Konventionelle grise får op til 20 gange så meget antibiotika som økologiske

Konventionelle grise får op til 20 gange så meget antibiotika som økologiske

Ny opgørelse afslører enorme forskelle i forbruget af antibiotika mellem økologiske og konventionelle besætninger.

Grise fra konventionelt landbrug får op mod 20 gange så meget antibiotika som de grise, der bliver opdrættet økologisk.

Værst står det til med antibiotika til smågrise, der bliver fravænnet die hos moderen. Det viser en opgørelse fra Fødevarestyrelsen.

Der er skrappe regler for, hvor meget antibiotika økologiske grise må få. Det slår tydeligt igennem i opgørelsen, som Fødevarestyrelsen har udarbejdet på baggrund af tal fra 2013.

Læs også: Ulovlig antibiotika i otte jyske svinebesætninger

Ifølge opgørelsen er der mindst forskel på antibiotikaforbruget til slagtesvin. Konventionelle slagtesvin får 3,5 gange så meget antibiotika som økologiske, mens søer og pattegrise får knap seks gange så meget. Grise, der bliver taget fra søerne, bliver behandlet med mere end 20 gange så meget antibiotika, når de vokser op i konventionel produktion.

Den store forskel i forbruget af medicin til især fravænningsgrisen skyldes, at de økologiske grise først fravænnes die hos moderen, når de er syv uger gamle, mens de i konventionelt landbrug fravænnes allerede, når de er tre-fire uger, hvor deres immunsystem og mave-tarmkanal er umodne. De får derfor ofte diarré, og når en enkelt gris er smittet, tyr landmanden ofte til at medicinere hele flokken.

Derfor har landmændenes interesseorganisation, Landbrug og Fødevarer, fokus på især antibiotikaforbruget til frævænningsgrisene.

Læs også: Giv svin fermenteret raps og sænk antibiotikaforbruget

Ifølge Poul Bækbo, der er chef for den veterinære forskningsafdeling ved Videnscenter for Svinelandbrug under Landbrug og Fødevarer, forsøger landbruget konstant at finde nye måder at nedbringe antibiotikaforbruget på.

»Vi ser blandt andet på metoder til at udpege dyr, hvor diarreen ikke er opstået af en smitsom årsag, så vi kan undlade at give dem antibiotika, men måske i stedet udskifte deres foder eller andet,« siger han og tilføjer:

»Selv om samfundet ofte ikke tror på det, har vi altså en klar holdning til, at vi skal nedbringe forbruget af antibiotika.«

Læs også: Læger kritiserer dansk MRSA-plan: Vi skal sætte ind i svinestaldene

Poul Bækbo har ikke nogen holdning til, om forbruget af antibiotika til konventionelle svin er for højt i dag, ligesom han helst ikke vil spå om årsagerne til forskellen på medicindoserne.

»Vi ved selvfølgelig, at der er forskelle i pladsforhold, fravænningsalder, regler om økologi og lignende, som kan betinge en del af forskellen, men det er svært at sige præcist, hvad årsagen er til, at de konventionelle dyr får mere antibiotika,« siger han og henviser til, at det er første gang, han har set tallene.

Kommentarer (89)

Den store forskel i forbruget af medicin til især fravænningsgrisen skyldes, at de økologiske grise først fravænnes die hos moderen, når de er syv uger gamle, mens de i konventionelt landbrug fravænnes allerede, når de er tre-fire uger, hvor deres immunsystem og mave-tarmkanal er umodne. De får derfor ofte diarré, og når en enkelt gris er smittet, tyr landmanden ofte til flokmedicinering.

Vent 3 uger med at fravænne de konventionelle grise. Her er det jo helt tydeligt, at man gør det for tidligt, sandsynligvis af økonomiske årsager, og det er jo tydeligvis helt forkert at gøre det. Og oven i købet flokmedicinerer man, hvilket vel betyder at man behandler raske dyr med store mængder antibiotika, hvilket sikkert ikke er godt for resistens.

Nogen der ved hvor den økonomiske fordel i at tage dem tidligt væk er?

  • 31
  • 2

Nogen der ved hvor den økonomiske fordel i at tage dem tidligt væk er?

Det er et godt spørgsmål. Jeg gætter på, at det har at gøre med "dyrevelfærd", og spesifikt hvor længe man har lov at have kæmpe-søerne fikserede. Så længe soen er sammen med smågrisene, i deres helt utrolig små celler, vil smågrisene blive mast af soen, medmindre denne er fikseret. Da der antageligt er en tidsgrænse på, hvor længe man har lov at fiksere en so, så bliver det den automatiske grænse for, hvor længe man kan have smågrisene sammen med soen.

Det blir til økonomisk tab, når smågrisene bliver klemt ihjæl under soen. Det fantastiske er at man reagerer ved at fjerne smågrisene for tidligt, fremfor at give dem mere plads; hvilket jo er den logiske løsning.

  • 11
  • 2