Kortlægning: 70.000 danskere drikker vand med for meget nitrat

Kortlægning: 70.000 danskere drikker vand med for meget nitrat

Drikkevand fra små brønde indeholder stadig oftere mere nitrat end anbefalet, konkluderer Geus, som frygter flere tilfælde af tyktarmskræft.

Hver sjette dansker, som får drikkevand fra en lille brønd, bliver udsat for mere nitrat, end Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler.

Det drejer sig om cirka 68.000 danskere i alt. Hertil kommer omkring 1.700 danskere, der gennem forsyningen fra almene vandværker har været udsat for nitratniveauer over grænseværdien.

Det konkluderer to forskere fra Geus (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) i en artikel, der undersøger nitratniveauet i dansk drikkevand over de seneste 35 år. Det er Jörg Schullehner og Birgitte Hansen, hhv. ph.d.-studerende og seniorforsker ved Geus, der står bag artiklen.

De små vandforsyninger med under ti husstande som modtagere har i et stigende antal tilfælde for høje nitratniveauer. De farvede søjler angiver procentdele af modtagerne af vand fra de private brønde, der får vand med de forskellige koncentrationer af nitrat. Den sorte linje indikerer, hvor stor en procentdel af brøndejerne der har indrapporteret deres målinger. Foto: GEUS

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og EU står bag retningslinjer, der anbefaler en grænseværdi på 50 mg/l, og som følges i store dele af verden. Det skyldes blandt andet, at for høje nitratkoncentrationer kan være skyld i en lidelse, hvor spædbørn ikke kan optage ilt i blodet, og at nitrat i drikkevandet mistænkes for at forårsage tyktarmskræft.

Trods grænseværdien har forskere mistanke om helbredseffekter af nitratholdigt vand allerede ved lavere koncentrationer, påpeger Jörg Schullehner:

Læs også: Brøndejere: Analyse-laboratorier er ikke til at stole på

»Ved koncentrationer på 25 mg/l har et amerikansk studie vist, at der kan være sammenhæng med tyktarmskræft,« siger han.

Den amerikanske undersøgelse viser, at bestemte befolkningsgrupper er særligt udsat for tyktarmskræft som følge af nitrat i drikkevandet. Hvis folk, der spiser meget kød, eksempelvis bliver udsat for høje koncentrationer af nitrat i drikkevandet, har de større risiko for tyktarmskræft, indikerer den amerikanske undersøgelse.

Læs også: Ny metode sporer, om forurenet vand stammer fra fracking

Af samme årsag skal de nitrateksponeringskort for alle år siden 1970’erne, som forskerne har udarbejdet i forbindelse med undersøgelsen, nu sammenholdes med danske registeroplysninger om kræfttilfælde fra det nationale kræftregister. Tilsammen kan de oplysninger være med til at kortlægge, hvor vigtig nitratkoncentrationen i drikkevandet er for udviklingen af kræft i forhold til andre kendte, kræftfremkaldende faktorer.

De almindelige vandværker har i stadigt færre tilfælde for høje nitratniveauer. De farvede søjler angiver procentdele af modtagerne af vand fra de almindelige vandværker, der får vand med de forskellige koncentrationer af nitrat. Den sorte linje indikerer, hvor stor en procentdel af værkerne der har indrapporteret deres målinger. Foto: GEUS

Private brønde får mere nitrat

For langt de fleste danskere er risikoen for at indtage for store mængder nitrat i drikkevandet faldet betydeligt over de 35 år, som Jörg Schullehner og Birgitte Hansen har undersøgt. En stadigt mindre del af drikkevandet fra de almene vandværker er nemlig forurenet med nitrat i højere koncentrationer end den tilladte.

For de små vandforsyninger er situationen imidlertid den omvendte. Her har en stigende andel af forbrugerne ifølge undersøgelsen haft vand i hanerne med en nitratkoncentration over grænseværdien på 50 mg/l.

Læs også: Politikere til Miljøstyrelsen: Tjek drikkevandet for fluorstoffer nu

»Generelt er tendensen, at nitratindholdet bliver bedre og bedre for de almene vandværker, men værre og værre for de små vandforsyninger. Vi kan ikke rigtig sige hvorfor. Det kan skyldes, at flere små vandforsyninger bliver registreret, eller at vandkvaliteten omkring dem forværres, hvad nitrat angår,« siger Jörg Schullehner.

Nitrat stammer typisk fra gødning i landbruget, som udvaskes og siver ned i grundvandet. Derfor viser problemet sig typisk mest i det overfladenære grundvand, hvor de små vandforsyninger normalt henter vand. De større, almene vandværker er klar over problemet og har typisk ressourcerne til at bore dybere, end de mindre brøndejere gør.

Læs også: Kronik: Fluor-sagen viser behov for systematisk overvågning af vand

For lidt viden om private brønde

Geus-forskerne forsøger netop nu som en del af forskningsalliancen DNMARK at få mere præcise tal for, hvor mange små vandforsyninger der er i landet, og hvor stor en del af dem der bliver undersøgt. Naturstyrelsens estimat er, at der er 70.000 små vandforsyninger, der dækker ca. 400.000 danskeres vandforsyning. Af de brønde er ca. 25.000 blevet målt for nitrat ifølge tallene i Jupiterdatabasen, der registrerer vandkvaliteten i landet.

»Generelt er overvågningen af vandkvalitet jo supergod i Danmark, men når det gælder de små vandforsyninger til mindre end ti husstande, er vores viden begrænset,« siger Jörg Schullehner.

Læs også: Hver tredje svensker drikker vand med skadelige fluorstoffer

Særligt antallet af små vandforsyninger er usikkert, påpeger han. Derfor kan det reelle antal danskere, der er udsat for nitratnivauer over grænseværdien, være både højere og lavere, end Geus-undersøgelsen beskriver, da undersøgelsen har brugt de indberettede målinger som udtryk for det generelle nitratindhold i de små vandforsyninger.

Herudover er det ifølge Jörg Schullehner usikkert, om alle landets målinger bliver indrapporteret til Jupiterdatabasen, og hvor mange prøver der tages.

Kommentarer (53)

Jeg skal godt nok knibe øjnene sammen for at få øje på stigningen. Mon ikke det kan forklares alene med den højere indberetningsfrekvens?
Jeg kan rent ud sagt ikke se, at dette er et resultat som man behøver ulejlige den brede offentlighed med.

@Morten: Ja.

  • 5
  • 4