Kortlægning: 70.000 danskere drikker vand med for meget nitrat
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kortlægning: 70.000 danskere drikker vand med for meget nitrat

Hver sjette dansker, som får drikkevand fra en lille brønd, bliver udsat for mere nitrat, end Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler.

Det drejer sig om cirka 68.000 danskere i alt. Hertil kommer omkring 1.700 danskere, der gennem forsyningen fra almene vandværker har været udsat for nitratniveauer over grænseværdien.

Det konkluderer to forskere fra Geus (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) i en artikel, der undersøger nitratniveauet i dansk drikkevand over de seneste 35 år. Det er Jörg Schullehner og Birgitte Hansen, hhv. ph.d.-studerende og seniorforsker ved Geus, der står bag artiklen.

De små vandforsyninger med under ti husstande som modtagere har i et stigende antal tilfælde for høje nitratniveauer. De farvede søjler angiver procentdele af modtagerne af vand fra de private brønde, der får vand med de forskellige koncentrationer af nitrat. Den sorte linje indikerer, hvor stor en procentdel af brøndejerne der har indrapporteret deres målinger. Illustration: GEUS

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og EU står bag retningslinjer, der anbefaler en grænseværdi på 50 mg/l, og som følges i store dele af verden. Det skyldes blandt andet, at for høje nitratkoncentrationer kan være skyld i en lidelse, hvor spædbørn ikke kan optage ilt i blodet, og at nitrat i drikkevandet mistænkes for at forårsage tyktarmskræft.

Trods grænseværdien har forskere mistanke om helbredseffekter af nitratholdigt vand allerede ved lavere koncentrationer, påpeger Jörg Schullehner:

Læs også: Brøndejere: Analyse-laboratorier er ikke til at stole på

»Ved koncentrationer på 25 mg/l har et amerikansk studie vist, at der kan være sammenhæng med tyktarmskræft,« siger han.

Den amerikanske undersøgelse viser, at bestemte befolkningsgrupper er særligt udsat for tyktarmskræft som følge af nitrat i drikkevandet. Hvis folk, der spiser meget kød, eksempelvis bliver udsat for høje koncentrationer af nitrat i drikkevandet, har de større risiko for tyktarmskræft, indikerer den amerikanske undersøgelse.

Læs også: Ny metode sporer, om forurenet vand stammer fra fracking

Af samme årsag skal de nitrateksponeringskort for alle år siden 1970’erne, som forskerne har udarbejdet i forbindelse med undersøgelsen, nu sammenholdes med danske registeroplysninger om kræfttilfælde fra det nationale kræftregister. Tilsammen kan de oplysninger være med til at kortlægge, hvor vigtig nitratkoncentrationen i drikkevandet er for udviklingen af kræft i forhold til andre kendte, kræftfremkaldende faktorer.

De almindelige vandværker har i stadigt færre tilfælde for høje nitratniveauer. De farvede søjler angiver procentdele af modtagerne af vand fra de almindelige vandværker, der får vand med de forskellige koncentrationer af nitrat. Den sorte linje indikerer, hvor stor en procentdel af værkerne der har indrapporteret deres målinger. Illustration: GEUS

Private brønde får mere nitrat

For langt de fleste danskere er risikoen for at indtage for store mængder nitrat i drikkevandet faldet betydeligt over de 35 år, som Jörg Schullehner og Birgitte Hansen har undersøgt. En stadigt mindre del af drikkevandet fra de almene vandværker er nemlig forurenet med nitrat i højere koncentrationer end den tilladte.

For de små vandforsyninger er situationen imidlertid den omvendte. Her har en stigende andel af forbrugerne ifølge undersøgelsen haft vand i hanerne med en nitratkoncentration over grænseværdien på 50 mg/l.

Læs også: Politikere til Miljøstyrelsen: Tjek drikkevandet for fluorstoffer nu

»Generelt er tendensen, at nitratindholdet bliver bedre og bedre for de almene vandværker, men værre og værre for de små vandforsyninger. Vi kan ikke rigtig sige hvorfor. Det kan skyldes, at flere små vandforsyninger bliver registreret, eller at vandkvaliteten omkring dem forværres, hvad nitrat angår,« siger Jörg Schullehner.

Nitrat stammer typisk fra gødning i landbruget, som udvaskes og siver ned i grundvandet. Derfor viser problemet sig typisk mest i det overfladenære grundvand, hvor de små vandforsyninger normalt henter vand. De større, almene vandværker er klar over problemet og har typisk ressourcerne til at bore dybere, end de mindre brøndejere gør.

Læs også: Kronik: Fluor-sagen viser behov for systematisk overvågning af vand

For lidt viden om private brønde

Geus-forskerne forsøger netop nu som en del af forskningsalliancen DNMARK at få mere præcise tal for, hvor mange små vandforsyninger der er i landet, og hvor stor en del af dem der bliver undersøgt. Naturstyrelsens estimat er, at der er 70.000 små vandforsyninger, der dækker ca. 400.000 danskeres vandforsyning. Af de brønde er ca. 25.000 blevet målt for nitrat ifølge tallene i Jupiterdatabasen, der registrerer vandkvaliteten i landet.

»Generelt er overvågningen af vandkvalitet jo supergod i Danmark, men når det gælder de små vandforsyninger til mindre end ti husstande, er vores viden begrænset,« siger Jörg Schullehner.

Læs også: Hver tredje svensker drikker vand med skadelige fluorstoffer

Særligt antallet af små vandforsyninger er usikkert, påpeger han. Derfor kan det reelle antal danskere, der er udsat for nitratnivauer over grænseværdien, være både højere og lavere, end Geus-undersøgelsen beskriver, da undersøgelsen har brugt de indberettede målinger som udtryk for det generelle nitratindhold i de små vandforsyninger.

Herudover er det ifølge Jörg Schullehner usikkert, om alle landets målinger bliver indrapporteret til Jupiterdatabasen, og hvor mange prøver der tages.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg skal godt nok knibe øjnene sammen for at få øje på stigningen. Mon ikke det kan forklares alene med den højere indberetningsfrekvens?
Jeg kan rent ud sagt ikke se, at dette er et resultat som man behøver ulejlige den brede offentlighed med.

@Morten: Ja.

  • 5
  • 4

Ja de kan det, i nogen grad.

http://www.epa.gov/region10/pdf/sites/yaki...

men membranen skal vedligehodes(skiftes) og det skal prefiler (sediment og aktivt kul) også.
man kan udvide, med et ionbytter efterfilter, så det også tager det sidste.

Jeg bruger det til saltvandsakvarie, og mig selv.

At jeg så mener at vandforsyning er så vital at det bær være staten det står for det og ikke små foreninger.

  • 0
  • 0

Jeg skal godt nok knibe øjnene sammen for at få øje på stigningen.

Der er efter grafen ikke overskridelser på over 50 mg/l. I artiklen side 5 er der en større frekvens, men der skal meget god vilje til at udtale sig om en stigning.Det sammenlignet med den lavere frekvens for prøvetagning i 1970. Der er ca 25% af de private brønde hvor der er målt over 25 mg/l hvor ca. halvdelen er over 50 mg/l(med faldende andel)

Umiddelbart er der en forventet stigning af prøver under 1 mg/l. Efter kort side 4, er der en udvikling fra 2000 til 2012.

Er der tale om en lokalt højere koncentration i det vestlige Thy og Vestjylland (Sandjorde)? Umiddelbart er der tale om lave niveauer i resten af Danmark.

  • 4
  • 2

quote] Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og EU står bag retningslinjer, der anbefaler en grænseværdi på 50 mg/l, og som følges i store dele af verden. Det skyldes blandt andet, at for høje nitratkoncentrationer kan være skyld i en lidelse, hvor spædbørn ikke kan optage ilt i blodet, og at nitrat i drikkevandet mistænkes for at forårsage tyktarmskræft[/quote]
Fint nok at GEUS peger på forholdet, men de er ikke specielt gearede til at træffe faglige konklusioner vedrørende medicinske forhold.

"Blå-børn-problematikken - methæmoglobini - blev lanceret i miljøminister Chr. Christgensens tide - den historie blev grundigt tilbagevist af prof. Bonnevie (25 års erfaring indenfor FN) under overskriften " Spis bare salat - og drik vand til". En hentydning til, at salat er en af de grønsager med det største nitratindhold.

Mangel på ilt i blodet drejer sig om spædbørn indtil 3 mdrs. alderen, som får modermælkserstatning, hvor der anvendes vand med colibakterier. Hvis man koger vandet er der ingen problemer med methæmoglobini overhovedet.
Det er colibakterierne, der er årsag til denne lidelse, ikke nitraten.
Grænseværdierne på 50 mg blev rekommanderet til de steder, hvor man havde uhygiejniske forhold, for Danmark kunne man roligt have sat sig på den 10-dobbelte værdi.
Nitrat er ikke et større sundhedsproblem i fødevarerne, er man usikkert så undlad grønsager! Der er udført fodringsforsøg med smågrise med stigende mængder nitrat i foderet. Den største tilvækst fandt man hos de grise, der fik 2000 mg/kg!
Nitrat er nødvendigt for kroppens immunforsvar, måske derfor produceres der nitrat i spytkanalen. I mundhulen omdannes nitraten til nitrit, hvis formål sikkert er at bekæmpe colibakterier, der indgår i mange fødevarer.
Den mistanke man har vedrørende tarmkræft er for resten efter 25 års forløb endnu ikke blevet bekræftet, men man har ikke andet at argumentere med vedrørende nitratens postulerede skadevirkninger!

  • 12
  • 5

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og EU står bag retningslinjer, der anbefaler en grænseværdi på 50 mg/l, og som følges i store dele af verden. Det skyldes blandt andet, at for høje nitratkoncentrationer kan være skyld i en lidelse, hvor spædbørn ikke kan optage ilt i blodet, og at nitrat i drikkevandet mistænkes for at forårsage tyktarmskræft

Det skal lige nævnes, at man har nogle få tilfælde at methæmoglobini hos spædbørn - alle skyldes de har fået mælkeerstatning med vand fra en privat brønd. Alle tilfælde havde det tilfælles, at der var en utæt kloak i nærheden af den private vandboring. Vandet viste et meget højt indhold af colibakterier.

Måske burde Jörg Schullehner og Birgitte Hansen have undersøgt sagen nærmere eller have kontaktet fagfolk på området?

  • 11
  • 4

Kan redaktionen, som er ansvarlig for denne artikel komme med et eneste eksempel fra Danmark på at nitrat har medført tyktarmskræft eller blå børn? Er i vidende om at specielt spinat og rødbeder har indhold af nitrat, der 20-50 gange højere end grænseværdien for drikkevand. Jeg har aldrig set nogen advarsler mod at spise spinat og rødbeder. Tværtimod er svenske forskere af den opfattelse, at nitrat har en effekt mod visse kræftformer og hjertekarsygdomme.

  • 8
  • 4

I mange år har private vandværker været en torn i øjet på skiftende regeringer, beskatning af dette vand er meget svært. Så mon ikke det blot er et forsøg på at give ammunition til at lukke disse private vandværker, og give staten større indtægter.
Konklusionerne udfra kurverne tyder på dette.

PS: Har ikke selv privat vandværk.

  • 9
  • 0

I mange år har private vandværker været en torn i øjet på skiftende regeringer, beskatning af dette vand er meget svært. Så mon ikke det blot er et forsøg på at give ammunition til at lukke disse private vandværker, og give staten større indtægter.
Konklusionerne udfra kurverne tyder på dette.

Tja, hvis vi skal lede efter konspirationer vil jeg hellere foreslå at forfatterne måske taler for dem som lever af at tage vandprøver. Men det er selvfølgelig ren spekulation fra min side.
Fra originalartiklen:

"From an administrative perspective, private
wells need more focus, as they supply the group that is
exposed to drinking water quality often not complying with
the legal limits. Monitoring and taking measures to avoid
non-compliance with the drinking water standard is recom-
mended, not only in regards to nitrate, but also other drinking
water compounds such as pesticides and microbiological
contamination"

Forresten sætter de også tal på den stigning som er så vanskelig at se ud fra figuren:

"while the group exposed to elevated concentrations is statistically
significant increasing by 0.13 (0.00; 0.25) percent-points
per year"

  • 3
  • 0

hvor meget disse private brøndejere med forhøjet nitratværdier, der drikker vand fra egen boring? Måske de er bekendt med problemet og køber deres drikkevand på flaske.

Jeg har byvand; men det eneste jeg drikker af det, er det der ryger på kaffemaskinen.

  • 2
  • 2

Per A. Hansen har fuldstændig ret i sin fremstilling:
"Blå-børn-problematikken - methæmoglobin - blev lanceret i miljøminister Chr. Christgensens tid - den historie blev grundigt tilbagevist af prof. Bonnevie (25 års erfaring indenfor FN) under overskriften "Spis bare salat - og drik vand til". En hentydning til, at salat er en af de grønsager med det største nitratindhold".
Jeg mødtes med professor Poul Bonnevie kort før han døde, og det var vigtigt for ham at slå fast, at 50 mg/l-grænsen for nitrat i drikkevand, som han selv havde stået bag i WHO, var fuldstændig unødvendig under moderne forhold. Han anbefalede, at grænsen blev hævet til mindst 100 mg/l.
Den blev indført under uhygiejniske forhold (fækal forurening i drikkevandsforsyningen) lige efter krigen. Poul Bonnevie fremhævede de samme forudsætninger, som Vagn Lundsteen bringer ind, nemlig at salat og andre grønsager, som anbefales af sundhedsmæssige grunde, kan spises helt uden problemer. Nitrat i rodzonevand er ligeledes helt naturligt og uden problemer.
I det "rigtige" primære grundvand findes ikke nitrat over grænsen. Men hvis GEUS ensidigt retter deres opmærksomhed mod områder, hvor de finder de højeste koncentrationer, og de samtidig kalder stort set alt vand under jordoverfladen for "grundvand" som følge af en forkert udlægning af Vandrammedirektivet, så er hele den officielle opfattelse af nitrat så langt væk fra realiteterne, at det er pinligt og mest af alt leder tanken hen på "Kejserens nye Klæder".

  • 9
  • 2

Og fik skimmet artiklen, som jeg ser som et oplæg til at få midler til at undersøge, om der er en sammenhæng mellem tyktarmskræft og eksponering for nitrat i drikkevand. Hvis denne undersøgelse bliver lavet ordentligt (!), vil resultatet selvfølgelig være interessant.
Så denne gang er det nok ikke klapjagt på private brøndejere, snarere et desparat forsøg på at retfærdiggøre en undersøgelse, hvis nu "problemet" i virkeligheden er forsvindende lille....for helt ærligt synes jeg også at konklusionen er lavet på et meget spinkelt grundlag...
At overskriften så er vand på den mølle der ønsker små private vandforsyninger nedlagt, er næppe forfatternes skyld - her må vi igen sætte spørgsmålstegn ved Ingeniøren.dk's redaktionelle linie?

  • 10
  • 1

@Karsten,

hvor meget disse private brøndejere med forhøjet nitratværdier, der drikker vand fra egen boring? Måske de er bekendt med problemet og køber deres drikkevand på flaske.


Svaret er ja. Myndighederne har for længst taget prøver og fået lukket mange småboringer.
Bl.a. hos et ældre søskendepar, hvor der i en prøve var 51 mg/l - og man beordrede boringen
lukket - med baggrund i faren for at spædbørn skulle få methæmoblobini!
Den gode nyhed var, at den kommunale vandforsyning gerne ville levere drikkevand til - mod
et beskedent tilslutningsbeløb på ca. 60.000 kr.
Jo - der er skam fuld kontrol med nitraten i drikkevandet, der måske er sundt?

  • 8
  • 2

@Nina,
tak for præciseringen af forholdene. Den pågældende sag var inde over embedslægen, der ikke ville give dispensation i dette tilfælde. Sikkert fordi der var mulighed for tilslutning til det kommunale
forsyningsnet. Sagen vakte noget røre, hvilket var forståeligt, da det drejede sig om et par ældre mennesker, der havde anvendt boringen gennem mere end 50 år.

  • 7
  • 2

"Nitrat stammer typisk fra gødning i landbruget"
"Nitratindholdet stiger i det overfladenære grundvand."
"De større, almene vandværker er klar over problemet og har typisk ressourcerne til at bore dybere, end de mindre brøndejere gør."

Med resourcer menes der vel penge, som skal betales af forbrugerne/skatteyderne over vandregningen/skattebilletten.
Plus en kæmperegning til de uheldige borgere, som skal tilsluttes den kommunale vandforsyning pga. for meget landbrugs-nitrat i deres småboringer.

Når nitratindholdet stiger i det overfladenære grundvand, er det jo kun et spørgsmål om tid, før det havner i det dybereliggende grundvand, og det kommer vel til at koste forbrugerne/skatteyderne endnu flere penge.

Det er for øvrigt bemærkelsesværdigt, at landbrugslobbyen i denne debat ikke har fornægtet, at nitrat i grundvandet primært stammer fra landbruget.

  • 2
  • 10

Allan: Vandet i rodzonen indeholder nitrat - både i landbrugsområder og i naturområder.
Længere nede i "jordvandet" falder nitratindholdet, fordi nitrat omsættes (denitrificeres) til luftformig kvælstof.
Endnu længere nede har vi "grundvandet", som ligger under grundvandsspejlet, og som stort set er uden nitrat, dvs. ligger under grænsen på 50 mg nitrat/l - oftest langt under på en tiendedel eller mindre!
Hertil kommer, at grænsen på 50 mg nitrat/l burde være mindst dobbelt så høj altså 100 under vore hygiejniske forhold.
Hele problemet bag diskussionen udspringer af, at GEUS retter opmærksomheden mod områder, hvor de finder mest nitrat. Når de ikke finder nitrat i grundvandet, flytter de højere op i det, de kalder "det overfladenære grundvand", som er en vrøvlebetegnelse, som kun muliggøres af fejloversættelsen af Vandrammedirektivets artikel 2, nr. 2.
Hvis man definerer grundvand forkert, er det jo ikke nogen kunst at finde nitrat i det!
Men det ændrer ikke ved realiteten, nemlig at nitrat IKKE er et problem i grundvandet.

  • 9
  • 3

Poul - så er vi jo enige. Nitrat i grundvandet kommer typisk fra landbruget, og forbrugerne betaler regningen.
Resten af det du skriver har jo ikke noget med ovenstående at gøre - det lyder som en fornægtelse af, at nitrat er et problem. Det må du hellere diskutere med GEUS, myndighederne, WHO, EU m.fl.

  • 2
  • 12

Nej, Allan: Der er jo STORT SET IKKE nitrat i grundvandet!
Derimod er der nitrat i rodzonen og til dels jordvandet - såvel under landbrug som under naturarealer (og din have!).
Det kan ikke nytte, at du blander tingene sammen. Det er rigeligt, at GEUS gør det.
Forbrugerne betaler for unødvendige analyser i vand, der ikke er grundvand, og for overflødige kortlægningsopgaver forårsaget af en forfalsket oversættelse af Vandrammedriektivet og letsindig omgang med grundbegreberne.
Det er uhyrligt!

  • 9
  • 3

@Allan,

"Nitrat stammer typisk fra gødning i landbruget"
"Nitratindholdet stiger i det overfladenære grundvand."


Der er mange misforståelser i dit indlæg.
Nitrat stammer ikke typisk fra gødning i landbruget, men hovedsageligt fra derimod fra den mikrobielle omsætning af jordens organiske stoffer, der sker udenfor planternes vækstperiode. Derfor udvaskes der nitrat fra alle jorder - også fra naturarealer og skov. Fra landbrugsjordene er det især husdyrholdet (incl. økologiske brug), der udvasker mest.

Nitrat er ikke skadeligt, men et livsvigtigt stof, livet i vandmiljøet er betinget af der tilføres nitrat!
Den største mængde kvælstof (eller nitrat) der sendes ud i vandmiljøet stammer skam ikke fra landbruget, den leverer kun ca. 10% af den totale mængde.
De største "syndere" er tilførslerne fra udlandet med Jyllandsstrømmen som den dominerende part - forbrændingsprocesser er en langt større kilde end landbrugets meget beskedne bidrag.
De fleste kasserede små vandboringer skyldes hovedsageligt bakteriel forurening.

For vandmiljøet er det ikke nitrat, men fosfor, der er problemet. Fosfor stammer overvejende fra fortidens udledninger fra spildevandet. Den fik man styr på i Vandmiløplan I, medens kvælstofudledningerne ikke har haft nogle målelige effekt.

  • 8
  • 3

Er gennemsnitlige koncentrationer beregnet uden medtagelse af værdier under 1 mg/L?

Responsvariablen er en - så vidt jeg kan se - stærkt afledet variabel. Denne type variabel har ofte besynderlige statistiske egenskaber og kræver normalt en eller anden transformation for at opfylde kriterierne for at anvende en almindelig lineær regression. Der står ikke noget om transformationer. Der står ikke om der er checket for opfyldelse af kriterierne for at gennemføre en lineær regression. Og da der formentlig kræves en passende transforamtion, betyder det umiddelbart, at man må spørge sig selv om man kan stole på de statistiske analyser.

Og så til sidst: 0 er inkluderet i konfidensintervallet. Ergo kan man ikke udelukke, at hældningen er 0 og dermed er det ikke signifikant.

Når det ligger så snert, er det særlig vigtigt, at man kan stole på, at alle forudsætninger for en lineær regression er opfyldt. Så indtil der er forsikring om, at alle betingelser er opfyldt, er der alene på denne baggrund af ovenstående ingen grund til at stole på konklusionerne i artiklen.

  • 6
  • 2

Geus-rapporten giver vel et fingerpeg.

Om hvad?
Vil du bruge tallene fra private brønde til at sige noget om grundvandet generelt?
Hvad så med den positive udvikling for de større vandværker? Den er da i det mindste til at få øje på.

Iøvrigt er landbrugets kvælstofoverskud som bekendt det laveste i mands minde så det skulle være mærkeligt hvis udvaskningen er steget. Selvom der er kommet lidt flere økologer.

  • 4
  • 1

Jeg synes jeg har gjort det meget klart fra første indlæg, at jeg ikke mener at forskningsartiklen fra GEUS siger ret meget om noget som helst.

Den kan hverken afvise din fuldstændig irrelevante henvisning til EU eller det modsatte synspunkt.

Der er en mere udførlig behandling af emnet i GEUS rapporter ang. grundvandsovervågningen. Her ser man en klar faldende tendens. Helt som man vil forvente.

"Iltzonen er specielt karakteriseret ved, at den, ud over ilt, indeholder nitrat i koncentrationer,
der svarer til udvaskningen fra rodzonen"...."Der er en tydelig tendens til, at andelen af indtag fra det iltede grundvand fra grundvandsovervågningen med koncentrationer over 50 mg/l er aftagende, sådan at omkring 30-40 % af indtagene
i de seneste år har et indhold over 50 mg/l, mod 50-60 % frem til 2001."

http://www.geus.dk/DK/water-soil/monitorin...

  • 3
  • 1

Skriv venligst efternavn også
Jeg tror ikke du har den fjerneste ide om statistik og hvad statistik kan. Man kan ikke afvise eller bevise noget med statistik. Hvis du går rundt i den vildfarelse, så skal du ikke debattere, for så gør du det på et udueligt grundlag og det fremmer ikke debatten.
Du tror øjensynlig også, at EU barsler med skinbarlige sandheder - men sagen er, at EU ikke har nogen som helst autoritativ rolle ifm udtalelser og meninger. EU består blot af medlemslandene og er ikke dygtigere end disse.
Men hvis du vil kloge dig, så vil jeg opfordre dig til at give mig din vurdering af den problematik, jeg rejser under "Data og databehandling". Specielt kan du give mig din mening om signifikansen pba at konfidensintervallet inkluderer 0.
Inden man overhovedet giver sig i kast med at fortolke osv. så skal man vide, at man har styr på selve data og databehandling. Oj det fremgår ikke af artiklen, at der er det!
Jeg håber da at forfatterne til artiklen snart kommer på banen med dokumentation for, at vi overhovedet kan stole på de fremlagte estimater og konfidensintervaller.

  • 6
  • 1

@Claus Hansen
Jeg vælger at tro på Geus-forskernes konklusion.
Hvem kan egentlig tvivle på deres videnskabelige tilgang til emnet?
Når EU siger, at "there is evidence that diffuse sources are having an increasing impact on groundwater" er der jo god grund til at tro, at det er rigtigt.
Det er helt i tråd med Geus-forskernes konklusion i deres rapport "Nitrate exposure from drinking water in Denmark over the last 35 years".
Det er derfor yderst relevant at forholde sig til EU's viden sammenholdt med danske forskningsresultater.

Der er derimod trist at læse indlæg, hvor der er refereret til sætninger "out of context", for at betvivle forskningsresultatet.
Man kunne jo lige så godt have citeret en "out of context" sætning som "i denne programperiode 2011-15 moniteres på flere nitratholdige indtag (ca. 62 % i 2012) end i gennemsnit for hele overvågningsperioden (ca. 49 % i 1990-2012)."

Hvem er du Claus Hansen, som tillader dig at tvivle på Geus-forskernes resultater?
Med hvilken ret tillader du dig at tvivle på, at Geus-forskerne har styr på de basale forudsætninger for en lineær regression?

Man kan jo ikke fortænke nogen i at mene, at ordet landbrugslobby har noget med sagen at gøre.

  • 3
  • 6

Det er ikke til ære for Allan Hansen, at jeg skriver dette. Han har blandet sig i mange debatter med sine irrationelle og ufunderede kommentarer - aldrig med nogen som helst indsigt i substansen og han har aldrig forholdt sig til argumenterne, heller ikke her. Han vælger blot ud blandt dårlige argumenter, der bare konfirmerer hans forudindfattede meninger.

Det kan ikke accepteres, at vrøvl og uvidenhed kommer til at afslutte en debat, så derfor dette indlæg, der så mest er møntet på læsere, der er i stand til at evaluere argumenter og dokumentation.

Der bliver spurgt til hvem jeg er at jeg kan tillade mig.........
Det vil jeg gerne fortælle uden at det betyder, at læseren skal tro mig blot af denne grund. Jeg er biolog og jeg har nogenlunde forstand på statistik. Jeg har i tidens løb foretaget rigtig mange vurderinger af videnskabelig litteratur og forskningsprojektansøgninger (bl.a. fra GEUS). Jeg har derudover 15-20 års nøje kendskab til GEUS's måde at lave rapporter på inden for mit felt. Kort fortalt, jeg anvender min kritiske sans og viden om emnet til at vurdere de forskellige udsagn.

Men det skal ikke være et argument fra autoritet. Derfor vil jeg her give lidt yderligere baggrund for min tidligere kommentar, som Allan Hansen ikke vil eller snarere ikke kan forholde sig til.

Jeg vil ikke prøve at forklare hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt for at en almindelig lineær regression kan give pålidelige resultater. Jeg vil opfordre til at læseren blot googler "proportions transformations" og læser nogle af de talrige hits, der fremkommer.
Det siger alt om artiklen, at der ikke specifikt står at forudsætningerne er checket - især med en responsvariabel af denne type. Det siger også noget om tidsskriftet, at peer review ikke har fanget dette.

Jeg giver her blot et link:

http://pareonline.net/getvn.asp?n=2&v=8

til en artikel med overskriften: Four Assumptions Of Multiple Regression That Researchers Should Always Test.

Det er helt almindeligt, at forfattere til videnskabelige artikler netop fortæller eksplicit hvilke metoder, de har anvendt for at checke forudsætninger (det betyder ikke noget, at artiklen hander om multipel regression)

Man kan muligvis ikke fortænke Allan Hansen med sit fuldstændigt amputerede kendskab til substansen og sin religiøse tilgang til emnet i at spekulere på landbrugslobby - rationelle og indsigtsfulde mennesker og mennesker, der er villige til at undersøge sagen og argumenterne, vil aldrig tænke i de baner.

  • 7
  • 2

@Claus,

Iøvrigt er landbrugets kvælstofoverskud som bekendt det laveste i mands minde så det skulle være mærkeligt hvis udvaskningen er steget. Selvom der er kommet lidt flere økologer.


Det er korrekt, måske skal vi her også medtage den langt større tilførsel af kvælstof fra luftens indhold af forbrændingsrelaterede N-forbindelser?
Økologisk landbrug udleder ofte mere kvælstof end traditionelt landbrug, det skyldes to ting - de bruger en del bælgplanter og har husdyr. Begge dele udleder langt mere nitrat, end traditionelt gødede afgrøder - det er dokumenteret ved mange lysimeter-undersøgelser.
Bortset fra det, så er udledningen af nitrat fra land om foråret gunstigt for den marine fødekæde.
Mangel på kvælstof ændrer algesammensætningen i retning af uspiselige algetyper, der ikke leverer ilt til miljøet.
Selvfølgelig er GEUS-forskernes målinger pålidelige, problemet er at man tilsyneladende blander sig i ting, de ikke har mere end periferisk kendskab til.

  • 5
  • 3

Man har i lang tid vidst at rødbedejuice er sundt og sænker blodtrykket. For nylig er det påvist at denne blodtrykssænkende virkning formodentlig skyldes det meget høje indhold af nitrat i rødbeder.
http://www.medicalnewstoday.com/articles/2...

Der er er ligeledes lavet forsøg med grise der viser at grise vokser bedst ved meget høje koncentrationer af nitrat i drikkevandet.

Indtagelse af store mængder nitrat beskytter også mod diabetes
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25461274

Udover de markante sundhedsfremmende virkninger af indtagelse af nitrat opnår man også bedre fysisk form ved at indtage nitrat. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25445634

Der er 1000vis af videnskabelige artikler der viser at indtagelse af nitrat har markante sundhedsfremmende virkninger. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=n...

Som det fremgår af den videnskabelige litteratur er de biokemiske sundhedsfremmende processer som nitrat indgår i velundersøgte og velkendte. Men det er åbenbart ikke viden og indsigt i det emne man beskæftiger sig med som GEUS og de danske myndigheder baserer deres konklusioner og buldozermetoder på.

Alting tyder således på at nitrat beskytter mod nogle af de største og værste velfærdssygdomme- og problemer samt at øget indtagelse af vand med LAVT nitratindhold kan væe forbundet med den øgede forekomst af højt blodtryk og diabtes mv i Danmark.

Igen og igen spilder GEUS enorme samfunds-ressourcer som kunne have været anvendt til noget positivt. Formodentlig fører lukning af brønde og boringer med højt nitratindhold ikke til noget som helst positivt, men derimod alvorlig forværring af udbredelse af meget alvorlige sygdomme såsom højt blodtryk og diabetes.

Staten burde på denne baggrund udbetale erstatning til de brøndejere man på forkert grundlag har pålagt at lukke deres boringer på grund af højt nitratindhold - og folk der har fået lukket en boring med højt nitratindhold og som har udviklet højt blodtryk eller diabetes 2 burde ligeledes kunne få erstatning fra staten.
.
I stedet for at lukke de nitratholdige boringer kunne man måske opnå noget positivt ved at lukke GEUS.

Overskriften på artiklen burde nok have været :
70 000 danskere drikker vand med en forhøjet koncentration af et sundhedsfremmende naturstof.

  • 5
  • 2

Jeg er i vildrede. Jeg ville have troet, at man i et blad som Ingeniøren ville få flere indlæg med tilkendegivelser (enten imod eller for) når der var matematiske/statistiske indlæg, der konkret udfordrer hele grundlaget for overhovedet at have en debat.
Kunne nogen ikke prøve at oplyse mig :-)

  • 4
  • 2

Jeg henter mit drikkevand i en bæk tæt på hvor jeg bor. Det er helt fantastisk blødt og mineralrigt vand. Jeg vil ikke drikke byvand der har løbet i kilometerlange plasticrør og hvor der således er afsat hormonforstyrrende stoffer.

  • 2
  • 4

Husk nu hvad W C Fields sagde:
I never drink water - fish fuck in it

men i øvrigt var det da endnu en påstand, der skal antyde, at der er noget farligt indeni. Eller får vi noget dokumentation???

  • 4
  • 1

Man har i lang tid vidst at rødbedejuice er sundt og sænker blodtrykket. For nylig er det påvist at denne blodtrykssænkende virkning formodentlig skyldes det meget høje indhold af nitrat i rødbeder.
http://www.medicalnewstoday.com/articles/2...

Ja, faktisk er der der rigtig meget forskning som konkluderer at der er positive effekter på hjerte/kar systemet*.
Det er tankevækkende at type II diabetes og hjerte/kar sygdomme netop har været i vækst siden man neddroslede brugen af nitrat (salpeter) som konservering. Vores oldeforældre spiste det som bekendt i rå mængder.

Måske er det vigtigere at få disse spørgsmål afklaret end at diskutere en marginal til ikke eksisterende ændring af eksponering for en lille minoritet af vandforbrugerne.

Jeg siger ikke at man skal skynde sig at drikke fra substral flasken, men jeg spiser i hvert fald fortsat trygt både rødbeder og spinat.

*Kilder:
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002...

http://cardiovascres.oxfordjournals.org/co...

http://cardiovascres.oxfordjournals.org/co...

  • 4
  • 1

det er der med garanti - fugle, insekter, fisk (hvis der er nogen) og allehånde andre dyr, der lever i og omkring bækken forretter alle deres nødtørft - og så er der forhåbentlig ikke nogen overfladisk afstrømning eller dræn fra områder med dyrehold!

  • 6
  • 1

Jeg siger ikke at man skal skynde sig at drikke fra substral flasken, men jeg spiser i hvert fald fortsat trygt både rødbeder og spinat.

Ja, alting tyder på at nitrat er et sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende stof.

Det kan ikke udelukkes at årsagen til at det er sundt at spise store mængder grøntsager er at det fører til indtagelse af store mængder nitrat. Nogle bladgrøntsager indeholder op til 5000 mg nitrat pr kg. Altså 100 gange højere koncentration end den tilladte koncentration af nitrat i drikkevand. Spiser man 10 g salat (svarer til et lille salatblad) indtager man lige så meget nitrat som hvis man drikker 1 liter vand med et nitratindhold på 50 mg/l.
Tankevækkende nok beskytter nitrogenoxid som dannes i kroppen ved indtagelse af nitrat og nitrit også mod kræft, så udover at beskytte mod en række meget alvorlige sygdomme som diabetes og højt blotryk beskytter nitrat også mod kræft. Se f.eks. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20432171

Denne viden havde man ikke da man i sin tid fastsatte en meget lav grænseværdi for nitrat i drikkevand. Dengang vidste man kun at nitrat kan omdannes tll nitrit og nitrosaminer som kan være kræftfremkaldende, men nu ved vi altså at nitrat fører til dannelse af både kræftfremmende og kræfthæmmende stoffer (når der er C-vitamin til stede dannes de kræftfremmende stoffer ikke)
.
Alt ialt må man betragte nitrat som et sundt naturstof. De meget lave grænseværdier der er for nitrat i drikkevand er blot udtryk for at myndigheder og forskere ikke har opdateret deres viden på området.

Det er en en skandale !

  • 6
  • 1

Efter at have gravet lidt i baggrunden for den pludselige interesse for nitrat i private vandforsyninger, og mulig kræftrisiko, gik det pludselig op for mig, at dette er endnu et af GEUS' (utallige) forsøg på at "hjælpe" argumentationen for at landbruget skal anvende mindre gødning og færre sprøjtemidler!
Det skulle ikke undre mig, om den næste GEUS rapport over grundvandets tilstand (som må være lige på trapperne?) nu bliver overskygget af en nyhed om at der ER fundet en (statistisk!) sammenhæng mellem tyktarmskræft og nitrat i drikkevand....
Og det er sikkert nødvendigt, da det efterhånden bliver sværere og sværere at skjule, at grundvandets tilstand har været i bedring gennem mange år, og at de påståede problemer med ex rester af sprøjtemidler, er et udslag af politisering, overimplementering af EU-direktiver og forkert anvendelse af statistik....

  • 4
  • 1

og så er der forhåbentlig ikke nogen overfladisk afstrømning eller dræn fra områder med dyrehold!

Denne bemærkning tyder på total uvidenhed om naturens "grusomhed". Man må håbe, at du ikke bor i et område med måger og gæs (salmonallerisiko), eller endnu værre: Hvor ræven er inficeret med rævens lille bændelorm, hvor en infektion kan være dødelig for mennesker. Også rotter ynder at leve i vandløb, og herfra kan man risikere at få leptospirose, som også kan være dødelig. For blot at nævne nogle risici....Så jeg håber da, at vandet bliver kogt, inden det bruges!

  • 5
  • 1

@Finn,

Der er er ligeledes lavet forsøg med grise der viser at grise vokser bedst ved meget høje koncentrationer af nitrat i drikkevandet


Så vidt jeg husker var det holdet, der fik 2000 mg nitrat/l, der havde den bedste tilvækst.
Problemet for vandforsyningen er den, at de skal opfylde lovens krav, og det kan kniben for de små forsyningsselskaber. De store kan blande vandet fra flere boringer, så gennemsnittet holder sig under de krav, der stilles.
At der er faglige og saglige grunde for, at grænseværdien for nitrat i drikkevand kunne hæves ændrer sikkert ikke på det forhold, at ingen politiker vil risikere noget ved at gå ind for dette.
Så indtil videre - spis mere salat - og gerne rødbeder.

  • 4
  • 2

Er ikke kun udvikling i >50mg/L interessant? Uden data til at teste det, vil jeg på baggrund af en visuel indspektion ikke mene, at der er nogen trend fra midten af 70'erne, så her tror jeg man vil konkludere, at der ikke er nogen stigning!
Jeg synes, at dette havde været det korrekte at gøre og dermed at konklusionen er forkert. Konklusionen burde være, at der set over de sidste 40 år ikke er nogen trend og set over de sidste 20 år er en faldende trend. dvs den modsatte konklusion!

Hvorfor er så <50 - >25 mg/L brugt - fordi man troede, at man kunne presse en trend ud af dette materiale? Jeg har tidligere givet kommentarer hertil men man kan tilføje, at der næppe kan påvises nogen trend i de sidste 20 år (og for >50mg/L er trenden faldende!)

Datamaterialet ser i øvrigt ud til at være følsomt for de første 4 år - de kunne godt øve en for stærk indflydelse på trendanalysen. (hvorfor er der ingen <50->25 mg/L i år 1).

Og så begår man en statistisk fejl (selv om EU anbefaler at sætte ½ x detektionsgrænsen for analyser under detektionsgrænsen, hvilket er en fejl). For de tvivlende - konsulter Dennis Helsels talrige publikationer eller hans bog om emnet

http://www.amazon.com/Statistics-Censored-...

  • 5
  • 2

Nu er det ikke det mest velanskrevne tidsskrift, som artiklen er bragt i - men den siger dog, at der er foretaget et peer review
Jeg har skrevet til tidsskriftet og bedt om, at de forholder sig til, at der ikke i artiklen er gennemført den nødvendige og helt almindelige procedure for at sikre, at forudsætningerne for en lineær regression opfyldt

  • 5
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten