Kortlægning: Endnu et gift-nedbrydningsprodukt er udbredt i grundvand i hele landet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kortlægning: Endnu et gift-nedbrydningsprodukt er udbredt i grundvand i hele landet

Endnu en dårlig nyhed rammer grundvandet og den danske selvforståelse om, at vi kan drikke det både rent og urenset.

En ny screening udført for Miljøstyrelsen viser nemlig, at nedbrydningsproduktet dimethylsulfamid (DMS) findes i 31 af de 142 prøveboringer, som styrelsen har undersøgt. Det svarer til 22 procent.

Læs også: Leder: Nu må vi have styr på alle kemikalier i vores vand

I fem af tilfældene (fire pct.) er fundene over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter.

Fund af DMS i grundvandsovervågningen. Illustration: Miljøstyrelsen

Fundene er vel at mærke spredt ud over landet uden et direkte og klart mønster.

Læs også: Pesticidfund i drikkevandsboringer breder sig som ringe i vandet

Holder sig ikke til byerne

Det sidste er væsentligt, fordi det var antaget, at DMS hovedsageligt ville være et problem omkring byerne. Det skyldes, de to anvendelser, som stoffet stammer fra.

Den ene er som pesticid mod svampeangreb i frugt- og bæravl, som der ifølge vandværkernes brancheorganisation, Danva, har været meget af i områderne rundt om byerne. Moderstoffet, tolylfluanid, blev forbudt som pesticid i 2010, men både det og et andet moderstof, dichlofluanid, er stadig tilladt som svampedræbende middel i maling og træbeskyttelse i EU.

Ifølge en orientering om de nye resultater fra miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har den danske malingbranche dog oplyst, at ingen af stofferne indgår i deres produkter.

Læs også: Pesticid-mareridt: Vi finder forurening af drikkevandet fem gange oftere på bare et år

Screeningen af grundvandet for DMS kom i stand, efter at først vandværkerne i Trekantsområdet og dernæst hovedstadens Hofor fandt stribevis af boringer med stoffet. I hovedstaden indeholdt 24 pct. af drikkevandet DMS.

Læs også: Omfattende pesticidforurening af Københavns drikkevand

»Utroligt højt tal«

Ved første øjekast ser screeningen ud til at dokumentere, at DMS ikke er helt så stort et problem som vandværkernes nye mareridt, et andet nedbrydningsprodukt, desphenyl-chloridazon. Det bliver fundet i 29 pct. af boringerne i grundvandsovervågningen, men vigtigere er, at det langt oftere sker i koncentrationer over grænseværdien, nemlig i omkring 17 pct. af boringerne. Desuden er koncentrationerne langt højere.

Alligevel tager seniorkonsulent Claus Vangsgaard fra drikkevands- og spildevandsorganisationen Danva alt andet end let på fundene af DMS.

»Det er stadig et utroligt højt tal at finde et enkelt stof over grænseværdierne i over fire pct. af boringerne,« siger han.

Læs også: Hver tiende boring indeholder for mange sprøjte-rester

Forventer endnu mere DMS i drikkevand

Endnu har Miljøstyrelsen ikke færdiggjort undersøgelsen af, hvor mange drikkevandsboringer DMS er fundet i. Claus Vangsgaard vurderer, at andelen vil være højere end for grundvandsboringerne ud over hele landet.

»Og vi ser også højere koncentrationer i drikkevandsboringer end i grundvandsovervågningen,« understreger han.

Læs også: Vandværkernes nye mareridt: Rester efter for længst glemt pesticid

Fundene er både desphenyl-chloridazon og DMS førte til kritik af Miljøstyrelsen for ikke at undersøge grund- og drikkevand tilstrækkeligt. Det vil styrelsen råde bod på med en screening efter 244 uønskede stoffer.

Læs også: Pesticidrester i hovedstadens drikkevand udløser landsdækkende kontrol

Vandværkerne har i dag pligt til at analyse for både DMS og desphenyl-chloridazon.

Læs også: Nu skal vi måle efter 10 gange så mange pesticidrester i grundvandet

Jakob Ellemann-Jensen fremhæver i sin orientering, at Styrelsen for Patientsikkerhed har fastslået, at der ikke er nogen sundhedsrisiko ved at drikke vand med DMS i de koncentrationer, som findes i de danske drikkevand.

Læs også: Hofor opdagede pesticidfund takket være fund i Middelfart

Seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet Hans Sanderson har dog tidligere udtalt til Danmarks Radio, at der godt nok ikke er nogen akut sundhedsfare ved DMS-rester i drikkevandet, men at forskerne ikke ved, hvordan det forholder sig ved langtidspåvirkning.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor ér det heldigt, vi har en borgerlig regering!
Så ved man der snarest bliver taget hånd om problemet.

/Sarcasm

  • 15
  • 13

Svært at rense

Det ser desværre ud til, at de kommercielt tilgængelige renseteknikker ikke er er særligt effektive overfor DMS ...

  • 2
  • 0

Første gang sagen om DMS kom frem, forsøgte at grave i sagen.

DMS er efter min opfattelse en fællesbetegnelse for DSMA og DSMT. Er der nogen der kan bekræfte dette ?

Jeg ved ikke om de foretagne anlyser af grundvandet skelner mellem disse to metabolitter.

Her er resultaterne. Der er nogle statistikker og henfaldskurver, som ingeniøren måske kan bruge, samt DT50 ved 10C og GUS-indekset for både forældre og børn. Desuden er der lister med produktnavne.

Tolylfluanid
PPDB:
"Et fungicid, der anvendes til frugthave og andre afgrøder, specielt til at kontrollere Venturia spp. men også brugt som træbeskyttelsesmiddel "

Det er usandsynligt, at Tolylfluanid og dets metabolit (DMST) kan sive ned til undergrunden med de meget korte halveringstider og de små værdier af GUS-indekset.

Tolylfluanid - grave arbejde

Dichlofluanid
Dichlofluanid er et fungicid, der er anvendt til træbeskyttelse, men som har været forbudt siden 1998.

Dichlofluanid har et metabolit DSMA, der er en forkortelse af Dimethylaminosulfanilde. Halveringstiden for denne metabolit er på 201 dage ved 10 °C og med et GUS-indeks på 4.31. Dette betyder, at det medium persistent og der er et stort potentiale for nedsivningen til grundvandet.

Med en halveringstid på 9.03 dage ved en temperatur på 10 C, mener jeg, at det er usandsynligt, at man vil finde dichlofluanid i grundvandet efter 4 år.

Derimod forholder det sig anderledes med DMSA med en halveringstid på 201 dage. Selv efter 10 år er der en restkoncentration tilbage.

Jeg mener ikke, at Miljøstyrelsen har gjort sit hjemmearbejde mht. godkendelse af Dichlofluanid.

Hvis Miljøstyrelsen havde undersøgt Dichlofluanid og det metabolit DSMA mht. DT50 og GUS-indeks, ville man have opdaget, at der var et stort potentiale for nedsivning til undergrunden og dermed forbudt produktet
.

Dichlofluanid - gravearbejde

NB: Jeg har ingen specialviden om de omtalte stoffer, men kun via søgning på nettet, har jeg stykket ovenstående sammen. Ret til tilføjelser og ændringer i de vedlagte links.

  • 9
  • 3

Euparen (Tolylfluanid)- middel brugt især til kontrol af gråskimmel i Jordbær.(bløde frugter)
Ifølge Middeldatabasen er der ikke noteret anvendelse i Landbrug siden først i 90'erne.
Derimod er der anvendt Tolylfluanid i mængder op til godt 8 t/år indtil 2009 udenfor landbrug.

  • 2
  • 2

Bredsdorff og Flemløse er rigtig på krigsstien overfor landbrugets pesticidanvendelse.
Men hvorfor dog ikke forhøre sig hos eksperter indenfor landbruget?
Man spørger jo heller ikke landmænd om spørgsmål vedrørende fugletællinger?
Det omtalte stof er ikke anvendt at landbruget, det blev udelukkende anvendt for at beskytte jordbær mod angreb ag svampe.
Med god grund, for svampetiksiner hører til de giftigste stoffer i naturen, mens de tusinder gange mindre giftige stoffer får al opmærksomhed.
Det er kritisabelt at man målretter går efter landbruget.

  • 4
  • 6

Fordi miljø og drikkevand er alt for vigtigt til at vi kan overlade det til selvudnævnte eksperter i landbruget!I et demokrati overlader man jo heller ikke krig til generalerne


@Peter,
du har opskriften på at tabe krige!
Du har ikke rigtig forstået indlægget, pointen var, at det nævnte stof ikke er anvendt af landbruget, men af jordbæravlere.
Det er mere vigitgt, at de der varetrager miljø, har fornøden videnmæssig baggrund, du vil vel heller ikke overlade en jourmalist til at bygge en bro, vel?

  • 4
  • 5

Jordbær er vel en afgrøde eller hvad?????Mener du helt alvorligt at jordbæravl ikke er landbrug?????


Jordbær er en gartner- og en haveafgrøde, ikke en landbrugsafgrøde.
Jordbær indgår slet ikke som en sfgrøde i sædskiftet.

Nej, landmænd planter ikke jordbær som afgrøde, det gør mange haveejere derimod. For at forhindre skimmel og mug i bærrene kunne man engang købe småposer med midlet, kaldet Euparen.

At enkelte landmænd specialiserer sig som avlere af gartneriprodukter ændrer ikke ved, at det nævnte stof ikke anvendes af landbruget, som du og mange andre gerne vil tørre alle miljøproblemet af på. De kan kendes på, at positive indlæg vedrørende landbruget bliver belønnet med PilNed!

Sorry, et godt forsøg. At du så har spist jordbær med ca. 100.000 gange så meget at stoffet, som man har fundet i få vandboringer skal du selvfølgelig ikke blive urolig over.
Det er ganske ugiftigt.

  • 4
  • 6

Baggrund for mit graver arbejde var, at DMS i virkeligheden er to forskellig ting, nemlig DMST og DMSA.

DSMT er en metabolit fra et pesticide, som anvendes i landbruget

DMSA er et metobolit fra træbeskyttelsemiddel.

Jeg argumenterer for, at når man finder DSM i grundvandet, ja så stammer det formodenltig fra træbeskytttelsesmidlet.

Dette argument kan være fejlagtigt således, at det DSM man finder i grundvandet er DSMT, dvs det stammer fra en anvendelse af i landbruget.

Er der noget, der har en viden til at afgøre om argumentet er sand eller falsk.

Det er noget frygtelig sludder at hævde, som Per A Hasen gør det, at jordbæravl ikke er landbrug.

  • 6
  • 4

Det er noget frygtelig sludder at hævde, som Per A Hasen gør det, at jordbæravl ikke er landbrug.

Der skelnes faktisk imellem agerbrug (det som de fleste forbinder med landbrug) og gartnervirksomhed. Afgrøder der tilhøre gartnerkategorien frem for agerbrug er Frugt og bær fra urt, busk og træ, samt de fleste grønsager.
Når man kigger på hvorvidt en afgrøde regnes som gartnerafgrøde eller som en almindelig afgrøde lader det til at den primære faktor er hvor mange timer der skal benyttes pr. Ha for effektiv drift.
Det afspejler sig f.eks. ved at hvis man spørger på det lokale landbrugscenter om vejledning til dyrkning af en gartnerafgrøde, så som jordbær, så vil man typisk blive henvist til rådgivere der specialiserer sig i gartneridrift.

Så kan jeg forresten også lige bidrage med lidt tal; I 2018 var der i alt 1.160 Ha i kommerciel drift med jordbær, skævt fordelt i landet med en koncentration på østsjælland og fyn.
https://www.gartnertidende.dk/frugtbaer/ny...

  • 2
  • 0

Det er noget frygtelig sludder at hævde, som Per A Hasen gør det, at jordbæravl ikke er landbrug.


Det gør EU egentlig også. Der er forskel på gartneri (herunder frilandsgartneri) og landbrug. Godkendelsen af pesticider deler det også klart op.

Om forsøget med at frikende træbeskyttelsesmiddel, så er forskellen ikke på brugen, men hvornår det udgik som træbeskyttelsesmiddel. Opslag på middeldatabasen burde kunne give et bedre indblik, fremfor at opfinde argumenter.

  • 2
  • 2

Det er selvfølgelig korrekt, at der anvendes en klassifikation af de forskellig typer af landarealer til indberetningsformål.

Men at sprede det udsagn, at der ikke anvendes et bestemt pesticid i dansk landbrug, når fakta er, at anvendelsen finder sted på jordbærmarkerne, er rent spin/misvisende.

  • 5
  • 4

Det er selvfølgelig korrekt, at der anvendes en klassifikation af de forskellig typer af landarealer til indberetningsformål.

Men at sprede det udsagn, at der ikke anvendes et bestemt pesticid i dansk landbrug, når fakta er, at anvendelsen finder sted på jordbærmarkerne, er rent spin/misvisende.

For mig er det fordi jeg synes det er vigtigt at være relativt præcis, så når der er en mere eksakt klasifikation mener jeg den bør benyttes. I dette tilfælde ville jeg derfor sige at pesticiden har været brugt i gartnerier, frem for blot at sige i landbruget.

For mig vil det være det samme som at sige at håndværkere bruger PCB, når det kun er malere som har haft benyttes sig af det.

En lille detalje, Pesticiden blev udfaset i 2010 i gartnerierne, den findes nu kun i træbeskyttelse.

Fik forresten ikke lige sagt det, men interessant med de to forskellge stoffer kaldt det samme.

  • 2
  • 1

Det har jeg ikke! Hele mit forbrug af jordbær dyrker jeg selv, endda helt uden kunstgødning og sprøjtemidler.Det er ganske ugiftigt.Jeg mindes at DDT var ugiftigt. Lige som en række andre stoffer var aldeles ugiftige. Indtil man blev klogere.


@Peter,
sjovt nok vil du så, ifølge din egen definition, være en landmand, der forpester hele landet med gifte og sprøjtemidler!
Lad det nu ligge, jeg regner med vi er enig i, at den form for avl ikke er landbrugsdrift.

Men pudsigt nok er din manglende sprøjtning mod skimmel i dine jordbær skyld i, at bærrene indholder lidt mere gift end de sprøjtede, idet der er flere svampetoxiner i bærrene, men den smule er ikke værd at tænke på.

Du mindes at DT var ugiftigt, det har du helt ret i. Det var da også problemet med at fugleæg, der fik en tynd skal, der fik landene til at udfase DDT til fordel for langt gistigere midler i 1970-erne.
Man startede benyttelsen efter krigen ved at pudre hovedet ind i stoffet for at udrydde lus!
I Danmark var det især gartnerier, der pudrede grønsager til med stoffet, så kunne de sælge salat uden indhold af kålorme.

At man så indirekte var skyld i 50.000.000 mennesker døde pga. malaria, da man forbød stoffet i, er en anden sag. Dengang havde bekæmpelsen af sygdomme jo ingen hysteriske overtoner?
(Kilde: FAO)

  • 3
  • 5

Hej Per A. Hansen

Bredsdorff og Flemløse er rigtig på krigsstien overfor landbrugets pesticidanvendelse.


Jeg kan faktisk ikke se hvor Bredsdorff og Flemløse nævner at dette pesticid er brugt af landbruget.

Personligt har jeg ikke nogen synderlig holdning til hvem, der forurener grundvandet. Giftigheden er uafhængig af hvem som har hældt det ud.
Desværre ser vi en trend med at godkendte pesticider eller rester heraf dukker op i grundvandet,

Landbrugere, gartnere og malingsfabrikanter har alle en biks at drive. Når en pesticidfabrikant kommer med et godkendt stof vil man formentlig bruge det såfremt det giver en fordel. Eller er landbrugere en helt speciel art, som foretager egne undersøgelser og afholder sig fra at bruge specifikke pesticider?

Man kunne ønske sig en mere striks holdning fra myndighedernes side.

  • 4
  • 2

Landbrugere, gartnere og malingsfabrikanter har alle en biks at drive. Når en pesticidfabrikant kommer med et godkendt stof vil man formentlig bruge det såfremt det giver en fordel. Eller er landbrugere en helt speciel art, som foretager egne undersøgelser og afholder sig fra at bruge specifikke pesticider?


Formentlig er der tale om begrænset godkendelse, for nævnte stoffer netop ikke landbrug, men på få specifikke havebrugsafgrøder. Fremstilling og forhandling af byggemateriel herunder træbeskyttelse, er ikke landbrug (eller havebrug).

Nu er der mange i dette fora, der undrer sig over at jordbæravl ikke er landbrug.
Om Jordbæravl

  • 1
  • 2

Personligt har jeg ikke nogen synderlig holdning til hvem, der forurener grundvandet. Giftigheden er uafhængig af hvem som har hældt det ud.
Desværre ser vi en trend med at godkendte pesticider eller rester heraf dukker op i grundvandet,Landbrugere, gartnere og malingsfabrikanter har alle en biks at drive. Når en pesticidfabrikant kommer med et godkendt stof vil man formentlig bruge det såfremt det giver en fordel. Eller er landbrugere en helt speciel art, som foretager egne undersøgelser og afholder sig fra at bruge specifikke pesticider?


@Niels Peter,
Der er ingen gifte i drikkevandet, hvis man følger definitionen på "gift".
"Gift" er et værdiladet udtryk, for der skal indtages omkring 20 tons drikkevand på en gang, for at indtage nok til at man få målelige effekter.
Landbruget anvender kun midler, der er godkendt at de myndigheder, der har ekspertise på feltet.
Pesticidrester er omfattet af en ren hysterieffet, idet et helt livt indtagelse af drikkevand frs Danmark indeholder gift svarende til en enkelt kop kaffe.
De mest hysteriske overfor "gifte" i drikkevand kan da anvende destilleret vand, selv om drikkevand fra hanen sikkert er mere rent?

  • 3
  • 8

Det har jeg ikke! Hele mit forbrug af jordbær dyrker jeg selv, endda helt uden kunstgødning og sprøjtemidler.Det er ganske ugiftigt.Jeg mindes at DDT var ugiftigt. Lige som en række andre stoffer var aldeles ugiftige. Indtil man blev klogere.
@Peter,
sjovt nok vil du så, ifølge din egen definition, være en landmand, der forpester hele landet med gifte og sprøjtemidler!

Det var dog skrækkeligt! Bare fordi jeg ikke selv anvender sprøjtemidler er jeg altså skyldig i at forpeste resten af landet med gifte og sprøjtemidler!

Men pudsigt nok er din manglende sprøjtning mod skimmel i dine jordbær skyld i, at bærrene indholder lidt mere gift end de sprøjtede, idet der er flere svampetoxiner i bærrene, men den smule er ikke værd at tænke på.

Rent privat foretrækker jeg naturligt forekommende gifte frem for syntetiske.

Du mindes at DT var ugiftigt, det har du helt ret i.

Fejlcitat! Jeg mindes at DDT var ugiftigt, lige indtil man blev klogere. Samme vej som det er gået utallige andre sprøjtemidler som man efterfølgende blev nødt til at forbyde.

Citat (om DDT)[edit]:
Acute toxicity

DDT is classified as "moderately toxic" by the US National Toxicology Program (NTP) and "moderately hazardous" by WHO, based on the rat oral LD50 of 113 mg/kg.[84] Indirect exposure is considered relatively non-toxic for humans.[85]

The US Department of Transportation and Transport Canada in the Emergency Response Guidebook says DDT is "highly toxic, may be fatal if inhaled, swallowed or absorbed through skin. Avoid any skin contact. Effects of contact or inhalation may be delayed."[86]

Chronic toxicity[edit]

Primarily through the tendency for DDT to buildup in areas of the body with high lipid content, chronic exposure can affect reproductive capabilities and the embryo or fetus.[85]
A review article in The Lancet states, "research has shown that exposure to DDT at amounts that would be needed in malaria control might cause preterm birth and early weaning ... toxicological evidence shows endocrine-disrupting properties; human data also indicate possible disruption in semen quality, menstruation, gestational length, and duration of lactation."[38]
Other studies document decreases in semen quality among men with high exposures (generally from IRS).[87]
Studies are inconsistent on whether high blood DDT or DDE levels increase time to pregnancy.[65] In mothers with high DDE blood serum levels, daughters may have up to a 32% increase in the probability of conceiving, but increased DDT levels have been associated with a 16% decrease in one study.[88]
Indirect exposure of mothers through workers directly in contact with DDT is associated with an increase in spontaneous abortions[85]
Other studies found that DDT or DDE interfere with proper thyroid function in pregnancy and childhood.[65][89]
Mothers with high levels of DDT circulating in their blood during pregnancy were found to be more likely to give birth to children who would go on to develop autism.[90][91]

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/DDT#Acute_to...

  • 2
  • 0

Ref Jan C Damgaard

Formentlig er der tale om begrænset godkendelse, for nævnte stoffer netop ikke landbrug, men på få specifikke havebrugsafgrøder. Fremstilling og forhandling af byggemateriel herunder træbeskyttelse, er ikke landbrug (eller havebrug).

Nu er der mange i dette fora, der undrer sig over at jordbæravl ikke er landbrug.
Om Jordbæravl

Ref Per A. Hansen

Der er ingen gifte i drikkevandet, hvis man følger definitionen på "gift".
"Gift" er et værdiladet udtryk, for der skal indtages omkring 20 tons drikkevand på en gang, for at indtage nok til at man få målelige effekter.
Landbruget anvender kun midler, der er godkendt at de myndigheder, der har ekspertise på feltet.
Pesticidrester er omfattet af en ren hysterieffet, idet et helt livt indtagelse af drikkevand frs Danmark indeholder gift svarende til en enkelt kop kaffe.

Uanset om det er landbrugere eller andre, som har bruget dette stof kan vi vel blive enige om følgende:
Myndighederne har sat nogen grænseværdier.
Myndighederne har godkendt et produkt.
Der er dukket rester op i grundvandet og over de satte grænseværdier.

Baseret på dette mener jeg at myndighederne, som på mange punkter er vilde med "lov og orden" burde gøre noget. For eksempel er der vel nogen, der skal betale erstatning eller i fængsel.

Det virker til at det for en del debatører er vigtigt at pointerer at det IKKE er landbrugere, der har brugt produktet. Hvilket tiltag gørlandbrugere for IKKE at bruge ellers godkendte produkter, som kan dukke op i grundvandet?

  • 3
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten