KORT: Her er landets farligste jernbaneoverkørsler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

KORT: Her er landets farligste jernbaneoverkørsler

Arbejdet med at slippe af med de såkaldte usikrede jernbaneoverkørsler landet over har stået på, siden et bredt flertal i Folketinget 2009 vedtog at nedlægge eller sikre de overkørsler, som hverken er beskyttet med bomme eller trafiklys, og som stort set hvert år er anledning til dødsfald, når trafikanter bliver ramt af tog.

Fra 2007 til 2017 har 32 personer mistet livet i jernbaneoverkørsler.

Arbejdet med at afskaffe overkørslerne på statsbanerne skulle have været afsluttet i 2018. Men arbejdet er forsinket, og 26 af overkørslerne når ikke at blive udskiftet inden årets udgang. Af dem bliver de 14 tidligst sikret eller nedlagt mellem 2026 og 2030.

Dertil kommer 195 usikrede overkørsler på lokalbanerne, hvoraf nogle bliver nedlagt i 2019, mens andre indtil videre får lov at blive stående på ubestemt tid.

Læs også: 14 jernbaneoverkørsler bliver først sikret om otte år

Læs også: 32 dødsfald på ti år: Danmark har stadig 314 livsfarlige jernbaneoverkørsler

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mange af disse overkørsler ligger på privat grund, en landmand der har jord på begge sider af skinnerne og en markvej der ikke bruges af andre.
Andre ligger i Gribskov - her kan man ikke forestille sig at de nedlægges (spærres) eller at der opsættes mange bomanlæg med blinkende lys og ringeklokker midt i skoven?
Tog varsler deres tilstedeværelse med lyd fra hornet i god tid og der er sørget for oversigtsforhold.

  • 7
  • 1

Kigger man på kortet er der to baner jeg ikke forstår, dels banen Køge-Ringsted - den er nedlagt for 55 år siden - eller er det den nye bane, som ikke har nogen overkørsler overhovedet?
Der er tegnet en bane ind mellem Ringsted og Haslev - det må vi have en forklaring på!

  • 5
  • 0

"Andre ligger i Gribskov - her kan man ikke forestille sig at de nedlægges (spærres) eller at der opsættes mange bomanlæg med blinkende lys og ringeklokker midt i skoven?"

Det findes såmænd på Østbanen, hvor der for vel snart 10 år siden blev opsat blink, bomme og ringeklokke midt inde i Ganneskov, syd for Karise.

  • 0
  • 0

Hvorfor får påstanden om at det er for dyrt først at sikre med konventionelle overkørsler stå uimodsagt ?

Se fx http://www.bv.transports.gouv.qc.ca/mono/0...

Hvis vi snakker besparelser kunne man vel også bygge en mini ertms med akseltællere omkring en overskæring og i dyreste tilfælde bruge hele det udstyr der vil komme på plads senere i signal programmet.

I billig udgaven var det nok muligt at finde akseltællere af den type der vil blive brugt i signalprogrammet kombineret med en sikker styring i et gadeskab.

I mellemtiden kunne man smække et skilt op med en 3D kode til download af en til formålet udviklet app der viser tog fra banes TMS på stedet.

Mvh Jens

  • 0
  • 0

Hvorfor får påstanden om at det er for dyrt først at sikre med konventionelle overkørsler stå uimodsagt ?


Det er dyrt at gøre det ordentlig. Der skal mindst bomme på en overkørsel, før det har en virkning. ERTMS/ETCS har ikke virkning over for køretøjer, som typisk er dem, som ikke standser for et tog.

I mellemtiden kunne man smække et skilt op med en 3D kode til download af en til formålet udviklet app der viser tog fra banes TMS på stedet.


De fleste steder kan faktisk at toget kommer... hvis man kigge efter. Og de færreste vil kigge på en app.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten