Kostbart sensorprogram savner gennemslagskraft
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kostbart sensorprogram savner gennemslagskraft

Efter tre år og en samlet støtte på 100 mio. offentlige kroner har det danske sensorinitiativ endnu sit kommercielle gennembrud til gode. Til gengæld har de fem GTS-institutter bag programmet opbygget solid viden om sensorteknologi i selskabet Sensor Technology Center. Fra årsskiftet skal STC klare sig selv.

Siden 1999 har STC knoklet for at indfri sin opgave: At sætte sensorer på dagsordenen. Centrets direktør Lars Lading har besøgt flere end 100 virksomheder, konkrete opgaver er løst for selskaber som Brüel & kjær og Oticon, der er afholdt konferencer, og i november udgav STC en stor rapport om fremtidens sensorteknologi.

Alligevel erkender flere af ejerne bag STC, at sensorprogrammet ikke har opnået tilstrækkelig kommerciel gennemslagskraft.

»Den fulde valuta for de 100 millioner kommer først, når vi får kommercialiseret STC og al den viden, der er opbygget de seneste tre år,« siger formanden for STC's bestyrelse, administrerende direktør i Force Technology, Ernst Tiedemann og får opbakning fra blandt andre bestyrelseskollegaen Per Hartlev fra Delta. Udover Force og Delta er Teknologisk Institut, Bioteknologisk Institut og DHI medejere af STC.

Ingeniøren har talt med en række mindre virksomheder, heriblandt Exiqon, Thorion Diagnostics og Penell, hvis kendskab til STC er yderst sporadisk. Det vidner om en gal prioritering af pengene, mener Jens K Gundersen, der er administrerende direktør i det århusianske sensor-firma Unisense:

»De store virksomheder kan lettere selv finansiere deres sensorudvikling. Derfor burde støtten i langt højere grad gå til de små og mellemstore, der for alvor kunne få et skub fremad, men som ikke har råd til at være med,« mener han.

Stor viden samlet

Cirka 65 af de 100 millioner skattekroner i sensorprogrammet er gået til seks centerkontrakter med GTS-institutter, der har en overvægt af store virksomheder som partnere.

Kritikken ærgrer viceadministrerende direktør Søren Stjernqvist fra Teknologisk Institut, der er medejer af STC.

»Det har absolut ikke været meningen at køre sensorprogrammet som en lukket klub for de store virksomheder,« siger han.

Heller ikke visionen om at blive rugekasse for et stort antal nye sensorvirksomheder er blevet en succes. STC's forslag om et sensorinnovationsmiljø blev således i efteråret 2000 vraget af Erhvervsfremme Styrelsen, angiveligt fordi man kom for sent i gang.

Til gengæld er der bred enighed om, at de fem GTS-institutter bag sensorinitiativet har samlet en stor mængde højt kvalificeret viden om sensorteknologi, ligesom man har løst en række konkrete opgaver for Erhvervsfremme Styrelsen.

»Vi har opnået et flot resultat ved at samle den danske institut- og universitetsverden inden for sensorer,« mener Søren Stjernqvist.

Det danske sensorprogram udløber til nytår, herefter skal STC leve af at sælge rådgivning og teknologistøtte. Ejerne bag STC er netop gået i gang med at diskutere centrets fremtid. En samlet evaluering fra Videnskabsministeriet ventes i første kvartal 2003.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten