KORT: Her er jorden mest belastet med sprøjtegifte
Markerne på Lolland-Falster bliver både sprøjtet oftere end i resten af landet og med de typer af pesticider, der har størst risiko for at ende i grundvandet. Det viser en ny kortlægning af pesticiders belastningsgrad baseret på landmændenes egne indberetninger.
De seneste tre år har det været lovpligtigt for landmændene i Danmark at indberette, nøjagtigt hvilke sprøjtegifte de bruger, hvor meget og på hvilke marker de bruger dem. Disse data har et hold af agro-økonomer fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet nu brugt til at udforme kort, der viser, hvor stor belastningsgraden af pesticiderne er landet over.
Ifølge Jens Erik Ørum, der er medforfatter til kortlægningen og seniorforsker hos KU’s Sektion for Miljø og Naturressourcer, skyldes den høje belastning på Lolland-Falster formentlig, at der bliver dyrket mange roer til sukkerproduktion i de dele af landet.
»Modsat korn bliver roer sået i rækker, så der er meget plads mellem planterne til ukrudtet, som så bliver bekæmpet med pesticider. Spørgsmålet er nu, om pesticiderne også udgør en trussel for grundvandet,« siger Jens Erik Ørum.
For selvom der både bliver sprøjtet hyppigt og med vandopløselige pesticider, der kan trænge hurtigt ned til grundvandet, afhænger den reelle belastningsgrad også af den type jord, pesticiderne spredes på.
Eksempelvis er jorden på Lolland-Falster hovedsageligt fed lerjord, der gør det vanskeligt for pesticidholdigt vand at trænge ned til grundvandet. Samtidig bliver jorden drænet, så overskydende vand bliver ledt væk fra markerne via kanaler.
»Det bør give myndighederne stof til eftertanke. Det vil her være interessant at undersøge, hvilken effekt pesticiderne kan have på grundvandet, men altså også på det naturlige vandmiljøs planter og dyreliv,« siger Jens Erik Ørum.
Data kan måle effekt af ny pesticidafgift
En ny form for pesticidafgift trådte i kraft 1. juli 2013. Den lægger en højere afgift på de sprøjtegifte, der har en høj belastningsgrad for miljøet, mens de mindre skrappere midler får en lavere afgift. Hensigten er at give landmændene et økonomisk incitament til at vælge de mindst skadelige midler.
Belastningsgraden bliver beregnet ud fra en lang række indikatorer, eksempelvis hvor skadelig de enkelte pesticider kan være for sundheden, for grundvandet, det omkringliggende miljø og dyreliv.
Med de nøjagtige data fra sprøjtejournalerne vil det ifølge Jens Erik Ørum nu også være muligt at holde øje med, at der bliver sprøjtet efter behov, så der ikke i nogle afgrøder bliver sprøjtet med midler, der hverken giver mening økonomisk eller miljømæssigt.
»Måske vil produktionen af roer på Lolland-Falster fremover stadig kræve, at der bliver sprøjtet en del. Men det bliver spændende at se, om den nye afgift alligevel om nogle år har fået landmændene til at skifte til nogle lige så effektive, men mindre skrappe midler,« siger seniorforskeren.
Forskerne bag kortlægning ser også potentiale til at bruge sprøjtejournalernes oplysninger til nærmere at undersøge, om der kan være sammenhænge mellem fund af pesticider i drikkevandsboringer, resistensudvikling hos insekter mod bestemte pesticider og andre forandringer i natur og vandmiljø rundt omkring i landet.
Må angribe overskriften. Forbrug af pesticider, har ingen sammenhæng til forurening. Hvor kommer den forbindelse ind? Der er en sammenhæng mellem bl.a. DSB's anvendelse af Atrazin og Prefix og lukkede vandboringer. Men der er ingen sammenhæng mellem belastningsindeks og forurening. At antyde at grundvandet er truet, er en direkte løgn, der kun har til formål at piske en stemning op mod landbrugets lovlige anvendelse af godkendte pesticider. Stop hetzen og sæt jer ind i tingene.
Drejer det sig om lovligt forbrug af godkendte pesticider, ligesom i tilfældet med DSB, er der god grund til at glæde sig over forbrugerne ikke kan stemme om hvor meget lovlig brug af godkendte pesticider der skal foregå.
Kunderne er ikke i tvivl, de ønsker meget mindre gift og mindre Ansvarsfraskrivelse og færre bortforklaringer fra landbrugets side.
Vi er vel enige om, at forureningsbegrebet kun kan anvendes, hvis der er tale om en forurening. At der er tale om et forbrug, af en given mængde godkendte pesticider, der ikke udgør nogen risiko for hverken grundvand eller fødevarer, er vi vel alle enige om, ikke er en forurening. Man kan kalde det forbrug, anvendelse eller mængde anvendt pesticid. Men at anvende begrebet forurening, gir ingen mening. I så fald, er alt hvad vi gør og bedriver tiden med, forurening. Forureningsbegrebet kan kun anvendes, hvis forbruget er for stort.
Tak for en klog og indsigtsfuld kommentar fra Vagn Lundsteen.
Det er jo fuldstændigt korrekt at det er vandværkernes anvendelse af ukrudtmidler der slår alt ihjel samt det tilsvarende på DSB's arealer, der har forurenet grundvandet, så det er jo ikke landbrugets anvendelse af f.eks. ukrudtsbekæmpelsesmidler der er årsag til hovedparten af de problemer der i dag er med forurening med pesticider.
Det er jo indlysende at hvis f.eks. de sprøjtemidler der anvendes i landbruget ikke blev nedbrudt/inaktiveret megte hurtigt ville det ikke være muligt at dyrke raps på en mark, hvor man i kornmarken året før har brugt et ukrudtsmiddel der bekæmper raps (man bruger selektive ukrudtsmidler). Var der rester af ukrudtsbekæmpelsesmidlet tilbage i jorden ville den slags sødskifte jo ikke kunne lade sig gøre (de midler man bruger i raps kan korn f.eks. heller ikke tåle) . I den sammenhæng behøver man sådan set ikke den store offentlige regulering af forbruget af sprøjtemidlerne, for de første til at "forbyde" et sprøjtemiddel der bruges i f.eks. korn og som laver skader i en rapsmark vil jo være landmændene.
Som regel er de arealer hvor sprøjtemidler bruges i landbruget jo også dækket af en afgrøde, der ofte nedbryder eller inaktiverer sprøjtemidlet. Dette er ikke tilfældet i forbindelse med den anvendelse der har fundet sted på de udyrkede arealer i forbindelse med jernbaneområder og ved vandværkernes boringer - den anvendelse som er årsag til hovedparten af forureningen med pesticider i Danmark.
I dag sker den store forurening og skadevirkning på mennesker og dyr/natur i forbindelse med f,eks. kommunernes og privates anvendelse af gasbrændere. Heldigvis anvendes disse meget miljøskadelige ukrudtsbrænsere kun i det økologiske jordbrug, hvis areal ikke er så stort som det konventionelle jordbrug.
Jeg mener at overskriften er misvisende. Det er ikke korrekt at skrive at jorden er forurenet fordi der er en høj belastning, der er tale om data der bygger på lovligt forbrug. Dette er ikke det samme som en forurening.
Det er heller ikke korrekt at man taler om at grundvandet kan være truet og truet forskelligt i forskellige områder. Dette kan kortet ikke sige noget om.
Det fremgår også af artiklen at man endnu IKKE har undersøgt noget om forurening.
Man kan heller ikke sige at Jorden er forurenet. Det fremgår jo også af artiklen at det er det lovlige forbrug der er gjort op over hele landet.
Derfor er overskriften meget uheldig og misvisende
Kortet fortæller IKKE noget om forurening af hverken jord eller grundvand.
Ork jo men DSBs forbrug, som Vagn Lundsteen selv bragte på bane, var forbrug af en given mængde godkendte pesticider der ikke skønnedes at udgøre risiko for hverken grundvand eller fødevarer. Hvis ikke det var tilfældet var DSB naturligvis draget til ansvar.
Konklusionen må være at vi er blevet klogere. Nuværende godkendelser og forbrug risikere nøjagtigt det samme.
DSBs forbrug er et uvedkommende og dårligt eksempel, men fremragende til usaglig Whataboutery. Finn Okkels ser også ud til at præstere særdeles langstrakt Whataboutery
Forbrugernes ønske om mindre brug af godkendte pesticider er deres lovlige ret.
Tidligere har jeg spurgt, hvor Ingeniøren var, når der blev løjet og fusket ifm grundvandsdebatten. Ingensteder.
Men når der skal laves sensationsjournalistik - så er de på pletten.
Ingeniøren laver den ældgamle fejl at forveksle belastningstal med reel risiko/forurening. Belastningstal siger overhovedet ikke noget om risiko eller forurening.
Dette kan dokumenteres som følger:
Rapporten identificerer Lolland som højrisikoområde - det kan enhver jo se på den røde farve - på grund af roedyrkningen og de der anvendte herbicider. Men er det så ikke påfaldende, at man overhovedet ikke har nogen roeherbicider med i grundvandsmoniteringen! Myndighederne vælger jo ellers kandidater til monitering fra den værste ende dvs. med størst risiko for grundvandsforurening. Når der så ikke er nogen roeherbicider med i moniteringen, er det så fordi myndighederne har dummet sig og glemt dem?
Eller er det mere sandsynligt, at roeherbiciderne er blevet vurderet så uproblematiske, at man ikke medtager dem i moniteringsprogrammet? Det sidste er tilfældet. Hvilket jo i øvrigt viser, at myndighederne ikke selv anvender belastningsindekset til at vurdere risiko for grundvandsforurening.
På den baggrund må det være konklusionen, at dette belastningsindeks overhovedet ikke kan bruges på den måde, det her er brugt på.
I øvrigt så er er moniteringen så fuld af fejl i design og databehandling, så man kan slet ikke stole på resultaterne og dette har i mange år givet et fordrejet og dermed forværret billede af grundvandets sande tilstand.
Hvis der er anført på emballagen at varen er dyrket på en højt belastet jord har undertegnede ingen indvendinger.
Ingeniøren skuffer – igen – og belastningen kunne have æret langt mindre
Når Ingeniøren fastslår, at Lolland-Falster er mest forurenet med sprøjtegifte, så skuffer Ingeniøren af to grunde.
Med den overskrift oversætter Ingeniøren uden videre en mulig risiko for belastning til forurening.
I Bekæmpelsesmiddelstatistik 2013 forklarer Miljøstyrelsen allerede i forordet, at
”belastningsindikatoren giver et mål for den potentielle samlede belastning af sundhed og miljø ud fra en række standarddata vedrørende sprøjtemidlernes miljø og sundhedsmæssige egenskaber”.
Dermed understreger Miljøstyrelsen, at der ikke er tale om forurening. Det faktum bliver udbygget senere i rapporten, hvor det hedder:
”Pesticidbelastningen giver, som nævnt, et mål for midlernes sundheds- og miljømæssige egenskaber (f.eks. deres giftighed overfor fisk og fugle), men den indeholder ingen oplysninger om, hvorvidt de anvendte sprøjtemidler rent faktisk kommer i kontakt med mennesker eller dyr og dermed påvirker – endsige gør skade på – mennesker eller miljø. Derfor er den beregnede pesticidbelastning en
belastningsindikator – ikke en skadeindikator.”
Trods disse klare udsagn fra Miljøstyrelsen, puster Ingeniøren til ilden og fastslår, at der er tale om forurening.
I omtalen bruger Ingeniøren igen, igen ordet sprøjtegifte, langt hinsides den faglighed, man ellers burde kunne forvente af ingeniørers foretrukne fagmagasin.
Pesticider er vel egentligt den eneste form for kemi, som Ingeniøren konsekvent kalder for gift. Hvorfor bruger I ikke samme ord for den kemi, der bruges i industri, transport og husholdninger.. for ikke at tale om medicin??
Brugen af ukrudtsmidler til sukkerroerne på Lolland-Falster ville formentlig have været langt mindre, hvis den RoundUp-resistente sukkerroe var blevet godkendt i Danmark.
Men, det er jo et godt eksempel på, at modstanden mod GMO også kan virke modsat hensigten hos modstanderne, som vel ellers mener, at de sætter hensynet til miljøet højest.
Skal de tre tommelfingre ned forstås sådan at der er tre der ikke mener forbrugerne har ret til at vide hvordan varen er produceret?
I så fald er det forståeligt at økologisk produktion stadig stiger trods nedgangstider.
Erik Bresler :
De ukrudtsmidler som vandværkerne og DSB anvendte er ugiftige for mennesker (de virker f.eks. på fotosyntesen og dannelsen af cellulose, som jo ikke findes i mennesker og dyr). Dertil kommer at hovedforureningen fra vandværkernes anvendelse af ukrudtsmidlet dichlorobenzamide (Prefix) ikke er stoffet selv, men nedbrydningsproduktet BAM, som heller ikke er giftigt – end ikke for planter - stoffet er altså ugiftigt overfor alle levende væsener. Der er altså tale om en forurening som ingen miljø- og sundhedsmæssig betydning har. Man skal drikke millioner af liter ”forurenet” vand på en gang for at få en giftvirkning af stofferne. Det er således lidt svært at se hvad det er Erik Bresler vil straffe vandværker og DSB for at have gjort - og at landbruget skal straffes for noget de ikke har forårsaget skal man vidst have en helt agressiv og temmelig hadefuld indstilling til landbruget for at kunne tilslutte sig ...
På det tidspunkt disse midler blev anvendt af vandværkerne og DSB så man alene på de objektive sundhedsmæssige problemstillinger der kunne være ved anvendelse af et bestemt pesticid. Da der ikke er sundhedsmæssige problemer med disse stoffer kunne myndighederne godkende dem.
De nye generationer af pesticider er meget mere miljøvenlige – f.eks. bruges mange af de pesticider der anvendes i landbruget typisk i koncentrationer der kun er en tusindedel af de koncentrationer disse gamle midler blev anvendt i. I dag kan man således i landbruget i mange tilfælde behandle 1000 hektar med den mængde aktivt stof som DSB og vandværkerne førhen brugte på en hektar.
De store miljømæssige problemer med ukrudtsbekæmpelse i landbruget er ikke herbiciderne som i dag er meget skånsomme over for mennesker, dyr, sundhed og miljø, men det er i dag derimod anvendelse af ukrudtsbrændere og den mekaniske ukrudtsbekæmpelse der er årsag til langt de værste skader på dyr, sundhed og miljø.
Det er f.eks. dokumenteret at den mekaniske ukrudtsbekæmpelse (f.eks. ukrudtsstrigler), man bl.a. bruger i økologisk jordbrug ødelægger reder og æg samt dræber ungerne af sjældne og udryddelsestruede dyrearter som f.eks. viber (fugle skades ikke af moderne herbicider). I forbindelse med den mekaniske ukrudtsbekæmpelse har man desuden en massiv forurening med dieselpartikler og denne forurening er meget meget mere skadelig end den der kommer fra moderne herbicider – ja faktisk dør hvert år i hundredevis af mennesker/danskere på grund af forurening med dieselpartikler, mens ingen mennesker kommer til skade som følge af landbrugsmæssig anvendelse af herbicider.
lidt korrekseri. Korn bliver også sået i rækker :-)
Og enig at belastningsgard ikke nødvendigvis modsvarer foruerening. Den eneste man kan afgøre det er ved at måle det. Jordens bonitet og mange andre faktorer spiller ind.
Der er vist ikke mange sædemænd tilbage - Bonderøven måske?
Det skal netop forstås sådan, at forbrugerne har et lovligt valg. De kan jo købe økologisk, såfremt de er i tvivl om, miljøstyrelsen gør deres arbejde godt nok.
Du har selvfølgelig ret til at have din holdning til pesticider. Men at Ingeniøren, gentagne gange bringer overskrifter der er misvisende, og leder tanken hen på Ekstra Bladet og deres måde at sælge aviser på.
Med hensyn til DSB brug af Atrazin. Kunne man jo have kigget til Tyskland, hvor man i rigtig mange år har haft særlige krav til udyrkede arealer. Det er jo typisk bakterierne i det øvre jordlag der nedbryder pesticiderne.
Jeg har personligt af samme årsag aldrig brugt Præfix eller Atrazinprodukter.
Lundsteen og hans lobbyister er gode til at afspore diskussionen, og kalde tingene alt muligt andet.
Nu er der ikke ret mange DSB-strækninger på Lolland, og Lollandsbanen har vist heller ikke ret meget på sin kappe. Så mon ikke Lundsteen bør finde en anden og mere relevant synder?
Af kortet fremgår det i øvrigt, at den værste forurening er lige nøjagtig der, hvor Venstres miljøordfører bor.
Det kunne måske hænge sammen med at det er eneste produkter der specifikt er produceret og anvendt med henblik på at slå planter eller dyr ihjel. Hvis ikke det med rette kan kaldes gift, hvad kan så.
Rettelse: Der skulle vel rettelig have stået miljøstyrelsen NU gør deres arbejde godt nok, for der er vel ingen tvivl om styrelsen dengang sov i timen?
@Vagn
Om noget er forurening eller ej har intet at gøre med hvor meget der bruges af det. Der er groft sagt tale om forurening hvis man finder stoffer på steder hvor de ikke bør være - så finder men sprøjtegift (eller deres nedbrydningsprodukter) i grundvandet så er det forurening - længere er den ikke. Hvorvidt det er et så reelt er et problem afhænger naturligvis af hvilke stoffer og i hvilke mængder man finder, men det ændre ikke på at der er tale om forurening.
På dette sted ville de måske også være på sin plads at påpege af at et problem ikke bliver mindre bare fordi man kalder tingene noget andet, som fx at kalde sprøjtegift for pesticider, eller forsøge at omdefinere hvad der konstituerer forurening.
Den store Danske er nede lige nu - så vi må bruge denne: http://www.leksikon.org/art.php?n=879 Her står bl.a.: "Forurening bruges i dagligtale om det at tilføre naturen fremmede stoffer. "
Tak for relevant debat om ordvalget. Så længe vi ikke taler om en dokumenteret overskridelse af lovlige grænser vil der i højere grad være tale om belastning frem for forurening. Jeg har derfor behørigt skiftet ord.
Tingene skal være i orden. Så at sammenligne Ingeniøren med Ekstra Bladet er nok også en stramning. Men lad den nu hvile :o)
Venligst Henrik Heide, webredaktør
Hvorfor bruge et værdiladet ord i stedet for et neutralt og korrekt ord? Det virker useriøst.
Vil Ingeniøren mon også skrive at visse områder er særligt belastet med økologisk jordbrug?
Den definition kan ikke bruges.
En del af de pesticider der anvendes i landbruget er naturstoffer - altså stoffer som findes naturligt i naturen.
CO2, bly, arsen og kviksølv er også naturstoffer, og det er jo med den slags stoffer man har de forureningsproblemer, som virkelig skader miljøet og vores sundhed.
Debat i Ingeniøren skrider næsten altid - som regel væk fra den egentlige substans. Uanset ordvalgene (selv om de egentlig kan være vigtige nok) så er problematikken, at Ingeniøren er for dårligt fagligt funderet til at skrive seriøst og kritisk om den pågældende publikation. Jeg prøvede at illustrere, at det er meningsløst at udnævne Lolland som et højrisikoområde pga brugen af roeherbicider al den stund, at man ikke overhovedet har roeherbicider med i moniteringen - et klart indicium på, at roeherbicider ikke er et problem.
Det viser derimod, at belastningstal er en skrivebordsøvelse, der ikke har nogen relation til virkelig risiko eller forurening dvs. den virkelige verden.
Nu har regeringingen for snart et par år siden afskaffet brugen af ordet sprøjtegift, når der menes sprøjtemidler eller planteværnsmiddel.
Det frie valg giver kun mening, hvis forbrugeren er oplyst om de virkelige forhold. Forbrugeren lever i dag i en vildfarelse mht grundvandets tilstand. Den vildfarelse er forbrugeren blevet bragt i takket være DN, DANVA, GEUS og andre NGO'ers vildledende, usaglige og løgnagtige retorik.
Claus Hansens konklusion passer også meget godt på Fin Okkels indlæg om de mange fejl diverse leksika tilsyneladende gør sig skyld i.
Tja, bedre med en en-øjet med træben, der tolker definitioner?
Hvad med denne om gift, hvilket de fleste foretrækker:
http://www.toxipedia.org/display/toxipedia...
Det er tro kontra viden.
Hvad er formålet mon med at lave en kortlægning som denne - det fremgår jo klart at undersøgelsen misforstås og misbruges. Kan det ligefrem være meningen at undersøgelsen/forskerne skal misforstås og misbruges i en skinger og hadefuld hetz mod konventionelt jordbrug?
Personligt vil jeg hellere have at man kortlægger hvor miljøet og fødevarerne er belastet med sundhedsskadelige stoffer end denne slags pladderballeundersøgelser, som jeg ikke kan se andet formål med end at man ønsker at skræmme befolkningen - så folk til sidst er så bange, at de ikke tør andet end at købe økologiske produkter.
Men hvorfor skræmme folk til at købe økologiske produkter, hvis alt tyder på at helt almindelige landbrugsprodukter og konventionel landbrugsproduktion ikke belaster miljøet mere end f.eks. økologisk produktion?
At undersøgelser af denne art virker meget manipulerende og meget nemt kan misforstås har Ingeniørens herværende journalist Helle Maigaard Erhardsen jo vist ved oprindeligt at give artiklen en fuldstændigt misvisende overskrift - men dog en overskrift som journalisten formodentlig havde fået indtryk af var det kortlægningen viste.
Når en journalist, der har tid til at sætte ind i stoffet, kan lave sådan en kæmpebrøler, der viser at hun simpelthen ikke har forstået hvad undersøgelsen og kortet viser, er det et klart tegn på hvor manipulerende og problematiske denne type undersøgelser er.
Hvem kan have interesse i at lave og publicere undersøgelser som mange mennesker tydeligvis ikke forstår og som mange mennesker tror viser noget meget skræmmende (se blot nogle af indlæggene i debatten her hvor flere giver indtryk af at de simpelthen VIL fejlfortolke undersøgelsen)?
Formålet med denne slags undersøgelser, som næsten med sikkerhed bliver misforstået eller misbrugt, er svær at gennemskue.
Kan det virkelig være sådan at nogle ideologisk funderede politikere ikke ønsker en videnbaseret udvikling af samfundet/landbruget og derfor ligefrem ønsker at give støtte til forskning og projekter, der kan skræmme befolkningen til at købe statsautoriserede økologiske produkter?
Jeg er da godt tilfreds med at vide, at forureningen er blandt de mindste i landet her hvor jeg bor.
Det kan også ses af kortet.
Strøm af misinformation fra Ingeniøren.dk? Redaktøren har erkendt forkert sprogbrug, og lover at rette det, men overskriften er uændret, og det er jo den folk læser!
Har Jens Erik Ørum overvejet…..
Belastningsindekset er udviklet her i landet som grundlag for at graduere afgifterne på pesticider efter graden af den beregnede belastning.
Ingeniørens artikel viser nu, at indekset blandt andet også skal bruges til at holde endnu mere kontrol med, hvordan gartnere, frugtavlere og landmænd bruger pesticider til at sikre deres afgrøder mod ukrudt, sygdomme og skadedyr.
Det dokumenterer Ingeniøren med udtalelsen af den højt estimerede pesticidforsker, Jens Erik Ørum, som ifølge artiklen giver udtryk for, at det nu er muligt ”at holde øje med, at der bliver sprøjtet efter behov, så der ikke i nogle afgrøder bliver sprøjtet med midler, der hverken giver mening økonomisk eller miljømæssigt”.
Jens Erik Ørum antyder hermed, at danske gartnere, frugtavlere og landmænd bruger pesticider på en uansvarlig måde ud over de mængder, der er nødvendige for at sikre kvalitet og udbytter i de forskellige afgrøder.
Sandheden er snarere, at danske jordbrugere er blandt de mest ansvarlige i Europa.
Har Jens Erik Ørum overvejet, om de nye afgifter efter belastning kan medføre, at danske gartnere, frugtavlere og landmænd nu kan komme til at opleve, at det er økonomisk uforsvarligt for dem at beskytte en afgrøde mod for eksempel skadedyr, fordi der ikke findes tilstrækkeligt billige midler med samme kvaliteter.
Og har han overvejet risikoen for øget resistens hos skadedyr og svampesygdomme, når jordbrugernes valgmuligheder reelt bliver indsnævret til færre sprøjtemidler??
”Sprøjtegifte” bruges konsekvent af Danmarks Naturfredningsforening, medier, politikere og mange andre, som groft overdriver, fordrejer eller misinformerer om sprøjtemidler, som om disse godkendte og stærkt kontrollerede hjælpemidler er blandt de værste trusler mod dyr, mennesker og miljø.
”Sprøjtegifte” er dermed blevet et dansk hadeslang.
Når Ingeniøren har valgt at være med på den vogn, viser det, at ingeniørenes fagmagasin er mere populistisk end fagligt…. i hvert fald på det område.
Konventionelle frugtavlere, gartnere og landmænd her i landet fortjener en bedre behandling.
Kortlægningen siger kun noget om hvor meget der betales i pesticidafgift. Data kommer fra landbrugets egen indberetning af sprøjteplaner. (under trussel med "dummebøder" ved skrivefejl).
MIssede du, at kortet ikke viser noget som helst om forurening?
Klarere kan det ikke siges. Det er tankevækkende hvor mange hadefulde ord, der bruges af journalister og debatører, der så gerne vil stå for noget positivt. De fleste synes jo ikke det er rart at være i selskab med folk der udtrykker sig hadefuldt og manipulerende.
Der findes klare definitioner for hvornår man kan betegne et stof som en "gift". Når LD50 værdien er højere end 2800 (mg/kg) betegnes stoffet som ugiftigt. De fleste moderne hjælpestoffer/sprøjtemidler der bruges i landbruget er altså ifølge den gængse definition ugiftige.
Det er underlødig journalistik at man ikke på et fagblad som Ingeniøren overholder de regler der er for kategorisering af kemiske stoffers giftighed. Den fejlagtige sprogbrug virker skinger og ubehagelig.
I 60erne skrev John Lennon denne hilsen til alle jer med de hadefulde ord og meninger:
You say you got a real solution
Well you know
We'd all love to see the plan
You ask me for a contribution
Well you know
We're doing what we can
But when you want money for people with minds that hate
All I can tell you is brother you have to wait
Don't you know it's gonna be alright
Alright Alright
https://www.youtube.com/watch?v=SMEgGGnZ43Y
Da jeg klikkede på artiklen, troede jeg at "jorden" i overskriften henviste til jordkloden. Jeg blev skuffet. Fx Sydamerika har et enormt, ukontrolleret forbrug af sprøjtemidler. Steder, hvor der dyrkes bomuld, tilsvarende. Osv.
Danmarks forbrug og jordforurening er minimal i forhold til mange andre steder.
"Mange andre steder".
Til gengæld er Danmark med 56 procent af arealet udlagt til landbrug, verdens mest intensivt dyrkede landbrugsland.
Nu er jorden jo ikke skrevet med stort begyndelsesbogstav, i overskriften. ;-)
Come on.
Læs debatreglerne!
"Indlæg skal holdes inden for emnet og føre debatten videre.
Indlæg skal holdes i en sober tone og på et fagligt niveau - og derigennem bidrage til en saglig og konstruktiv debat."
Kan vi da ikke få argumenter isf politiske ideologiske udmeldinger.
I øvrigt siger Dansk Sprognævn, at der er valgfrihed: Jorden eller jorden, Månen eller månen.
Jep! De har været rigtig flittige udi at ødelægge det danske skriftsprog, gennem de sidste mange år.
Tidligere gjorde de f.eks. majonæse og jogurt 'lovligt'. Først for nylig fortrød de så, heldigvis, igen.
- Men det må da skabe en del forvirring.
Langt de fleste skelner heldigvis stadig mellem stort og lille 'j' i jorden. :-)
Hov: Du skrev jo "jordforurening", Camilla Bang.
Er det nu en diskussion om semantik?
TV Øst bragte i deres Nyheder tirsdag et indlæg med reference til artiklen. På et minut kundgøres det at Lolland/Falster, på grund af roedyrkning, er det område i landet, som spøjter mest med de midler, der har størst risiko for at forurene grundvandet. Helt almindelige by-folk, jeg har talt med, opfatter TV indslaget som en kendsgerning, der fastslår en omfattende forurening i området.
Se indslag her (starter 3 minutter inde i udsendelse) http://www.tveast.dk/video/2015-01-27/de-s...
Tja, tv2 mener det er al det ukrudt mellem roe-rækkerne der er forurenningen.
Det er vist blevet til en hel "hønsegård" fra den "fjer".
Spændende at hyppigheds-begrebet går igen. Det var der ellers bred enighed om var ubrugeligt..
Hvad er sandheden??
”For selvom der både bliver sprøjtet hyppigt og med vandopløselige pesticider, der kan trænge hurtigt ned til grundvandet…….”, hedder det i artiklen.
Jeg har hidtil været så naiv, at tro, at når et pesticid er godkendt af Miljøstyrelsen, så er der ingen risiko for, at det hurtigt kan trænge ned til grundvandet.
Den risiko er nemlig et af de mange forhold, som Miljøstyrelsen tager stilling til ved godkendelsen.
Hvad er sandheden om de midler, der bruges til at bekæmpe ukrudt i roer??
Og hvad er sandheden om de nye indekser for belastning??
Belastningstallene er baseret på de oplysninger om et pesticids egenskaber, som er hentet fra den dokumentation, som Miljøstyrelsen bruger ved godkendelsen.
Der er tilsyneladende tale om en teoretisk størrelse, som ikke altid har nogen mening i praksis.
En god bekendt med indsigt i disse ting fortæller mig, at et middel er belagt med en høj afgift, fordi det kan skade dafnier.
Men når midlet bruges langt væk fra vandløb og eventuelle dafnier, har det jo ikke meget mening.
Det er måske noget af forklaringen på, at kortet er mere rødligt over Lolland Falster end for resten af landet.
Langt værre er det, at midler med høj virkning over for ukrudt efter det oplyste også er belagt med høj afgift, fordi det er karakteriseret som stærkt belastende. Men formålet med midlet er netop bekæmpelse af ukrudt.
Hvis det er rigtigt, nærmer hele sagen om pesticiders belastning sig den rene galimatias.
Det er svært at tro myndighederne vidste skidtet ville ende i grundvandet dengang DSB lovligt fjernede ukrudt med de nu ulovlige midler.
Det er derfor der, udenfor kredsen af storforbrugere, tales om forsigtighedsprincippet.
Grunden er blandt andet at ingen af dem, der med stor energi bedyre produkternes ufarlighed, lover erstatning for eventuelle skader. Alle deres forsikringer er værdiløse når det viser sig de ikke ved hvad de taler om.
Siden de meget vandopløselige midler blev brugt(i øvrigt totalukrudtsmidler uden relevans i landbrugsafgrøder) er vi blevet meget klogere her 30-40 år efter.
Men selvfølgelig kan der da findes noget i "grundvandet", hvis vi omdefinerer "grundvand" som det vi finder i pløjesålen.
Det er et meget lille mindretal, uden faglig belæg, der misbruger forsigtighedsprincippet. Det er sikkert ikke noget Jens Erik Ørum vil tages til indtægt for. (læs artiklen igen)
Ja enig og lur mig om ikke vi igen om 30-40 år siger vi er blevet klogere.
Og dog er der lige for tiden ingen der er blevet så kloge at de er villige til at tage det mindste ansvar for nogen af de højt anpriste helt u-giftige midler.
Og hvilken fiktiv pesticid-kvark skal der så blive opdaget?
Skal vi ikke holde os til de målinger af grundvandet (efter fælles-europæisk definition), der jo viser et reelt billede? Det der står i artiklen er måske alt for svært forståeligt?
Det er glædeligt, at Vagn Lundsteen er så opmærksom på, at de rigtige ord benyttes til at beskrive tingenes tilstand. Er det også en akkuratesse vi kan forvente fra Vagn Lundsteen og Bæredygtigt Landbrug, i andre sammenhænge?
Det virker som om Vagn Lundsteen og andre debattører her på siden mener, at så længe der er tale om lovlig anvendelse, er der pr. definition ikke tale om forurening - eller (over)belastning. Men det kan Vagn Lundsteen måske uddybe?
Grænsen mellem "belastning" og "forurening" afhænger af, hvilket synspunkt, der anlægges. Brugen af pesticider kan vel også have andre effekter som kan beskrives som forurening - igen afhængig af synspunkt.
Sprøjtemidler/-gifte er pr. definition til for at dræbe nogle bestemte planter. Altså kan sprøjtemidler betegnes som sprøjtegifte. Det sker fx. også af og til at kemobehandling omtales som cellegift.
At kredse omkring Bæredygtigt Landbrug ikke bryder sig om ordvalget i medierne er en ærlig sag. I givet fald skader det aldrig at tage et kritisk på sit eget ordvalg, og generelt forholde sig kritisk til medierne. Hvis man fx. har den opfattelse, at en regional tv-station generelt foretager dybdeborende journalistik og bruger et velovervejet ordvalg, bortset fra når det handler om sprøjtemidler el.lign., ja så er man i bedste fald temmelig naiv.
"Det der står i artiklen er måske alt for svært forståeligt?", skriver Jan C. Damgaard.
Er det rimeligt, at regler og informationer, der er for vanskelige at forstå for Ingeniøren og for Ingeniørens læsere, skal være en omkostningstung del af de enorme regelsæt, der nu er samfundets krav til danske landmænd??
@ Nikolaj Rasmussen
Dette er ikke korrekt. Man betegner jo heller ikke f.eks. salt og eddike som gifte bare fordi de bruges til at dræbe bl.a. mugsvampe og andre levende organismer i fødevarer og foder.
Når man i daglig tale taler om giftstoffer og mulige sygdomsfremkaldende effekter af sprøjtemidler er det selvfølge i forhold til en eventuel UTILSIGTET effekt på mennesker og i den sammenhæng er det ikke korrekt at tale om sprøjtegifte, da de fleste moderne sprøjtemidler ikke er giftige for mennesker.
Man kan objektivt, og uden at manipulere med tingene med henblik på at få almindelige mennesker til at tro at stofferne er skadelige for mennesker, omtale den TILSIGTEDE virkning af sprøjtemidler på specifikke organismer. Den rigtige betegnelse hvis man taler om den TILSIGTEDE virkning er at kalde stofferne herbicider (ukrudtsbekæmpelsesmidler), fungicider (svampebekæmpelsesmidler) eller insekticider (insektbekæmpelsesmidler).
Hvorfor bruge betegnelser der får almindelige mennesker til at tro at stofferne er giftige for mennesker, når det ikke er tilfældet? Hæderlige journalister, medier og debatører kan jo ikke have interesse at give folk et forkert indtryk af det emne de skriver om.
Bare fordi en plov kan dræbe ukrudtsplanter og en fluesmækker kan dræbe insekter betyder det jo ikke at en parkeret plov eller en fluesmækker er farlige for mennesker og at vi skal være bange for at spise fødevarevarer fra områder hvor de har været anvendt - eller at det er farligt at opholde sig i områder hvor de har været anvendt.
Det er ukrudtsplanter "der skal være bange" for et moderne herbicid eller en plov - hverken en parkeret plov, pløjet jord eller et moderne ugiftigtigt herbicid udgør nogen som helst sundhedsfare for mennesker. Nogen giftfare for mennesker er der slet ikke ved f.eks. moderne herbicider, så hvorfor bruge den forkerte og manipulerende betegnelse "sprøjtegift"?
Visse indlæg synes at kræve 100% sikkerhed. Det er et almindeligt retorisk kneb, når man ikke har faglige argumenter, at henvise til, at vi ikke kan være 100% sikre på, at dette eller hint ikke sker og at vi derfor må lade være med at eks. bruge pesticider.
Men sagen er, at det er verdens dårligste argument. Lad mig give nogle grunde:
Der er ingen regler i forvaltningen, der siger, at man skal kunne udelukke noget med 100% - der tales om uacceptabel risiko
Det er helt uvidenskabeligt at kræve, at man skal kunne garantere noget 100% - det er kun videnskabeligt at udtale sig om sandsynligheder
Det er ikke et argument normale mennesker vil benytte sig af i dagligdagen. Vil man sige til sine børn, at I kan desværre ikke få lov at gå i biografen, da jeg ikke kan udelukke 100%, at I bliver overfaldet på vejen hjem eller I kan ikke få lov at flyve på ferie, da man ikke kan udelukke 100%, at flyet styrter ned
Kræver man 100% sikkerhed fører det til handlingslammelse.
Og ja, vi er blevet klogere i fremtiden - men det ændrer ikke ved det billede, der findes allerede nu. Og med hensyn til grundvandet, så vover jeg den påstand, at der ikke er noget problem i dag med pesticider.
Med eksempel i bentazon (som Ida Auken jo ville forbyde pga moniteringsresultaterne) så er det sande billede (og ikke den vildledning GEUS præsenterer i moniteringen), at man fra 1995 til 2012 i alle årene (minus det første med kun 103 målinger) har mere end 95% af alle målinger under detektionsgrænsen. Fund, der så udgør mindre end 5% i alle årene, er ikke interessante, mens fund over grænseværdien ligger på ca. 1%. Sammenholdt med kriterierne for godkendelse, så er dette ikke uacceptabelt.
Man kan faktisk med sikkerhed udtale, at både median- og gennemsnitskoncentrationen af bentazon i grundvand ligger under - måske betydeligt under - detektionsgrænsen og dermed er der ikke noget problem!
Så kommer den interessante diskussion om, hvordan bentazon er havnet i vandprøverne. For det er slet ikke givet, at der er tale om nedvaskning i egentlig forstand ( fra markerne) - der kan udmærket være tale om transport ned langs borerøret, fordi disse ofte slet ikke er tætte.
Visse indlæg synes at kræve 100% sikkerhed. Det er et almindeligt retorisk kneb, når man ikke har faglige argumenter, at henvise til, at vi ikke kan være 100% sikre på, at dette eller hint ikke sker og at vi derfor må lade være med at eks. bruge pesticider.
Men sagen er, at det er verdens dårligste argument. Lad mig give nogle grunde:
Der er ingen regler i forvaltningen, der siger, at man skal kunne udelukke noget med 100% - der tales om uacceptabel risiko
Det er helt uvidenskabeligt at kræve, at man skal kunne garantere noget 100% - det er kun videnskabeligt at udtale sig om sandsynligheder
Det er ikke et argument normale mennesker vil benytte sig af i dagligdagen. Vil man sige til sine børn, at I kan desværre ikke få lov at gå i biografen, da jeg ikke kan udelukke 100%, at I bliver overfaldet på vejen hjem eller I kan ikke få lov at flyve på ferie, da man ikke kan udelukke 100%, at flyet styrter ned
Kræver man 100% sikkerhed fører det til handlingslammelse.
Og ja, vi er blevet klogere i fremtiden - men det ændrer ikke ved det billede, der findes allerede nu. Og med hensyn til grundvandet, så vover jeg den påstand, at der ikke er noget problem i dag med pesticider.
Med eksempel i bentazon (som Ida Auken jo ville forbyde pga moniteringsresultaterne) så er det sande billede (og ikke den vildledning GEUS præsenterer i moniteringen), at man fra 1995 til 2012 i alle årene (minus det første med kun 103 målinger) har mere end 95% af alle målinger under detektionsgrænsen. Fund, der så udgør mindre end 5% i alle årene, er ikke interessante, mens fund over grænseværdien ligger på ca. 1%. Sammenholdt med kriterierne for godkendelse, så er dette ikke uacceptabelt.
Man kan faktisk med sikkerhed udtale, at både median- og gennemsnitskoncentrationen af bentazon i grundvand ligger under - måske betydeligt under - detektionsgrænsen og dermed er der ikke noget problem!
Så kommer den interessante diskussion om, hvordan bentazon er havnet i vandprøverne. For det er slet ikke givet, at der er tale om nedvaskning i egentlig forstand ( fra markerne) - der kan udmærket være tale om transport ned langs borerøret, fordi disse ofte slet ikke er tætte.
Finn Okkels slutter:
Nej, når der findes et godt latinsk ord for at slå planter ihjel, (herbicid) hvorfor så betegne det med et ord alle kan forstå.
I historien er der mange beretninger om ændring af navne som kunne give anledning hævede øjenbryn eller ligefrem samvitighedskvaler,
Næste emne for Finn Okkels kunne være ordet: Pesticid, hvis første stavelse angives at stamme fra Pesten der dræbte 70 millioner mennesker.
Og igen er det langt fra.
Her pesticider:
http://en.wikipedia.org/wiki/Pesticide
det kommer ikke fra pesten men de pests de bekæmper.
Men bedre at forstå andre:
http://da.wikipedia.org/wiki/Pestilens
Der kommer fra latin (igen)
http://en.wiktionary.org/wiki/pestilentia
En pesticid kan godt klassificeres som en gift, men så er de mærket med det symbol. Find det her:
https://www.middeldatabasen.dk/
Med al respekt for Jan C Damgaards flittige søgninger på landbrugets hjemmesider og Wikipedia tror undertegnede mere på: http://www.merriam-webster.com/dictionary/...
Der er uomtvisteligt megen underholdning at finde på Wikipedia.
Her er endnu en: http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Lis...
Tilbage til tro, og linket virker ikke.
Word Origin and History for pesticide
1939, a hybrid coined from English pest + Latinate -cide.
Online Etymology Dictionary, © 2010 Douglas Harper
Ja tro, enhver er i sin gode ret til at tro mere på merriam-webster.com/dictionary end på Jan C Damgaards kilder. Døm selv.
Beklager linket ikke virkede. http://www.merriam-webster.com/dictionary/...
Der er kun søgt på en del af ordet : "-cide" her er Oxford :
http://www.etymonline.com/index.php?allowe...
http://www.etymonline.com/index.php?term=-...
Her lidt mere informativ:
http://npic.orst.edu/pest/index.html
Korrekt, cide er anden halvdel af ordet pesticid, sammensat af ordene Pest og cide.
Opmærksomheden henledes i den forbindelse på fagudtryk kan have anden betydning i andre sammenhæng/fagområder. Forholdet betegnes flertydighed eller for mots connaisseurs: Polysemi.
@Erik,
- ja, og som du og andre gennem mange indlæg har påduttet landbruget, der imidlertid ikke anvendte de pågældende pesticider til afgrøderne!
Hvor enkelte landmænd overtræder loven og anvender forkerte midler, skal de naturligvis straffes efter dansk lov, men ikke med de "dommer Lynch-metoder" som mange debattører anvender.
Per
Vil det være ubelejlig at bede om dokumentation de grove beskyldninger?
Eller er det blot et ubegrundet påskud for at læsse uvedkommende galde af?
@ Erik Bresler
Til Erik Bresler. Det er dybt useriøst og dårlig debat-kultur, nærmere betegnet hade-kultur, at du ikke redegør for dine egne meninger, men vil pådutte andre bestemte meninger (som de ikke har), som du så derefter begynder at imødegå på en dum-smart måde.
Jeg redegør meget klart for hvad jeg mener og hvad de fagligt korrekte termer er i denne forbindelse. Det er anvendelsen af ord der kan betegnes som hade-slang, der er problemet her.
Kan du ikke holde dig til emnet, men ønsker at forsumpe debatten, tror jeg egentlig at det er bedre at du indstiller din deltagelse i debatten. Den form du bruger kan endikke virke tiltalende på dine meningsfæller og kan kun virke ødelæggende i forhold til det du vil opnå.
Hvis man taler om herbicider, fungicider og insekticider under et er den korrekte betegnelse naturligvis pesticider, men den betegnelse siger altså intet om den UTILSIGTEDE virkning på mennesker. Med hensyn til den UTILSIGTEDE virkning på mennesker er moderne pesticider som regel ugiftige.
Der er klare regler for rene stoffers kategorisering med hensyn til giftighed, se f.eks. her http://da.wikipedia.org/wiki/Gift . Baseret på disse fagligt korrekte definitioner af giftighed er det klart at end ikke som koncentret/rent stof kan man generelt betegne moderne pesticider som giftstoffer. Dertil kommer at stofferne anvendes i lave koncentrationer og optræder i ekstremt lave koncentrationer på de behandlede arealer/afgrøder
Mange mennesker tror på baggrund af bl.a. den misinformation der spredes af folk som jounalisten her på Ingeniøren og f.eks."debatører" som Erik Bresler at f.eks. Roundup er en stærk gift for mennesker og ulykkelige mennesker forsøger derfor at begå selvmord ved at drikke store mængder Roundup-koncentrat direkte fra dunken. Der er således tale om mængder der er millioner af gange højere end de mængder man kan blive udsat for ved landbrugsmæssig anvendelse af Roundup.
I den forbindelse har stoffets lave giftighed rent faktisk betydet at en del ulykkelige mennesker ikke er døde, fordi det aktive stof er ugiftigt, mens "sæbestofferne" som de aktive stoffer er opløst i dog er ætsende på samme måde som f.eks. opvaskemidler som bruges i husholdningen og som vi står med hænderne i når vi vasker op.
Havde de ulykkelige mennesker i stedet for Roundup indtaget en tilsvarende mængde almindelig salt ville de være døde. Det siger jo lidt om hvor misvisende betegnelsen "gift" er i denne forbindelse - det er stort set umuligt, selv ved bevidst indtagelse, at fremkalde en alvorlig forgiftning med de aktive stoffer der findes i moderne herbicider ...
Almindelige rengøringsmidler, salt og vitaminer osv. er i høje koncentrationer langt mere giftige for mennesker end f.eks. moderne herbicider.
@Finn Okkels
Undertegnede uddyber gerne egne anbringende men finder desværre ikke i hr Finn Okkels lange tekst hvilke punkter der kræves yderlig uddybelse.
M.h.t. betegnelser kan undertegnede helt og fuldt tilslutte sig Ebbe Holleris Petersens indlæg, andet afsnit leveret for 3 dage siden, der lyder:
På dette sted ville de måske også være på sin plads at påpege af at et problem ikke bliver mindre bare fordi man kalder tingene noget andet, som fx at kalde sprøjtegift for pesticider, eller forsøge at omdefinere hvad der konstituerer forurening.
@Nikolaj,
Det må være en frit opfundet definition for at redde diverse fadæser.
Midler mod svampeangreb dræber ikke nogle bestemte planter, der
beskytter derimod planten mod angreb af svampe, der dels kan ødelægge planten, dels
efterlader de nogle toksiner, der er tusindfold så giftige som de midler, der blev sprøjtet ud.
Mange pesticider klassificeres som ugiftige, andre som lokalirriterende, nogle få betegnes som
giftige. Det er imidlertid kun relevant, hvis man indtager stofferne.
Mange indlæg er præget af paranoia vedrørende pesticider, mens man ikke tænker over, at man
indtager langt mere giftige stoffer i hverdagen. Et eksempel er giftige stoffer i hudplejemidler.
Kaffe indeholder over 1000 forskellige stoffer. Mindst 27 er mutagene og cancerogene. Kaffesyre er
@Erik,
Dokumentationen kan du selv finde i diverse debatter, hvor en stor gruppe huserer med
alle mulige grundløse beskyldninger mod landbruget med lidt forskellig udgangspunkt.
Jeg pegede på misinformationer om landbruget, som du og mange andre ustandseligt
angriber landbruget for.
Man kan ikke klandre et helt erhverv for at bruge de midler, som er godkendte.
Det gør du og mange andre. De kan kendes på at ethvert bidrag fra sagkyndige bliver
forsynet med en tommel ned, hvilket er det bedste bevis på, at denne store gruppe
anonyme og faktaresistente personer ikke er interesserede i fakta.
Fakta er, at pesticider er nødvendig for at producere fødevarer nok - de tegner sig for ca. 30% af det samlede globale merudbytte af fødevarer. Man skal være en meget stor egoist, hvis man mener, at pesticider skal fjernes. Pudsigt nok så leverer dansk landbrug de reneste råvarer på kloden, mens vi har de største brokkehoveder! :-)
Der er mange saglige indlæg fra folk med forstand på sagerne - læs dem igen - og kom gerne tilbage - vi skulle gerne have ryddet misforståelserne af vejen.
En høflig anmodning henvendt til Per A Hansen om dokumentation for alvorlige beskyldninger mod undertegnede besvares med, citat: Dokumentationen kan du selv finde i diverse debatter, hvor en stor gruppe huserer med alle mulige grundløse beskyldninger mod landbruget citat slut.
det er således fastslået at I hr Hansens verden er det tilladt at rette smed for bager.
Tak for at delagtigøre os i din morsomme opfattelse af virkeligheden hr Hansen.
American Institute for Cancer Research skriver, at tidlige studier angående kaffe og cancer viste en sammenhæng, men nyere og bedre udført forskning viser tværtimod, at kaffe har en beskyttende effekt mod visse former for cancer http://www.aicr.org/foods-that-fight-cance...
Angående sprøjtemidler, så ser man om efteråret mange stubmarker, der skulle have været pløjet. Det giver mange svampesygdomme tid til at opformere og danne smitstof til næste års angreb. Her er sprøjtemidler, på samme måde som antibiotika i svineproduktionen, lappegrej for en dårlig produktionsmetode.
Nogle få svampe danner ganske rigtigt toxiner, der hører til de kraftigste giftstoffer. De dannes, når kornet ikke bliver høstet i tide, eller tørret efter høst. I våde høstperioder går det galt - og her hjælper sprøjtemidler alligevel ikke.
Nu henvises der normalt til LD-50, når et stofs giftighed bestemmes.
LD50 er 360 mg/kg for koffein
LD50 angiver Lethal Dose, altså dødelig dosis for 50% af populationen i et hold rotter.
Det giver ikke menning at henvise til cancer(kræft).
Desuden anses pløjefri dyrkning for en dårlig produktionsmetode? Hvilken lomme-erfaring og fra hvilken skrivepult udspringer den erfaring fra. Landbruget forholder sig til videnskabligt underbyggede forsøg og ikke nogle "religiøse præsters" demagogi. Desuden er det landbruget der har den største erfaring med at dyrke jorden og sikre kvalitet.
@Erik Bresler,
Det er da fint nok, hvis du tager afstand fra de misinformationer jeg nævnte nogle enkelte eksempler på - flere kunne gives - jeg tror en række fagfolk på området har fået samme opfattelse som jeg selv. Men så skulle det være sat på plads, du erkender at landbruget "forurener" mindre med pesticider, end de andre, jeg nævnte?
I min verden så "retter man ikke smed for bager".
Det er også en misforståelse, det var bageren der blev "rettet" (=henrettet) for smedens udåd.
Korrekt hedder det:
" For Smed at rette Bager".
Også det får du ligesom pesticidrester en lille smule galt fat i.
Det er helt frivilligt om Erik Bresler vil købe danske landbrugsprodukter. At købe økologiske varer hjælper intet, de indeholder oftest flere giftstoffer end traditionelle produkter. (bl.a. svampetoksiner, planternes egenproduktion via deres immunsystem)
Jeg prøver igen især med tanke på Erik Bresler:
Jeg har sagt (og det kan dokumenteres på mange andre måder) at de belastningstal, som det hele startede med, er en skrivebordsøvelse uden relation til virkeligheden. Jeg har underbygget dette med det faktum, at der ikke er et eneste roeherbicid med i moniteringsrapporterne, hvilket klart viser, at disse midler ikke opfattes som problematiske. De er også godkendt af Miljøstyrelsen, hvilket også viser, at der ikke er nogen problemer. Der er følgelig heller ikke fundet roeherbicider på Lolland.
Alle der har indsigt i disse indekser ved, at de udelukkende benytter visse iboende egenskaber ved stofferne og ikke inddrager det, som det hele handler om i virkeligheden, nemlig risiko. Og et indeks kan antyde store problemer, som overhovedet ikke eksisterer i virkeligheden.
Nu har jeg argumenteret og hvis ikke Erik Bresler kan tilbagevise argumentet, så har han værsgo at annektere mit synspunkt. Det følger af reglerne for argumentation.
@ Jan C Damgaard
Du bryder dig nok ikke om faglige argumenter, men det berettiger dig ikke til at bruge ord som lomme-erfaring skrivepult og "religiøse præsters" demagogi, og det pynter ikke på debatten.
(Bortset fra det, så plejer præster at være religiøse)
Jeg prøvede at svare Per A. Hansen på hans påstand om kaffe og cancer, og jeg giver dig helt ret i, at det ikke giver mening at han fremfører påstanden om kaffe og cancer.
Jo, jeg går ind for pløjefri dyrkning, så for at pinde det helt ud så kritiserer jeg, at der ikke sker en jordbehandling så hurtigt som muligt efter høst - uanset dyrkningssystem.
Det glæder mig, at landbruget forholder sig til videnskabelige forsøg - dem har jeg lavet en del af. Husker du i midten af 80-erne, da carbendazim mistede Anerkendelsen som bejdsemiddel i korn? Det var undertegnede, de lavede det arbejde.
Så er jeg sikker på at de politiske regler kendes, der forbyder jordbearbejdning før politisk valgte datoer. Måske en lettelse for luftfotokontrolanter, men giver ingen mening, rent dyrkningsmæssigt. Der gives ikke dispensation, selvom det er vejret der skriver dyrkningskalenderen. Det er bl.a. disse skrivebordsgrever jeg kritiserer. Jorden skal behandles i rette tid når vejret tillader det, det er der vel enighed om?
Svampesygdomme i afgrøderne afhænger af flere forhold. Som landmand benyttes sortsvalg(fra planteforædlingen) særligt flere sorter, sædskifte (inkl. falsk såbed) og såtabel. At såsæden skal være fri for sporer, også økologisk, er der vel ikke uenighed om. Nogle svampepatogener kan blade og stængel beskyttes mod angreb. Selve behandlingen før høst og under indlagring og nedtørring er det der bruges til at undgå svampetoxiner. Carbendazim er før min tid, men det bruges i andre lande.
Når nu vi bliver historiske og taler om at blive klogere.
I midten af 80'erne skulle gamle pesticider revurderes og som en del heraf skulle det vurderes, hvorvidt der var alternativer til de pesticider, som var problematiske. Det var politik (læs Landbrugsministeriet ved Statens Ukrudtsforsøg i Flakkebjerg), der afgjorde, hvorvidt der var alternativer til pesticider, som Miljøstyrelsen gerne ville have ud af markedet. Det var stoffer som dinoseb, dinoterb og dichlobenil (som jo giver ophav til BAM - det helt store problem i moniteringen). Men der var aldrig alternativer - der kunne altid findes en eller nogle få ukrudtsarter, som ikke kunne bekæmpes (ordentligt) med de alternative midler. Så det viste sig umuligt at komme igennem med en oprydning. Det skete dog (desværre langt) senere og jeg vil skyde på, at dichlobenil blev brugt i 15-20 år længere end det havde været nødvendigt med en deraf følgende mindre udvaskning til følge.
Så man var faktisk ganske kloge i midten af 80'erne men det var politisk modstand, der gjorde, at man ikke fik ryddet op dengang.
Dette skrevet også fordi Erik Bresler har et for simplistisk syn på problematikken. Men jeg tror heller ikke han ved så meget om emnet, selv om han fører sig frem og kræver dokumentation osv. Han svarer heller ikke på konkrete argumenter og dokumentation, så det er svært at ikke bare betragte ham som støj i debatten.
Mon dog ikke det nærmere var politisk pres fra organisationer og lobbyister?
Det var "landbruget" - men det var nu mere for at fortælle, at de, der vidste noget om tingene, faktisk havde vurderet rigtigt og at Erik Breslers påstand om, at vi nærmest ingenting ved og blot skal være handlingslammede fordi vi "bliver klogere hele tiden" er en ubegrundet floskel
@Bent,
- det er ikke en påstand, men videnskabelig forskning jeg refererer til.
De cancerogene og mutagene tal stammer fra Ames test, og eksemplet skal blot illustrere, at mange
mennesker er skræmte over den megen omtale af få pesticidrester i ppm-klassen, mens man uden problemer drikker løs af kaffe. At den også har gode egenskaber er korrekt, det gør ikke mine tal mindre korrekte.
Som jeg vist har nævnt mange steder, så spis roligt danske landbrugsprodukter - og drik gerne kaffe til.
Danske produkter hører til de laveste på kloden mht. pesticidrester.
Det kan synes underligt, at vi også har de fleste brokkerier over brugen af pesticider!
Der er altid god mening i at sætte det lidt i perspektiv.
Er ikke sikker men mener salt er farligere end kaffe?
Har det ikke stået om det i Landbrug og Fødevare?
Spørg eventuelt Finnn Okkels.
Køkkensalt er ikke specielt giftigt, LD50 værdien er ca. 3000 mg/kg, hvilket klassificeres
som ugiftigt. Det afhænger af, om den indtages tørt eller opløst.
For NaCl gælder det, at det er et essentielt næringsstof, man dør ved mangel.
Kaffe indeholder faktisk over 1000 forskellige stoffer, hvoraf kun nogle få er
undersøgt. kaffesyre og koffein kendes dog sikkert. Der er også stoffer, der er
gavnlige - Alzheimers m.fl er nævnt.
Glyphosat er også ugiftigt med en LD50 værdi på ca. 5500 mg/kg
Koffein (i kaffe - Tein i te) er feks. giftigt med en LD50 værdi på ca. 190 mg/kg
En del sprøjtemidler som ikke må bruges af landbruget kan købes i håndkøb.
Loppemidler til hunde og katte er et af dem, ukrudtsmidler til græsplænen er
Pointen er, at de mange bekymringer om pesticidresters farlighed må skyldes
misinformationer fra bl.a. en usagkyndig presse, hvor småting blæses op á lá
historien om en fjer blev til 5 høns. Samtidig kan man i håndkøb erhverve langt
giftigere midler.
Det hjælper heller ikke når flere kommentatorer skiftevis bruge betegnelsen Glyphosat og Roundup.
Hjælpe-stofferne der skal bedre Glyphosats virkning, er af flere eksperter dømt mere skadelige end Glyphosat. Dette forhold nærmer sig misinformation.
Hvorvidt det er Glyphosat eller Hjælpe-stoffer der er skyld i de skader DR har dokumenteret sker i sojaproduktionen i Sydamerika er jeg usikker på, men at der er alvorlige skader er udenfor enhver tvivl.
Spørgsmålet er dog hvori misinformationen består.
Vandrehistorier, som man kan læse på Nettet, samt se og høre i DR-udsendelser, kan i hvert fald ikke betegnes som fagligt funderet eller videnskabelig dokumentation/information. Hvad mon kvalificerer de folk der optræder i den slags til at være "eksperter" - at de kan fortælle skrækhistorier så tilhørerne bliver rigtigt bange? Ofte er det rent vrøvl og man skal vidst være temmelig naiv, hvis man tager den slags "information" og medier seriøst.
De hjælpestoffer der bruges nutildags i forbindelse med f.eks. glyphosat er stoffer der virker på samme måde som stofferne i opvaske- og vaskemidler - de kan opløse fedt og snavs (i vaskeprocessen) og de kan opløse plantefedtstoffer/voks i forbindelse med glyphosats indtrængning gennem planters vokslag.
Nogle af disse "sæbestoffer" bruges også som hjælpestoffer og tilsættes i fødevarer - og vi bader os selv og vores børn i dem. I den forbindelse er stofferne forbundet med renhed og sundhed ...
Generelt regnes disse stoffer for komplet harmløse og produkterne hvori stofferne bruges er ofte mærket med Svanemærket og andre miljømærker når de bruges i vaskemidler, shampoo osv.
Derudover bruges forskellige simple ammoniumforbindelser, specielt ammoniumsulfat som hjælpestof i sprøjtemidler. De stoffer kendes også fra f.eks. rengøringsmidler ("Ajax med salmiak"), tilsætningsstof til lakrids og gødningsstoffer (der f.eks. bruges i havens blåbær- og Rhododendron-bede). I forbindelse med sprøjtemidler bliver ammonium-forbindelserne optaget af markens planter som gødningsstoffer - og ammoniumsulfat (svovlsur ammoniak) bruges i sig selv som plantegødningsstof i mange sammenhænge. I koncentreret form (salte/fast stof) kan ammoniumsulfat (ligesom vejsalt) svide lidt i småsår og rifter når man spreder gødningsperlerne ud i f.eks. køkkenhaven, men noget særligt foruroligende er der ikke ved den slags iøvrigt naturligt forekommende stoffer.
Hjælpestofferne i sprøjtemidlerne er altså stort set de samme stoffer som vi i husholdningen er i daglig kontakt med, men i forbindelse med sprøjtemidlerne kommer vi stort set ikke i kontakt med dem. Så hvis anti-pesticid-"debatørerne" baserer deres holdninger på viden og fornuft er det altså rengøringsmidler, gødningsstoffer og vaskemidler de skal være bange for (og fejlagtigt betegne som "skadelige" eller giftstoffer) og kæmpe for at få forbudt.
Når man vil påstå at disse hjælpestoffer kan udgøre et problem i forbindelse med sprøjtemidler tyder noget på at det er vandrehistorierne på Nettet og TVs skrækhistorier (med uhyggelig underlægningsmusik) og ikke faglitteratur og videnskabelige artikler de meget ihærdige anti-pesticid-"debatører" her på ing.dk får deres "viden" fra.
Desværre er det ikke alle debatører og Ingeniøren-journalister, der er opmærksomme på at debatten på ing.dk gerne skulle være baseret på noget andet end informationer man kan tilegne sig ved at læse Se og Hør eller Alt for Damerne.
Undertegnede kan helt tilslutte sig den generelle forundring!
Først beretter Per A. Hansen at Glyphosat er ugiftig og efterfølgende har vi fornøjelsen af Finn Okkels fortælling om hjælpe-stofferne der angives som harmløs sæbe.
Nu venter alle i spænding på afsløringen af skandalen, at myndighederne naivt har klassificeret midlet på baggrund af læsning af Se og Hør, Alt for Damerne og diverse skræk- og vandrehistorier.
De to meddelsomme Herre skal have så mange tak, uden deres venlig og altruistisk medvirken var den omfattende konspiration aldrig blevet afsløret.
Støj forbliver støj. Selv ministeriet med ansvaret (hvor ministeren har det fulde ansvar) erkender fakta.
http://www.maskinbladet.dk/artikel/roundup...
På et tidspunkt påstod Miljøstyrelsen at man havde fundet et nedbrydningsprodukt (AMPA) fra glyphosat i drikkevandet i København. Det var baggrunden for en enorm hadekampagne mod pesticider og igangsættelse af overvågningsprogrammer der har suget omkostninger i milliardklassen ud af miljøarbejdet i Danmark. AMPA er fuldstændigt ugiftigt - selv for planter.
Det viste sig imidlertid at AMPA stammede fra det vaskemiddel som analyselaboratoriet, der lavede analyserne, havde brugt. Og altså ikke var til stde i drikkevandet i København.
Man skulle så tro at forekomst af AMPA i f.eks. opvaskemidler ville udløse en hadekampagne mod vaskemidler, der indeholder disse stoffer, da vi jo stort set ikke kommer i kontakt med de ekstremt lave koncentrationer af AMPA der stammer fra glyphosat (AMPA optræder i de bakterier der nedbryder glyphosat) i jorden, mens det AMPA der forekommer i f.eks. opvaskemidler er noget vi i dagligdagen kommer i kontakt med i millioner af gange højere koncentrationer.
Tankevækkende nok bruges fosfonater som f.eks. AMPA i netop særligt miljøvenlige opvaskemidler som f.eks. änglemark. änglemark opvasketabs er mærket med en række miljømærker. Hvis glyphosatnedbrydningsprodukter som AMPA optræder i ekstremt lave koncentrationer i bakterier i jorden bliver folk bange og "eksperter" optræder i medierne med deres skrækhistorier. Når de samme stoffer bruges i millioner af gange højere koncentration i miljøvenligt opvaskemiddel anses stofferne for at være meget miljøvenlige ...
Jeg tror den slags sager klart viser hvad misinformationen vedrørende sprøjtemidler og deres hjælpestoffer består i.
Her er Miljøstyrelsens egen beskrivelse af sagen : http://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/...
Sagen viser klart at uansvarlige miljøorganisationer og miljøministre spilder millarder af kroner på fuldstændigt meningsløse overvågningsprojekter, i stil med det som det herværende projekt handler om.
Det er en skandale at man på den måde suger millarder af kroner ud af de bevilliger der kunne gå til at forbedre forholdet for naturen og sundheden i Danmark.
Taberne er miljøet og naturen, mens vinderne er forskerne, der beskæftiger sig med overvågningsprogrammerne, medierne og journalisterne der fabrikerer skrækhistorierne og miljøorganisationerne der bruger den slags historier til at hyre medlemmer og derved skaffer penge til endnu mere misinformation og endnu flere skrækhistorier om sprøjtemidler, som de i misinformationens store cirkus så fejlagtigt betegner som giftstoffer (se herværende artikel - hvor man dog har ændret lidt på overskriften mv, da den tydeligvis var udtryk for misinformation/manipulation).
Vi kan ikke blive uenige om at de to herre støjer, det interessante er hvorfor?
Min tvivl er om de tænker over grunden til de mener som de gør, eller kender begrebet selvlegitimering.
Det er desværre off topic, så det når vi nok ikke videre med her.
Med argumentationen og henvisningerne, så kan det være sandheden?
Artiklens sensationsoverskrift står ikke mål med artiklens basale indhold. Selv følgeslutningerne når ikke påvisningen om miljøgifte. Det eneste giftige, er den malurt der blandes i.
Erik Bresler, du har en ekspertise i at forvanske og misforstå, så det passer ind i din egen skæve virkelighed.
Du har flere gange fået at vide, at orden "ugiftigt" dækker over stoffer med en LD-50 over 2800 mg/kg legemsvægt. Det har glyphosat.
Så brokker du sig over at man nævner "roundup" og glyphosat i flæng. Det kunne jo skyldes,
at en del benævner alle stoffer med glyphosat som "Roundup", der er Monsantos produkt. Men rent faktuelt er der masser af firmaer, der producerer produkter med glyphosat, som du og andre benævner med "Roundup".
At tilsætningsstofferne kan have en eller anden effekt er velkendt, derfor testes de da
også, som regel er der tale om ganske harmløse produkter, der giver stoffet en bedre kontakt med
bladene og derfor mindre spild på jorden.
Hvis Ames test viser cancerogene effekter bliver de naturligvis erstattet af et andet.
Du bryder dig ikke rigtig om at se nærmere på økologiske produkters indhold af svampetoksiner, der er langt mere farlig end pesticidrester. Pesticidrester er ca. 1% af planternes naturlige indhold af gifte.
Brugen af pesticider giver billigere grønsager, hvilket giver et større forbrug. Det giver en sundhedseffekt, der er ca. 100 gange større end den minimale effekt fra de mikroskopiske mængde pesticidrester, som enkelte produkter har.
Frit efter Bibelen - Erik Bresler, du fokuserer på et støvkorn af et problem, men overser en bjælke af problemer med økologiske varer.
Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at
tage den splint ud, som er i din broders øje (Luk 6,41)
Hmhr, det blev vist en selvhenter..
Hvis vi lige lader splinter og bjælker hvile lidt, og i stedet Googler: glyphosate poisoning symptoms, så kommer der en masse op. Sorter lidt i det, artikler fra miljøorganisationer vil aldrig blive anerkendt i denne tråd, men man kan undre over, at New York Times har en lang beskrivelse af forgiftningssymptomer og hvad man skal gøre.
Scientific American har en lang artikel om emnet: http://www.scientificamerican.com/article/...
At noget ikke er giftigt betyder ikke, at det ikke skader......
Det har vi debateret, efter Paracelsus:
http://ing.dk/artikel/kort-her-er-jorden-m...
@ Bent Løschenkohl :
Med det indlæg og "citat" gør Bent Løschenkohl sig ansvarlig for alvorlig manipulation og misinformation.
I artiklen anføres at de amerikanske sundhedsmyndigheder betragter stoffet (POEA) som harmløst, at det produceres på baggrund af fedtstoffer fra dyr og at det er tilladt at bruge i økologiske produkter.
Citat fra artiklen :
"The EPA considers glyphosate to have low toxicity when used at the recommended doses.
“Risk estimates for glyphosate were well below the level of concern,” said EPA spokesman Dale Kemery. The EPA classifies glyphosate as a Group E chemical, which means there is strong evidence that it does not cause cancer in humans.
In addition, the EPA and the U.S. Department of Agriculture both recognize POEA as an inert ingredient. Derived from animal fat, POEA is allowed in products certified organic by the USDA. The EPA has concluded that it is not dangerous to public health or the environment".
Det man kan læse i artiklen er at der er lavet en undersøgelse hvor man tilsætter de ikke-aktive "sæbestoffer" (POEA)) fra en gammeldags type Roundup til cellekulturer og har set at det kan cellerne i cellekulturerne ikke tåle.
Den slags undersøgelser er meningsløse for stort set alt er ekstremt toksisk når det tilsættes til f.eks. humane cellekulturer - selv stoffer der ikke i sig selv er toksiske indeholder naturlige stoffer som betegnes endotoksiner, som i koncentrationer der ikke kan måles med almindelige måleværktøjer straks dræber celler i kultur. Man måler den slags stoffer i kraft af deres biologiske effekt, fordi effekten optræder ved ekstremt lave koncentrationer.
Endotoksiner er til stede overalt i vores miljø - f.eks. vil økologisk jord eller økologiske rodfrugter indeholder millarder af gange højere koncentration af endotoksin end Roundup og dermed kan mikroskopiske mængder økologisk jord og økologiske rodfrugter i ekstremt lave koncentrationer dræbe enhver celle, der dyrkes i cellekultur. Endotoksiner fra jord og fødevarer kommer bare ikke ind i kroppen og er derfor ugiftige. Den celledræbende effekt ses kun i cellekulturer, hvor cellerne er helt ubeskyttede og ekstremt sårbare.
"Sæbestofferne" (POEA) ved enhver toksikolog/fagperson er eksremt giftige når de tilsættes cellekulturer - har man arbejdet med f.eks. humane cellekulturer ved man hvor påpasselig man skal være med at der ikke er mikroskopiske rester af sæbe tilbage i renvaskede dyrkningsskåle og - kolber.
Til gengæld er sæbestoffer som bekendt harmløse når de ikke kommer i kontakt med de levende celler når vi tager bad, vasker hår eller vasker op i hånden. Selv naturfolk ved disse ting : de bruger saponiner (sæbestoffer) som dødbringende pilegift og til at dræbe fisk med, og i den fobindelse er sæbestofferne dødelige i meget lave koncentrationer (når de kommer ind i kroppen via en pil eller fiskenes gæller), men når mennesker derefter spiser de forgiftede dyr og fisk har stofferne ingen effekt. De kommer ikke ind i kroppen og kommer derfor ikke i direkte kontakt med kroppens følsomme celler.
Er der et problem med stofferne i forbindelse med Roundup (hvorfra vi stort set ikke kommer i kontakt med disse stoffer) er der i givet fald et milliarder af gange større problem med den kontakt vi har med disse stoffer i daglidagen.
Undersøgelsen der citeres svarer til at man under stort medie-hysteri proklamerer at stålgryder er ekstremt farlige for mennesker og dyrelivet fordi man har påvist at når stålprojektiler skydes ud af et jagtgevær er de dødbringende for stort set alle højere dyr, herunder mennesker.
Påstanden om at sprøjtemidler som f.eks. Roundup er farlige eller giftige er tydeligvis baseret på et forkert grundlag.
Det åbne spørgsmål er hvilken interesse man kan have i at manipulere og misinformere som det sker i så stor udstrækning i forbindelse med den herværende artikel og fra de debatører der fejlagtigt VIL HAVE at sprøjtemidler er problematiske og stærke giftigstoffer.
Det er som om det der bekymrer disse folk mest, og måske kan få dem til at lægge søvnløse, er at de skulle blive bekendte med den videnskabelige forskning indenfor området og dermed blive overbevist om at sprøjtemidler ikke er skadelige for mennesker.
Normalt ville man jo netop kunne sove roligt, hvis man blev overbevist om det ...
Nu venter vi bare på at berørte myndigheder får dette vidunderlige middel frigivet så vi kan få det tilsat til energidrik og mælk, nej vent i mælk er det allerede!, my mistake:)