Kosmisk set er livet på Jorden kommet alt for tidligt

Kunstnerisk fremstilling af en beboelig planet i kredsløb omkring en rød dværgstjerne. Illustration: Christine Pulliam (CfA, Harvard University)

Vi kender kun til liv ét sted i Universet - på Jorden. Det er der en god grund til, fremgår det af en analyse foretaget af Abraham Loeb fra Harvard University i Massachusetts, USA.

I en artikel, der senere vil blive offentliggjort i Journal of Cosmology and Astrophysical Physics, beregner Loeb sammen med to kolleger fra University of Oxford i Storbritannien sandsynligheden for liv i Universet som funktion af Universets alder.

Det er vigtigt at tilføje, at det sker under den forudsætning, at der er tale om liv, som vi kender det, for som omtalt mange gange af Ingeniøren, er der stor usikkerhed om, hvad liv i det hele taget er, og hvordan det kan tænkes at eksistere under andre betingelser end på Jorden.

Læs også: Forskerne sukker efter definitionen på liv

Chancerne for liv er 1000 gange større i fremtiden

Loeb tager udgangspunkt i, at liv i Universet teoretisk er muligt fra de første stjerner blev dannet ca. 30 millioner år efter Big Bang indtil de sidste stjerner vil udbrænde om ca. 10.000 milliarder år.

De længstlevende stjerner vil være små røde dværgstjerner med en masse på en ca. en tiendedel af Solens masse. Det er netop det forhold, at disse stjerner lever i meget lang tid i forhold til stjerner på størrelse med Solen, der resulterer i, at største chancer for udvikling af liv på planeter i den såkaldte beboelige zone findes omkring sådanne stjerner.

Baseret på de bedste data og Universet og exoplaneter fra bl.a. Nasa’s Kepler mission finder Loeb, at chancerne for liv i Universet om 10.000 milliarder år er 1000 gange større end i dag.

Men forudsætningerne bør undersøges nærmere

Loeb gør selv opmærksom på, at hans analyse dog forudsætter, at livsbetingelser omkring røde dværgstjerner ikke ødelægges markant af den større UV-stråling og solaktivitet på sådanne stjerner.

Han tager heller ikke højde for et andet fænomen, som japanske forskere for nylig har bragt frem: Nemlig at chancerne for liv (som vi kender det) ikke i alle tilfælde uden videre bliver bedre, fordi stjerne og planeter kan blive meget gamle.

Læs også: Livet har de bedste muligheder på unge planeter

I en pressemeddelelse stiller Loeb det retoriske spørgsmål:

Hvorfor lever vi ikke i fremtiden nær en stjerne med lav masse, når det er det mest sandsynlige? Han besvarer det på denne måde:

»Den ene mulighed er, at vi er præmature. Den anden er, at betingelserne for liv omkring en stjerne med lav masse er ringe.«

Efter hans opfattelse bør vi i fremtiden undersøge livsbetingelserne omkring røde dværgstjerner mere indgående for at kunne besvare dette spørgsmål. Det er i virkeligheden nok analysens mest markante konklusion.

Loeb peger på, at livsbetingelser omkring røde dværgstjerne kan studeres med Nasa’s kommende James Webb Rumteleskop og Transiting Exoplanet Survey Satellite (TESS), der begge forventes opsendt i 2018.

Læs også: James Webb-rumteleskopet udsættes for unikke og krævende tests

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...og hvorfor levede der folk i stenalderen, når, der lever så mange mennesker flere idag, så chancen for at være født idag er så meget større? ...og hvorfor blev jeg født, når chancerne for at netop min mor og far skulle mødes engang var så utroligt små? ...og hvorfor er der i det hele taget nogen der vinder i lotto hver uge, når chancerne for at få udtrukket sin kupon er så vanvittigt små?

  • 4
  • 5

Hvorfor lever vi ikke i fremtiden nær en stjerne med lav masse, når det er det mest sandsynlige

Måske fordi en planet i lav bane omkring en rød dværgstjerne, sandsynligvis vil have bunden rotation!?!

  • 2
  • 2

Det hele startede med Adam og Eva.......... det kommer også til at ske på den næste Planet... eneste forskel Æblet er økologisk næste gang ;-)

  • 1
  • 2

På Jorden er "intelligent" liv opstået for måske 50000 år siden. Cirka så lang tid som lyden af et kanonslag set i forhold til solsystemets alder. Men livet begyndte for måske 3,5 mia. år siden. Vi mennesker har brugt energikrævende teknik i ca. 180 år. I den tid har vi malet os og jorden op i et hjørne, som vor "intelligens" næppe kan få os ud af. Vi er som er overbefolket myretue på for lidt plads. Liv som vi kender det, os selv inklusive, er altså umådeligt usandsynligt, idet det med vores begrænsninger kun kan vare et kort øjeblik på en klode. Så uanset et solsystems alder, vil vi næppe finde en klode med liv som vi kender det.

  • 5
  • 3

Når man ser en film om livsvilkårene i en fjern fortid tænker man uvilkårligt: "Det ville ikke være rart at lande i det miljø." I hvor stor en del af Jordens 4 milliarder år kunne mennesker overhovedet have levet på denne?

Hvis man fandt en exoplanet med passende tyngdekraft, landmasser/hav, temperatur, tryk og kemi, planter og dyr, hvor stor er så sandsynligheden for, at mennesker kunne etablere sig på denne?

Er ideen om, at mennesket kunne finde andre steder at være end på jorden, ikke simpelthen forrykt?

  • 2
  • 1

Kulstofbaseret liv som vi kender det kræver tilstedeværelse af tunge grundstoffer. Disse syntetiseres i stjernernes fusionsprocesser eller gennem supernovaeksplosioner og sendes ud i rummet hvor de kan pode og komprimere gasskyer som eventuelt danner nye stjerner med højt metalindhold.

De ældste population I stjerner med samme koncentration som solen er ca. 5 milliarder år gamle, dvs samme alder som Solen som altså er blandt de første stjerner af denne type. Hvis forudsætningen for liv som vi kender det er denne type stjerne med tilhørende planeter kan vi forsigtigt konkludere at livet på Jorden hører til det tidligste i hele universet.

Vores intelligens betyder at vi måske kan blive i stand til at sprede os ud i rummet og dermed sikre os (næsten) udødelighed. Der er også den mulighed at vi udrydder os selv inden vi undslipper planeten. Det er måske det mest sandsynlige. De næste par hundrede år bliver afgørende.

  • 7
  • 1

Hvis man fandt en exoplanet med passende tyngdekraft, landmasser/hav, temperatur, tryk og kemi, planter og dyr, hvor stor er så sandsynligheden for, at mennesker kunne etablere sig på denne?

Mennesket er især usædvanligt ved sin enorme tilpasningsevne. Men det er næppe afgørende. Mennesket som biologisk organisme vil ikke kunne rejse mellem stjernerne, det vil kræve maskinintelligens, om ikke andet så på grund af tidsfaktoren. Og med udvikling af maskinintelligens har mennesket under alle omstændigheder nået sin endestation, i hver fald som biologisk organisme.

  • 1
  • 2

"Hvorfor lever vi ikke i fremtiden nær en stjerne med lav masse, når det er det mest sandsynlige? "

Det er også det mest sandsynlige, at vi var blevet til et ubefrugtet æg. Det har blot ikke nogen bevidsthed.

Lidt på samme måde vil der måske heller ikke opstå andet intelligent liv end os i denne galakse, fordi vi spreder os ud over galaksen og udkonkurrerer alle andre intelligente livsformer før de opstår.

Derfor vil der ikke være noget intelligent liv i fremtiden, som har bevidsthed om dets eksistens, ud over os. At vi er heldige at komme tidligt og udkonkurrere alt andet, skyldes mest at vi ikke ville være bevidste om det, hvis vi ikke var de heldige.

  • 0
  • 1

Nu er der jo på ingen måde nogen for forbevisførelse for, at vi kender det fulde billed af hvilken parameter, der skal være tilgængelig på en planet, for at være bæredygtig for liv.

F.eks. drakes ligning er i bund og grund ubruglig, da vi pt. kun kan extrapolere fra ét kendt solsystem til at gælde hele universet. En hver brug af denne ligning er nærmest videnskablig uredelig, da alle parametre er det rene gætterrig, da det ikke er baseret på noget statistisk materiale (kun vores solsystem).

  • 2
  • 1

Der står bl.a.

"Loeb tager udgangspunkt i, at liv i Universet teoretisk er muligt fra de første stjerner blev dannet ca. 30 millioner år efter Big Bang indtil de sidste stjerner vil udbrænde om ca. 10.000 milliarder år."

De første stjerner man har fundet er vist snarere dannet ca. 800 millioner år efter Big Bang. De nævnte 30 millioner år er måske en ligegyldig fejl men hvad mener han med at liv i universet teoretisk er muligt fra de første stjerner blev dannet. Har han en teori der siger at bare der er stjerner er der teoretisk mulighed for liv - og hvordan ser den teori ud når der ingen tungere grundstoffer optrådte ved dannelse af de første stjerner. Det er altså liv på grundlag af brint, helium, en lille smule lithium og intet andet han har en teori om. Ikke liv som vi kender det.

I den anden ende taler han om at chancen for liv om 10.000 milliarder år - altså når universet er TUSIND MILLIARDER GANGE SÅ GAMMELT som det er nu - er tusind gange større end i dag - hvor liv allerede er opstået.

Jeg har ikke besværet mig med at gå til kilden men har tiltro til at Ingeniører har lavet en vederhæftig repræsentation af forfatterens tanker. Og på det grundlag vil jeg mene at artiklen er det rene og uforfalskede pip.

Der står: "I en pressemeddelelse stiller Loeb det retoriske spørgsmål:

Hvorfor lever vi ikke i fremtiden nær en stjerne med lav masse, når det er det mest sandsynlige? Han besvarer det på denne måde:

»Den ene mulighed er, at vi er præmature. Den anden er, at betingelserne for liv omkring en stjerne med lav masse er ringe.«

Efter hans opfattelse bør vi i fremtiden undersøge livsbetingelserne omkring røde dværgstjerner mere indgående for at kunne besvare dette spørgsmål."

I lyset af hvor lang tid der venter i universet med lysende stjerner er det klart at livet på Jorden er opstået i universets pureste ungdom. Det kan da være et fantastisk tilfælde, men det kan også være udtryk for at liv opstår spontant så snart visse betingelser er opfyldt. Er der noget ved solsystemet som gør at det afviger radikalt fra andre systemer? Hvis ikke kan han da stoppe sit "præmature" ned i skuffen. Om vi er "præmature" - i betydningen det burde ikke kunne ske - afhænger iøvrigt overhovedet ikke af om betingelser for liv omkring svage stjerner er ringe.

  • 1
  • 0

Måske skal man slet ikke regne i sandsynligheder, når det handler om livets opståen. Måske opstår det med nødvendighed efter en nogenlunde bestemt "kemisk drægtighedsperiode", der hvor de rette betingelser er tilstede? Steen

  • 0
  • 1

steen ørsted 1 time siden Nødvendighed ?

Måske skal man slet ikke regne i sandsynligheder, når det handler om livets opståen. Måske opstår det med nødvendighed efter en nogenlunde bestemt "kemisk drægtighedsperiode", der hvor de rette betingelser er tilstede? Steen

Og, når livet først er tilstede - så eksisterer det kun kort tid, da intelligent liv formentligt er selvdestruerende. Sandsynligheden for liv, skal ikke kun ses i forhold til livets opståen - men også i forhold til levetiden for livet. Alt i alt: 1) Betingelserne skal være til stede. 2) Livet skal opstå - det tager tid, trods betingelserne er til stede. 3) Livet skal udvikle sig til intelligent og synligt liv. 4) Livet skal ikke være uddø. Hvis vi kommer til, at sandsynligheden for liv i universet er langt under 1, så afrundes op til 1, da vi ved der er liv på 1 planet, Jorden. Måske er sandsynligheden meget lav, men er parallelle universer, kan det være sandsynligt med liv i et af dem trods dette.

  • 0
  • 0

Altså Jens - lad os ikke tale om sandsynligheder men fakta. Livet opstod på Jorden nærmest så snart den var dampet af. Måske flere gange. Det ældste liv er bestemt til at være 3.8 milliarder år gammelt (Mimik Rosing hvis jeg ikke husker fejl) eller nogenlunde på det tidspunkt hvor temperaturen var faldet til et stykke under kogepunktet.

Herefter gik der 3 milliarder år før flercellede organismer kom på banen. På trods af mindst 5 store katastrofer undervejs som dræbte størstedelen af både flora og fauna, eksploderede antallet af arter inklusive os intelligente mennesker.

Vi er måske tæt på at nå det teknologiske stade som kan sætte os i stand til at sprede os ud i universet. Dette vil give os en stor sikkerhed mod selvforskyldt udryddelse som art eller udryddelse i det hele taget. Det samme teknologiske stade indebærer også en risiko for selvudslettelse, en risiko der vokser efterhånden som vores teknologiske formåen vokser. Der ligner at vi har et vindue for overlevelse som art som bliver hurtigt mindre samtidig med at vores evne til at slippe ud vokser.

Det er jo rigtig spændende. Forudsætningen for at kunne slippe afsted er formentlig at vi udvikler intelligente maskiner som kan klare sig på egen hånd i tusinder af år i det store tomme rum mellem stjernerne. De må nødvendigvis være forudsætning for at kunne kolonisere rummet. Her støder vi igen på en forhindring for vores fortsatte eksistens som art. Intelligente maskiner vil natiræigvis tage magten fra os - kort og godt. Deres intelligens vil hurtigt overstige vores og blive ved med at vokse. Enden på os medmindre vi finder en mindelig ordning med dem.

Enden på al den snak må være at maskinintelligens repræsenterer den nødvendige forudsætning for kolonisering af galaksen og at biologisk intelligent liv blot er naturens første trin i den uagvendelige proces mod at omdanne universet til en stor computer.

Hvad ellers?

Skulle vi mennesker kikse vil andre komme til. Men der er en skam med al den musik og kunst og skønhed der forsvinder for evigt. Skønt iflg kvantefysikken kan information hverken skabes eller forsvinde. Så det er der bare. Ligesom matematik. Det skal bare findes.

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke på Startrek eventyr og kolonisering af andre planeter. Naturen har ganske enkelt lagt en afstand og tidsbarriere ind, der forhindre at liv kan spredes i universet.

Skønt iflg kvantefysikken kan information hverken skabes eller forsvinde. Så det er der bare.

Den regel i kvantefysikken, har jeg aldrig hørt om. Energi, kan ikke skabes eller forsvinde - men den type energi der tales om her, har ikke noget med information at gøre.

  • 0
  • 1

Naturen har ganske enkelt lagt en afstand og tidsbarriere ind, der forhindre at liv kan spredes i universet.

En ny naturlov er hermed åbenbaret. Hvad skal vi kalde den?

Den regel i kvantefysikken, har jeg aldrig hørt om.

Er der en regel om at hvis der er noget Jens Madsen ikke har hørt om - så findes det ikke? Det lyder lidt kvantefysisk.

Imidlertid - nu har du hørt om det. Mere her:

There are two main principles in play:[citation needed]

Quantum determinism means that given a present wave function, its future changes are uniquely determined by the evolution operator.

Reversibility refers to the fact that the evolution operator has an inverse, meaning that the past wave functions are similarly unique.

The combination of the two means that information must always be preserved.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Black_hole...

  • 0
  • 0

Og, når livet først er tilstede - så eksisterer det kun kort tid, da intelligent liv formentligt er selvdestruerende.

Det har du i følge sagens natur ingen empiri omkring. Hele ideen om at intelligent liv er selvdestruerende vil jeg så påstå, bliver en ultrakort parentes i menneskehedens historie. Efterhånden lærer vi det nok, at alle dommedagsforudsigelserne omkring vores egen adfærd ikke holder vand.

Jeg tror ikke på Startrek eventyr og kolonisering af andre planeter. Naturen har ganske enkelt lagt en afstand og tidsbarriere ind, der forhindre at liv kan spredes i universet.

Der er intet til hindrer for at mennesket i løbet af et par millioner år spreder sig til hele galaksen. Det kniber mere med at nå andre galakser.

Det store problem er at finde planeter som overhovedet kan kolonialiseres. Alt tyder på, at det tager flere milliarder år at gøre en planet beboelig.

  • 0
  • 0

Imidlertid - nu har du hørt om det. Mere her:

Det er korrekt, at indtil bølgefunktionen kollapser, går ingen information tabt. Når en bølge kollapser, er der et informationstab. Det er svært, eller umuligt, at få alt information ud ved detektionen, når den kollapser. Hvis vi kunne få alt information ud af fotonen ved et kollaps, så kunne vi diskutere om der var sket et kollaps, eller om fotonen stadigt eksisterede, da vi vil kunne genskabe fotonen. Det kan vi ikke.

  • 0
  • 2

Det har du i følge sagens natur ingen empiri omkring.

Liv er kendetegnet ved, at det lever i en meget speciel halvstabil tilstand. Et bjerg, sten osv. er ikke levende. Det eksisterer, fordi det lever i en stabil tilstand. Det som ikke er stabilt, er som regel uddø, med mindre det produceres fra noget, som er meget stabilt.

Liv, er en speciel halv-stabil tilstand i naturen, der ikke er designet til at være stabil i sin struktur som en sten er, men søger at opnå stabilitet ved hjælp af intelligens. Med andre ord, så vil liv kun kunne eksistere kort, hvis det ikke er intelligent. Liv er karakteriseret ved, at det hele tiden kæmper for at overleve - altså, anvender sin intelligens, til at opnå en stabil tilstand. Ethvert sted i naturen, hvor stabilitet opnås på grund af intelligens, er liv.

Liv, er samtidigt en form for "CPU", som naturen sætter ind, hvor der er "problemer". Hvor der er liv, er altid problemer. Problemerne vokser og vokser, og livet skal til stadighed øge sin intelligens, for at følges med udfordringen.

Ofte, har livet ikke kontrol over omgivelserne, og efterhånden som det bliver mere "hedt" vil det ikke kunne vedblive at overleve.

Hele ideen om at intelligent liv er selvdestruerende vil jeg så påstå, bliver en ultrakort parentes i menneskehedens historie. Efterhånden lærer vi det nok, at alle dommedagsforudsigelserne omkring vores egen adfærd ikke holder vand.

Og på det tidspunkt, at vi lærer dette - går verden så under? Liv er jo - per defination - overlevelse ved at løse problemer.

  • 0
  • 2

Det lyder, som om du definerer intelligens meget bredt som evnen til at overleve, uanset om det er i mennesker eller alger, og det er fint nok. Det virker lidt som om, vi er ude i troserklæringer, for vi ved vel ikke helt, hvad hverken liv eller bevidsthed er for nogle størrelser. inde i enhver atomkerne er der jo også et farligt elektromagnetisk "Leben" af elementarparikler med forskelligt spin osv. Det er måske her livet starter, for hvis ikke atomerne ville og kunne lege nemed, var der jo ikke noget, der blev til noget. Måske ligger atomerne (grundstofferne og kemien) evigt på lur og slår til, lige så snart mulighed gives?. Steen

  • 0
  • 0

Det lyder, som om du definerer intelligens meget bredt som evnen til at overleve, uanset om det er i mennesker eller alger, og det er fint nok. Det virker lidt som om, vi er ude i troserklæringer, for vi ved vel ikke helt, hvad hverken liv eller bevidsthed er for nogle størrelser.

Nej, jeg definerer ikke intelligens som evnen til at overleve - liv og intelligens, er ikke det samme. Liv, er evnen til at overleve, ved hjælp af intelligens. Et køleskab forsøger også at opretholde en stabil tilstand, hvor der er kulde i skabet, og varme udenfor. Dette er ikke liv, da den stabile tilstand, ikke opnås ved intelligens, men ved en simpel termostat. Mange definerer et køleskab, til at også være liv.

Intelligens har intet med kulstof atomer og liv at gøre. Det er evnen som matematisk problemløser. I stedet for, at bruge ordet intelligens, kan vi også sige, at liv er evnen til at holde en tilstand med problemløsning. Uden problemløsning, vil livet henfalde, da det i sin udgangspunkt er ustabilt. Livet er defineret til, at skulle opretholde sin eksistens. Det er ikke en sten, men noget som skal aktivt forsøges opretholdt. Skal vi undgå, at et simpel køleskab er liv, er nødvendigt at tilføje, at opretholdelsen af liv, skal ske ved hjælp af intelligens - altså problemløsning.

Det er korrekt, at jeg definerer liv bredt i den forstand, at jeg søger at undgå kemi. Jeg mener, at vi også skal betragte liv som at være levende, selvom det ikke ligner vores kemi.

Selvom dyr, måske ikke ligner de store matematiske problemknusere - så er de det alligevel. Selv de mindste dagligdags problemer, kræver en enorm matematisk problemknusning. Derfor er kunstig intelligens næsten uopnåelig. Der er også sket en del problemløsning, under selve udviklingsprocessen. Såvel dyr, som mennesker, er således skabt af intelligens. Ikke en gud, der hænger i himmelen. Men af livets intelligens.

  • 0
  • 0

I så fald kan bakterier ikke være levende?

Bakterier kan f.eks. blive pencilen resistente. Hvor meget "intelligens" kræves for det? Det er en form for problemløsning. Jeg mener, at det er et eksempel på, at bakterier godt kan kaldes intelligente.

Derimod virus - de har i sig selv ingen evner. De er kun "kodebærere". Når de inficerer et individ, bliver de levende.

  • 0
  • 2

Du mener altså at tilfældige mutationer er intelligens?

Hvis det man kalder "tilfældige mutationer" besidder samme evner, som man indenfor kunstig intelligens, har ekstremt ved at løse - ja så absolut!

Selv ganske simple "overlevelsesopgaver" - hvor et simpelt system skal holdes i orden, og hvor noget griber forstyrrende ind, har kunstig intelligens endnu svært ved at løse.

Naturligvis, kan man afprøve mange muligheder ved hjælp af "mutationer". I praksis, så kan ikke afprøves alle muligheder. Antallet af muligheder skal afskæres, så der kun afprøves et endeligt antal mutationer. At afprøve muligheder for at finde en problemløsning, ved hjælp af mutationer, er som at forsøge at løse en ligning, ved at sætte tilfældige tal ind: I nogle tilfælde, kan det måske løses. I de fleste tilfælde, så er metoden kun anvendeligt, hvis de mutationer vi forsøger, ikke er helt tilfældige. Kunsten ved intelligens er, at vælge de ting som skal afprøves, på en måde der ikke er så tilfældig, som det ser ud til. Vi har tendens til, at undervurdere opgaver - derfor, kan vi ikke lave en simpel simulering på computere.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten