Kortlægning af hestens genom er ny rekord
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kortlægning af hestens genom er ny rekord

Illustration: Claudia Feh

Eske Willerslevs Center for Geogenetik ved Københavns Universitet er noget nær verdensmestre i analyser af ældgammelt dna. Hvert år fremlægger forskerne ved centeret nye resultater, som rokker ved tidligere accepteret viden og bringer nye hårde fakta om udviklingshistorien på Jorden til veje.

På en konference i USA kunne Eske Willerslev i oktober berette, at dna-analyser af en dreng, der døde for 24.000 år siden, viser at en tredjedel af den amerikanske indianeres arvemasse kommer fra Europa, så disse ikke udelukkende har arvemasse, der stammer fra Østasien, som det tidligere var formodet.

Dette forskningsresultat blev dog først offentliggjort af Nature efter vores skæringsdato 15. november, så det kan ikke komme i betragtning til Videnskabens top-5 i år.

Det kan derimod en analyse af en 700.000 år gammel hesteknogle foretaget af Ludovic Orlando fra Eske Willerslevs center.

Knoglen blev fundet i 2003 i et permafrostlag ved Thistle Creek i Yukun-territoriet i Canada tæt ved Alaska. Netop fordi knoglen har ligget gemt i den ekstreme kulde, er dna-materialet så velbevaret, at forskerne har kunnet sekventere genomet.

To stykker af den 700.000 år gamle hesteknogle, hvorfra der er udtrykket dna. Illustration: Ludovic Orlando

Hestens forfader er endnu ældre

Analysen, der er fremlagt i Nature, imponerer ved at give en rekord for kortlægningen af et fuldt genom. Hestens genom er næsten ti gange ældre end den tidligere genomrekord, som tilhørte Denisova-mennesket, der var en fjern af slægtning af neanderthalerne.

Forskningsresultatet rykker også afgørende ved vores viden om hestens udviklingshistorie.

Ved at sammenligne genomet med et genom for en hest, der levede for 43.000 år siden, en nulevende Przewalski-hest og et æsel har Ludovic Orlando og co. fundet, at den seneste fælles forfader til hestefamilien (Equus) levede for 4-4,5 millioner år siden. Det er dobbelt så lang tid siden, som man tidligere har vurderet.

Forskerne har også påvist, at størrelsen af hestepopulationen har varieret betydeligt de seneste to millioner år - ikke mindst under store klimaforandringer.

De har desuden kunnet fastslå, at Przewalski-hesten, som er den eneste ægte vilde hest tilbage i verden (vilde heste i Australien og andre steder er i virkeligheden domesticerede heste, der er undsluppet), ikke er blandet med domesticerede heste.

Analysen viser, at Przewalski-hesten og de domesticerede heste skiltes ad for mellem 38.000 og 72.000 år siden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten