Kortlægning af jordbevægelser skal målrette klimatilpasningen

Når landet synker, stiger risikoen for oversvømmelse. Det har indtil nu været glemt i klimatilpasningen, påpeger seniorkysttekniker i Kyst­direktoratet Carlo Sørensen, der i disse dage lægger sidste hånd på den første analyse af lokale sætningers indflydelse på oversvømmelser i samspil med klimaforandringerne.

Det sker i samarbejde med blandt andre Geo og Styrelsen for Data­forsyning og Effektivisering.

»Sætninger har været et fuldstændig overset parameter i klimatilpasning. Det er nyt, at vi integrerer det i beregningerne af oversvømmelser sammen med havvand, regnvand osv.,« siger han.

Byen Thyborøn på den jyske vestkyst er udvalgt som prøveklud for analysen, fordi den ligger i et område, der synker markant. Det skyldes, at man i sin tid har udvidet byens areal ved at fylde op med sand i den bløde fjordbund.

Vand i løber baglæns i kloakker

Da grundvandet samtidig er stigende, skaber det tilsammen områder, hvor grundvandet nærmer sig jordoverfladen, og jorden får sværere ved at slippe af med regnvandet. Et synligt bevis er de oversvømmede veje efter kraftig regn. Derudover har jordens bevægelser fået vandet i kloaknettet til at løbe baglæns flere steder.

»Vi er meget afhængige af de lokale sætninger, og de viser, hvor det er vigtigt at sætte ind i klimatilpasningen,« forklarer Thomas Damgaard, leder i natur- og miljø­afdelingen i Lemvig Kommune.

»Nogle løsninger kan sagtens indebære, at vi planlægger ud fra sætningsmønstre i forhold til, hvor spildevandsrør skal ligge, og om rørene skal kunne holde til sætninger,« nævner han som et eksempel.

Synker én centimeter årligt

Undersøgelserne i Thyborøn har afsløret områder, hvor landet synker mere end én centimeter årligt og lokale variationer, der går fra nul til én centimeter på en strækning, der er én kilometer lang. En centimeter har stor betydning, eftersom kloak­rør ligger med fald på få millimeter. På samme måde må klimatilpasninger, der skal holde 50 år frem, dimensioneres og konstrue­res, så løsningerne kan holde til, at jorden synker for eksempel en halv meter.

Kortlægningen af Thyborøn begyndte i sommeren 2015 og er klar om få måneder. Den er del af et større forskningsprojekt, hvor Carlo Sørensen i 2013 kortlagde Danmarks overordnede landbevægelser.

»Det nye er, at vi nu er i gang med en mere detaljeret undersøgelse, som også indbefatter 3D-modellering af undergrunden og dens relationer til de registrerede sætninger. Samtidig kobles satellitdata på,« forklarer Mads Robenhagen Mølgaard projektleder i Geo.

Da han hørte om Carlo Sørensens projekt, fik han ideen til at hjælpe ved at aktivere Geos 75 år gamle arkiver over boringer, der rummer godt 300 boringer alene i Thyborøn. De data lagt sammen med offentligt tilgængelige 2D-modelleringer af undergrunden gjorde det muligt at skabe et komplet 3D-kort over Thyborøns undergrund til en dybde af 10 meter.

»2D-kortene kan bruges til screening, men på projektniveau er de ikke præcise nok. 3D-kortet belyser årsagen meget mere præcist,« forklarer Mads Robenhagen Mølgaard.

Satellit kortlægger sætninger

For at 3D-modellen kan klarlægge årsagen til, at landet synker eller hæver sig, bliver den sammenholdt med viden fra op til 100 år gamle målepunkter i Thyborøn og jord­observationer fra satellitten Senitel-1.

Sentinel-1 optager hver 12. dag et radarbillede af Danmarks landoverflade. Lægger man billederne sammen over en periode, giver de et overblik over sætninger i Danmark.

Carlo Sørensen regner med, at holdet har en screening af hele Danmark klar om cirka et halvt år ved hjælp af satellitmålingerne. Derefter kan screeninger benyttes til at sætte ind med detaljeret kortlægning af de steder, der er udsatte, på samme vis som man har gjort i Thyborøn.

»Metoden gør, at vi meget hurtigere kan opbygge viden og undersøge nærmere, når der er noget, vi skal holde øje med,« forklarer han.

Parterne er i gang med at kortlægge lokale sætninger i blandt andet Aarhus og Odense, og flere kommuner har henvendt sig.

»Der er rigtig vind i sejlene. Der er kommuner, der har henvendt sig og siger, at de har nogle problemer her,« siger Carlo Sørensen.