Kontroversiel vindmølle skal levere el til brintbusser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kontroversiel vindmølle skal levere el til brintbusser

Et projekt under Korsør EnergiPark har netop fået forhåndsgodkendt et EU-tilskud på 17,3 mio. kroner til etablering af busdrift baseret på brint. Brinten skal produceres via elektrolyse, og mens selve elektrolyseudstyret i dag kan købes som hyldevare med garanteret ydelse, så forholder det sig noget mere usikkert med den generator, som selskabet bag EnergiPark har valgt til fremstilling af grøn el.

Der er tale om en koncept fra det amerikanske firma Sheerwind. Generatoren har været under udvikling i over ti år, men selve princippet har været kendt meget længere.

Læs også: Korsør bliver hjemmebane for test af brintbusser

Grundlæggende går det ud på at accelerere vind i et rør og på den måde kunne bygge en vindmølle med mindre vinger, som kan udnytte den høje effekt – også for vind med lav udgangshastighed. Det er altså muligt at bygge en ‘vindmølle’ uden synlige bevægelige dele, ingen lavfrekvent støj og skyggepåvirkninger af omgivelser. Den kan i bygges i industri- og beboelsesområder, ja, den kan ligefrem graves ned, så det kun er luftindtaget, der er synligt.

Princippet for vindgeneratoren fra amerikanske Sheerwind. Generatoren står på jorden, og derfor skal tunge komponenter som generator og gear ikke løftes højt op som med traditionelle vindmøller. Illustration: Sheerwind
Sheerwind fik oprindelig stor kritik for at sammenligne produktion deres egen prototype (th.) med en vindmølle med samme rotordiameter (tv.) Illustration: Sheerwind
Første del af en 2,2 MW mølle, som er ved at blive stillet op i Kina. Illustration: Sheerwind

Sheerwind kalder sin generator for Venturi eller Invelox og er netop i år i gang med en større markedsføring flere steder verden. Det skyldes, at den første fuldskala-model er blevet opstillet i Michigan. Anlægget er på 200 kW, og yderligere to anlæg skulle være under opførelse. Der har også været interesse fra New Zealand og Kina, hvor Sheerwind begge steder har etableret sig med salgskontorer. I Kina er Sheerwind i gang med at opstille en mølle på 2,2 MW.

Delte meninger om konceptet

Ideen med at lede vinden ind til selve rotoren og dermed opnå en højere vindhastighed, har været prøvet i næsten 100 år. Konklusionerne har generelt været, at de ekstra omkostninger til materialer ikke kunne forsvares.

Sheerwinds tilgang minder om mange tidligere forsøg, også kaldet ‘ducted windpower’, men i en noget mere ekstrem version. I et paper fra 2014 hævder virksomheden, at den har opnået en effektivitet på mellem 80 og 600 procent bedre end en traditionel sammenlignelig vindmølle. Det paper er dog blevet kritiseret voldsomt, da sammenligningen ikke holdt. Sheerwind sammenlignede diameteren af deres rotor inden i røret med en vindmølle med samme dimensioner.

Læs også: Korsør bliver hjemmebane for test af brintbusser

Kritikerne pegede på, at Sheerwind i stedet skulle have sammenlignet med størrelsen på indtaget til hele konstruktionen. Dertil kommer, at hjemmesiden Greentechnica i 2014 udregnede, at Venturi-generatoren i virkeligheden producerede 18 gange mindre energi end en tilsvarende traditionel vindmølle og altså ikke seks gange mere.

Ud over den store usikkerhed omkring generatorens reelle energiproduktion peger kritikere også på omkostningerne ved at at bygge hele konstruktionen. En fordel ved Venturi-generatoren er, at tungt grej som generator og gear ikke behøver at sidde højt oppe i et vindmølletårn, men kan stilles nærmest direkte på jorden. Til gengæld koster det at bygge det store rør, som skal stå i landskabet.

Danmark skal være test-sted

Nu er der mulighed for, at danskerne inden længe ved selvsyn kan få adgang til en venturi-generator, hvis Korsør EnergiPark gør alvor af de konkrete planer om at investere i en generator, som skal producere el til et brintproducerende elektrolyseanlæg. Den dermed 100 procent grønne brint, skal dels sælges til det industrielle marked, dels drive ti brintbusser, der skal indgå i den normale busdrift i Korsør og omegn.

Læs også: Svenske forskere finder ny katalysator til fremstilling af brint

Det forklarer David Drachmann-Sunne, der er direktør i virksomheden EUE Aps, som står bag projektet. Han erkender, at han ikke selv er tekniker, men ser generatoren fra Sheerwind som en mulighed for at være med til at udvikle en ny teknologi:

»Hvis man kigger på teknologien bag Sheerwinds venturi-generator, så kan det være et af de teknologiske kvantespring, der får os til at sige: ‘Hvorfor har vi ikke tænkt på den før?’. Sheerwind har været meget interesseret i at komme til Danmark, og vi vil gerne stille et projekt til rådighed for dem,« siger han.

Økonomien reddes af placering inden for hegnet

At det netop er en Sheerwind-generator, som projektet i EnergiPark Korsør har kastet deres kærlighed på, skyldes også et skattemæssigt forhold. Da venturi-generatoren ikke har alle de vanlige ulemper som traditionelle vindmøller, altså lavfrekvent støj, blinkeeffekter og krav om sikkerhedsafstande, så kan generatoren rent fysisk placeres direkte på matriklen, hvor også elektrolyseanlægget og brinttankene befinder sig. Dermed kan produktionen helt konkret holdes internt, hvilket betyder, at der spares elafgift, moms og PSO-omkostninger.

David Drachmann-Sunne vil ikke ud med, hvor meget der skal betales for en venturi-generator fra Sheerwind, men samlet forventer han, at elektrolyse, brinttankanlæg og generator tilsammen kommer til at koste i omegnen af 60 mio. kroner.

Direktøren erkender, at princippet i Sheerwind-teknologien deler eksperterne i vindindustrien.

»Men lad dem nu arbejde rundt om i verden og gennemføre alle de optimeringer, de kan. Når det gælder vores projekt, så har vi en businesscase, som hænger sammen,« siger han.

Læs også: ANALYSE: Toyota i desperat kamp for brintbilens overlevelse

I det hele taget er det ikke så nemt at finde en pris for møllestrømmen. Sheerwind antager selv, at prisen ligger på 2 cent/kWh, hvilket betyder omkring 13 øre/kWh, men da der endnu ikke findes en kommerciel mølle, kan dette ikke verificeres.

DTU anbefaler uafhængige målinger

Vindmøllehistorien har vist rigtig mange mere eller mindre fantasifulde projekter, som lover alt muligt, og derfor er det vigtigt at få præcise målinger. Det siger Peter Hjuler Jensen, der er viceinstitutdirektør på DTU Vindenergi.

Peter Hjuler Jensen vil kommentere Sheerwinds mølle direkte, da han ikke kender den i detaljer.

»Men hvis det var mig, som stod foran at skulle købe en vindgenerator ud fra et nyt princip, så ville jeg forlange, at det hele var testet igennem af et uafhængigt certificeret måleinstitut. På den måde ville man kunne man få nogle garantier for ydeevnen,« siger han.

Selv om princippet adskiller sig fra traditionelle vindmøller, så mener Peter Hjuler Jensen, at de kendte standardiserede målemetoder sagtens kan bruges på Sheerwind-møllen.

»Jeg synes, at man selvfølgelig skal være åben over for nye ideer og og koncepter. Men man skal også være kritisk og stille krav, når det gælder en større investering,« siger han.

Foreløbig er det planen, at generatoren i Korsør skal være på mindst 2,4 MW, men den kan ifølge David Drachmann-Sunne sagtens blive større.

Se Sheerwind egen præsentation af møllerne

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis nu blot kostprisen per kwh kan stå nogenlunde mål med traditionelle møller, så er det yderst relevant med denne løsning af flere årsager:
- Problematik med støj kan afdæmpes
- Der er talrige muligheder i at smukkesere og skjule konstruktionen
- Strømproduktionen vil formodenligt afvige noget fra traditionel vindkraft, hvorved overlap kan give bedre udnyttelsesgrad
- Dette design kan bedre opgraderes løbende istedet for afvikling
- Som nævnt at mekanikken er ved jordniveau og sikkerhedsfordele

  • 5
  • 5

Så få dog fritaget den busdrift for elafgift så vi slipper for projekter der kun er samfundsøkonomi på grund af skattespekulation!

  • 28
  • 3

Mage til vrøvl skal man lede længe efter. Hvad er det dobbelte af ingenting....vel nok ingenting.

Det lyder besnærende, men man kan ikke få mere energi ud af et givent vindtværsnit end der er i det. Det er rene "snake oil argumenter" der fremføres af David Drachmann-Sunne, der er direktør i virksomheden EUE Aps, som står bag projektet. Han erkender, at han ikke selv er tekniker.

Jeg er fuldstændig enig med DTU i at her skal man lade projektet bedømmes af uafhængige.

Her laver man en tragt, hvor det ikke vises om den kan krøje, så den får det optimale vindindtag, foruden at man helt glemmer overflademodstanden i tragt og rør og i venturien hvor det koster energi at accelerere luftmassen til en større hastighed og så overser man aldeles, at for at få energi ud af en vindstrøm skal man sænke hastigheden på luftmassen med en, i bedste fald, trediedel efter møllen. Her vises tre møller efter hinanden.....hm!
Jeg påstår ikke at der ikke kommer noget energi ud af apparatet.....men det forslår nok lige så lidt som da molboerne skulle jage en stork ud af kornet

Man kunne lave tyve, eller flere møller med samme gennemstrømningsareal som tragten, af de materialer der går til at lave dette rør og tragt.

Vestas V112 har et gennemstrømningsareal på næsten 13000 m^2 for at skaffe 3MW ved 12,7 meter/sekund vind

Jeg gad gerne se er drejbar tragt på 100 meter i diameter der kunne lave lave de 2,7 MW . Usynlig bliver den i alle tilfælde ikke. :)

  • 28
  • 0

Det er rene "snake oil argumenter" der fremføres af David Drachmann-Sunne, der er direktør i virksomheden EUE Aps, som står bag projektet. Han erkender, at han ikke selv er tekniker.

Nej, som det fremgår af firmaets hjemmeside, så er deres speciale ikke teknologi, med der i mod at kende reglerne, så man kan hjælpe med at strikke de projekter samme der kan genererer størst mulig støtte (fra EU).

Sammenlign med f.eks. Elon Musk, der risikere sine egne penge i de teknologier, han mener vil gavne samfundet mest. Her har vi så istedet en mand hvis ambition er at få stukket snablen længst muligt ned i diverse støttekasser, uanset om projekterne så er en skøn blanding af snakeoil teknologi og massivt energispild.
Kommunalpolitikerne må sandelig være stolte af at samarbejde med sådan en fyr.

  • 27
  • 0

Tager dem lige hurtigt, én af gangen

Hvis nu blot kostprisen per kwh kan stå nogenlunde mål med traditionelle møller, så er det yderst relevant med denne løsning af flere årsager:


Kritikken er, at kostprisen pr. kWh lige netop er ringe. Fup-firmaer som Sheerwind sælger typisk pr. kW, hvilket svarer til at man bare smider en større generator i en konventionel mølle og påstår man har opfundet noget revolutionerende.


Støjen bliver mere højfrekvent, men et anlæg som producerer 500 kW ved 10 m/s vil ikke lave mindre støj end en konventionel vindmølle som producerer 500 kW ved 10 m/s.


Lige nu er den hvertfald ikke køn, og skal vi overholde fysikkens love så vil den tage mere plads i syns-billedet end konventionelle møller.


Nej den vil ikke. Der er absolut intet revolutionerende ved konstruktionen, den kan ikke hente mere energi ud af vinden end konventionel vindkraft. Der kan dog komme en anelse mere ved at smide flere vinger på rotoren, men vi snakker omkring 4% (og så skal man fratrække de ekstra tab ved rør-formen).


Hvad mener du? Hvordan kan den nemmere opgraderes løbende end konventionelle vindmøller?


For så små anlæg er det ikke en ret stor fordel. Der går i forvejen ikke ret mange penge til service på konventionelle vindmøller når man fratrækker prisen på reserve komponenter, så besparensen er til at overse.

Hele problemet bag denne konstruktion er, at der er en helt bestemt mængde energi til rådighed pr. kvm. luft. Man snakker om rotorfanget, som på en konventionel vindmølle er det samme som selve tragt-indtaget på denne konstruktion. Konventionelle møller optager ca. 49% af vindens energi, og det er ikke teoretisk muligt at komme ret meget højere op - især ikke når det hele skal køres gennem en tragt. Sheerwind bruger en masse stål på at flytte vinden ned i jordhøjde og snævre det ind så vingerne kan være mindre. Besparelsen er ikke ret stor, men mængden af stål er til gengæld noget som for alvor pumper prisen op per kWh produceret.

  • 28
  • 0

Jeg forstår artiklen sådan, at "vindmøllen" skal producere 2,4 MW. Hvis vi gætter på en kapacitetsfaktor på 0,4 (det er vist meget optimistisk), må det blive til 8,5 mio kWh om året, produceret af møllen.

De skal så omsættes til brint og på et senere tidspunkt konverteres tilbage til mekanisk energi. Totalvirkningsgraden på den proces plejer vistnok at være omkring 30%. Så er vi nede på 2,5 mio kWh nytteeffekt om året.

Hvis anlægget så holder i 20 år, har man produceret 50 mio kWh nytteeffekt for en investering på 60 mio kr. Dvs. 1,20 kr/kWh uden hensyntagen til forrentning og omkostninger til drift og vedligehold.

Burde det ikke kunne gøres billigere med en kombination af en konventionel vindmølle og batterilagring?

  • 19
  • 0

Bemærk at de plæderer for at generator og møller står nede i jordhøjde og ikke i vandtårnshøjde!

Engang for længe siden forlænge siden lavede jeg en prototype af en mølle som min fader havde patenteret. Den virkede udmærket, men..!

En kendt vindmølle ingeniør kom forbi, Stig Øye i 1976 , og bemærkede stilfærdigt at de materialer der var forbrugt til prototypen, ville være bedre anvendt i et antal konventionelle vindmøller med samme materialeforbrug, da deres gennemstrømningsareal ville være ni gange så stort som den aktuelle prototype...Den vurdering er jeg ham meget taknemmelig for.

H

  • 20
  • 0

Den kemiske/fysiske proces passer præcis til at blive drevet af en Sheerwind-generator, da begge metoder er både kryptiske og kontroversielle. 2 stærke ord som borger for seriøsitet og videnskab på højeste niveau.
Jeg skal bare finde nogle tosser som vil betale mig for projektet.
Det ser ud til jeg har fundet min første kunde som sagtens kunne blive Korsør EnergiPark, da de har de nødvendige kvalifikationer til ikke at kunne gennemskue at det hele er fup og fidus.
Den slags kunder er Guld værd for progressive firmaer som arbejder med videnskabelige projekter som ingen kan gennemskue.

Alkymist Fidusenberg Aps er mit firmanavn

  • 14
  • 0

@Martin:

Tager dem lige hurtigt, én af gangen

Flot du tager dig tid til det - jeg nøjedes med at tomle ned på indlægget ;o) - men "møllen" (og positive kommentarer på den) viser med al ønskelig tydelighed, at det er alt for nemt at skabe interesse om alt, der lugter af VE - husker stadig forslag om vandmøller i nedløbsrør.

Jeg græmmes dog (som mange andre) over, at offentlige midler skal bruges på dette tåbelige fuldskala eksperiment - minder lige rigeligt om vores gentagne støttekroner til de blå drænrør på stranden - suk

mvh Flemming

  • 11
  • 0

Den konstruktion kan lige så godt blive meget støjende som det modsatte.

For øvrigt står vindmøller ikke på et tårn for at det skal være besværligt at komme til komponenterne, men fordi vindhastigheden stiger med noget der minder om kvadratet på højden.

  • 6
  • 1

Hvor er det forstemmende.... Det er vel på et eller andet niveau i orden, at embedmændende i bevilligende myndigheder ikke har teknisk forståelse. Men for s..... da. Kunne de så ikke bare spørge nogle der havde et minimum af teknisk indsigt og f.eks. kunne trække 2 tal fra hinanden på bagsiden af en konvolut før de delte penge ud?

Hvorfor er der ingen der f.eks. lige har ringet til Henrik Stiesdal og spurgt ham, hvad han mener om denne ide før pengene blev bevilliget?

Ud over de tabte penge, så er denne slags vildskud også med til at stemple en branche der er fyldt med gode, dygtige og hårdtarbejdende mennesker - det er næsten det værste

  • 14
  • 0

==

Den kan i bygges i industri- og beboelsesområder, ja, den kan ligefrem graves ned, så det kun er luftindtaget, der er synligt.

Luften skal vel også ud igen. Og det bliver vel ikke usynligt eller tabsfrit.

  • 5
  • 0

Den kan i bygges i industri- og beboelsesområder, ja, den kan ligefrem graves ned, så det kun er luftindtaget, der er synligt.

God ide - det vil også reducere sliddet på turbinelejerne betydeligt - fordi turbinen aldrig vil dreje rundt. Nærmest ligsom et kinderæg - tre gode ting i samme pakke :)

Nej helt ærligt - der er ikke særlig megen vind ved jorden. Konceptet giver ikke mening hvis man ønsker at minimere LCOE og producere energi på en rationel måde - uanset hvilken vinkel man ellers anlægger.

  • 5
  • 0

Luften skal vel også ud igen. Og det bliver vel ikke usynligt eller tabsfrit.

Eller gene-frit.

Umiddelbart er der trods alt tale om at i en steady-state situation vil den mængde luft per tid der ledes ind igennem luftindtaget også skulle ledes ud igen i den anden ende.

På billederne af deres demonstrator er udgangsåbningen mindre end arealet af deres indtag, hvilket (under forudsætning af samme tryk ved indtag og udtag samt at indtaget optager 100% af den luft der strømmer ind i det (hvilket nok er en komplet fejlantagelse, men i tråd med deres marketing) betyder at de skaber en stærk koncentreret blæst ud af udblæsningsrøret.

Den blæst i jordhøjde må da give en vis effekt på nærområdet eller hvad??

  • 3
  • 1

Ja, suk

Teknikken betyder intet. Om dimsen kan sælges betyder alt. Det handler ikke om andet. Husk vi lever i det postfaktuelle markedsøkonomiske samfund. Hvis David Drachmann-Sunne kan skaffe pengene kommer han nok til kaffe hos dronningen. Foreløbig er han kommet i Ingeniøren, der er fint. Næste gang Børsen. Var det ikke Stein Bakker der både nåede at få en præmie og komme i Se og Hør inden han røg ind? Der er ikke noget galt i at prøve at narre folk hvis bare det lykkes. Tværtimod. At Bakker kiksede skal de ikke afholde andre fra at prøve. De fleste lykkes. Tænk bare på fossilindustrien.

PS: Kunne man ikke bruge udstødningen som ventilation til Korsør rådhus?

  • 11
  • 1

husk man bygger højt for at få højere vind hastighed, og undgå turbolens fra træer, bjerge, bakker, huse mm.
sætter man noget i 20m ved huse, vil produktionen af energi mildest talt blive elendig. man kommer til at bruge en formue på dv/dt technologi, og brænde alt for meget energi af for at undgå at converter/generator peaks.
god ide, men jeg tror ikke det er 100% testet. De skal vel overholde samme krav for energy quality som en mølle skal.
og de bedste møller har cut in ved 2-3m/s (eks. v136) hvor du kan få vortex generatorer på vingerne, osv hvis du gerne vil producere ved lav vind hastighed.
Det de siger i videoen passer ikke helt. (husk vindhastigheden er jo i toppen (eks. 129m tårn), så 2-3m/s vil nok være 1m/s på deres design)
bare lav en total kwh/kr pris, og så se om de kan hamle op med de nye møller.

  • 0
  • 3

Så tror jeg mere på sejlbiler

Næppe tvivl om, at den rekord kommer til at stå et par år ;o) - der går dog nogen tid, inden den er klar til kommerciel persontransport, og der bliver nok også problemer med frihøjden under broerne ;o)

mvh Flemming
- der har fulgt Richars Jenkins gennem alle årene og er meget betaget/optaget af vinddrevne hastighedsrekorder - har selv kun været på godt 100 km/t på is, men det er et kick, der vil noget.

  • 3
  • 0

Hej Kristian

Hvad er din relation til projektet? - kan se, du har oprettet en profil herinde blot for at kalde det spændende.

Var det ikke en ide i stedet at imødegå de kommentarer ovenfor, der forklarer hvorfor det netop ikke er et "spændende design" - men derimod "snake oil".

Der foreligger jo absolut ingen tal, der indikerer, at dette kan konkurrere med konventionelle møller, men derimod dybt manipulerede sammenligninger.

mvh Flemming

  • 9
  • 0

Hej Flemming,

Jeg har haft en profil på ingeniøren i mange år. :) Havde glemt min adgangskode.

Som Peter skriver er jeg ansat i COMSOL og havde set det præsenteret før. Ville dermed give lidt information til de beregninger, der lå tilgængelige på vores hjemmeside.

Jeg beklager at beskeden ingen relation havde til de foregående beskeder i denne tråd, men da jeg var igang med at finde link og huske adgangskode, så var der pludselig startet en hel tråd. Hvor der kun var 2 beskeder da jeg kiggede først.

Beklager, hvis du ikke mener at mit input skabte noget værdi til debatten.

Mvh
Kristian

  • 2
  • 1

Hej Flemming,

Ja, kan jeg godt se nu, tak for at linke til den artikel. Interressant læsning.

Efter at have læst den artikel du har vedhæftet der, hvis hans real-data målinger er korrekte, så lyder det jo som du siger, som "snake oil". I den forbindelse med at de overproportionerer output i forhold til standardmøllen.

Jeg kan se i den artikel de har leveret til vores konference, at deres konklusion var nogle designændringer, der gjorde at de kunne få større udbytte ud af den, men ikke meget sammenligning med den alm. vindmølle.

Da jeg skrev spændende design, var det mest i forbindelse, med at jeg syntes at det er spændende når folk afprøver nye ting, som her at prøve at udnytte Venturi-effekten. Eller som de prøver på Risø med multirotor teknologien. Og kigger på topologi optimering.

Jeg skulle have undersøgt det noget mere, eller som du nævner have nået at læse de ovenstående kommentarer.

God weekend når du når dertil.

Mvh
Kristian

  • 2
  • 0

Hvorfor er der ikke lavet et returrør, så udstødningen kan genbruges flere gange, når nu vinden er tunet til højere hastigheder.... ? Så vil dyret vel efter en god storm kunne køre et par dage helt uden vind.... De ekstra millioner kroner ville vel ikke betyde noget...
Måske er Sheerwind bange for at dyret så vil gå helt i selvsving...

Med venlig hilsen

Hr. Sark Asme

  • 4
  • 0

Det er jo hvad denne må være, såfremt det bestrøgne areal er over 1m2 skal den være type godkendt.

Et det større en 1m2 skal type godkendelsen også være på plads selv om der køres ø-drift, da grid-connection kun er en del af type godkendelsen.

Hvis man vil undgå type godkendelsen og hive 2,4 MWe ud af en 1m2 turbine, så vil jeg gætte på at folk i Slagelse vil klage over støjen.

De 59% maksimal udnyttelse vist nok også gælder ved acceleret luft.
(Sådan noget naturlov noget tænker jeg, men jeg kan jo blive klogere hvis jeg tager fejl)

Der skal med andre ord ledes mindst 4 MW kinetisk energi forbi turbinen for at kunne afsætte 2,4 MWe

Når vi kender rotorens diameter er det nemt at regne sig baglæns på hvilken hastighed luften skal have når den passerer rotoren.

  • 0
  • 0

Uanset møllens effektivitet eller mangel på samme, er der så ikke noget om at brintfremstilling ved elektrolyse er en dårlig forretning?

  • 4
  • 0

Lad os i Ingeniørens gode ånd holde debatten om brint under den tilhørende artikel "Korsør bliver hjemmebane for test af brintbusser". Jeg kan se, at både Jens og jeg har været der allerede ;)
https://ing.dk/artikel/korsoer-bliver-hjem....

Mht den kontroversielle vindmølle:

http://www.technologyreview.com/view/50813...

“…Martin Hansen, a wind energy expert at the Technical University of Denmark, disagrees. He says INVELOX will draw in and speed up the wind as claimed, but when the turbine is placed inside the ductwork it will create such high pressure that little additional air will be drawn into the device, making it a poor alternative to conventional turbine designs…”

Luft er nu engang både dum og doven. Den løber den letteste vej, og det er naturligvis ikke ind i en tragt, gennem to 90 graders bøjninger, en indsnævring efterfulgt af en eller flere vindmøller. Den løber da bare udenom.

At denne mølletype finder vej til virkeligheden - oven i købet i et vindbevidst land som Danmark - må skyldes dygtig lobbyisme, behov for green washing, beskæftigelsesprojekter eller eksemplificering af naivitet. At det hele kobles med brintteknologi underbygger blot problemet ;)

Ingeniøren har skrevet om møllen allerede i 2013, og der er et par fornuftige kommentarer under artiklen startende med denne:
http://ing.dk/artikel/amerikanere-vores-tu...

  • 8
  • 0

hmm der er vist noget formulering der gik galt i aftes :(

Men hvis jeg kigger på billedet med den store kran der løfter tragten i Kina på plads, så ser det ud som om jeg godt kan anslå diameteren på den smalle del af tragten til 5 meter.

Areal ca 20m2 -> 4MW kinetisk energi fra luft fordelt over 20m2.

Jeg må lave nogle ret seriøse regnefejl omkring lufthastigheden i røret? --- >319 meter/sekund.

Hvis det er rigtigt bliver støjen fra turbinen på niveau med en god jetmotor.

  • 0
  • 0

Det er en høj hastighed... Bruger man Betz lov for omsætning af den kinetisk vind energi så er P=CP½rhoAV^3. Med A=20m^2, rho=1.2kg/m^3,P=4MW og et gæt på CP=½ så er V~87 m/s, stadig et meget stort tal og helt urealistisk. En hastighed på 3-5m/s er nok mere sandsynligt - så er det under 1kW...

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten