Korsbæk genopstår med ædelt håndværk på Bakken
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Korsbæk genopstår med ædelt håndværk på Bakken

Illustration: Das Büro

Det autentiske er i højsædet i det miljø fra tv-serien 'Matador', som åbner på Bakken, samtidig med at forlystelsesparken tager hul på forårssæsonen. Her skal gammelt snedkerhåndværk og moderne elementbyggeri give gæsterne en oplevelse tæt på Danmarks mest kendte kulisseby.

Den ligner tjener Boldts beværtning på en prik, Jernbane Restauranten i Korsbæk – dér, hvor Mads Skjern i første afsnit af Lise Nørgaards folkekære tv-serie ankom til provinsbyen og fik en sludder med Røde og grisehandler Oluf Larsen.

Illusionen brydes ved synet af trækasse-elementer under murstenene. Vi er nemlig ikke i fiktionens verden, men på en usædvanlig byggeplads på Bakken i Klampenborg.

Om blot to måneder åbner ’Korsbæk på Bakken’ som underholdnings- og restaurationskvarter helt i den gamle haves ånd. Bakkens gæster vil kunne handle i andels­bageriet i Algade, få frokost i Lauras Køkken eller sludre med Oberst Hackel til middagsselskab hos Familien Varnæs.

De kendte karakterer fra 'Matador'-universet bliver nemlig spillet af skuespillere med talent for improvisation. To hunde skal endda spille Kvik på skift.

»I serien spiser de af kongeligt porcelæn på Postgaarden – det var en umulig opgave at skaffe alle dele af det pågældende stel til 350 mennesker, så det måtte vi opgive. Til gengæld fandt vi på at producere vores eget stel i samråd med Lise Nørgaard, som passer til Postgaardens stil,« siger pressechef Stine Groth Rasmussen, mens vi står i de endnu nøgne lokaler, der om få måneder vil ligne det mondæne Postgaarden på en prik.

»Hver fredag og lørdag vil her være levende jazz og swing på scenen,« fortæller hun.

Et ikke-fiktivt Korsbæk

Det var Torben ‘Træsko’ Pedersen, mangeårig ejer af Cirkusrevyen og forlystelser på Bakken, der for 20 år siden fik ideen til den 3.300 kvadratmeter kulturhistorieby. De seneste tre-fire år er gået med at opnå rettigheder fra DR og få overblik over, hvad der praktisk kunne lade sig gøre.

Da projektet kunne realiseres, måtte fantasien i gang for at forestille sig Korsbæks skjulte facader, som ikke blev fanget af tv-holdets kameraer tilbage i 1978. Heriblandt Postgaarden som i hele serien kun blev filmet fra én vinkel.

»Først dannede vi os et overblik over, hvor stor den givne plads var, og prioriterede de vigtige ting: Der skal være Skjerns Magasin, der skal være Varnæs’ hus, og det samme gælder for Postgaarden, købmanden og Katrines Gaard. Andre kendte huse fra Korsbæk, som Sølyst ude i skoven og kirken, har vi til gengæld måttet vælge fra undervejs«, forklarer arkitekt Martin Trier Mørk fra Trier Arkitekter Aps., der fik den specielle opgave med at genopfinde Korsbæk.

Danmarks Radios arkiver blev set grundigt igennem. For at få torvene og gadernes udseende på plads måtte facadernes højder og bredder gå op med proportionerne.

»Det adskiller sig ikke meget fra almindelig byplanlægning, bortset fra den grundige research til at få det til at passe med tiden,« siger Martin Trier Mørk.

Tegnestuen lod sig undervejs inspirere af de gamle bymidter i Dragør og Køge, der også dengang lagde kulisse til enkelte af scenerne i tv-serien.

»Det er svært med alle detaljerne. Spærfagene til tagene er for eksempel beregnet og fremstillet på en fabrik. Sådan havde man jo aldrig lavet et spær dengang,« siger han.

Da det er ulovligt at bygge i sæsonen i den gamle park, gjorde tidspresset det nødvendigt med præfabrikerede elementer. Vinduer, døre og andet snedkerhåndværk blev købt forskellige steder i landet og sendt til Aalbæk i Nordjylland, hvor Nordisk Element Byg A/S fremstillede alle træ-elementer. Betonelementerne til kælderen blev produceret af CRH, og arbejdet med de kuriøse interiør-­dele blev klaret i Brøndby. Ingeniørvirksomheden EKJ har stået for projektering og rådgivning på byggeriet og de tekniske installationer.

Da Bakken lukkede sidste år, lå alt parat, og byggeriet startede op i september. Murstensfacaden på Jernbane Restauranten er derfor sat sammen af trækassette-elementer med færdigleveret beklædning af murstensskaller.

»Vi har gjort tingene omvendt her. Vi har først fundet vinduerne og derefter tilpasset bygningerne til vinduerne,« forklarer Stine Groth Rasmussen, mens vi ad smøgen mellem Jernbane Restauranten og Postgaarden bevæger os mod torvet foran banken, der snart brolægges.

»Her har vi Helge Hansens Kolonialforretning – og her Damernes Magasin med de flotte vinduer, hvor de fine markiser og gamle skilte snart sættes op,« fortæller hun.

Vinduerne, der ofte var udsmidningsklare, fandt tegnestuen rundt omkring i Danmark. Efter kyndig renovering hos en snedker var de en tur forbi fabrikken i Aalbæk, hvor de blev sat i de færdigstøbte vægelementer.

»Enkelte vinduer har dog været så dyre og specielle at vi ikke turde sende dem derop. Går de i stykker, finder vi aldrig et magen til igen,« siger arkitekt Martin Trier Mørk.

»Snedkerne har været helt forbavsede, når de har skåret i vinduerne og oplevet, hvor god kvaliteten har været. Halvdelen af vores vinduer er 100 år gamle og holder sagtens 100 år til,« siger Martin Trier og banker på en vinduesramme i Katrines Gaard.

Rammen er tætnet med gummifuge, men iblandet sand, så det ligner en traditionel mørtelfuge.

»Vinduerne lakerer vi, men vi beholder de gamle rester af malingslag, så det ser gammelt ud,« siger Martin Trier Mørk. Måden, vi i dag kasserer gode gamle vinduer på, mener han er ‘det rene galimatias’.

»Det er utroligt, så dårlig kvalitet meget nybyggeri er i dag. Før i tiden vidste mureren, hvordan man lagde mursten. Man behøvede ikke beskrive alle de håndværksmæssige detaljer, for mureren kendte håndværkstraditionerne,« siger han.

Krustader eller tarteletter

Det rustikke præg går igen i detaljerne på Katrines Gaard, mens andre af Korsbæks bygninger får en anden slags finesse.

»Det hele er en balancegang. Det skal se brugt ud, men omvendt var Skjerns Magasin nok ikke slidt. Man forestiller sig jo, at Mads holdt sin butik i god stand,« siger Stine Groth Rasmussen.

Takket være silikatmaling og høj detaljeringsgrad på facaderne er der langt til skrækscenariet om en kitschet kulisse-by. Alt bliver Korsbæk-autentisk helt ned til Hitlers portræt på Larsens lokum. Selv designprocessen til interiøret bærer præg af tidens ånd.

»Alle de modeller, vi arbejdede ud fra til interiøret, er håndbygget af vores scenograf, Niels Secher,« forklarer pressechefen i Postgaardens store nøgne sal, der om få måneder får guldlysekroner og swingmusik.

»Her kan man se detaljeringsgraden,« siger hun og peger på en tegning af de fine håndlavede modeller:

»Vi har været i Tyskland for at skaffe det helt rigtige tapet til flere af stuerne. Dem, man så i 'Matador', havde jo en anden stil, der ikke produceres længere.«

Kravet om autenticitet gjorde det væsentligt, om det blev krustader eller tarteletter, som Katrine Larsen serverer hjemme i privaten på gården.

»Det ligger vores køkkenchef meget på sinde at bibeholde maden, som den var dengang. Vi stiller høje krav til kvaliteten i maden. Man kan jo heller ikke forestille sig Laura eller Katrine gå på kompromis med råvarer eller tilberedning,« siger Stine Groth Rasmussen.

Hele 40.000 mennesker har allerede bestilt bordplads eller rundvisning på ‘Korsbæk på Bakken’, der åbner 30. april.

Emner : Huse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først