Køreledninger på motorveje skal forlænge elbilers rækkevidde
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Køreledninger på motorveje skal forlænge elbilers rækkevidde

Køreledninger, som vi kender det fra de københavnske S-toge, skal hænges op over de europæiske motorveje og dermed øge rækkevidden for elbiler.

Det er forslaget fra den nu pensionerede ingeniør fra DTU Risø Knud Ladekarl Thomsen, der i et gæsteblogindlæg på Ingeniørens hjemmeside Ing.dk konkret udmønter, hvordan køreledninger i praksis kan komme til at fungere.

Knud Ladekarl Thomsen foreslår, at der opsættes køreledninger over motorvejene, der kan levere strømmen til elbilerne. Et lille hjul kan sænkes ned fra elbilen og sørge for den nødvendige jordforbindelse. Når først der er forbindelse, kan næste generation af elbiler, der er udstyret med kørselsautomatik overtage styringen og føreren slappe af på farten.

»Jeg har arbejdet med tanken om at finde på en fornuftig metode til opladning af elbiler i mange år, og mener der her er tale om et columbusæg, der både forener bedre trafikafvikling og øget rækkevidde for elbiler,« siger Knud Ladekarl Thomsen.

Han peger desuden på, at der med en øget automatik i trafikafviklingen kan presses flere biler gennem de samme vejanlæg - både fordi de enkelte vognbaner kan gøres smallere, og bilerne kan køre tættere på hinanden. Den store udfordring for biler, der anvender strømaftagere har været, når de skulle forlade motorvejen, men det mener Knud Ladekarl Thomsen også er løst ved, at bilerne jo har deres eget batteri stadigvæk til at køre på, og det vil så tage over, når motorvejen forlades.

"Når man kan lave strømaftagere til hurtigtog, må det også være muligt til biler," skriver Knud Ladekarl Thomsen i sit blogindlæg.

Han mener dog ikke, at det er nødvendigt at sætte deciderede pantografer op på tagene på elbilerne, som det kendes fra eltoge, men en strømaftageren, som er en elektrisk ledende tværbom, der hæves og sænkes af to arme i enderne svarende til bilens sider. Den skal være afrundet i enderne, så den ikke kan gribe fat i køretråden. At køretråden går i siksak vil sige, at den går i sik mellem to master og i sak i næste mellemrum. Derved fordeles sliddet på strømaftageren, oplyser Knud Ladekarl Thomsen.

Ideen om at lade elbiler oplade under kørslen er ikke ny. Eksempelvis har koreanske forskere arbejdet med induktiv opladning via særlige fartstriber koblet til elektriske ministationer og den danske forfatter og opfinder Sjak Svendstorp har tidligere foreslået et ladesystem til elbiler, hvor en midterrabat er udstyret med strømførende kabler og en række overførselsrør, der kan kobles på bilerne, mens de kører - lidt på samme måde som fly optankes i luften.

Dokumentation

Knud L. Thomsen: Forslag: Sådan kan vi oplade el-bilerne direkte på motorvejene

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad så med de specialtransporter der kører på vejene eller bare lastbiler?

Skal elbiler nu til at ligne radiobiler med en 3 meter høj kæb?

  • 0
  • 0

Hvad med trådløs energi?:

F.eks. i asfalten:
Parkeringspladser (lader natten over - billig strøm og elbuffer)
Ved kryds (folk bliver "glade" for at holde for rødt - men dyr strøm i dagtiden)

  1. feb 2010, Århus-ingeniører lader håndholdt computer op gennem luften:
    http://ing.dk/artikel/106024

Kombiner evt. med RFID? - så kan bilen altid findes når den oplades:

Battery-Less Optical Mouse:
http://gizmodo.com/025254/battery+less-opt...
Batteryfree wireless optical mouse:
http://www.a4tech.com/ennew/products.asp?c...

Bilen er blot en stor mobil trådløs mus?

Skal folk have ladet deres trådløse tandbørste, PDA, mobil eller bærbare skal de blot være i nærheden af opladningspladser.

  • 0
  • 0

Induktiv overført energi, har det med at opvarme gryder. Og bilen, er faktisk en lille gryde.

Så ud fra et energitabssynspunkt, er løsningen dårlig. Der vil opstå tab til alt metal, i form af hvirvelstrømme i metallet, for alt der er i nærheden af spolerne i vejen.

Men vi sparer varmluftblæseren.

  • 0
  • 0

i midter rabatten er der jo et sikkerheds hegn
det kunne bruges til store transporter dvs lastbiler
hvor der kun er en last bil der leverer strøm til de efterfølgende lastbiler .
desuden kunne der lo ligges induktive stempler i vejene .
dette er kun ideer meget rå

  • 0
  • 0

Fordelene ved at have strømforsyning en stor del af den daglige kørsel er enorme, det er selvindlysende.

Bagdelen er at der skal satses ret bredt for at kunne fungere men jeg er sikker på at det er noget i den retning der skal til, at nogen slår i bordet og siger det skal gøres, jfr. Californien lovgivning på bilsikkerhed og forurening.

Så kunne man måske samtidig kassere de tonstunge dagligstuer der køres i idag, med en lækker dyt der rummer fire og vejer et par hundrede kilo...med netopkobling så trafikken bare glider optimalt af sig selv.
Med lidt besvær må det også være muligt at få strøm i jordhøjde med en lille let slæber med egne hjul under vognen der bedre kan følge modparten i jorden tæt på, så en induktiv overførsel kan betale sig.

  • 0
  • 0

Jeg har forgæves forsøgt at få dokumentation for, at det idag er d. 1ste April; men det er det åbenbart ikke..

Sjældent har jeg hørt/læst noget så tåbeligt.

Infrastrukturen vil koste en formue, og vedligeholdet vil være endnu dyrere..
Husk på; at afspærre fx. 1 midterspor på Køgebugt motorvejen til vedligehold, koster ca. 20.000kroner i opstartsgebyr + et et beløb pr. time.
Skal man arbejde i midterrabatten, så skal afspærringen være dobbelt (begge retninger) og så starter prisen på ca. 50.000kroner..

Og;
nedsænkning af jul og op med pantograf, lyder som en fremtidsforestilling fra Jules Verne.

Brug istedet den milliard infrastrukturen vil koste, på udvikling af bedre batterier.

  • 0
  • 0

Jeg tror hydbridbiler er en bedre investering - ihvertfald for private. De fleste, har kun et begrænset behov, til at køre strækninger, hvor batteri ikke slår til.

At elektricificere motorvejene, ved jeg ikke hvad koster - men hvordan vil det se ud, hvis prisen kan sammenlignes med jernbanestrækning? Motorvejene bruges trods alt en del mere end jernbanen.

Man kunne måske også sætte nogle bilvogne på jernbanen, så man kunne køre op på disse. Derved, vil kunne køres elektrisk, og elbilen vil kunne oplades på turen.

Men mon ikke den simpleste løsning på el-drift, er at muliggøre gratis el-cykler på IC-togene? Og sætte stik op, så de kan oplades på turen?

Dette vil muliggøre, at man kan køre elektrisk, for små penge, over lange strækninger. Og el-cyklen, vil kunne bruges til besøg af såvel familie, som til ferie.

Energimæssigt, er tog og el-cykel, også langt at foretrække.

Måske kan også accepteres el-scootere. Efterhånden er el-scootere, ved at blive normale, og kan idag købes hos blandt andet T-hansen. Deres udseende ligner dog en del knallerters, og man skal passe på, at dem med benzinknallert, ikke tror at det betyder benzinknallert tillades i toget...

  • 0
  • 0

Når ikke man kan finde ud af at opstille køreledninger over togbanerne i det meste af jylland, hvad er chancerne så for det på et vejnet? 0,000000000000000001 % sandsynligt!

Jeg betegner den artikel som en joke!

  • 0
  • 0

Man kunne måske også sætte nogle bilvogne på jernbanen, så man kunne køre op på disse. Derved, vil kunne køres elektrisk, og elbilen vil kunne oplades på turen.

Det lyder lidt som en overgangsordning på vej mod RUF. RUF i sig selv lyder også en hel del smartere end artiklens forslag der mildest talt lyder som en Jules Verne agttig løsning (Han var fremsynet - for meget lang tid siden)

  • 0
  • 0

Helt enig med de sidste par inlæg, undtagen tog-delen. Hele pointen med en vej og en bil er punkt-til-punkt fleksibilitet. (Erstat en med mange efter behov)

Det er lidt paradoksalt at det skal et knaldhamrende besværligt forslag til at få RUF til at virke smart og gennemtænkt. Der mangler nogle gennemtænkte visioner på trafikområdet (politikere og debattører).

  • 0
  • 0

Ideen om at strømføde elbiler under kørslen er fundamentalt rigtig.
Jeg tror imidlertid mange undervurderer hvor kompleks en trafikåre er.
Af samme grund er tanken om at køre biler meget tæt på motorvejen også opgivet de fleste steder. Jeg var selv til møde i Detroit hos NAHSC (The National Automated Highway System Consortium) på det tidspunkt hvor den amerikanske kongres fratog dem deres funding.
I min optik er det klogere at separere sig fuldstændigt fra motorvejene og overlade dem til de fartglade bilister, som får bedre plads når de miljøbevidste bilister vælger RUF skinnen.

RUF er faktisk mere gennemtænkt end man kan læse sig til på www.ruf.dk.
Det skyldes at jeg er nødt til at holde nyudviklinger hemmelige indtil der er penge til at sende 17 nye patentansøgninger afsted.
Jeg drømmer jo stadig om at RUF kan komme danske ingeniører til gavn. Hvis jeg åbner helt op, så smutter alt til Kina. De er allerede begyndt på at forsøge at knække koderne i mine programmer, f.eks. www.ruf.dk/rufsim.exe.

  • 0
  • 0

Her må jeg støtte Palle Jensen, som har arbejdet med sit RUF projekt i mere end 20 år, og formodentlig er en af de mest vidende og erfarne folk vi har på dette område herhjemme.
Området er komplekst, og sikkerheden og " den menneskelige faktor" er essentielle, når man vil udvikle et sådant transportsystem.
Som jeg ser det, så har vi fortsat et "missing link", til at forene en "standard bil" og et simpelt "energi undervejs"-system. Kun få entusiaster vil investere i andet end en "standard bil", og "energi undervejs"-systemet skal være simpelt, både for at kunne etableres rentabelt, og for at kunne holde i længden.
RUF-systemet er gennemarbejdet, og nok det hidtil bedste bud på et sådant system, men det mangler fortsat noget, f.eks. er en RUF fortsat et specialkøretøj i mine øjne.
For mig at se har RUF systemet størst chance for at blive en realitet, hvis Palle Jensen indgår i et samarbejde med en "eksisterende elbil-producent", om udvikling af en "stand alone"-elbil, som fra starten har RUF-systemet tænkt med i udviklingen.
Måske kan man så om 10 år(?) opsætte de første skinner på strategiske strækninger, men jeg tror at RUF-bilen skal ud at køre selvstændigt først i nogle år, formodentlig konstrueret på en måde, så ”store dele” af ”skinne-tilbehøret” mangler, for at gøre bilen billigere, men også på en sådan måde at det manglende udstyr kan eftermonteres senere, når skinnesystemet bliver tilgængeligt.

  • 0
  • 0

RUF-systemet er gennemarbejdet, og nok det hidtil bedste bud på et sådant system, men det mangler fortsat noget, f.eks. er en RUF fortsat et specialkøretøj i mine øjne.

I mine øjne består RUF af et drivsystem (hjulene + skinnebremsen + strømaftagerne) og et kontrolsystem, som kan bruges til at skabe mange forskellige slags køretøjer:
Fase1: Kollektiv baseret på maxi-ruf
Fase 2: Godstransport for småt gods
Fase3: Kollektive RUF biler til brug mellem parkerings skinner
Fase4: Privatejede RUF biler af alle mulige bilmærker, men som alle opfylder RUF standarden (så de passer til skinnen og kontrolsystemet).
Fase5: Varianter af RUF køretøjer. Det kan være den lille NANO-RUF (www.ruf.dk/nano) eller det kan være RUF boogier til transport af standard containere. Til Indien vil det blive en MEGA RUF bus med plads til 20 siddende passagerer. En RUF sovevogn kan erstatte en flybillet plus et hotelophold, hvis man skal til et møde et sted i Europa. Osv. osv.

Humlen er at RUF drivsystemet er en MEGET effektiv kerne i et transportsystem. Det gælder både stabilitet, bremseevne, strømforsyning, prisbillighed, mm.

  • 0
  • 0

Jeg har kastet håndklædet i ringen på gæstebloggen, som jeg henviser til.
Jeg må dog lige gøre opmærksom på journalistens misforståelse af strømaftageren, som rettelig er en elektrisk ledende tværbom, der hæves og sænkes af to arme i enderne svarende til bilens sider. Den skal være afrundet i enderne, så den ikke kan gribe fat i køretråden. At køretråden går i siksak vil sige, at den går i sik mellem to master og i sak i næste mellemrum. Derved fordeles sliddet på strømaftageren.

  • 0
  • 0

Jeg forestiller mig i min naivitet at man sagtens kunne have en lille 20 KW (eller deromkring) dieselgenerator indbygget i en tagboks. Når man så et par gange om året har brug for at køre længere end den daglige pendlertur, sætter man boksen på taget og suser derudad med 110, eller hvor hurtigt man nu bør køre med tagboks.

Hvis man ikke selv vil investere i en boks, skal der nok være tankstationer eller lignende, der vil udleje dem, ligesom de allerede udlejer påhængsvogne til dem der kun lejlighedsvis har brug for en.

Generatoren i en påhængsvogn er selvfølgelig også en mulighed, men langtur og hastighedsbegrænsning er en dårlig kombination, så jeg foretrækker idéen med tagboksen.

  • 0
  • 0

Jeg har kastet håndklædet i ringen på gæstebloggen, som jeg henviser til.
Jeg må dog lige gøre opmærksom på journalistens misforståelse af strømaftageren, som rettelig er en elektrisk ledende tværbom, der hæves og sænkes af to arme i enderne svarende til bilens sider. Den skal være afrundet i enderne, så den ikke kan gribe fat i køretråden. At køretråden går i siksak vil sige, at den går i sik mellem to master og i sak i næste mellemrum. Derved fordeles sliddet på strømaftageren.

I forhold til RUF lyder det som en billig idé da du genbruger motorvejene, og kun behøver at sætte elektrisk hegn op langs midten. Samtidigt, er det godt beskyttet, da ikke mange vil passere en motorvej, for at berøre midterhegnet. Af hensyn til trådens tykkelse - og det sandsynligvis er næsten ligegyldigt om man dør af 220V eller 10kV, så må det være bedst med højere spænding. 10kV er desuden næsten ufarligt, og bruges ved elektriske hegn. Det væsentlige er, at koble spændingen hurtig ud ved berøring. Antages, at der er to ledere - éen til 10kV og en anden til 0 - så vil lækstrømme gå mellem disse. Den til 0, placeres nedderst, så der ikke går større strømme til jord. Berøres de 10kV, vil der med stor sandsynlighed gå strøm til jord, udenom nullederen, og en hurtig elektronisk HPFI afbryder, kan trække energien hurtigt ud. Antages, at det tager nogle mikrosekunder at fjerne spændingen, så kan energien komme ned på få joule, som for et elektrisk hegn. En elektronisk afbrydeboks, skal placeres ved højst et par kilometers afstand, for at sikre ledningen ikke har for høj energi. En sådan sikkerhedsanordning, sætter naturligvis krav til, at eventuelt fugt og vand lægger sig mellem fase og nul, således det ikke detekteres som fejl, og at bilerne ikke medfører væsentlig afladning til jord. Det tror jeg ikke er et problem. Jeg vil tro, at bedste er at vælge DC, for at undgå kapacitive tab.

  • 0
  • 0

Selve forslaget har værdien: et rundt nul!
Men kommentarerne antyder, at ingen har hørt om de ægte hybridbiler, der løser problemet med elbilernes rækkevidde. - Der mangler kun, at de afgiftslempes, så folk vil købe dem, - når de altså kommer i handelen!

  • 0
  • 0

Selve forslaget har værdien: et rundt nul!
Men kommentarerne antyder, at ingen har hørt om de ægte hybridbiler, der løser problemet med elbilernes rækkevidde. - Der mangler kun, at de afgiftslempes, så folk vil købe dem, - når de altså kommer i handelen!

Et system der anvender strømudtag og kører selv, adskiller sig fra en hydbridbil, ved at du kan tage en lur ved rattet.

  • 0
  • 0

Mit forslag er ikke pjat hr.overlærer Skjerning, men et godt bud på at opnå lang rækkevidde med høj energieffektivitet. Hvad er effektiviteten af hybridbiler? Selvfølgelig har du tænkt over, hvor alt det brændstof skal komme fra, når oliekilderne lukkes. Der bliver mange til at kæmpe om de dyre dråber!
For en ordens skyld vil jeg i øvrigt lige nævne, at journalisten har rettet misforståelsen vedrørende strømaftageren i artiklen. Så denne del af mit "svar til alle" er nu blevet irrelevant.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten