Korrekt fyring i brændeovnen sparer samfundet for en tusse om året
Korrekt optænding og fyring i din brændeovn sparer samfundet for 990 kroner om året. Det er dermed det miljøråd, som det giver den største enkelteffekt pr. husstand at følge, viser en ny rapport fra Miljøstyrelsen.
Næststørst effekt pr. husholdning giver det at reducere madspildet med 18 pct. Det medfører en samfundsøkonomisk besparelse på 750 kroner årligt.
Hvis alle husstande i kongeriget løfter i samlet flok, er det madspildet, der løber af med sejren, idet det kan give en samlet besparelse på 1,7 milliarder kroner om året.
Brændeovnene, som der er langt færre af - ifølge rapporten 750.000 - kommer derfor 'kun' op på en årlig samlet gevinst for samfundet på 745 millioner kroner.
Det kan man alt sammen læse i den nye rapport, ’Miljøråd. En samfundsøkonomisk analyse’. Her har myndighederne for første gang forsøgt at værdisætte den samfundsøkonomiske effekt af syv eksisterende, praktiske miljøråd fra myndighederne. Niras har i samarbejde med en livscyklusekspert stået for analyserne.
»Det står nu sort på hvidt, at den enkeltes daglige forbrug og adfærd ikke alene giver et bedre miljø, men også har stor effekt på samfundsøkonomien. Det er et skulderklap til de mange danskere, som i en travl hverdag tænker på miljøet. Og jeg håber, at det vil få endnu flere til at overveje, hvor de kan gøre en forskel,« sagde miljøminister Ida Auken (SF) i forbindelse med udgivelse af rapporten.
Læs også: Gør klimastrategien til en del af hverdagen
De fem øvrige råd er genanvendelse af batterier, at undgå sprøjtemidler i haven, korrekt bortskaffelse af henholdsvis elektronikaffald og sparepærer samt støjdæmpende vinduer i boligområder.
Her taler vi langt lavere gevinster. For eksempel sparer du samfundet for 160 kroner om året ved at droppe sprøjtemidlerne, tre øre ved at genanvende en pakke batterier, 25 kroner ved at genanvende en mobiltelefon og 40 øre ved at aflevere sparepæren det rigtige sted, når den er gået i stykker.
Kategorien 'isolering mod støj i boligområder' er opgjort til 30 mio. kroner om året, hvis man mindsker støjbelastninger over 76 dB. Der er 245 mio. årligt at spare, hvis grænsen sænkes til 73 dB, og 960 mio., hvis støjniveauet skal helt ned på 68 dB.
De syv råd er udvalgt, så de dækker alle de fem kategorier af en danskers forbrug og de dermed forbundne miljø- og sundhedseffekter. Det drejer sig om fødevarer, bolig, transport og rejser, shopping samt serviceydelser.
Læs også: Ingeniørens Klimaråd: Sådan skruer vi hurtigt ned for CO2-udslippet
Ifølge rapporten er rådene regnet igennem både med en ’traditionel’ samfundsøkonomisk analyse, som følger Miljø- og Finansministeriernes anbefalinger, og en alternativ analysemetode, Stepwise. Stepwise kan værdisætte miljøeffekter ud fra de enkelte miljøpåvirkninger, der er resultat af LCA-kortlægningen.
Værdier fra en livscyklusscreening (LCA) består i at kortlægge alle væsentlige emissioner over et produkts livsforløb fra udvinding af råstoffer til produktet er udtjent, og materialerne bortskaffes via genanvendelse, forbrænding eller deponering (vugge til grav).
Resultaterne fra Stepwise er i de fleste tilfælde højere end resultaterne fra den ’traditionelle’ samfundsøkonomiske analyse. Dette skyldes, at Stepwise bygger på flere LCA-værdier, end den ’traditionelle’ samfundsøkonomisk analyse gør.
De udmeldte besparelser baserer sig på den traditionelle samfundsøkonomiske analyse.
