 66 procent - to tredjedele - af arbejdsdagen går med spildtid. Det svarer til at en gennemsnitlig håndværker bruger godt 5,5 time dagligt på uproduktive aktiviteter.

»Projektet kortlagde hvordan danske håndværkere fordeler deres tid, og resultaterne viste at der er plads til markante effektiviseringer,« siger Hasse Neve.

Ifølge professor Søren Wandahl, fra Institut for Ingeniørvidenskab, og medforfatter på det nye studie, er potentialet for at øge produktiviteten i byggeriet helt op mod 50-60 procent.

Læs også: Ny undersøgelse: 2/3 af håndværkernes arbejdsdag er spildtid

36 sekunder i timen giver store besparelser

For at illustrere den værdi, byggeriet kunne skabe, såfremt der blev benyttet mere tid på værdiskabende arbejde, har Hasse Neve udregnet, hvad blot 36 sekunder mere pr. time (for håndværkere) på at skabe værdi kunne betyde for byggeriets bruttonationalprodukt i USA og Canada: 5,4 mia. dollars (ca. 36 mia. danske kr.) årligt.

»Det viser, med en vis usikkerhed selvfølgelig, hvad et samfund kan tjene ved, at der blot bliver brugt én procentpoint mere tid på værdiskabende arbejde på byggepladserne. Men langt de fleste steder kan man optimere langt mere. Det gør tallene enorme,« siger han og fortsætter:

»Resultaterne er selvfølgelig baseret på Nordamerikansk data, men potentialerne er uden tvivl også store i dansk byggeri. Og det er da bare fantastisk at tænke på. Vi har masser af værktøjer og viden, der kan gøre byggeprocesserne langt mere effektive, så hvorfor ikke bruge dem? Byggeri handler jo i bund og grund om at skabe værdi. Et godt slutprodukt for bygherren og brugerne, og en effektiv proces for entreprenørerne, så de kan tjene penge.«

Læs også: Kronik: Fem tegn på en usund kultur i byggebranchen

Ledelsens ansvar

Hasse Neve understreger, at det primært er byggeledelsen og ikke håndværkerne, som har ansvar for og indflydelse på, hvordan en byggeplads kører, og dermed hvor effektivt arbejdet udføres.

Og der findes allerede værktøjer, fx Lean Construction, der kan hjælpe med at effektivisere de danske byggepladser.

»Dem, der har størst indflydelse på effektiviteten, og dermed på hvor mange penge der tjenes, er byggeledelsen. Og måden, man øger effektiviteten, er ved at bruge metoder, værktøjer og viden, der allerede eksisterer. Lean Construction værktøjer, der i bund og grund handler om at fjerne spildtid. Det er derfor helt afgørende, at byggeledelsen uddannes i Lean Construction, og at der bliver tilført ekstra ressourcer til både implementering og støtte gennem hele projektet.«

32 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
32
21. juli 2020 kl. 15:10

Man kan jo starte med tilbudskrav og udbudsregler som er blevet til bag nogle blankpolerede skriveborde. I forbindelse med de mange bud på supersygehusene vurderede et arkitektfirma at det kostede 25 % af deres samlede projekteringsarbejde på et sygehus, alene at lave tilbuddet (som det så ikke er givet at man vinder). Tilbudskrav er i dag så omfattende til visualiseringer, beskrivelser m.v. at det ligner et færdigt projekt.

Så kommer udbudskravene; de skal også være så detaljerede at hele EU kan byde på det samme og ikke blot dem man mener er bedst til opgaven. Alt skal være beskrevet i mindste detalje så der kan/ikke kan peges fingre. Hvad det så giver at det er den billigste og ikke bedste der vinder hver gang er en anden snak. Vi bygger så også mere komplekst og der er langt mere elektronik i bygningerne end i 1970'erne som ikke bare skal fungere hver for sig, men spille sammen.

Endelig bliver der bygget og her skal der også dokumenteres i rå mængder i form af KS materiale, protokoller, mødereferater etc. Der er delvist udviklet værktøjer til meget af det de sidste 10 år, men grundlæggende er arbejdsprocesserne som i gamle dage. Jeg skriver et notat, du svarer i et notat osv.

I stedet for at kigge mod vest hvad så med at kigge mod øst? Hvad kan vi lære fra f.eks. Kina når de banker et kontorhus op på 3 uger, godt nok med 24/7, men det ville stadig være blot 2-3 måneder hvis man arbejder 7-15 på hverdage.

31
13. juli 2020 kl. 10:19

Jeg tillod mig at kikke i artiklens abstrakt, (selve artiklen koster $35).

Artiklens titel er. "Determining the Relationship between Direct Work and Construction Labor Productivity in North America: Four Decades of Insights Determining the Relationship between Direct Work and Construction Labor Productivity in North America: Four Decades of Insights"

Intet sted i abstract står der noget om Danmark!

30
12. juli 2020 kl. 13:11

Arbejde er noget man sjældent gør frivilligt. Skal man arbejde gratis kan man jo være alle steder. Men hvis man får løn for at være på en arbejdsplads, må der være nogen der mener at ens tilstedeværelse er nødvendig. Ellers må der være en ledelse der ikke har styr på tingene :)

29
11. juli 2020 kl. 14:01

Hvordan kan man af en national produktivitetsstatistik se hvornår medarbejdernes arbejdstid på en byggeplads er værdiskabende / ikke værdiskabende?

Selv internt i en industrivirksomhed er det vanskeligt at definere værdiskabende/ikke værdiskabende (lean). Det afføder ofte mange diskusioner.

28
11. juli 2020 kl. 10:17

.........byggede man ikke om vinteren og i regnvejr og murerarbejdsmændene bar ofte mørtel og sten på skuldrene på stiger med lille trinafstand til 5. sal.

27
10. juli 2020 kl. 23:37

Jeg tror ikke på håndværkerne er blevet mindre effektive. JEg kan huske alle de ølpauser der også skulle være plads til :) Men opgaven er blevet anderledes; Dels er der er kommet mere administration og tilbudsgivning mm. Dels skal byggerier være meget hurtigere færdige, end for 50 år siden. Det giver en masse overhead at bygge hurtigt.

Selvom det koster på effektiviteten at bygge hurtigt, kan give stor værdi for kunden, og dermed være værd at gøre.

26
10. juli 2020 kl. 21:14

Det forekommer mig at studiet fra Aarhus Universitet overser al den spildtid den politiske proces før første spadestik forårsager. Og i hele den tid tikker taxameteret hos diverse projektmagere, ingeniører og arkitekter, og byggegrunden koster hver dag kapital. Men rådgiverbranchen lever jo fint økonomisk af al dette spild, ligesom de kommunale forvaltninger bruger denne voksende sagsbunke til personaleudvidelser og politikerne boltrer sig i diverse godkendelsesprocedurer og smagsdommeri.

25
10. juli 2020 kl. 19:53

Spørg dem der ønsker dokumentation og formularer om det er værdiløst?

24
10. juli 2020 kl. 17:33

skal kun kunne bruges af ledere med en udpræget skeptisk sans og huske på på Murphys:"Hvis ting kan gå galt, så går de galt. Hvis last bilen med en million specielle skruer kommmer i brand så ryger tidsplanen. Det har jeg prøvet at se ske.

Hvis lagerprogrammet der tæller priserne sammen for et produkts elementer begynder forfra fra nul , når sammentællingen af elemetpriserne når ...lad os sige 100kkr . Så er firmaet ilde stedt hvis et produkt til 171000$ medfører at programmet giver sælgeren en fakturapris på 71000$ fordi de første 100kkr. er blevet slettet Dette har jeg også prøvet at se. Eskofot solgte 200 maskiner til den pris inden det blev opdaget.

Når et firma indfører styreværktøjer som Navision i sin tid, kunne sælgerne forpligte et firma til at levere langt større mængeder til levering om 14 dage end firmaet kunne producere på et år. Dette så jeg hos Ascicomo. Det var synd for kunderne

Når man så driver produktionerne til ydeligheder med Lean ogJIT principper og ender med den billigste af de billigste på alle sine indkøb og driver sine leverandører til vandvid med krav, så kan man komme ud for det som Velux afdelingen WindowMaster kom ud for.

I en diskussion med en kinesisk leverandør om farven på kontakt kasser til styring af vindues åbnere. Kasserne skulle "clicsamles" efter montage og var ikke beregnet til reparation. leverandøren blev så vred på WindowMaster at han leverede kasserne samlede!!!! Der gik ret lang tid før end der kunne leveres kontaktkasser.

23
10. juli 2020 kl. 17:19

Selvindsigt - MÅSKE det rent faktisk kunne blive bedre?

Heroppe for nogle år siden, var et skrantende firma igang med at etablere en rundkørsel. Arbejdskraften var firmaets ingeniør og to studenterelever i feriejob.

Ingeniøren stillede leica totalstadionen op og i iver for at arbejdet skulle gå stærkere, råbte og skreg han " nærmere " " længere væk " og de stakkels studenter kæmpede bravt med at sætte tunge betonkantstene i cirkelbue efter ingeniørens anvisninger.

Det stod på i et par dage, så kunne en nabo til rundkørslen, iøvrigt pensioneret murer, ikke holde ud at se på hvad der foregik.

Han valgte at tage hammer, stykke rundstok og murersnor med og så over til ingeniøren, pikkede ham på skulderen " hvor er centrum på rundkørslen " ingeniøren udpegede centrum hvorefter mureren slog rundstokken ned, lavede et øje på murersnoren og lagde øjet ned over rundstokken, sidenhen gik han ud til kanten af kantstenene, strammede snoren op og slog en knude på snoren.

Han råbte så på ingeniøren, kom herover og lær hvordan det skal gøres og hvor du nu kan hjælpe til og være til gavn.

Skal siges at ingeniøren fangede pointen, pakkede totalstadionen ned i vrede og forsvandt i hast af pladsen, ( han sidder nu i højt rangeret stilling i det offentlige ).

Historien blev hurtigt folkeeje og man skal være mere end forsigtig med, at komme med overkomplicerede løsninger, ellers er fare for at man bliver sammenlignet med ham ingeniøren i rundkørslen. :-)

22
10. juli 2020 kl. 15:43

Det var et interessant studie, hvis man også registrede hvad det var for ikke værdiskabende arbejde tiden gik med. læse tegninger? Udfylde blanketter? spise chokolade? Det er jo ikke påstanden at der ikke gøres noget, så hvad er det? og hvordan elimineres det?

20
10. juli 2020 kl. 14:09

Hvor mange af jer der kritiserer forskningen har rent faktisk læst studiet i Construction Engineering and Management? (jeg har ikke selv).

Eller har I bare læst artiklen her i Ingeniøren og så dannet jeres mening ud fra det?

Jeg er ikke imponeret over argumenter som "Jeg har nogle gange set en byggeplads og det så fint ud, så derfor kan der ikke være problemer i byggebranchen" og "En sømpistol er mere effektiv end en hammer, så derfor kan der ikke være problemer i byggebranchen". Jeg kender en bankmand der er til at stole på, så derfor kan der ikke foregå hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet i bankerne ... Undskyld, men hvis der er niveauet for rationalisering, så er det jo netop grunden til effektivtets- og produktivitetsniveauet i branchen.

Selvindsigt - MÅSKE det rent faktisk kunne blive bedre? Og hvis det ikke kan blive bedre, vil det være den første og eneste gang i historien, at der er en branche, som simpelthen har nået det absolutte optimum.

Man kan dårligt åbne en avis, radio eller TV uden at høre og byggeri der er gået galt (sygehusene, panum, Bohrs tårn, Royal arena etc.), men ironisk nok mener branchen at der ikke er problemer.

19
10. juli 2020 kl. 13:55

hvilket slags byggeri ? så man antager at alle byggerier er ens, er træhuse til grise, eller komplekse laboratoriebygninger, start med at lave tegningerne korrekte og føre tilsyn, ligesom man gør inde på niels bohr inst?.

18
10. juli 2020 kl. 13:15

I Danmark er man gået amok med reguleringer en simpel verifikation af en bygning er blevet et astronomisk arbejder og instruktion i totalt unyttigt arbejde med at udfylde side op og side ned med de samme oplysninger (bygningen var undervejs ændret uden at underette kommunen). Jeg checkede dagen efter to byggerier, jeg kender til. BBR viser de samme oplysninger som for 25 år siden ingen opdatering?? Så kommunerne følger ikke med, hvorfor så lave en regulering, og hvordan skal vi kunne tro på de nye svindel ejendomsurderinger.

I USA er der også kommet mere regulering - men der gælder stadig en grundregel køber du den store byggehåndbog og bygger dit hus i forhold til dens angivelser, skal du ikke eftervise alt muligt konstruktivt og varme, miljø, etc. og sådan som vi skal gentage det i Danmark.

I Danmark skal en elektriker bruge en dag om ugen til såkaldt kvalitetsregistrering, VVS'erne skal også, snart skal lle være certificeret etc.

@Thomas Pedersen: I mine øjne er håndværkerne dårlige pratkisk uddannet end nogensinde før (rent AMU den dyreste uddannelse i DK). I USA har man aldrig haft en håndværkstradition som man har her - så der er betydelige forskelle? @Bjarne Mønnike ja der er forskel. Et hus i dag er også væsentligt bedre mht isolering. Men huspriserne i USA er altså væsentligt lavere end her - så der som at sammenligne æbler og pærer -her skulle vi sammeligne effektivitet.

17
10. juli 2020 kl. 13:10

Hasse Neve understreger, at det primært er byggeledelsen og ikke håndværkerne, som har ansvar for og indflydelse på, hvordan en byggeplads kører, og dermed hvor effektivt arbejdet udføres.</p>
<p>Og der findes allerede værktøjer, fx Lean Construction, der kan hjælpe med at effektivisere de danske byggepladser.

Især i det sidste kvarte århundrede er "ledelse" og "ledelsesværktøjer" tilsyneladende blevet svaret på alt. Når resultaterne så udebliver, er svaret lige så ufravigeligt krav om mere ledelse og flere ledelsesværktøjer. Samtidig kan fagprofessionelle af enhver art opleve sig reduceret til en art tinsoldater, der berøves muligheder for initiativ.

Det er vejen til forkromet amatørvælde. Forunderligt at vi bliver ved med at acceptere det!

16
10. juli 2020 kl. 13:00

Sømpistoer er altså hurtigere end skruemaskiner - selv om jeg af andre grunde hader sømpistoler - det gør vedligeholdet ringe.

15
10. juli 2020 kl. 12:58

Der blev ikke drukket på Nordamerikasnke arbejdspaldser som der gjorde det her.

14
10. juli 2020 kl. 11:18

Artiklens forfatter er håndvæksudannet som tømrer. Han må vide at de almindeligste huse i Nordamerika er 2+4 træhuse med fake murstens facader, hvilket tydeligt fremgår når en tornado har passeret en by. Når jeg ser på tegninger og tilladelser på mit husfra 1973 og på mine børns bygget om og nybygget sidste år er der lysår til forskel i detaljerne.

13
10. juli 2020 kl. 10:54

Den slags forsimplede definitioner af hvad som er værdiskabende og ikke værdiskabende tror jeg særlig forskere skulle være forsigtige med ;)

12
10. juli 2020 kl. 10:51

Selvfølgelig betyder det noget for effektiviteten, når man erstatter faglærte håndværkere med (illegale) immigranter, som det er sket i byggebranchen i USA i stor stil siden 70'erne. Der er sprogbarrierer, kulturforskelle og generelt lavere kompetenceniveau, fordi der ikke er tradition for skoler for håndværkere i Latinamerika som i Danmark. Det kompenserer man så for ved at hyre flere folk - til en lavere løn - til at udføre samme arbejde.

Jeg har nogle gange har lejlighed til at følge et byggeri fra min kontorplads i Danmark, og jeg har beundret hvor effektive håndværkerne har været, i hvert fald så vidt jeg kunne se. De så aktive ud, men det kan self. være bluf noget af det. Men alle maskiner var i gang hele dagen, og ingen stod og så ventende eller forvirrede ud over, hvad der skulle laves. Så jeg kan ikke genkende billedet af, at håndværkerne er ineffektive. Jeg er heller ikke selv 100% effektiv hele dagen - såvel krop som hjerne skal have pauser indimellem (som lige nu...)

Jeg tror til gengæld der kan være en effekt i, at dagens meget pressede tidsplaner, hvor mange faggrupper og organisationer er presset til at udføre arbejde på samme tid, og dermed går i vejen for hinanden. Derudover betyder just-in-time leverancer mere ventetid, når det fejler. Ofte til frustration for de medarbejdere, som kommer til at vente.

Det er med just-in-time leverancer og pressede tidsplaner lidt som med storrumskontorer: For at reducere poster som byggerenter og m2-pris pr. medarbejder, har man lavet benspænd for effektiviteten, som ender med at koste mere i sidste ende. Det var faktisk en DJØF'er som skrev i en kronik en gang, at "hvis man gav folk egne eller 2-mandskontorer, så kunne man spare på kvadratmeterne, for der behøves kun halvt så mange medarbejder for at udføre samme mængde værdiskabende arbejde" (underforstået at man sparer 5-10 gange så meget på lønomkostningerne).

11
10. juli 2020 kl. 10:26

tror godt det kan passe at produtiviteten er faldende. Der kommer så mange nye processer og ting der skal documenteres. Det gør sig gældende overalt og ikke kun i byggeriet. . Det ses og på sygehuse hvor sygeplejesker bruger meget tid på documentation.

10
10. juli 2020 kl. 10:21

70ernes håndværkers uddannelse sikrede, at han var bevidst og satte ære i at vide, om hvad størrelse, mængde og hvor søm skulle bankes ind

Omvendt kunne man forestille sig, at der blev banket rigtig mange unyttige søm i, som i en undersøgelse ville give +-udslag på produktivitet, mens der i dag kun bliver skruet de nødvendige skruer i, men går en del tid med at sætte sig ind i (÷-udslag på produktivitet) hvor ingeniøren nu har regnet ud de skal sidde.

Hvis man sammenligner tegninger (byggetilladelse) til et almindeligt 70-parcelhus og et moderne, hvor meget (ikke-produktiv) tid er en håndværker så i dag nødt til at bruge på "arbejdsbeskrivelsen" i ft. tidligere? Det er så ikke nødvendigvis ensbetydende med, at han samlet bruger mere tid på byggepladsen - eller er det?

9
10. juli 2020 kl. 09:50

...at en ikke uvæsentlig årsag er mængden af regler og regulativer. Desuden går jeg udfra at JIT konceptet også har ramt byggeriet, det har medført store huller i produktionen andre steder ("møtrikkerne er strandet i Østrig på grund af lavine så vi stopper produktionen i 3 dage for de koster for meget at have på lager") så det vil også forstyrre byggeri.

8
10. juli 2020 kl. 09:04

Man skulle jo tro, at den teknologiske udvikling over så lang en periode ville øge produktiviteten markant.

Javist, produktiviteten er steget ved hjælp af nye værktøjer - I det tidsrum hvor man tilfører samfundet værdi.

Jeg undrer mig over at det endnu ikke er nævnt, at vores kolossale tid bag PC-skærmen netop tilhører det tidsrum, som Ikke tilfører samfundet værdi. Dermed ikke sagt at det (en del af det) kan undværes.

7
10. juli 2020 kl. 08:44

Bare små ting som skruemaskiner og sømpistoler har da gjort en kæmpe forskel sammenlignet med 70ernes hammer og søm.

70ernes håndværkers uddannelse sikrede, at han var bevidst og satte ære i at vide, om hvad størrelse, mængde og hvor søm skulle bankes ind og det var ikke noget tilsynsførende satte spørgsmålstegn ved, endmindre brugte kosttung tid på.

Hvis samme håndværker møder op på pladsen idag med sømpistol, så mødes han af en horde iklædt skræddersyet højmode habit og blankpolerede håndsyede krokdillesko, alle udstyret ipad og den stakkels håndværker bliver bombarderet med spørgsmål og anvisninger angående forestående arbejde.

Når alle oplysninger er kommet på bordet, så er dagen på hæld og så er der nogle der undres over manglende effektivitet. :-)

6
10. juli 2020 kl. 08:41

Bare små ting som skruemaskiner og sømpistoler har da gjort en kæmpe forskel sammenlignet med 70ernes hammer og søm.

Man kan godt forestille sig at det er måden man måler produktivitet på der er årsag til resultatet. Hvis karakteren af arbejdet ændrer sig pga nyt værktøj og nye arbejdsgange kan det godt være at manden der står med blok og stopur registrerer en mindre procentdel af arbejdstiden går med “at tilføre værdi”, men derfor kan den samme medarbejder muligvis godt få mere fra hånden totalt set.

Hvis man graver ud til et fundament med skovl og trillebør kan der gå mange timer eller dage med konkret arbejde. Hvis man bruger tid på at hente rendegraveren hjemme fra værkstedet kan det tage lige så lang tid som gravearbejdet fra førerhuset.

5
10. juli 2020 kl. 07:47

Det er åbenlyst at byggebranchen i Danmark og Nordamerika er meget forskellige. Men det er stadig interessant, hvorfor produktiviteten over there er faldet så markant. Skyldes det import af urutinerede håndværkere, at færre bliver i byggefaget et helt arbejdsliv eller noget tredje? Man skulle jo tro, at den teknologiske udvikling over så lang en periode ville øge produktiviteten markant. Bare små ting som skruemaskiner og sømpistoler har da gjort en kæmpe forskel sammenlignet med 70ernes hammer og søm.

4
10. juli 2020 kl. 07:20

»Eftersom byggeriet i Nordamerika ikke er så forskelligt fra det europæiske eller danske, er der god grund til at tage tallene alvorligt.

Hmmm - på hvilke måder er byggeriet sammenligneligt i Nordamerika og i Europa? Bygningerne er i hvert fald ret forskellige. Der er en helt anden byggeskik og helt andre krav og forudsætninger.

Byggeri i eksempelvis Californien er i al væsentlighed udført på stedet af lægter, krydsfiner og “artificial plastic stucco”. (Det sidste kender jeg ikke et dansk navn for). I Danmark ser man hovedsageligt elementbyggeri.

Hvis et studie havde lagt ud med at postulere at landbrug i Danmark og i Afrika ikke er så forskelligt kunne det også være rigtigt på mange punkter men der er godt nok også mange forskelle.

3
10. juli 2020 kl. 06:13

Det virker ikke troværdigt at regne med at udviklingen i produktivitet i Nordamerika og i DK er den samme. Og hvis hvis produktiviteten i 1970 skal være det nye mål skal man være forsigtig med at definere successkriterierne.

1970 var nær toppen af det byggeboom der kom efter krigen. Der var boligmangel og det gjalt om at få smækket noget op i en fart. Meget af det der blev bygget er enten allerede revet ned igen fordi det blev bygget så dårligt eller er blevet renoveret for formuer.

I 70erne blev der drukket igennem på arbejdsmarkedet generelt men i særdeleshed i byggeriet. Det kan simpelthen ikke have været godt for produktiviteten så jeg kunne godt lide at vide hvordan produktiviteten er blevet målt.

2
10. juli 2020 kl. 04:14

»Dem, der har størst indflydelse på effektiviteten, og dermed på hvor mange penge der tjenes, er byggeledelsen. Og måden, man øger effektiviteten, er ved at bruge metoder, værktøjer og viden, der allerede eksisterer. Lean Construction værktøjer, der i bund og grund handler om at fjerne spildtid. Det er derfor helt afgørende, at byggeledelsen uddannes i Lean Construction, og at der bliver tilført ekstra ressourcer til både implementering og støtte gennem hele projektet.«

Som jeg ser det, kan tilsvarende metoder også anvendes i andre fag, fx software engineering.

1
10. juli 2020 kl. 04:08

Jeg tror denne "nyhed" og ASCE behandling af automatisk indsamlede brugerdata vil skabe en del debat på denne side af "dammen". Så kom med jeres tommelfingre ;-).

Andre kan med fordel læse op på:https://biografiskleksikon.lex.dk/Paul_Verrier