Kopivarer skal stoppes med sandkorn og unikke mønstre
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kopivarer skal stoppes med sandkorn og unikke mønstre

Forskellige typer sand i tilfældige mønstre skal gøre det muligt at sikre sig, at en vare ikke er kopieret i fremtiden. Illustration: Carro-Teboury, Arppe, Vosch & Sørensen, Københavns Universitet

Ny dansk forskning tager kampen op mod kopivarer, da en ny metode skal kunne give hver enkelt vare et unikt mønster, der kan bruges til at verificere autenciteten.

Uanset om der er tale om designermøbler, tasker, medicin, tøj eller noget helt femte så vil forskernes mønster kunne hjælpe købere med at sikre, at varen, de køber, er ægte.

Thomas Just Sørensen har sammen med Miguel R. Carro-Temboury, Riika Arppe og Tom Vosch udviklet en metode, der skal gøre anti-kopiering let, billig og effektiv. Illustration: Thomas Just Sørensen, Københavns Universitet

Mønstrene, der er forklaret i Science Advances, går kort sagt ud på at dække en lille overflade med sand i et tilfældigt mønster, der så bliver scannet gemt.

»Hvis du har et 1 megapixel kamera, så vil hver eneste pixel have en kombination af fire typer sand, der hver lyser op i en bestemt farve. De vil lyse forskelligt op afhængigt af, hvilken bølgelængde man lyser på, og det vil give et fuldstændigt unikt mønster. Udfaldsrummet er med bare én 200 gange så stort som mængden af atomer i det kendte univers,« forklarer Thomas Just Sørensen, lektor i kemi ved Københavns Universitet, der tog initiativ til forskningen.

Han forklarer, at inspirationen kom fra PUFs (physical uncloneable functions), der er en type tilfældig algoritme.

»Det er en tilfældig proces. Det stammer fra datalogi, hvor man gerne vil lave en funktion, der ikke kan kopieres. Så det har været fra den virkelige verden, inde i computeren og ude igen,« forklarer han.

Fylder ikke meget digitalt eller analogt

En central forudsætning for, at forskningen vil kunne bruges i praksis er, at det ikke skal være alt for dyrt eller fylde alt for meget på varen.

»Den er på størrelse på et komma,« siger Thomas Just Sørensen, der understreger, at resultatet i sin essens er grundforskning, men at det snart vil kunne bruges i praksis.

»Hvis du ser på at der for hver eneste dåse Baked Beans, der kommer ud fra Heinz' fabrikker, så er der gemt et billede af dåsens label. At tage et billede og gemme det er ikke svært eller dyrt. Vores mønster fylder kun et par kilobyte,« siger han.

Mere specifikt kan der være ca. 500 unikke mønstre på en megabyte. Til sammenligning har de største moderne smartphones op til 256 GB, hvilken ville kunne rumme over 130 millioner mønstre.

Blev provokeret til at lave grundforskning

Thomas Just Sørensen arbejder og forsker til hverdag med kemi, hvor han forsker i farvestoffer, men gik alligevel i gang med forskning i antikopi-sikring.

»Det har intet med kemi at gøre. Man kunne måske argumentere for, at det havde noget med mikroskopi at gøre. Det har intet med, hvad vi ellers laver at gøre. Mønstrene kom vitterligt ud af, at jeg var frustreret,« forklarer han.

Han blev provokeret af, at andre forskere fremlagde forskning, som de illustrerede med, at det kunne bruges til anti-kopiering, mens der ikke fandtes noget litteratur på området.

Eksempel fra forskningsartiklen på en supply-chain, der skal sikre, at en kunde ikke får kopi-medicin. Illustration: Carro-Teboury, Arppe, Vosch & Sørensen, Københavns Universitet

Kopiering er en milliardindustri

Kopibranchen er en milliardindustri på verdensskala. Der findes allerede andre måder at bekæmpe omfattende kopiering, men det er enten meget dyrt - eller ironisk nok - let at kopiere.

»Hvis du er god til at kopiere ting, så er det ikke svært at kopiere et vandmærke. Det er bare at købe det rigtige udstyr,« siger Thomas Just Sørensen.

Ingeniøren har uden held forsøgt at finde en objektiv tredjepart, der kunne forholde sig til den nye forskning. Så vi vil lade læserne være dommere over, hvad I tror, forskningen kan bruges til, om den er tilstrækkelig, og hvorvidt den faktisk vil kunne blive anvendt i industrien.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan man ikke bare generere et ‘tilfældigt’ tal eller signere med producentens private nøgle?

Jeg har ikke forstået hvad sand kan som man ikke kan rent digitalt

  • 0
  • 1

Hvordan hænger det lige sammen? På størrelse med et komma og 1 megapixel. Der skal da vist et godt macro-objektiv til.
Det bliver næppe en succes.

  • 1
  • 2

Som ovenfor nævnt - er det blot en anden måde at producere et serienummer.

Jeg ved ikke lige hvorfor det er smart.

Og så kan jeg ikke se hvorfor det skal stoppe kopiprodukterne. Så længe originalerne er for dyre, vil der være nogen det vil sælge billigere til en pris der er tættere på produktionsprisen.

Jeg kan ikke forstå hvorfor e.g. en lampe skal blive ved med at koste 5-6 gange så meget som den er værd, 60 - 70 år efter den er designet. Der er blevet designet masser af andre produkter siden da til en brøkdel af prisen. Folk vil bare fuppes.

  • 6
  • 1

Men for de fleste mennesker er signalværdien af deres udstyr væsentligere end prisen.

Det udnyttes i alle produkter der sender et "her kommer jeg " signal eller "se lige hvad jeg har" venner.
Der er nogen der vil give 12000 kroner for en flaske rødvin(Chateau la Tour), jeg vil da heller have 120 flasker 100 kroners vin.

Der er nogen der vil give 100000 mere for en med 2,5 liters motor , frem for den samme model med 1,5 liter.

Men giver man 12000 for en vin, så er det vel rimeligt, at man får den ægte vare, frem for at at flasken er blevet genfyldt, med en billigere vin :)

  • 8
  • 1

@Bjarke Mønnike

"Men giver man 12000 for en vin, så er det vel rimeligt, at man får den ægte vare, frem for at at flasken er blevet genfyldt, med en billigere vin :)"

Ha ha ha åhh ja så siger vi det. Vin er druesaft man har fermenteret og kommet på flaske. Så hvis man køber en flaske til 1000 kr og en 12000 kr, gør det ikke den store forskel.
12000 kr vin er typisk investerings objekt og 99% af dem som har råd til at drikke flasken, kan ikke smage forskel.

  • 6
  • 0

Jeg tror at det er en fin idé der muligvis kan sikre at flasken er original. Men hvad med flaskens indhold?

Teknologien kan kun beskytte de mærkede komponenter i et produkt. Enhver komponent der ikke er mærket kan i princippet skiftes ud med en kopivare. Som fx vinen i flasken.

  • 2
  • 0

Jeg kan ikke forstå hvorfor e.g. en lampe skal blive ved med at koste 5-6 gange så meget som den er værd, 60 - 70 år efter den er designet. Der er blevet designet masser af andre produkter siden da til en brøkdel af prisen. Folk vil bare fuppes.

Præcis. Man skal naturligvis ikke narres til at tro, at man køber et produkt af en objektivt bedre kvalitet end der rent faktisk er tale om.
Men taler vi om rent design af nips og andre pynteobjekter (tøj og sko f.eks.), så er det en helt anden ting. Lad dog alle producere vaser præcis mage til Kähler, så længe de ikke bare siger at de er produceet af Kähler. Så må vi se om Kähler kan producere til et attraktivt kvalitets/pris punkt.
Det er usmageligt og negativt for samfundsøkonomien at berige sig på ren brand-værdi.

  • 5
  • 1

Som ovenfor nævnt - er det blot en anden måde at producere et serienummer.

Jeg ved ikke lige hvorfor det er smart.

Ideen her er at det adskiller sig fra et serienummer ved at selve processen der bruges til at skabe sand-mønstret er meget svær at styre.

Det er simpelt og billigt at skabe et nyt mønster, men det er svært og forholdsvist dyrt at genskabe et mønster.

Forskellen til et serienummer er derfor at for et serienummer er skabelsen af nummeret en process der ikke er koblet til den teknologi der bruges til at knytte serienummeret til produktet.

Dermed er det ikke dyrere for en kopi-vare producent at kopiere et serienummer på deres kopiprodukt end det er for den originale producent. Det er ofte bare et spørgsmål om at bruge tilsvarende printteknologi.

Med sandmønstre er skabelsen af "koden" integreret i selve printprocessen, således at der med ekstremt stor sandsynlighed skabes unikke mønstre hver gang en ny prik printes.

En kopiproducent skal dermed bruge en meget mere omstændelig proces med at placere tusinder af sandkorn et efter et i det korrekte mønster for at "kopiere serienummeret".

Umiddelbart lyder det ret smart.

  • 6
  • 0

Det er da i orden at forhindre salg af kopier/replica som ”ægte”, da det er at snyde/bedrage kunden og i øvrigt også ulovligt.

Hvad der derimod IKKE er I ORDEN er (som bl.a. i Danmark) at forbyde ærligt salg af kopier/replica i 70 år efter designerens død.
Dette er grotesk og en unødig begrænsning af den frie konkurrence – som vel kan sammenlignes med kartel- og monopoldannelse.

En vis beskyttelse (f.eks. til dækning af udviklingsomkostninger) som for industriprodukter, hvor patentrettigheden gælder i 20 år fra patenteringen, finder jeg derimod rimelig.

  • 0
  • 0

Salgprisen på en vare bestemmes efter hvad køber og sælger kan blive enige om. Det er meget sjældent relevant, hvad det koster at udvikle og producere varen. Hvis lampen (@Steen Chistensen) er prissat højere end nogen vil betale, lukker firmaet (eller sætter prisen ned). Jeg forstår slet ikke (@Jens Olsen), hvorfor det skulle være usmageligt - eller endda samfundsnedbrydende - at man forsøger at sælge en vare til den højest mulige pris. Vi lever da stadig i et (nogenlunde) frit land, hvor man kan sælge og købe, som man vil.

  • 0
  • 0

@Jens Olsen: Adam Smith's samfund har da i høj grad glæde af, at de kan have både omsætningsafgift af en høj varepris og modtage skat af mine omtalte købere og sælgere.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten