Et kort over Jordens havbund koster som en Mars-mission

Havet vrimler med hemmeligheder. Èn million nye dyrearter og én million skibsvrag venter kun på at blive opdaget, skønner professor Jesse Ausubel fra Rockefeller University i New York, der i disse dage er vært for en konference om fremtidens udforskning af havet.

Hver eneste gang forskerne tager til havs og undersøger nye steder, gør de nye opdagelser. Og da verdens­havene udgør 70 pct. af Jordens overflade, og kun en tiendedel af havene er undersøgt eller kortlagt, er der stadig meget at hente.

Nye besynderlige og fremmed­artede havdyr, methan-skorstene, der udspyr store mængder af den potente drivhusgas, og hårdføre skabninger, der lever ved ekstreme temperaturer, tryk og saltkoncentrationer, er noget af det, som dukker op, når forskningsskibene stikker til havs og sender deres meget avancerede instrumenter ned i vandet.

Men der er også ubehagelige overraskelser i havet.

Den 8. januar 2005 ramte den amerikanske angrebsubåd USS Francisco i fuld fart med en hastighed på 61 km/t et undersøisk bjerg i Stille­havet ca. 675 km sydøst for Guam.

Ubåden blev alvorligt beskadiget. 100 af 137 besætningsmedlemmer blev såret – én døde dagen efter af sine skader. Ubådens chef blev irettesat og overflyttet til opgaver på land for sit valg af sejlplan, men når han ikke endte for en militærret eller blev fyret, var forklaringen mangel på præcise søkort. Ingen vidste, at der var et undersøisk bjerg på sejlruten.

Så meget taler for en bedre kortlægning af havbunden. I juni opstillede Unesco-organisationen General Bathymetric Chart of the Oceans – batymetri er studiet af undersøisk dybde af sø eller havbund – således et mål om at kortlægge hele havbunden inden 2030. Det vurderes løst regnet at ville koste 20 mia. kr., eller i omegnen af hvad en stor ubemandet mission til Mars koster.

Kortlægning af havbunden kan foretages med en multibeam-sonar. Da det danske ekspeditionsskib Vædderen for ti år siden sejlede Jorden rundt som hjemsted for Galathea 3-ekspeditionen, var skibet bl.a. udstyret med et sådant instrument. Med dette kunne man på Vædderen konstatere, at der var fejl i flere søkort.

I forbindelse med en total kortlægning af verdenshavene er det bragt på bane, at man placerer multibeam-systemet på ubemandede pramme i stedet for at benytte bemandede skibe. Det vil løst anslået være tre gange billigere. De 20 mia. kr. til en total kortlægning er dog ikke fundet endnu.

Robotter vinder frem

Ny teknologi er nøglen til udforskning af havet, og det er hovedemnet på den amerikanske konference, hvor man skal diskutere, hvordan havforskningen vil komme til at foregå i perioden 2020-2015.

Meget er forbedret, siden Galathea 3-ekspeditionen havde store problemer med at tage vandprøver på havdybder over 4.000 meter pga. tekniske problemer med det benyttede udstyr, som flere gange på turen blev forsøgt udbedret.

I dag anvender både offentlige forskningsorganisationer som National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) og private forskningsinstitutioner som Schmidt Ocean Institute, der er oprettet og støttes af Eric Schmidt, bestyrelsesformand for Googles moderselskab Alphabet, avancerede fjernstyrede robotter, der for NOAA’s vedkommende kan arbejde ned til godt 6.000 meter og Schmidts vedkommende ned til 4.500 meter.

NOAA’s mest avancerede robot hedder Deep Discover. Den blev udviklet i 2013, vejer 4,2 ton og har en længde på 3,2 meter, en bredde på 2,0 meter og en højde på 2,5 meter. Den er udstyret med ni undervandskameraer, hvor det er muligt at zoome ind på organismer under 10 centimeter fra en afstand af 3 meter. 20 LED-systemer leverer en samlet lysstyrke på 150.000 lumen.

NOAA har tidligere i år været på togt nær det dybeste punkt i havet, Marianergraven i Stillehavet, med forskningsskibet Okeanos Explorer og Deep Discover. Om en måneds tid er Schmidt klar til at tage deres helt nye fjernstyrede robot SuBastian med på skibet Falkor til en videnskabelig ekspedition i det samme område.

SuBastian kan operere ned til 4.500 meter og kan altså ikke komme helt ned i Marianergraven, hvor den maksimale dybde er 11.000 meter. Den vejer 3,1 ton, måler 2,7 x 1,8 x 1,8 meter og er forsynet med flere 4K-videokameraer, og dens LED-systemer kan levere samme lysmængde som Deep Discover.

Når SuBastian til december dykker ned i havet, vil dens videooptagelser blive streamet live på Schmidt Ocean Institutes Youtube-kanal.

Men også mindre enheder kan hjælpe havforskerne. Yogesh Girdhar fra Woods Hole Oceanographic Institution har eksempelvis udviklet en svømmende robot på størrelse med en kuffert, som finder sin egen vej rundt i havet drevet af sin nysgerrighed.

Den bestemmer selv de mest overraskende dele i det billede, den kan se. Et koralrev er eksempelvis overraskende i forhold til ensartet sandbund, derfor undersøger den koralrevet. Hvis den får øje på en frømand eller en større fisk, er det dét, robotten fokuserer på og følger i havet.

Lyden er den primære sans

Selv om fotos og levende billeder fortæller forskerne meget om forholdene i dybhavet og giver os andre et indblik i en forunderlig og anderledes verden, så er lyd den vigtigste sans i havet.

Når man kommer under 100 meters dybde er havet bælgmørkt. Det marine liv skal etablere hjem, finde føde, reproducere sig, tage vare på afkommet og undgå rovdyr uden lysets hjælp.

Da vands massefylde er ca. 1.000 gange luftens massefylde, er lydens hastighed i vand fem gange højere end i luften. Dæmpningen er desuden meget lavere, så lyden udbreder sig meget længere.

Derfor lytter larver af krebsdyr sig frem til den rette type rev at sætte sig på, knipserejer overrasker deres bytte med lyde fra bobler, fisk trommer med deres svømmeblærer i parringssæsonen osv.

Havets lydforskere har også nydt godt af teknologiske fremskridt til bedre at forstå lydlandskabet i havet, skriver Jennifer Miksis-Olds fra University of New Hampshire og Bruce Martin fra Dalhousie University i et debatoplæg til konferencen.

Udstyr, der opsamler akustiske data, er blevet billigere og billigere og dækker større og større frekvensområder. Det helt store problem er dog, at forskerne stadig mangler en god forståelse af, hvordan dyr i havet opfatter lyde.

Derfor står forskerne meget groft sagt i den situation, at instrumenterne kan levere et væld af data, som de endnu ikke helt ved, hvad de kan bruge til.

Miksis-Olds og Martin er dog sikre på, at akustiske observationer i fremtiden vil være afgørende for at forstå livet i dybhavet. Det nytter ikke at have al for megen opmærksom på de meget flotte billeder, som undervandsrobotter kan optage, for sådan registrerer havets væsener ikke selv deres miljø.

I første omgang handler det om, at man bliver enige om standardmetoder og procedurer for lydmålingerne, så forskerne kan sammenligne disse på kryds og tværs.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis en kortlægning af havbunden ikke koster mere end en ubemandet expedition til Mars, så burde man for længst være gået i gang !!!

Værdien af viden om jordens havbund er mere end tusinde gange mere værdifuld end værdien af en ubemandet Mars-expedition.

Der er kun én fornuftig grund til at vente, og det er at målemetoderne (og dermed resultaterne) bliver bedre og bedre (og dermed også mere værdifulde) efterhånden som tiden går.

Derfor vil det være fornuftigt at bruge lang tid på planlægningen.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 5
  • 2

Jeg vil da også mene at det regnestykke umiddelbart falder ud til havenes fordel - uden dermed at påstå at det ene absolut udelukker det andet. Netop på det område skulle landet og ikke mindst kongeriget i øvrigt have meget gode naturlige forudsætninger, da Danmark såvel som Grønland og Færøerne er kyst og havnære som få andre. Når man hører mere om Mars og andre rumeventyr må det givetvis i høj grad skyldes en eller anden fascination ved det fjerne. Et argument jeg tit har set for rumfarten siden dens start er at de problemer man har skullet løse giver en masse teknologiske nybrud som har opvejet de store udgifter. Men i det omfang dette er tilfældet er det svært at se hvorfor det ikke også kunne gælde udforskning af jorden under vand (og andre svært tilgængelige områder - vulkaner og lignende). Men igen, især til de der taler om at Danmark skal føre an i alt muligt, hvor det nok ikke altid har så meget bedre forudsætninger end alle mulige andre.Det har vi nok her?

  • 7
  • 0

Når vi vil lade skattesvindlere snyde os for 13 mia kr på få år vil det da være en indbringende forretning at kortlægge havet for 20 mia. Der må da være uendelige forretningsmæssige muligheder i det

  • 5
  • 0

Der må da være uendelige forretningsmæssige muligheder i det

Det tror jeg ikke helt.

Da man i 60'erne havde rumkapløbet mellem USA og USSR, var det et langt stykke hen ad vejen drevet af et ønske om at cementere sin position som den førende supermagt i verden... dvs. at rumrejser på daværende tidspunkt havde enorm stor militær værdi.

Efterfølgende har arbejde i rummet fået en enormt kommerciel værdi, med tusindevis af satellitter der leverer services i form af kort, koordinater, eller blot kommunikation. Samtidig ser vi jo også en stigende interesse fra private virksomheder som vil rejse ud i rummet, enten med turister, eller for at oprette mine kolonier på månen, eller mars.

Uanset hvad formålet med at rejse ud i rummet er, har de alle det til fælles, at der er en kommerciel gevinst at hente ved at gøre det... hvilket mangler i havene (den er i hvert fald ikke blevet fundet endnu).

Min tanke er; at havde der virkeligt været så store kommercielle muligheder i at rejse rundt på havbunden, så ville det nok være gjort for længe siden.

  • 0
  • 1

Som du selv skriver kom de kommercielle muligheder i rummet først meget senere. Det er lidt naivt at tro at det skulle være samme muligheder der kunne udnyttes i havene. Jeg kunne komme med flere alternativer: * Udnyttelse af råstoffer/mineraler * Opdagelse af nye arter

Og alt det, der ligger uden for vores forestillingsevne

  • 2
  • 0

Plejer man da at høre så meget om sådanne kommercielle muligheder før de aktører der er længst fremme har sat deres sugerør godt ned? Hvor meget snakkede man i grunden om f.eks. olie i nordsøen og Barentzhavet før de stater og selskaber der havde de største interesser havde sikret sig disse? Ved diverse handeler, f.eks salg af DONG kan der jo dukke uanede værdier op når først "de rette" sidder solidt på dem.

  • 0
  • 0

Som du selv skriver kom de kommercielle muligheder i rummet først meget senere. Det er lidt naivt at tro at det skulle være samme muligheder der kunne udnyttes i havene. Jeg kunne komme med flere alternativer: * Udnyttelse af råstoffer/mineraler * Opdagelse af nye arter Og alt det, der ligger uden for vores forestillingsevne

Jeg går ud fra du ville have skrevet: "det er lidt naivt IKKE at tro..." ? :)

Du har helt ret i, at vi ved jo i princippet ikke hvad vi kan risikere at finde dernede, så der ligger selvfølgelig en portion uden for vores forestillingsevne!

Men, hvor ligger den kommercielle interesse f.eks. i at opdage nye dyrearter? Det er da spændende, og vi kan sikkert lære noget om både biologien og havenes historie. men jeg tror de fleste investeringsfonde og private virksomheder, har en smule svært ved at se hvordan de skal tjene penge på den slags. ...og i forhold til at udvinde de mineraler som findes her på jorden, er det nok stadigvæk mange gange billigere at grave dybe miner (på land) end at lave undersøiske operationer.

  • 0
  • 0

Husk at havene dækker 70% af Jordens overflade

Der er en række sjældne jordarter, der givet ville blive mindre sjældne(og billigere) hvis man kunne finde dem på havbunden.

Diamantfirmaet DeBeers suger allerede diamanter op fra havbunden uden for Namibias kyst. Diamanterne er ikke selv gået derud :)

Ligeledes ligger der nok stadigt masser af rav på bunden af Østersøen og Nordsøen.

Og sedimenterne de "kære" floder har skyllet ud havet består antageligt af de samme stoffer som de bjerge der er blevet af vandets virke.

Men også dyr og planter kan have kommerciel medicinsk interesse. Dolkhalens blå blod bruges til at påvise bakterier i medicin for eksempel. Så jo kortlægningen vil være kommerciel interessant.

  • 1
  • 2

Min tanke er; at havde der virkeligt været så store kommercielle muligheder i at rejse rundt på havbunden, så ville det nok være gjort for længe siden.

Og de enorme milliardbeløb vi har hentet op i form af olie og gas tæller ikke? Derudover hentes både guld, diamanter og titanium op af vandet forskellige steder. Vand har nogle fordele over land når det kommer til koncentrationer af mineraller. Der er mange steder i havene hvor foreholdende fremmer, eller har fremmet, opkoncentrering af bestemte stoffer. Jeg har selv arbejdet for et firma der hentede prøver op med fantastisk høje koncentrationer af værdifulde stoffer. Og som andre har nævnt, så er biologien også værdifuld. Vi bruger Dolkhalernes blod. Men vi bruger også stoffer fundet i havsvampe til at behandle kræft. Og der findes hundredetusinder livsformer der lever under ekstreme forhold. Der skal nok være nogle af dem der har udviklet enzymer vi kan bruge til medicin, vaskepulver, forureningsbekæmpelse, osv. Havene udgøre 70 % af verden, og der er formentlig langt større uopdagede værdiger i dem end alt vi har fundet på jordoverfladen end til nu.

Et af de store problemer er at det er meget svært og dyrt at udforske og udvinde i havene. Men der er sket rigtig meget på den front de sidste 20 år. Og udviklingen lader til at fortsætte. Det er ikke usandsynlig at andelen af resurser vi får fra havet vil stige dramatisk over de næste årtier.

En grundig kortlægning af topografi, geologi og biologi vil være et rigtig godt sted at starte.

  • 1
  • 0

Det er glædeligt at genbrugstankerne vinder frem så man ikke tankeløst dumper og skyller affald ud i havet som det er gjort tidligere.

Det er langtfra ideelt endnu. Men det er på vej. Plast mængden i havene er enorme og når man tænker hvor kort tid har haft plast kan man gøre sig tanker om hvilke mængder af andre stoffer der er blevet dumpet.....sennepsgas ved Bornholm....spildolie fra skibe og meget mere.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten