Kosmetikfirma 3D-printer menneskelig hud
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kosmetikfirma 3D-printer menneskelig hud

Episkin
L’Oréal er takket været datterselskabet Episkin verdensførende i dyrkning af menneskelig hud i reagensglas, men ligeosm alle andre hos alle firmaer og forskere er det en gevaldig udfordring at bioprinte hud i tilfredsstillende mængder. Foto: Episkin

Bioprint i 3D af organer såsom hjerter og nyre er muligt ... langt ude i fremtiden. Men når det er skrevet, har vi faktisk udsigt til at drage nytte af bioprint i dette årti.

Fjerner vi blikket fra organer, bliver 3D-bioprint nemlig straks lettere. Modsat organerne er hud, brusk og knogler encellede og langt mere simple at printe.

Ifølge The Economist finder vi derfor de største investeringer i 3D-bioprint af encellet væv hos militæret og i industrien og særligt med fokus på huden.

Brandsår tegner sig nemlig for 10-30 procent af krigsskader, hvorfor instituttet for regenererende medicin under USA's militær storsatser på bioprint af hud.

Det franske kosmetikfirmaet L’Oréal, amerikanske Procter & Gamble samt den tyske kemikoncern BASF dedikerer tillige stigende millionsummer i bestræbelserne på at printe menneskelig hud.

Læs også: Tre grunde til at bio-print vil redde dit liv

De er motiveret af muligheden for at teste og eksperimentere med deres produkter på menneskeligt væv uden at skulle spilde penge på forsøgspersoner og langsommelige kliniske forsøg. Særligt L’Oréal tegner sig som en markant spiller.

Fem kvadratmeter hud

L’Oréal har 30 års erfaring med fremstilling af væv. I Lyon har selskabet etableret et center, hvor 60 forskere udelukkende arbejder på dyrkning og analyse af menneskeligt væv.

De dyrker fem kvadratmeter hud om året, hvilket bliver til over 100.000 hudprøver. Denne hud er patenteret og kaldes for Episkin. Den dyrkes via hudceller doneret af patienter og er opdyrket i en kultur af kollagen - et protein, der sammen med elastin danner bindevævets fibre.

L’Oréal anvender selv Episkin til at forudsige, hvordan menneskelig hud vil reagere på ingredienserne i deres produkter. Derudover sælger de Episkin til farmaceutiske firmaer.

Hvor indbringende det salg er, vil L’Oréal ikke ud med. I 2011 oplyste firmaet dog til nyhedsbureauet Bloomberg, at en halv centimeter stor hudprøve blev solgt for 409 kroner.

Mulighed for flere typer hud

Men dyrkningen af Episkin sker vel at mærke med ældre og langsommere teknik. Kosmetikfirmaet har indgået i samarbejder med de to største spillere inden for bioprint, amerikanske Organovo og franske Poietis. Udsigten til hurtigere bioprint af hud samt ikke mindst muligheden for at bioprinte forskellige hudtyper er besnærende.

Læg dertil, at L’Oréal og Poietis desuden samarbejder om bioprint af hårsække - det lille organ, der producerer hår, hvis det ellers fungerer som tilsigtet.

Poietis har udviklet en laserassisteret bioprintteknologi til at fremstille biologisk væv, der kan placere celler i 3D med en høj celleopløsning i en størrelsesorden på 10 mikrometer og en cellelevedygtighed på over 95 procent. Denne bioprintteknologi anvender lagvise mikro-dråber af bio-blæk, der hurtigt scannes af en laserstråle. Det levende biologiske materiale, der bliver skabt, skal modnes i omkring tre uger, før det kan bruges til tests.

Stadig tekniske udfordringer

Trods de mange millioner kroners investering i 3D-bioprint og samarbejde med de førende aktører, pointerer ph.d. i biokemi og såkaldt 'L’Oréal Fellow Bruno A. Bernard, at firmaet stadig er langt fra at kunne anvende bioprint til afprøvning eller udvikling af produkter.

»Teknikkerne til 3D-bioprint af væv er stadig i deres vorden, og funktionaliteten af 3D-printet hud mangler ligeledes at blive fastslået såvel som muligheden for at opnå stordriftsfordele i produktionen,« siger Bruno A. Bernard til Ingeniøren.

Læs også: Snart kan printere udskrive hud og brusk

Og selvom Poietis bebuder, at de i deres samarbejde kan bioprinte celler med en levedygtighed på 95 procent, så bør de mænd iblandt os med vigende hårgrænse stadig udsætte drømmen om at vågne op en dag med ungdommens manke retur på hovedet.

Bruno A. Bernard er blandt pionererne inden for bioprint. Foto: Alain Buu

Bruno A. Bernard peger på, at hårtab grundlæggende har at gøre med kommunikationen mellem cellerne i en hårsæk og det tilstødende væv, der er med til at bestemme, hvordan hårsækken skal opføre sig. Så selvom L’Oréal og Poietis kan bioprinte en rask hårsæk, mangler de stadig at aflure, hvordan kommunikationen mellem hårsækken og dens omgivelser i vores hovedbund fungerer.

»Den proces kan tage mange år. Det er derfor alt for tidligt at diskutere, hvordan hårprojektet vil udvikle sig på nuværende tidspunkt,« siger Bruno A. Bernard.

Han understreger, at firmaet har tiltro til potentialet med bioprint på langt sigt – blot er der masser af tekniske udfordringer, der fortsat skal løses.

»Hovedudfordringen er nok opskaleringen. Altså at vi kan bioprinte til konkurrencedygtige priser samt ikke mindst producere tilstrækkeligt med celler til bioprint på en reproducerbar måde,« siger Bruno A. Bernard.

Visuel forklaring: Sådan foregår 3D-bioprint

Kommentarer (0)