Kosovos miner ryddet på rekordtid

Antipersonnelminerne i Kosovo er snart væk. Omkring nytår vil FN lukke sine minerydningsaktiviteter i landet og overlade ansvaret for de allersidste miner til et lokalt bemandet kontor. Minerydningen er gået usædvanlig hurtigt i forhold til andre krigsområder. Der er indtil nu fjernet omkring 15.000 miner og ueksploderet ammunition, hvoraf de 8.000 er uskadeliggjort af Folkekirkens Nødhjælp i Danmark, som har sendt eksperter til Kosovo, arrangeret kurser for de lokale og organiseret dem i minerydningshold. De øvrige miner er fjernet af andre grupper som NPA (Norwegian Peoples Aid) og Halo Trust, en privat organisation. Vi har gjort et godt stykke arbejde dernede, som vi kan være stolte af i international sammenhæng, siger Svend Michael Olsen fra Folkekirkens Nød hjælps kontor i København. Han er kaptajn i hæren, men har siden april sidste år haft orlov fra militæret for at rydde miner i Kosovo.

Men minerydning i krigsområder plejer at være et mangeårigt og næsten uløseligt problem, og i Kosovo har det taget mindre end to år. Svend Michael Olsen forklarer hvorfor: Det har været en helt unik situation, hvor der har været de nødvendige ressourcer, siger han.

  • For det første var det FN, der bestilte Nato til at gøre en ende på krigen. Det betød, at FN fra begyndelsen var indstillet på at stå for oprydningen bagefter og ville betale for det og koordinere indsatsen.

  • Nato havde optegnelser over, hvor der var bombet, så man kunne finde frem til de ueksploderede sprænghoveder. * FN havde stor handlefrihed i Kosovo, som manglede en regering. * Serberne udleverede mineskitser og -rapporter, og var til god hjælp.

  • Krigen havde været kortvarig, så modstandsbevægelsen (UCK/ KLA) havde ikke haft tid til at lægge mange miner uden kortlægning.

  • Området var geografisk be grænset.

  • Hjælpeorganisationerne kom ind i området lige efter krigen.

  • Der blev brugt dyre, men effektive værktøjer som danske Hydremas mineplejle, men også Bosina (en slovensk, fjernstyret plejl). Desuden var der pansrede gravemaskiner fra Halo Trust, specialuddannede minehunde, og FN stillede balloner og fjernstyrede droner med kameraer til rådighed. Endelig var der en del ingeniørfirmaer, som henvendte sig med nykonstrueret udstyr, som de gerne ville have prøvet af.
    Penge og styring

Indsatsen i Kosovo har altså været en succes. Herom siger chefen for FNs Mineaction coordination Center i Kosovo, den new zealandske lieutenant-colonel John Flanagan: Det har været et mønster til efterfølgelse, men jeg kan ikke dermed sige, at sådan skal man også gøre i f.eks. Cambodia. Den vigtigste forskel på denne og andre minerydningsoperationer er, at vi (FN, red.) har været regering hernede i den tid, vi har ryddet miner. Der har ikke været nogen andre agendaer end at få minerne væk. John Flanagan har rosende ord til Folkekirkens Nødhjælp. De folk har umiddelbart kunnet falde ind i systemet og har gjort en meget stor indsats, siger han.

Emner : Droner