Korrekt fyring i brændeovnen sparer samfundet for en tusse om året

29. april 2013 kl. 12:536
Korrekt fyring i brændeovnen sparer samfundet for en tusse om året
Illustration: CLAUS BONNERUP (arkiv)/POLFOTO.
Korrekt fyring i brændeovnen og reduktion af madspild i husholdningerne er de to miljøråd, som det batter mest at følge, viser ny analyse fra Miljøstyrelsen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Korrekt optænding og fyring i din brændeovn sparer samfundet for 990 kroner om året. Det er dermed det miljøråd, som det giver den største enkelteffekt pr. husstand at følge, viser en ny rapport fra Miljøstyrelsen.

Næststørst effekt pr. husholdning giver det at reducere madspildet med 18 pct. Det medfører en samfundsøkonomisk besparelse på 750 kroner årligt.

Hvis alle husstande i kongeriget løfter i samlet flok, er det madspildet, der løber af med sejren, idet det kan give en samlet besparelse på 1,7 milliarder kroner om året.

Brændeovnene, som der er langt færre af - ifølge rapporten 750.000 - kommer derfor 'kun' op på en årlig samlet gevinst for samfundet på 745 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan man alt sammen læse i den nye rapport, ’Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse’. Her har myndighederne for første gang forsøgt at værdisætte den samfundsøkonomiske effekt af syv eksisterende, praktiske miljøråd fra myndighederne. Niras har i samarbejde med en livscyklusekspert stået for analyserne.

»Det står nu sort på hvidt, at den enkeltes daglige forbrug og adfærd ikke alene giver et bedre miljø, men også har stor effekt på samfundsøkonomien. Det er et skulderklap til de mange danskere, som i en travl hverdag tænker på miljøet. Og jeg håber, at det vil få endnu flere til at overveje, hvor de kan gøre en forskel,« sagde miljøminister Ida Auken (SF) i forbindelse med udgivelse af rapporten.

Læs også: Gør klimastrategien til en del af hverdagen

De fem øvrige råd er genanvendelse af batterier, at undgå sprøjtemidler i haven, korrekt bortskaffelse af henholdsvis elektronikaffald og sparepærer samt støjdæmpende vinduer i boligområder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her taler vi langt lavere gevinster. For eksempel sparer du samfundet for 160 kroner om året ved at droppe sprøjtemidlerne, tre øre ved at genanvende en pakke batterier, 25 kroner ved at genanvende en mobiltelefon og 40 øre ved at aflevere sparepæren det rigtige sted, når den er gået i stykker.

Kategorien 'isolering mod støj i boligområder' er opgjort til 30 mio. kroner om året, hvis man mindsker støjbelastninger over 76 dB. Der er 245 mio. årligt at spare, hvis grænsen sænkes til 73 dB, og 960 mio., hvis støjniveauet skal helt ned på 68 dB.

De syv råd er udvalgt, så de dækker alle de fem kategorier af en danskers forbrug og de dermed forbundne miljø- og sundhedseffekter. Det drejer sig om fødevarer, bolig, transport og rejser, shopping samt serviceydelser.

Læs også: Ingeniørens Klimaråd: Sådan skruer vi hurtigt ned for CO2-udslippet

Ifølge rapporten er rådene regnet igennem både med en ’traditionel’ samfundsøkonomisk analyse, som følger Miljø- og Finansministeriernes anbefalinger, og en alternativ analysemetode, Stepwise. Stepwise kan værdisætte miljøeffekter ud fra de enkelte miljøpåvirkninger, der er resultat af LCA-kortlægningen.

Værdier fra en livscyklusscreening (LCA) består i at kortlægge alle væsentlige emissioner over et produkts livsforløb fra udvinding af råstoffer til produktet er udtjent, og materialerne bortskaffes via genanvendelse, forbrænding eller deponering (vugge til grav).

Resultaterne fra Stepwise er i de fleste tilfælde højere end resultaterne fra den ’traditionelle’ samfundsøkonomiske analyse. Dette skyldes, at Stepwise bygger på flere LCA-værdier, end den ’traditionelle’ samfundsøkonomisk analyse gør.

De udmeldte besparelser baserer sig på den traditionelle samfundsøkonomiske analyse.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
30. april 2013 kl. 01:32

gav nettomåler ordningen så? Udover besparelser på sundhed fordi der kommer renere luft. Folk kan bruge pengene på andet end til at brænde ting af.

Sjovt som man bruger nogle tal nogen steder - og andre steder betyder selvsamme tal ikke noget.

5
30. april 2013 kl. 00:50

Brændeovnene, som der er langt færre af - ifølge rapporten 750.000 - kommer derfor 'kun' op på en årlig samlet gevinst for samfundet på 745 millioner kroner.

Så her antager man, at ingen af os i forvejen kan finde ud af at fyre korrekt?!

4
29. april 2013 kl. 20:25

40 øre/pr sparepære? Jeg ved, jeg burger 1 liter benzin (med deraf CO2 udledning) på at trille til genbrugsstationen og retur. Det ville for mig være mere logisk, at jeg afleverer, hvor jeg køber nyt.

Før afleverede jeg fx knapceller på apoteket, hvor jeg fik nye (høreappartbruger), nu skal jeg bastille Nye via en hjemmeside- og trille til genbrugen med de gamle. Det er selvsagt ikke noget, jeg gør ret tit, da det er besværligt og ikke lige ligger på min vej til fx indkøb og andet praktisk...

Men hvor er besparelsen på 40 øre- fremfor de går til forbrænding? (Som jeg jo også betaler for allerede...) Ikke for det, jeg prøver virkelig at være ansvarsbevidst omkring bortskaffelsen af mit skrald/ting til genbrug, det er bare ikke helt nemt (uden bil) altid. Det er jo ikke sådan, at når man ikke har bil, har man sparet (og har) de penge, man ikke har brugt på den. ;-)

Mvh Tine

3
29. april 2013 kl. 15:24

Har de tager de penge med som dem der leverer overforbruget så ikke tjener mere?

2
29. april 2013 kl. 14:53

Hvordan kan en mindre støjbelastning gøres op i en besparese?

Gad vide hvor "samkørsel" rangerer henne i deres undersøgelse. Af "gratis" råd ville det da være ét af de steder, hvor der kunne være rigtig meget at spare hvis "alle" kørte sammen eller benyttede offentlig transport.

Mvh en glad solcelleejer, som ikke føler sig som landsforræder bare fordi der køres afgiftspolitik :-)

1
29. april 2013 kl. 13:19

Hvis en familie sparer 1000kr om året ved at spilde mindre mad, kan jeg godt se at de vinder 1000kr, som de kan bruge til noget andet, og det er der det bliver vanskeligt at se samfundøkonomien i det. Hvis de køber en ny bil, eller tager på en rejse, hvad så? De som købte solceller i sin tid, for at spare på deres forbrug af kraftværksstrøm, de blev jo nærmest betragtet som landsforrædere/skatteflygtninge.