Koralrev og havsvampe omkranser Færøerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Koralrev og havsvampe omkranser Færøerne

Ny forskning afslører en forbavsende dyrerigdom på den kolde nordatlantiske havbund. Undersøgelser danner miljøreference før Færøerne går ind i oliealderen.
Der kan være mange grunde til at interessere sig for Færøerne lige nu. En af dem er at finde i den strøm af videnskabelige artikler, der bid for bid åbenbarer, hvilket rigt dyreliv der gemmer sig på havbunden omkring Færøerne. Her er koralrev med
koldtvandskorallen Lophelia pertusa, her er havsvampe i formationer så store som fodbolde, her er mosdyr og tusindvis af andre småting og der er - når heldet er ude - søtræer på to meters højde.

Den nye indsigt er resultatet af de to Biofar-programmer (I og II), der startede i nordisk regi i henholdsvis 1988 og 1995.
Ankermand på projekterne i Danmark er zoolog Ole Secher Tendal fra Zoologisk Museum i København. Han fortæller, at det første halvt hundrede artikler er publiceret eller er på vej i anerkendte tidsskrifter og flere vil følge.

FÆRØERNE HAR ENESTÅENDE PLACERING
Når havbunden omkring Færøerne har så spæn dende et dyreliv, skyldes det de 18 små øers helt specielle beliggenhed i det kæmpestore Atlanterhav. Havet strækker sig fra Nordpolen og næsten til Sydpolen, markeret (under
havoverfladen) af den midtatlantiske højderyg, en bjergkæde, der - som havet - strækker sig næsten fra pol til pol.
Færøerne ligger ikke - som Island - direkte på den vulkanaktive højderyg. Snarere på en mere stilfærdig sidebjergryg, nøjagtig dér, hvor det kolde vand fra Norskehavet møder det varmere vand fra Midtatlanten. Det betyder, at der er minusgrader på
havbunden nord for Færøerne og plusgrader vest for. Mens området øst for Færøerne er præget af en kold dybvandsstrøm fra Norskehavet til Midt atlanten. Ikke ret mange dyr tåler at leve både det ene og det andet sted. Der går, som eksperterne siger, et
faunaskel omkring Færøerne, hvorfor om rådet er særlig interessant for marinzoologerne.
Også selve havbunden omkring Færøerne er meget varieret. Både højdemæssigt og hvad bundens beskaffenhed angår. Der er klippegrund, løse klippestykker og store og små sten, sand, mudder og skalsand.
Færøerne er bare 18 små toppe på nogle kæmpemæssige grusbunker, som Ole Tendal udtrykker det.

FORVENTER AF FINDE 2500 FORSKELLIGE ARTER
Tilbage i 1920'erne blev bundfaunaen omkring Færøerne kortlagt ud til omkring 200 meters havdybde. Små tusinde dyrearter blev dengang registreret. Når man ikke undersøgte havbunden længere ud, skyldes det, at
sømilegrænsen dengang gik tættere på Færøerne.
I 1976 blev den udvidet fra tre til 200 sømil.
- Med Biofar-programmerne er vi allerede oppe på over 1500 dyrearter, fortæller Ole Tendal. Det første program undersøgte havbunden fra 100 meters havdybde til 1000 meter. Med Biofar II registrerer vi dyr - og også planter i form af alger - fra 100
meters havdybde til kysten.
Selve forskningen foregår i tre faser. Først indsamles prøverne.
Det foregår fra skib med trawl og andre redskaber og fra mindre både ved dykning. For Biofar-programmerne er der optaget mere end tusind prøver på ligeså mange forskellige steder. Næste fase er at sortere prøverne og få de forskellige dyregrupper sendt
af sted til de rette zoologer rundt omkring i verden. Sidste fase er at publicere de videnskabelige afhandlinger. Den fase er vi i gang med lige nu med Biofar I, mens Biofar II afslutter første fase til sommer. Vi forventer at finde mindst 2500
forskellige arter af bunddyr.

STORE KORALREV PÅ DYBT KOLDT VAND
Blandt de mere spændende fund er stenkorallerne, der danner koralbanker.
66 steder omkring Fær øer ne har Biofar I registreret øjekorallen, der bærer det latinske navn Lophelia pertusa. Kolonierne er hårde som sten og buskformede. Bankerne kan blive op til ti meter høje.
I januar kunne dagspressen melde om fundet af en 13 kilometer lang banke af øjekoraller ud for Trondheim i Norge.
- Om banken nu er så lang er et definitions spørgs mål, siger Ole Tendal. Hvornår hænger flere banker sammen? Men sandt er det, at der er fundet meget store formationer. Øjekoraller er udbredt over hele Atlanterhavet og synes at følge Golfstrømmens
forløb. De fleste befinder sig på vanddybder mellem 250 og 450 meter, men visse steder er de fundet ned til 2000 meter. De fleste mennesker forbinder koraller med tropiske farvande og eksotiske farver. Men de findes altså også på dybt, koldt vand i
Atlanterhavet.
- Vi ved ikke meget om øjekorallernes biologi. Vi går ud fra, at koraldyrene tager næring fra gennemstrømmende vand. De lever ikke - som deres tropiske fæller på lavt vand - i symbiose med alger. Om selve forplantningen ved vi kun, at alle
øjekorallerne i en koloni synes at være af samme køn og at væksten sker ved knopskydning. Det enkelte koraldyr er højst et par centimeter i diameter og koralbanken vokser med en halv til en hel centimeter om året. Kun de yderste lag har levende
koraldyr, resten er dødt kalkskelet. Men også det har en mission. I forbindelse med koralbankerne har vi fundet omkring 300 dyrearter, der kan lide at holde til
specielt i de indre dele.
Et mere sjældent koraldyr er søtræet eller Para gorgia arborea.
Søtræet består af hundredevis af enkeltindivider, der kun er en halv centimeter store. Kolonien bygger sig op som noget, der ligner et træ, der kan blive op til to meter høje. I to områder i det nordlige Atlanterhav kan man finde lokale skove af
søtræer.
Langs Norges kyst fra Bergen til Tromsø og langs fiskebankerne ud for Nova Scotia og New Foundland. I Biofar-programmet er der fundet søtræer på seks lokaliteter på dybder fra 250 til 650 meter. Det største søtræ var 135 centimeter og vejede 30 kilo.

OSTEBUNDE PÅ 24 KG
Et andet mærkeligt fænomen er det, de færøske fiskere kalder ostebunde - områder er dækket af kæmpestore svampe. Det drejer sig ikke om planter, men om flercellede dyr af den mere primitive slags. Den største svamp, der er fundet i
Biofar-programmet, var 80 centimeter i diameter og vejede 24 kilo.
Ostebundene kan man finde på skrænter langs plateauet hele vejen rundt om Færøerne. Det mærkelige navn skyldes formentlig, at svampene ligner de gammeldags oste, der har hængt i et klæde for at dryppe af. Iøvrigt er ostebundene til stor gene for
fiskerne, fordi svampene fylder op i trawlene. De lugter heller ikke særlig godt. Der er fundet om kring 120 arter af svampe. De har ingen danske navne, men en af de største og mest almindelige har det latinske navn Geodia. n Hvor koldt og varmt
havvand mødes, skabes et varieret dyreliv på bunden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først