Kontroversiel teori: Kold plet i baggrundsstrålingen afslører flere universer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kontroversiel teori: Kold plet i baggrundsstrålingen afslører flere universer

En af astrofysikkens mange teorier er, at der er ikke bare ét, men flere universer.

Fire astrofysikere hævder nu at have fundet belæg for denne teori i den kosmiske baggrundsstråling.

I strålingen findes der et usædvanligt koldt område, hvor temperaturen er 70 mikrokelvin koldere end i resten af universet, hvor temperaturen i gennemsnit er 2,7 kelvin og temperaturudsvingene typisk kun er 18 mikrokelvin.

Cold Spot, som er et usædvanligt koldt område i den kosmiske baggrundsstråling, er muligvis en skramme fra et sammenstød med et andet Univers. (foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

Området går meget passende under navnet Cold Spot, og fire fremtrædende forskere hævder nu, at det kolde område skyldes, at den boble, som vores univers befinder sig i, er kollideret med et andet univers.

De fire forskere kommer fra førende astrofysiske forskergrupper fra London og Cambridge i England samt Canada og USA. De er anført af Stephen Feeney fra University College London og har fremlagt deres argumentation i en ny artikel på arxiv.org

Forskerne forklarer i artiklen, at de i den kosmiske baggrundsstråling har fundet tegn på i alt fire kollisioner mellem vores univers og andre universer.

Eftergløden fra Big Bang

Den kosmiske baggrundsstråling er eftergløden fra Big Bang.

Forklaringen på, at baggrundsstrålingen kun varierer ganske lidt i alle retninger, tilskriver fysikerne normalt en ekstrem udvidelse af universet umiddelbart efter Big Bang - kaldet inflation.

Inflationen var meget voldsommere end den nuværende langsomme udvidelse af universet.

Hvis det ikke havde været for denne kortvarige, spektakulære udvidelse, der i løbet af et tidsrum på omkring 10^-32 sekund udvidede universet med en faktor på mindst 10^26 - så ville den del af universet, som vi kender i dag, fylde mindre end det punktum, der afslutter denne sætning.

Inflationsteorien er stadig meget omdiskuteret. Nogle mener ikke, inflationen har fundet sted, andre mener, den i princippet stadig foregår i et multivers med mange universer.

Evig inflation

Anthony Aguirre fra University of California, Santa Cruz har fremsat en teori om evig inflation, i hvilken vores univers befinder sig i en boble i et større kosmos sammen med andre bobler med andre universer, hvor de fysiske love kan være helt anderledes end i vores univers.

Det er muligt, at boblerne gennem tiden er stødt ind i hinanden, og det har givet anledning til 'skrammer' i den kosmiske baggrundsstråling, hævder Stephen Feeney.

Efter at have analyseret data for den kosmiske baggrundsstråling målt med Wilkinson Microwave Anisotropy Probe (WMAP) hævder Feeney og Co. nu at have fundet fire af disse skrammer, hvoraf den mest kendte er Cold Spot.

I øjeblikket er den europæiske Planck-satellit ved at eftergøre målinger af baggrundsstrålingen med endnu højere præcision.

»Det vil gøre det muligt at forbedre vores analyser samt krydschecke og forbedre vores resultater,« skriver forskerne i deres artikel.

Andre spekulative teorier

Det er ikke første gang, at analyser af temperaturfordelingen i den kosmiske baggrundsstråling er fremlagt som støtte for spekulative astrofysiske teorier.

For nogle uger siden var den anerkendte topforsker Roger Penrose sammen med Vahe Gurzadyn fra Armenien ude med en forklaring på, at temperaturvariationer i den kosmiske baggrundsstråling i form af koncentriske cirkler understøttede en teori om, at Big Bang var opstået på randen af et tidligere univers.

På samme måde vil vores univers om ca. 10^90 år give anledning til et nyt Big Bang og et nyt univers.

Denne teori kaldes Conformal Cyclic Cosmology (CCC) og indebærer, at der ingen inflationsperiode har været i universets udviklingshistorie.

Andre forskere har analyseret samme data som Gurzadyn og Penrose og fundet de samme koncentriske cirkler.

Disse forskere påstår, at cirklerne fuldt og helt kan forklares af en 'traditionel' kosmologisk model baseret på koldt mørkt stof og en Einsteins kosmologiske konstant (mørk energi).

Dokumentation

First Observational Tests of Eternal Inflation
Eternal Inflation, past and future
Cold Spot

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lige siden vi fik vished om, at universet er umådeligt stort, så stort at vi ikke kan begribe dets storhed, lige siden dengang er kosmologer fremkommet med diverse tanker og teorier om universet.

Efter vi fik vished om den universelle rødforskydning er kosmologerne gået helt i selvsving og fremfører de mest fantasifulde teorier om universet, hvori Big Bang modellen er gjort til en hovedhjørnesten.

Der er som når en fjer bliver til fem høns.

Fjeren (rødforskydningen) er rigtig nok, mens de fem høns (Big Bang, multiverser etc.) er det rene volapyk og nonsens.

Hvorfor dog ikke blot forholde os til det vi ved og lade teorier og al tankespind forblive i legekassen.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

  • 0
  • 0

Kære Lars
En videnskablig teori er mere end blot en sjov idé - de sjove idéer kaldes hypoteser. Først når en hypotese har vist at den kan forklare observerede ting og yderligere kan producere forudsigelser (der kan efterprøves), bliver hypotesen "forfremmet" til en teori.
Det er ikke ensbetydende med at en teori er 100% rigtig - den vil altid blive udsat for spørgsmål, men indtil vi finder en bedre teori vil den forblive det bedste bud på en rigtig forklaring.
Standardmodellen (Big Bang) er en sådan teori - hvis du vil af med den, må du komme med noget bedre, der kan forklare lige så mange ting lige så godt, og som kan producere forudsigelser der kan efterprøves.
Det er sådan videnskab fungerer.
Du er velkommen til ikke at kunne lide Big Bang - der er ingen tvang her. Men hvis du vil tages alvorligt må du komme med noget bedre. Indtil da er vi et par stykker der har tænkt sig at holde fast i, de for tiden, fremherskende forklaringer.
Jeg er ikke selv glad for idéen om flere universer. Men den holdning bygger på mine personlige følelser, ikke på videnskab.
Det bliver spændende at følge udviklingen, og se hvad vi mener om 20, 30, 50 år...

  • 0
  • 0

Lars havde alle forskere en indstilling som dig, ja så troede vi stadigvæk at jorden var centrum i universet.
Blot fordi du kke rigtig kan forstå det, behøver man ikke at sige det er nonsens.

  • 0
  • 0

Jeg ville ønske folk ville lade være at være så hjernevaskede. En videnskabelig teoroi er jo ikke andet end en sjov tanke en eller anden fik. Jeg har ofte haft en masse ideer selv, og ærlig talt kan jeg ikke se hvorfor mine eller andres ideer skulle være dårligere end forskernes. Jeg tror desværre det kommer sig af at folk er blevet totalt hjernevaskede. De har simpelthen fået at vide siden de var børn, at de "kloge hoveder" ved bedst. Men hvorfor? Ja visse ting kan de undersøge med teleskoper, og andet udstyr. Men så snart vi snakker om noget så ufatteligt som universet, tror i så virkelig selv på at de ved så meget som det lader til? De er nu engang bare mennesker, ligesom os andre, og jeg synes altså ikke de virker som en flok ophøjede, altvidende guder, hvad skulle gøre dem så pokkers meget klogere end os andre? Man kan altså ikke udvide sin hjernekapacitet gennem uddannelse, desværre. Man kan lære nogen nye ting, men man bliver altså ikke klogere. Og hvem har skabt uddannelserne? Ja det har mennesker, med den yderst begrænsede viden de altså selv har.

Prøv lige engang at forestil jer hvor uendeligt lidt vi kan se af universet. Tænk på hvor kort tid vi har eksisteret, i forhold til alt omkring os, og universet. Tror i virkelig selv på forskerne allerede nu, kan udtale sig om noget så mega fjernt, og måske uendeligt stort? Jeg synes det tilsvarer en gorilla skulle forklare Jordens opståen.

Og netop bare det at videnskaben engang troede Jorden var flad, og engang troede den var i centrum af universet, fortæller da bare noget om hvor lidt de i virkeligheden ved. Det er ligesom om folk ser tilbage på det i dag, og griner, ved tanken om hvor langt videnskaben er nået siden. Men er de egentlig nået meget videre? Hvem ved om de sidder og griner om 200 år, af netop denne teori? Desuden, det som videnskaben får æren for at have fundet ud af i dag, er ofte ting som flere alm. mennesker over hele kolden, måske allerede vidste i forvejen, som fx at Jorden er rund, men videnskaben får jo altid æren, fordi det jo først hedder sig at være bevist, når netop de finder ud af det.

Iøvrigt modsiger teorier og videnskabsfolk hinanden konstant. Hvordan kan så mange teorier forklare det hele? De kan jo altså ikke alle have ret. Og hvordan vurderer man overhovedet om de giver mening, i et univers vi i det hele taget ikke forstår? Og hvis der er fejl i første, så kommer der også uværgerligt fejl i det nye, der bliver bygget på. Nå, så hvis vi vil af med Big Bang må vi komme med noget der kan forklare ligeså mange ting, og som kan efterprøves? Jeg gad godt høre hvordan Big Bang kan efterprøves? Og her er en teori: Universet var her i forvejen, og begyndte pludselig at udvide sig, med den fart det stadig har på i dag (ikke fordi jeg nødvendigvis tror på det), men det er trods alt en teori. Er den taget i forvejen? Ja det er godt nok nemt at være forsker så. Vi lever nu engang i et mystisk univers, der langt fra altid giver særlig stor mening for os, Hvorfor skal det give større mening at alt har været presset sammen til et sandkorn, der pludselig eksploderede? Jeg kan ikke se der er mere logik i det, end i så meget andet? Og hvorfor SKAL der ABSOLUT findes en forklaring på ALT, lige HER og NU? Hvorfor ikke bare indrømme at vi ikke ved alt? Er det så slemt? Det er fint at komme med en masse ideer, men lad dog i det mindste være at kalde det for videnskab, for der er så absolut ingen viden i det. Hvorfor hedder det VIDENskab? Det ER jo langt fra viden men teorier, ja så kunne de jo kalde det teoriskab.

Næste gang i hører en forsker sidde og fortælle om sin teori, så prøv at tænke på at det faktisk bare er et ganske alm. menneske, med en masse ideer, hvor af de fleste har han ligget og fundet på, en nat han ikke kunne sove, eller en dag hvor han så en plet på skærmen. En uforklarlig plet på computerskærmen betyder ikke nødvendigvis at lyset fra et fjernt kosmos vender på vrangen, og skaber nye planettåger, som søger mod Jordens nordpol. Men jeg er sikker på en eller anden teori vil kunne få selv det til at hænge sammen.

  • 0
  • 0

Hej Morten og Claus,

Det er altid nemt at påstå, at noget eller nogen har forudsagt dette eller hint. I glemmer alle de gange, hvor forudsigelserne ikke holdt, for dem taler vi ikke om. De er pænt og nydeligt skubbet til side eller gået i glemmebogen og derfor tæller de ikke med i teoriers og spåkoners forudsigelser.

Jeg kunne også lave forudsigelser om vejret, ud fra en matematisk teoretisk model og rammer min models forudsigelser rigtig, bare en gang imellem, så må min matematiske teoretiske formel jo være en rigtig god teoretisk model, for den forudsagde jo vejret. At der så er tider, hvor modellen fejler, det taler vi ikke om. Vi taler kun om de vejrforhold som passer til min teoretiske models forudsigelser. Alle de gange den fejler, er jo ikke så interessante, som dem hvor forudsigelserne passer.

I synes at Big Bang teorien er rigtig god, fordi den netop har forudsagt dette og hint.

Nu har Big Bang teorien ikke forudsagt noget som helst. Det har derimod Big Bang fortolkere, som har tolket på Big Bang modellen og ud fra det ræsonneret at så skulle dette og hint også være gældende.

Big Bang modellens fundament er de data man kender i forvejen og da man tolker ud fra de i forvejen kendte data, kan det ikke være selve Big Bang modellen der giver forudsigelserne, men derimod de kloge hoveders ræsonnement over de kendte data.

Big Bang modellen kan have givet de kloge hoveder inspiration til deres tanker om det de har siddet og tænkt over, men det gør ikke Big Bang modellen til en spåkone.

I morgen står Solen op i øst.

Gør den det, så er min forudsigelse ekstrem god og gør den det ikke, så taler vi ikke om det.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

  • 0
  • 0

Jeg ville ønske folk ville lade være at være så hjernevaskede. En videnskabelig teoroi er jo ikke andet end en sjov tanke en eller anden fik.

Jeg ville ønske at folk ville holde op med at være så bevidst uvidende. Morten har lige forklaret hvad en videnskablig teori er. Det forstod du ikke?
Prøv evt http://en.wikipedia.org/wiki/Scientific_th...

Det ville være rart, og mere passende, hvis folk gik lidt mere ydmygt til værks og lod værre med at sige "en teori er bare en ide. Jeg har en der er lige så god" og måske istedet spurgte "hvordan er en videnskablig teori bedre end enhver anden ide som jeg selv finder på?". Tænk, så tror jeg I ville få en venligt svar og blive klogere.

  • 0
  • 0

Det er altid nemt at påstå, at noget eller nogen har forudsagt dette eller hint. I glemmer alle de gange, hvor forudsigelserne ikke holdt, for dem taler vi ikke om. De er pænt og nydeligt skubbet til side eller gået i glemmebogen

Tror du virkelig selv på den? Hvis noget ikke passer (og det bliver opdaget), så bliver videnskablige publikationer baseret på det, for det er relevant og for det gavne den skrivende forskers berømthed. Hvis kritikken var fejlagtig så bliver andre publikationer baseret på det og sådan kører det frem og tilbage. Du skal ikke regne med at du har nogle kritikpunkter af BB som ikke allerede er behandlet til døde og afvist. BBs eneste nuværende problem (så vidt jeg da ved) er at den starter ved selve BB og ikke kan forholde sig til hvad der ligger før. Det er denne mangel man ser om man kan råde bod på nu.

  • 0
  • 0

Det er fantastiskt at høre nyt fra forskningens frontlinie.
Selvom det, for almindelige mennesker (mig), kan være svært at få ind i en sammenhæng, så er det dejligt at se at verden ikke står stille, og at menneskeheden stræben efter at forstå vores verden, består.
Det bliver sjovt at følge hvor teorierne, som er basis for denne artikel, fører os hen !

  • 0
  • 0

Tråden her er personlig: amatøren siger at proffen er helt ude i skoven og proffen siger at amatøren er uvidende.
Proffen foreslår amatøren nogen studeren og amatøren foreslår proffen om at benytte sig af en smule fornuft og ikke tro at fagidioti = videnskab.
Men - der er kun og alene een autoritet, og det er naturen selv (blot er den ikke så højtråbende som vi små mennesker). Det er den der i sidste ende afklarer hvad der er løgn og hvad der er sandhed. I medens kan vi så gå og spille store og dyre - amatører såvel som proffer.

  • 0
  • 0

Tråden her er personlig: amatøren siger at proffen er helt ude i skoven og proffen siger at amatøren er uvidende.

Proffen foreslår amatøren nogen studeren og amatøren foreslår proffen om at benytte sig af en smule fornuft og ikke tro at fagidioti = videnskab.

Tag det nu ikke personligt når jeg siger følgende:
1. Jeg håber at folk afgiver deres kommentarer til en artikel fordi de gerne vil bidrage med indsigt og viden. Det er ikke mit indtryk at folk herinde kommenterer for at "spille store og dyre". Jeg lærer ofte ligeså meget af de specialistkommentarer der kommer efter en artikel som af selve artiklen.
2. Hvis en kommentar er fejlagtig er vi alle bedst tjent med at det bliver påpeget og at der bliver linket til en kilde hvor vi kan "studere" sagerne i dybden. Det er ikke personligt.
3. Naturen er en kilde til data og ikke en "autoritet". Den har ikke et ønske om nogen "afklaring" - det er os mennesker der har det, og den bedste erkendelsesmetode vi har når det angår viden om naturen er... naturvidenskaben. Læs mere herom på http://en.wikipedia.org/wiki/Scientific_me...

  • 0
  • 0

Hej Peter
Naturen er kilde til data men også en autoritiv dommer - fysikerne står i kø for at fortælle os "Forsøget er fysikkens højeste dommer", det er naturen der taler gennem forsøget. Naturen er derfor den eneste autoritet, vi andre kan så lege autoriteter og være "store og dyre". Til de som har indset menneskets manglende autoritet, må så trøste sig med i stedet at kunne få mere eller mindre respekt.
Naturen ønsker ingen afklaring - enig - den er jo allerede afklaret (i modsætning til mennesket).
I disse tråde om forskning, ses ofte personlig fnidersnak. Jeg undlader eksempler.
Men langt hen af vejen afgives kommentarer for ønske om bidrag med viden og indsigt, jo.

  • 0
  • 0

Der er mange faktorer, der påvirker processen fra ide til hypotese til teori, ud over hvad der er nævnt her. Man behøver blot at betragte teorien om klimaforandringen, for at se en demostration af, hvordan såkaldt videnskab tjener til at motivere allerede trufne beslutninger af politisk karakter. Og for nylig er en forsker ved Rigshospitalet blevet fyret, efter at han viste, at udviklingsforstyrrelser hos børn måske snarere skyldtes mødrenes forbrug af hovedpinepiller og ikke så meget blødgørende stoffer i suttens gummi! Og vi husker alle, hvordan Århus Universitet håndterede forskningen i human intelligens.
Nutidens forskning er styret af det samfund, der betaler forskerne, som den altid har været det. Forskerne leverer det, de bliver bedt om!

  • 0
  • 0

Der var vist "nogen", der skulle have undladt at læse denne artikel... Det er desværre den samme slags mennesker, der ikke lytter til fornuft...

Vi får (formentlig) aldrig den ultimative viden om alt, men det betyder jo ikke, at vi skal give op på forhånd?

  • 0
  • 0

Der var vist "nogen", der skulle have undladt at læse denne artikel... Det er desværre den samme slags mennesker, der ikke lytter til fornuft...

Vi får (formentlig) aldrig den ultimative viden om alt, men det betyder jo ikke, at vi skal give op på forhånd?

Selvfølgelig skal vi ikke holde op med at søge efter viden, men at søge efter viden er ikke det samme som at søge efter noget der ikke eksisterer.

Vi kan jo udmærket observere hvad der sker i en accelerator, uden at vi behøver at søge efter noget specifikt eller skal jeg sige teoretisk.

Mange af de opdagelser der er sket, både inden for partikelfysikken og mange andre steder i videnskabens verden, er opdagelser der er sket tilfældigt og ikke planlagt.

Tit og ofte bruges der umådelige mængder penge på at finde ud af dette og hint teoretiske og i den sidste ende kommer man ingen vegne, fordi det var en blindgyde.

Sjovt nok bliver man tit nødsaget til at ændre på sine teoretiske modellen, når man støder på noget uventet.

Måske kunne det være en god idé, ikke at have noget bestemt at søge efter, når der gøres forsøg med acceleratorer, for så er man åben over for ting der ikke lige ligner det man søger og ville have overset det, dersom man søgte efter noget specifikt.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

  • 0
  • 0

I Winitzki’ bog fra 2009 med titlen “Eternal Inflation” beskrives teorien fysisk og matematisk, mens Vilenkin i sin bog fra 2006 med titlen ”Many Worlds in One” giver en populær fremstilling.

Winitzki nævner allerede i forordet i sin bog at ophavspersonerne til ”Eternal Inflation” var Linde, Sarrobinsky og Vilenkin, der fremsatte teorien i perioden 1982 – 1986.

Allerede i 2007 tog Laura Mersini Houghton de kolde pletter til indtægt for hendes egen teori fra 2006, der også inkluderer ”parallelle universer”. Den bedste ”pop-reference”, jeg kan finde er her: http://www.theblogofscience.com/evidence-f...

En gennengang af hendes teori kan findes her: http://en.wikipedia.org/wiki/Laura_Mersini og
en lille video hvor hun selv forklarer er her: http://www.youtube.com/watch?v=EOndPoK13co

Hendes teori er en variant af streng-teorien. Det specielle er, at der ikke indgår begyndelsbetingelser.

Hvis man tænker på big-bang til tiden nul, hvorfor skulle der så være begyndelsesbetinelser – da der ikke er nogen forhistorie ? Måske kan de mere filosofisk anlagte kommentatorer ovenfor komme med et bud ?

  • 0
  • 0

Hej Henrik
Man siger at er "rigtig" kvinde ikke har nogen fortid.
BB må da være hunkøn.
Uden fortid må begivenheden BB tillægges særlige "evner", da det jo er en grundlæggende erfaring at enhver stor som lille begivenhed har en fortid. Desværre for BB har det altid vist sig at være en dårlig ide at tilføre et emne særlige evner, før eller siden vil ideen lide skibrud.
Vi kan rimeligvis vende sagen og sige at BB uden en fortid ikke kan finde sted, da denne er i strid med den grundlæggende erfaring: enhver fysisk begivenhed B er tillagt en tid før B såvel som en tid efter B.
Da vi ikke har en teori for tiden, er der et vist spillerum for at lege med emnet.

  • 0
  • 0