Kontroversiel opfinder: »Mine drænrør virker altid«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kontroversiel opfinder: »Mine drænrør virker altid«

»Alle vores projekter er lykkedes. Det lykkes altid,« lyder det overbevisende fra den 63-årige svagstrømsingeniør Poul Jakobsen, der i 14 år har arbejdet benhårdt på at grave blå plasticrør ned i strande over alt på kloden.

Rørene er såkaldte trykudligningsmoduler, der skal forhindre havet i at æde kysten - eller også er de kejserens nye klæder, der skal give opfinderen en fed indtjening. Svaret afhænger af, om man spørger ham selv eller hans kritikere.

Gennem de sidste 10 år har rørene nemlig udløst så voldsom debat, at danske professorer og tidligere samarbejdspartnere fraråder enhver at samarbejde med ham. Samtidig er han endt i en lang strid med Kystdirektoratet og har indklaget en professor for rådet for videnskabelig uredelighed.

Senest er transportminister Hans Christian Schmidt (V) klar til at sætte gang i et tre-årigt forsøg ved Esbjerg, selvom trafikpolitikerne allerede har fået udført og forelagt et omfattende projekt, der konkluderede, at drænrørene var virkningsløse.

'Virker bare altid'

Men Poul Jakobsen og hans partner Claus Brøgger, der er pensioneret luftkaptajn og uddannet svagstrømsingeniør, kæmper stålsat videre gennem deres virksomhed Skagen Innovation Center. Drænrørene virker nemlig altid, siger de.

Findes der virkelig ikke et eneste sted, hvor rørene ikke har virket?

»Nej. Vi har aldrig taget fejl. Vi er uddannet svagstrømsingeniører, og vi er eksperter i fejlfinding, så vi finder altid en løsning. Selv hvor sand ikke bliver ført ind til stranden, kan vi stoppe erosionen ved at pumpe en sandmængde ind og holde stranden stabil med drænrør,« siger han.

Foruden rapporterne fra et dansk forsøg syd for Hvide Sande, så fremgår det dog også af en australsk rapport, at rørene ikke virker.

Rapporten er udarbejdet af det førende firma i miljørådgivning WBM Oceanics Australia for de australske myndigheder og her står:

'Forsøg i Hervey Bay har ikke vist nogen akkumulation af stranden sammenlignet med andre områder.'

Ikke-eksisterende rapport

Konklusionen er i direkte modstrid med, hvad der står i Poul Jakobsens egen rapport og han afviser kategorisk den australske rapport.

»De eneste opmålinger, der er foretaget i Australien er mine. De tilhører mig, og de er betalt af mig. Der kan ikke være andre, der har lavet opmålinger i Hervey Bay. Det kan ikke eksistere.«

Derfor eksisterer rapporten heller ikke på Poul Jakobsens hjemmeside, hvor der findes en lang liste over rapporter, der konkluderer, at rørene virker - men som stort set alle er forfattet af Poul Jakobsen selv.

Heller ikke de meget omfattende evalueringsrapporter fra DTU-professor Jørgen Fredsøe eller Aalborg-professor Hans Burcharth efter et 11 kilometer langt forsøg syd for Hvide Sande er medtaget på Skagen Innovation Centers hjemmeside.

Rapporter fyldt med fejl

Poul Jakobsen har med egne ord 'kasseret' rapporterne, fordi de ifølge ham var fyldt med 1.794 regnefejl. Og selvom rapporterne er blevet korrigeret efterfølgende og stadig kommer til samme konklusion, så vil Poul Jakobsen ikke høre tale om dem.

Men gør du dig ikke til dommer over rigtigt og forkert, når du lægger en masse rapporter forfattet af dig selv på din hjemmeside men undlader at lægge rapporter ud, der kommer til andre konklusioner end dine egne?

»De rapporter, som de afleverede, havde ikke en dyt med videnskab at gøre.«

Men det er vel din vurdering. Andre kan jo mene noget andet?

»Nej, det kan andre ikke mene. For hvis man ikke har lagt noget frem i en videnskabelig artikel eller på en konference, så har det intet med videnskabelig dokumentation at gøre. Så er det betalingsrapporter, og det har intet med videnskab at gøre. Derfor gik vi også til ministeriet og sagde, at de var kasseret.«

Men hvis vi skal bruge dit argument, findes der så videnskabelige rapporter, der beviser, at de her rør virker?

»Ja, det gør der da. Vi har masser af rapporter.«

Men det er jo papers, der er udarbejdet af dig selv?

»Ja, og hvad så? Alle vores rapporter er videnskabelige. Det kan ikke diskuteres.«

Afgørende præsentation

Ifølge Poul Jakobsen er det helt afgørende, at hans resultater er optaget i den såkaldte Coastal Engineering Volume 8 fra 2008, der er en samling af præsentationer under en konference i Hamburg. For at blive optaget i samlingen skal ens paper nemlig gennem et videnskabeligt tjek, og derfor er projektet videnskabeligt bevist, mener han.

En rapport, der modbeviser effekten af drænrørene er dog også blevet fremlagt på en lignende konference i Proceedings of Coastal Dynamics i 2009 i Singapore og efterfølgende optaget i en samling af papers, der også har været gennem et videnskabeligt tjek. Forfatteren af denne rapport er DTU-professor Jørgen Fredsøe.

Af alle de rapporter og papers som ifølge dig beviser, at det her virker, hvilke er så ikke forfattet af dig selv?

»Du mener altså, at vores konkurrenter skulle gå ud og lave et paper og anbefale vores system til andre?«

Eller nogle uvildige eksperter? Er der andre undersøgelser end jeres egne, der beviser, at drænrørene har en virkning?

»Vi har en rapport fra det danske ingeniørfirma Dansk Geo-servEx og en fra professor Hans Burcharth,« siger Poul Jakobsen og henviser til et afsnit i en rapport fra et af de første forsøg med drænrør på den jyske vestkyst.

Utroværdig opbakning?

Rapporten er forfattet af Poul Jakobsen, men et afsnit med kystprofiler er udarbejdet af den selvsamme Hans Burcharth, som senere forkastede drænrørene og frarådede alle at samarbejde med Poul Jakobsen. Afsnittet kan rekvireres som selvstændig rapport hos Aalborg Universitet, oplyser Poul Jakobsen.

Men her er der tale om den samme Burcharth, som senere konkluderer, at dine drænrør er virkningsløse. Hvis man skulle være lidt fræk, så kunne man vel kalde Burcharth utroværdig. Og så står vi tilbage med rapporten fra Dansk Geo-servEx, som er angrebet af professor Jørgen Fredsøe for i 'formulering og tolkning' at ligge 'fuldstændigt op ad Poul Jakobsens egne rapporter, som han udarbejdede på egen hånd under projektet. Alle figurer i rapporten er således også produceret af Poul Jakobsen.'

»Men DGE's opgave var jo netop at kontrollere, at de ting, vi fremlagde, var i overensstemmelse med de opmålinger, der var foretaget (af rådgivningsfirmaet Carl Bro, red.)«

Men var det noget, som du hyrede dem til at gøre?

»Ja. Vi oplyste ministeriet, at vi havde kasseret professorernes rapporter, og så hyrede vi et ingeniørfirma til at kontrollere, hvad der er rigtigt i den her sag,« fortæller Poul Jakobsen, der oplyser at også Trafikudvalget efterspurgte et ingeniørfirma til at tjekke opmålingerne i professorernes rapporter.

Blev Dansk Geo-servEx hyret af dig?

»Ja jeg kiggede rundt efter et firma med forstand på geologi eller lignende og pludselig ringer en mand til mig, der hedder Henrik Nielsen. Han har fulgt projektet på Vestkysten og kalder det interessant. De ville gerne kigge på den sag for 10.000 til 20.000 kroner. Og det betalte vi,« siger Poul Jakobsen.

Jakobsen: Professorer betalt

Ifølge Poul Jakobsen viser rapporten fra Dansk Geo-servEx med al tydelighed, at professorernes rapporter var ubrugelige, men det er heller ikke så mærkeligt i Poul Jakobsens optik, for ifølge ham fik begge professorer flere tusinde kroner hver af Kystdirektoratet for at konkludere, at drænrørene ikke virkede. Dokumentationen fremlægger Poul Jakobsen i form af en faktura, hvor det fremgår, at der er betalt penge til begge professorer privat for blandt andet analysearbejde, kørsel og møder med diraktoratet, Jakobsen og andre.

Ifølge kystteknisk chef i Kystdirektoratet, Per Sørensen, så er det helt korrekt, at professorerne blev betalt for det arbejde de udførte. Det var netop en del af aftalen med Trafikudvalget fra starten, og Jakobsen har også selv modtaget betaling fra direktoratet for eksempelvis mødedeltagelse og opsætning af rør.

»Begge professorer er netop udvalgt på grund af deres store ekspertise som synsmænd, og det er helt normalt, at de både i Danmark og udlandet bliver betalt for at fungere som uvildige eksperter,« siger Per Sørensen.

Professor: Det er belastende

Hans Burcharths rolle i sagen er dog værd at bemærke, fordi Poul Jakobsen specifikt bad om, at han skulle være den ene af de to professorer, der evaluerede forsøget syd for Hvide Sande. Hans Burcharth var nemlig også med i et af de allerførste projekter, der blev til kort efter Poul Jakobsen kom på ideen om rørene, da han arbejdede med at bygge fællesantenneanlæg i Nordjylland i 1999.

Inspirationen til at lave trykudligningsmoduler kom af en interesse for det såkaldte BMS-system med horisontale dræn ved Nordsøcentret.

Ifølge Poul Jakobsen opdagede han pludselig en sammenhæng mellem vandtrykket i stranden og kysterosion i forbindelse med, at politikerne i Skagen valgte at smide jord i flere af byens kløfter, der fungerede som dræn. Beslutningen førte til en stor erosion ved Gammel Skagen, der ansporede Poul Jakobsen til at lave et forskningsprojekt om grundvandets indflydelse på kysterosion.

Hans Burcharths involvering i Poul Jakobsens tidlige forsøg fortrød han dog senere med ordene:

»Det er min egen skyld, at jeg gav ham opbakning til hans idé i starten, da ingen andre troede på ham. Jeg vil aldrig beskæftige mig med Poul Jakobsen igen. Det er så belastende, at min egen læge har bedt mig trække mig ud. Var det ikke for landets politikere, var han blevet smidt ud for lang tid siden på grund af sin opførsel,« lød det fra professoren i Ingeniøren 3. juni 2008.

'Filmen knækker jo'

Stort set samme melding lyder også fra Jakobsens tidligere samarbejdspartner i Thailand Karsten Andersen.

Men selvom han er rasende efter samarbejdet med den danske opfinder, så kan Karsten Andersen faktisk godt se logikken i, at drænrørene skulle virke - under særlige forhold.

Ifølge Karsten Andersen har Poul Jakobsen nemlig selv forklaret, hvordan rørene virker, når grundvandsspejlet bag stranden er højere end havniveauet.

»Men Jakobsen prøver jo at få det til at se ud, som om hans rør virker under alle forhold. Han prøvede også at sælge sin idé til en strand på Phukets sydlige halvø, hvor grundvandsspejlet helt tydeligt var lavere end havniveauet, og så knækker filmen jo,« siger Karsten Andersen i telefonen fra Thailand.

Poul Jakobsen benægter dog ethvert kendskab til projektet på Phukets sydlige halvø, men ifølge ham kan rørene sagtens bruges, hvor grundvandsspejlet er lavere end havniveauet. Effekten vil bare være lavere.

»Alle vores projekter er lykkedes. Det lykkes altid,« slår han fast.

»Uvildige mennesker er en drøm«

Spørgsmålet om, hvorvidt drænrørene virker, lever dog stadig, og faktisk er der udsigt til et meget interessant svar, når de hollandske myndigheder kommer med en evalueringsrapport på et tre-årigt forsøg i Egmond an Zee 45 kilometer nord for lufthavnen Shiphol.

I samarbejde med det store britiske ingeniørfirma BAM har de hollandske kystbeskyttelsesmyndigheder nemlig bedt Deltares foretage en evaluering af forsøget. Deltares er en af Hollands ledende og uafhængige forskningsinstitutioner, og er den hollandske pendant til Dansk Hydraulisk Institut (DHI).

Men Poul Jakobsen har opgivet at vente på rapporten fra Deltares og har allerede gennemført sin egen evaluering af projektet og hyret et underfirma under BAM ved navn De Ruiter til at udføre opmålingerne. Konklusionen i hans rapport er, at drænrørene er en kæmpe succes.

Nu kommer der jo en uafhængig rapport fra de hollandske myndigheder. Den må I vel vente på med stor spænding?

»Næ. Folk, der svindler, er vi ikke imponeret af.«

I ved vel ikke, om de svindler?

»Det ved vi da.«

De hollandske kystbeskyttelsesmyndigheder?

»Vi ved da godt, at de har sat en konkurrent til at evaluere vores projekt nede i Holland. Deltares er en konkurrent til os, og de vil aldrig anbefale os,« siger Poul Jakobsen.

I tror simpelthen ikke på, at de kan levere et uvildigt resultat?

»Der findes ikke uvildige folk eller institutioner. Der findes ikke uvildige mennesker. Det er simpelthen en drøm,« siger Poul Jakobsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har endnu ikke fattet hvorfor skatteyderne skal blandes ind i dette projekt.
Hvis det virker så fantastisk, så bør Poul Jakobsen patentere det, markedsføre det og blive en rig mand.
Længere er den ikke.

Bent.

  • 0
  • 0

»Der findes ikke uvildige folk eller institutioner. Der findes ikke uvildige mennesker. Det er simpelthen en drøm,« siger Poul Jakobsen.

Tja, kan man ønske sig større selvindsigt. Man ser splinten i sin broders øje, men ikke drønrøret i ens eget.

  • 3
  • 0

Det er en skør "opfindelse" disse drænrør til strande og ligner et fup-produkt a la jordstråler, og andet i denne kategori.
Nej, han skulle derimod have lagt dræn ind til hjernen, så trykket kunne lettes her i stedet for, fordi dette ved man at det virker. :-)

  • 1
  • 0

Sålænge nogen vil poste penge i det, virker det for opfinderen.

Men hvorfor vi sagesløse skatteydere skal hælde flere penge i projekt, som er undersøgt flere gange af kompetente folk, se det forstår jeg så ikke lige.

Hvad har transportministeren egentlig med kysterosion at gøre, flytning af materialer..?

  • 0
  • 0

Øh, Tommy, dét du åbenlyst har indtaget, bør du nok overveje at holde dig fra....

Jeg synes det er lidt beskæmmende med alle disse personangreb på opfinderen. Jeg kan ikke andet end være helt enig med Bent Andersen i, at skatteyderne burde blandes udenom - og så er der ikke længere et problem, men kun en faglig diskussion.

  • 0
  • 0

Han kæmper sin en mands krig mod alt og alle !
hvordan kan han få tid til at lave alle disse fantasriske rapporter ? Han har jo ingen ansatte !!
Mærkeligt at alle er konkurenter, der er jo ingen andrer i verden der sælger plastikrær til at stikke i stranden !

Hvis du kommer til Thailand igen Poul så husk lige nogle penge, der er ikke betalt, og her bliver man buret inde til det er sket, så du skal være velkommen !
Eller jeg skal måske bare ingive den konkursbegæring !!

  • 0
  • 0

Du kæmper da også en krig herinde på ING´S side,det høre vist ikke med i debatten hvad han skylder dig,to indlæg i to tråde på 10minutter der bare er til for at prøve at drive penge ind,det rager nok ikke os andre.

  • 0
  • 0

Flere steder benyttes rør. som er nøjagtig magen til den beskrivelse der er på illustrationen, til at lave målinger af det naturligt højtstående grundvand i vådområder.

Jeg har selv arbejdet lidt med sådanne rør på Århus universitet og det eneste der sker når de nedsættes i jorden er, at vandstanden i jorden omkring rørene afspejles at niveauet inde i rørene. Vi benyttede dette til at tage prøver af vandet inde i rørene, men hvordan de skal have en funktion som den Poul Jakobsen påstår de har, har jeg godt nok svært ved at se.
Vandet i sådanne rør er stort set stillestående og hvis ikke der er en vandtransport igennem rørene kan jeg ikke se, at de kan have nogen som helst effekt.

Naturligvis vil vandspejlet i strand-rørene bevæge sig op og ned i takt med vandstanden, men hvis der stadig ikke er nogen transport igennem rørene er de jo virkningsløse. Hvor skal vandet løbe hen? nedad? ...Der er jo også vand

Jeg tror ikke på den!

  • 2
  • 0

Vil bare sige tak til Thomas Djursing for en spændende og tankevækkende artikel. Man må håbe at nogle medarbejdere i de indvolverede myndigheder også læser dette.

  • 0
  • 0

...kan ikke bevises - men det er jo åbenbart heller ikke nødvendigt;o)

I grove træk er den som følger:

H. C. Schmidt er kold bagi. For ham er 5 mill. skattekroner en bagatel i forhold til hvad han har fået ud af det.
Han har fået DF's stemmer i anden sammenhæng (hvilken ved jeg ikke) ved at give Kim Christiansen en luns. Og så kan han grine hele vejen hen til gruppeværelset, hvor han kan fortælle, hvordan han snød KC og samtidig fik demonstreret, hvor lidt ekspertviden tæller i forhold til det Store Politiske Projekt. (Jeg kan næsten høre ham tale faderligt til de unge i gruppen: "Det er det man kalder politisk håndværk, lille børn").

Hvad så med Kim Christiansen? Ja hans motiver er lidt mere dunkle.

Han kan være blevet besnakket af en forførerisk Poul Jakobsen. At PJ skulle være i stand til dette er jeg ikke i tvivl om. (At læse ovenst. ledte mine tanker hen på en personlighedstype, som på trods/grund af total mangel på empati er i stand til at være endog meget charmerende).

Han kan naturligvis også have mere håndgribelige motiver; men jeg har bestemt ikke til hensigt at anklage nogen for nepotisme, så jeg undlader at gætte, lader tvivlen komme ham til gode, og nøjes med at tro at han bare er usmart. (Må man gerne skrive dum?).

Men som sagt - der er kun teori, og det kan på ingen måde bevises.

Kærligst
Jesper Andersen

  • 0
  • 0

Min farmors barndomshjem lå ved Dybå, lidt syd for Bovbjerg. Nu ligger det vel 50 meter ude i havet. Dybå (navnet er overdrevet - det er en bæk) er nu det sidste stykke ført ud i Vesterhavet gennem nogle rør.

Enhver der nogle gange har oplevet Vesterhavet i storm ved, hvilke kræfter, der er i gang.

Havet vil altid slide på kysten, men nedslidningen kan bremses betydeligt ved bygning af høfder, og ved at pumpe sand ind, så forstranden øges. Det sidste reducerer energien i bølgerne væsentligt, før de rammer kysten.

Sandpumpningen er et Sisyfos-arbejde, jeg håber fortsætter.

At tro at bette blå plasticrør er til nogen nytte er det skinbarlige voodo - naturens kræfter in mente.

Hvis regeringen ved næste valg skifter farve, er det vel røde plastic-rør, der er sagen. Og et par velsignelser fra Voodo-manden hjælper vel også ?

Blå eller røde plastic-rør. Stop det nonsens og brug i stedet pengene til at pumpe lidt mere sand ind på forstranden ! Manden er en fupmager,

  • 1
  • 0

Til redaktionen.

Jeg har flere gange oplevet, at samme emne optræder med flere tråde.

Kan I ikke på redaktionen samordne indsatsen ?

Her: ovenstående + artiklen: DTU-professor om drænrørssag.

Det må kunne gøres bedre.

  • 0
  • 0

Den eneste metode at bekæmpe kysterosion som jeg har hørt om der virker, er sandfodning. Man pumper sand op på stranden og gør standen bredere. Det er ikke en evighedsløsning og skal gentages, men gør man det, så kan man standse erosionen.

  • 0
  • 0

Tja det kan vel have været nødvendigt at fjerne indlæg.
Man bliver jo let revet med i debatten, når man opdager at ens skattekroner smides ud på ting der er fuldstændig virkningsløse.
Men efter min bedste overbevisning så er Poul Jakobsen altså stadig en fupmager.

  • 0
  • 0

Er der nogen blandt læserne, redaktionen på Ingeniøren, eventuelle fagfolk inden for marin teknologi, såsom kystsikring, eller fra opfinderside, der har en holdning til, om Infografikken til artiklen ovenfor - den som viser en principskitse af kystsikringsmetoden, - lodrette drænrør til kystsikring - er forkert?
Sådan som jeg umiddelbart ser det, burde rørene stå i opskylzonen - det der på opfindelsens hjemmeside, Skagen Innovation Center, under teori-fanen, hedder "swash zone." Fordi det vel er her, vi har en aktiv zone, hvor der er nogle kritiske ligevægtsforhold mellem opskyl af sand og udskyl af sand i forbindelse med bølgernes indvirkning på strandkanten – det vil sige at det vel er her, at der enten foregår kystnedbrydning eller kystopbygning – eller blot hersker en ligevægtstilstand?
Sådan som jeg umiddelbart ser det, står rørene som anført i grafikken, alle i en passiv zone. Det vil sige et sted, hvor de vel nærmest kun har skulpturel værdi på stranden - og så er det det jo klart, at man som interesseret læser bliver lidt skeptisk overfor teknologien: Ved den måde illustrationen er lavet, virker det som om, det ville være helt usandsynligt, at der lå et reelt virkningsprincip til grund for metoden. Mit spørgsmål går på om dette skyldes en simpel fejl ved den måde, infografikken fremstår på?
Jeg kunne gætte mig til, at det oprindelige grafikoplæg, der stammer fra en rapport, ifølge kildeangivelsen, har haft en medfølgende tekst, der sagde noget om, at kystnedbrydningen primært er et højvands- eller store bølger fænomen, sådan at de på tegningen viste rør, under netop disse kritiske omstændigheder kommer til at stå i opskylzonen. Er der nogen, der kunne være venlige at give et (gerne informeret) bud?

  • 0
  • 0

"Foruden rapporterne fra et dansk forsøg syd for Hvide Sande, så fremgår det dog også af en australsk rapport, at rørene ikke virker." - lad dog folk, som ikke er inhabile, vurdere om det giver mening at fortsætte - ellers dræner disse rør vel bare penge ... - sorry

  • 0
  • 0

Til Mogens Ludvigsen (og en masse andre)

Hej,

Jeg forstår godt din vigtige indvending med hensyn til negativ afrapportering fra faktisk afprøvning - at den virkelige verdens afprøvning entydigt viser, at de lodrette dræn ikke har gang på jord.
Sådan er jeres ræsonnement, det præger Ingeniørens linje, og jeg forstår, og anerkender, synspunktet. Afrapporteringen er ikke god, den taler ikke til fordel for projektet.
Så lad os derfor sige, at der med 95 procents sandsynlighed er tale om et blålys. At drænrørene højst har funktionel værdi på linje med moderne installationskunst på en strand, som nysgerige turister kan gå rundt om.
xxxxx

Over for dette står nogle pip, der peger i modsat retning.
Jeg kender kun til nogle af dem, da jeg ikke har beskæftiget mig med det her i dybden - kun spekuleret over sagen de sidste tre dage - men hør nu alligevel her:

Pip nr. 1
Medlemmer af Folketinges tværpolitiske trafikudvalg er rejst ud sammen for at se på og diskutere et anlæg på Vestkysten, og der meldes om en visuel oplevelse af, at der forelå akkumulering af sand i forbindelse med anlægget. Jeg ved, at den ene af MF'erne har været derude mere end en gang - og han tror på det, han ser med egne øjne. Jeg har talt med ham.

Pip nr. 2
Det er før set, at et paradigmeskift – nyt - der rykker på den etablerede viden og forståelse, er blevet underkendt, og har mødt langvarig modstand. At emnet først er blevet anerkendt efter innovatørens død eller årevis efter, med opslidende modvilje og eventuel stigmatisering. Det er et velkendt fænomen, som jævnligt gentager sig.

Pip nr. 3
Opfinderen virker ekstremt indædt i sin kamp - langt ud over, hvad man kunne forvente af en kynisk svindler eller charlatan. Det virker også, ud fra noget af det der er beskrevet om ham, som om han i den grad er trængt op i en krog. Det behøver ikke at være på grund af egen dårligdom. At han bare ligger, som han har redt. Årsagen kan derimod være et enormt vedvarende og umenneskeligt pres udefra, som han oplever som ekstremt uretfærdigt og krænkende i forhold til, at han er faldet over noget nyt, som han tro på, og brænder for. Uden den professionelle distance til fagområdet, som normalt kendetegner fagfolk og specialister, sådan som de er flest.
Sådan kan opfindere være, meget ufleksible, insisterende, utrygge - og ekstreme.
Jeg ved ikke, om nogen af jer kender til historien om en dansker og en af fadderne til den trevingede hurtigløber, den moderen vindmølles udformning, som tog op til lægen for at få ordnet betændelse i sin finger, da den var i vejen for hans arbejde, lægen samarbejdede ikke rigtig, hvorefter manden tog en skalpel, og selv skar fingeren af. Han var ikke tosset, men sådan er nogle af de mennesker, der falder over nyt til Verden, gerne vil ud med det, og som skal håndtere de situationer og al den modgang, der opstår i kølvandet.

Pip nr. 4
Mine røde og gule alarmlamper blinker, når den Infografik der giver forklaringen på opfindelsen her på sitet, med udgangspunkt i Ingeniørens omfattende og langvarige dækning af emnet - tilsyneladende misrepræsenterer opfindelsen ,så den alene af den grund - en fejl ved grafikken - virker som et absurd blålys.
Se venligst mit indlæg ovenfor om dette. Jeg forsøger at sige vel meget her. Det er ikke specielt brugervenligt at læse. Men jeg mener, at det spørgsmål jeg stiller, fortjener et svar.
Spørgsmålet kan koges ned til, om en del af modstanden også skyldes mangel på viden om et ok virkningsprincip. D.v.s. om opfinderen kan have fat i et eller andet - der måske kan bringes til at virke i den rette udformning, med den rette viden, den rette anvendelsesmåde, det rette vedligehold, etc.
Et problem oven i dette kan være, at opfinderen måske blot er overbevist om, at han har en virkning - har set et eller andet - men at han reelt er lige så meget på herrens mark, som de fleste andre er, når det gælder om at generere en præcis forståelse af, hvad der ligger bag. For ikke at tale om at formidle denne viden klart, tydeligt og overbevisende til alle os andre. Hvis de problemer jeg anfører m.h.t. om infografikken holder, er der heri et eksempel på dette.

Pip nr. 5
Der henvises meget til eksperter, som vurderer, at dette ikke duer. Skal vi sige, at der er tale om ny viden, men at der under opfindelsen af drænsystemet er et teorigrundlag, der ikke rammer ind i det, vi hidtil har tænkt, troet på, og mener vi forstår om dynamikken i overgangen mellem hav og land, med henblik på hvor en kystlinje lægger sig, og hvor stabil den er - så kunne det jo være, at der reelt ikke findes så mange sande eksperter på feltet.
Ikke for at underkende fagfolkene, men alligevel.
Det er bedre at bruge betegnelsen specialister om eksperter. Mange, især journalister, kalder fagfolk inden for et eller andet område for eksperter, for at booste deres kildes valør som sandhedsvidne for det, de slår på i en artikel.
Ekspert er en meget universel betegnelse. Specialist er ofte mere præcist. Det fortæller, at man har fat i en fagperson, der er dybt inde i sit eget felt. Men det siger også noget om, at der er andre specialer - en stor verden uden om - som vedk. måske ikke er særligt meget mere kyndig inden for om, end så mange andre kloge mennesker.
I forbindelse med ny viden tror jeg, man skal være forsigtig med at bruge betegnelsen, ekspert.

Det var de indvendinger, jeg umiddelbart har. Håber de bliver læst i samme nysgerrige og venlige ånd, som de er søgt formuleret i.

MVH

  • 0
  • 0

Hej Sebastian, blot et par kommentarer til dine "pip".

1:
Citat fra en af Ing's artikler i serien:
»En strand bevæger sig frem og tilbage. Så er det klart, at en række gange vil han (opfinderen af drænrørene, Poul Jakobsen, red.) være heldig, og stranden er vokset. Men det har ikke noget med rørene at gøre. Det har noget med strandens naturlige bevægelser at gøre,« siger Jørgen Fredsøe.

Hvis man kun observere stranden et par gange (som politikerne sandsynligvis har gjort) så kan det til tider se ud som om stranden er vokset. Over en længere tidshorisont vil det ikke være tilfældet.

2:
Det er vi alle klar over. Det er blandt andet også derfor at der er blevet lavet flere undersøgelser og ikke kun en. Og så vidt jeg kan læse, så er alle undersøgelser negative, undtagen dem opfinderen selv har lavet.

3:
Han virker ekstremt indædt, det vil jeg give dig ret i. Jeg kan ikke se at det skulle give speciel anledning til at tro på manden. Når du læser om hans opførsel ser du en indædt og potentielt genial opfinder. Når jeg læser det samme tænker jeg mere i retning af borderline eller psykopat.

4:
Jeg har ikke kigget på infografikken. Jeg har ikke læst rapporter. Jeg ved ikke noget om hvordan de blå rør skulle virke. Jeg basere min opfattelse på artikler i medierne der citere konklusioner fra rapporter blandt andet skrevet af DTU professorer. Disse rapporter siger at skidtet ikke virker på trods af der er brugt mange penge på at teste dem.

5:
Mediernes brug af ordet "ekspert" er dybt kritisabel, der er vi nok enige. Om det er en "ekspert" eller "specialist" er ligegyldigt, det er bare ord og betegnelser. I dette tilfælde har man formentlig fundet de bedste folk inden for deres felt. En af DTU professorerne var endda valgt af opfinderen selv.

Min kortfattede mening til hele denne affære er: Opfinderen har i samarbejde med myndighederne brugt mange penge på at påvise en effekt. Effekten er ikke påvist endnu og der må være grænser for hvor mange offentlige midler man skal bruge på det. Hvis opfinderen mener det virker må han patentere opfindelsen og finde en privat investor som vil skyde penge i projektet.

  • 0
  • 0

Kære Thomas Pedersen,

Tak for meldingen. Den behøver vel ikke kommentarer fra i min side.

M.h.t. Infografikken, så har linket ligget et stykke nede på forsiden af sitet. Ligesom det faktisk er øverst på denne side til venstre, lige ved starten af artiklen, som denne streng ligger i forlængelse af.

Jeg mener, rørene må skulle stå nede i bølgeskulpet, og ikke oppe på stranden, for at være aktive. Det ser man ikke, og defor virker opfindelsen uforståelig, men det er på basis af grafikken. Jeg argumenterer yderligere, tidligere i denne streng.
MVH

  • 0
  • 0

De rør er faktisk ikke blå !
Dem jeg har er hvide, men jeg ved at de snakkede om at lave dem i et nyt materiale, men nok ikke blå !
Rørene er lukket i begge ender, dog er der et lille hul i lågene som går at luft/vand kan komme ind.
Den drænende effekt sker ved ar der i ca. 1 m. længde af røret er skåret ganske tynde revner, så små at alm. sand ikke kan komme ind, disse er med nogle M.M. mellemrum, !

Hvis man vil have nogle billeder kan journalisten få nogle ved at skrive til karsten@danamp.com

  • 0
  • 0

Vedr. rørudformingen fra Karsten Andersen
(tusind tak for dit indlæg)

  • Hvis det er sådan, at drænene faktisk skal stå på forstranden - ikke i bølgeskvulpet - sådan som jeg umiddelbart var tilbøjelig til at tro - må det vel værre fordi, meningen er, at dræne forstranden, med henblik på at gøre den aktive opskylzone (der ude hvor bølgerne rammer stranden) en lille smule mere tør, hvad angår vandmætningsbidraget fra landsiden. (Der er jo et bidrag fra to sider - fra bølgerne - selvfølgelig - MEN vist også fra landsiden - et stående grundvandstryk - sådan mener jeg, at tingene kan forstås ifølg. nogle bidrag - der henviser til opfinderen.

Jeg ved, at blogs har peget på, at det kan man ikke - på en sådan måde – det at stille drænrør lodret ned i forstranden, og håbe på at noget er løst, svarer til at putte et sugerør i ned et glas vand - med håb om at vandstanden falder.

MEN måske alligevel. Er der ikke noget med, at grundvandsspejl i et vist omfang bliver suget op i landskabet - p.g.a. en kapilar-virkning. Det vil sige, at der er en fiktiv vandret grundvandszone, men over dette ligger det reelle vandspejl, som snævert set ikke burde være der. Det ligger ovenover vandret. Skal vi sige, at der er et sådant vandmættet kapilarlag - der på stranden måske ligger en halv meter over det, hvad skal man sige - vandrette vandspejl - så er der potentiale for at dræne dette lags vand ned til det vandrette vandspejl, og dermed sænke grundvandsstanden i forstranden med lodrette dræn udformet sådan som Karsten Andersen skriver. Dette er helt reelt og uden hokus pokus. Dermed opnår man en måske en nok så lille forbedret udtørring af sandet i opskylzonen - hvilket stabiliserer den (lidt) Dermed er der mulighed for at forskubbe en afgørende balance mellem sandopskylning og sandnedskylning i opskylzonen - til fordel for opskylning af, skal vi sige 100 sandkorn per meter strand per bølgeslag mere end der bliver skyllet ud. Dette kan blive til kilo og tons, hvis man ganger op med antal bølgslag. Det vil sige kystopbygning.

Gad vide om det, jeg skriver her er noget langtrukket sludder, eller om jeg på en eller anden måde rammer plet...?!?

Jeg skal faktisk tale med dygtig brøndborer i morgen, m.h.t, hvad han siger - det kunne jo være, at det med kapilar-opsug af vand over det egentlige grundvandsspejl er korrekt. Er det tilfældet - begynder oddsene inde i mit hoved at stige for, at opfindelsen rent faktisk har fat i et eller andet.

Jeg skal nok forsøge at melde tilbage med, hvad han siger - og er selvfølgelig glad for at få - venlige - kommentarer - også hvis man mener, at afsnittet lige over dette, er det eneste korrekte af alt det, jeg skriver her..

MVH

  • 0
  • 0

Grundvandet stiger opad ved stranden !
Hvis man pumper vand væk i strandfoden opmagasineres der ret store mængder sand, det har jeg set et par steder hvor reje rugerier pumpede ferksvand op med en masse sugerør i strandfoden, der kunne man virkelig se at der blev aflejret meget sand !
Men Pouls rær har ingen pumpe !
Så det skal kun være at de kan tryk udligne så grundvandet udspringer lavere end det ellers ville have gjordt !
Men vi mangler at se beviser !
Hvis man ikke har grundvands udspring på strandene vil hans rør jo slet ikke virke !

  • 0
  • 0

Hej igen Karsten Andsersen,

Det ovenfor må du have ret - det vil med andre ord sige, at det vil virke bedre, jo højere grundvandsspejlet i forstranden er set i forhold til havoverfladen.

Tusind tak for udvekslingen, og den interessante observation med aktiv pumpning, som du henviser til.

Der er et par brikker, som er ved at falde på plads.

MVH

  • 0
  • 0

Som en her på bloggen bemærker "Opfinderen har i samarbejde med myndighederne brugt mange penge på at påvise en effekt" skal en opfindelse skal have en effekt.

I test om der er opfindelseshøjde - iflg. gængs patenttankegang - er det det nye træk, som adskiller opfindelsen fra kendt teknik, og det er dette træk i kombination af, hvad opfindelsen ellers har af tekniske træk, der skal give den påberåbte effekt - kystopbygning - gør opfindelsen det?

  • 0
  • 0

Det jeg sidder, og spekulere på nu, er om jeg tager fejl på et springende punkt i min blog ovenfor, "På jagt efter en virkningsmekanisme", afsnittet der starter med, "MEN måske alligevel."

Her hælder jeg til, at man så at sige kan punktere et kapilar-baseret højt vandspejl med et lodret drænrør ned igennem det.

Problemet er måske, at dræningen af kapilar-laget vil fungere de første 30 sekunder, d.v.s. indtil røret bliver fyldt op til niveau med det kapilar-baserede, (også kaldet det almindelige grundvandsspejl) hvorefter der desværre bare vil være tale om at forsøge på at få vandspejlet i en kop vand til at falde, ved at stikke et sugerør ned i det.

Er der nogen, der kan bekræfte mig i, at det faktisk er sådan, at det forholder sig eller ej? Jeg lidt i tvivl pt.

MVH SNS

  • 0
  • 0

Opfinderen, som jeg har talt med for første gang i dag, siger at systemets virkning er baseret på tidevandsændringer. Tidevandsændringer, op og ned, er så at sige den motor, der gør, at de lodrette dræn ikke blot er vandfyldte rør uden betydning, men fungerer som dræn og afløb nedad, når der kommer en gradient af tidevandsstigning ind under stranden fra havet i forbindelse med skift fra lavvande til højvande.

Så uden tidevand, ingen virkning af kystsikringsmetoden, får jeg ud af telefonsamtalen med opfinderen.

Som sagt et sted tidligere, må det hele handle om at forskyde en fin dynamisk balance mellem sandsudskyl og sandopskyl, forårsaget af bølgeopskyl og bølgenedskyl i opskylzonen.

Fokus må også være på højvandsituationer, når havet står højere end normalt. Det må være her, de for kysterrosion mest belastende tidsintervaller ligger.

Ved højvande stiger vandet ikke kun i havet, men også som en front ind under stranden.

Det opfinderens lodrette dræn gør, er at bidrage til at dræne denne gradient af vand fra havsiden ned og væk - hurtigere - end det ellers ville ske, får jeg at vide.

Dette må vel være reelt og muligt uden at komme i konflikt med fysikkens love. Rørene har dermed en funktion??

Har de, så afkortes og dæmpes de for erosion kritiske højvandsintervaller under stranden - det bevirker igen, at mætningen af opskylzonen med vandbelastning fra landsiden bliver mindre, så opskylzonen bliver drænet lidt hurtigere, og der kan aflejres lidt mere sand, end der skylles ud for hvert bølgeslag. En følsom balance mellem opskyl og udskyl af sand, skubbes i retning af opskyl, kystopbygning. Eller i det mindste i retning af mindre kystnedbrydning.

NB: Hvis det virker.

NB: Hvad er mere naturligt end at checke ved selvsyn?

Jeg skal ud at se på 11 kilometer testkyst ved Vesterhavet syd for Hvide Sande på søndag. ER DER NOGEN, DER VIL MED? Hvis vi er heldige, kommer opfinderen også. Så kan vi organisere et bagholdsangreb og en lynchegruppe og sendes fotos af ham bagefter til bladet.

De 11 km er samme site som folkevalgte MF'ere fra Trafikudvalget har besøgt. Nogle af dem flere gange. Efter hvad en af dem siger, ses en klar og umiskendelig effekt, I FORHOLD TIL KONTYROLZONERNE IND I MELLEM, siges det.

Lad os checke ved selvsyn.

Den synlige effekt er kendetegnet ved højdeforskydning af strand op, det vil sige højere strand, får jeg at vide af en af dem. Langt mere end man kan fuske sig til med en gravemaskine, får jeg også at vide.

Hvis dette virker meget unaturligt at se på – er det jo ikke naturen, der snyder, fordi kyster altid ændrer sig løbende ind og ud, sådan som en af nøglespecialisterne bag en kontroversiel ekspertrapport udtalte i fredags til en artikel på dette site, da han blev spurgt om, hvorfor de folkevalgte politikere ikke så det, de siger, de så. Hvis de faktisk så det, de siger, så er det jo noget andet, der snyder.

Jeg er ikke særligt sikker på noget her, men lad os da give de omfattende 11 km kystsikringsforsøg et nærmere eftersyn. Et realitetscheck ved Vesterhavet på søndag den 6. februar 2011.

Stedet er måske svært at finde - det er syd for Hvide Sande. Man kan vist køre nede på stranden, siges det. Noget med Skods(bjerg) Mail evt til mig på Sebastian.s@post.tele.dk – evt med med mobil nr. for dem der vil koordinere lidt for tidspunkt.

Hvis der er nogen, der også kan genere en kørevejledning, vil den være velkommen. Hvide Sande - den generelle retning er fra Herning og stik vest.

Rørene er dækket med sand, så man kan ikke bare lige finde dem, siges det. Er der evt. nogen, der har en skovl, de vil tage med? Det kunne være meget sjovt at se, om der er nogle rør.

MVH

  • 0
  • 0

Jeg kan da kun ønske dig god tur Sebastian. Hvorfor har opfinderen egentlig ikke skaffet dig en kørselsvejledning?

Set fra mit synspunkt er det uldne i denne sag, at DF og H. C. Schmidt går imod sagkundskaben - hvor bli'r det meget nemmere at være politiker, når alle smagsdommere og eksperter er blevet fjernet.

  • 0
  • 0

Kære Jesper Andersen,
Det eksplosive er, hvis sagkundskaben tager fejl. Jeg har set den slags ekspertfejl på et lige så højt institutionsniveau en gang tidligere, hvad jeg også måtte skrive side ned og side op om, for at få blotlagt. Den gang var det en canadisk innovatørs nye teknologi, der blev groft underkendt og nedgjort i Danmark, fordi en ekspert hellere ville ligge i strandkanten en sommer, end at lave sit arbejde ordentligt. En uvildig Cowi-undersøgelse på baggrund af min graven og analyse, foranlediget af et ministerium, endte med at give mig ret. Hvis jeg havde fortsat, kunne der have været i hvert fald en central person, institutionslederen fra den tekniske institution i Købh., som var blevet fyret. Det var han i hvert fald selv bange for. Det synes jeg egentlig var synd, så det gjorde jeg ikke. Lad os ikke håbe, det er så galt her, men at det hele ender fornuftigt og godt - det ville jo være herligt, hvis der kommer en superopfindelse til kystsikring, der vinder globalt indpas fra DK. Til stor nytteværdi her, og ude i Verden. Jeg aner ikke, om det går den vej, eller den modsatte, men det er da i hvert fald spændende at følge.
MVH

  • 0
  • 0

@Sebastian Swaiatecki som skriver:

"...systemets virkning er baseret på tidevandsændringer. Tidevandsændringer, op og ned, er så at sige den motor, der gør, at de lodrette dræn ikke blot er vandfyldte rør..."

Ta en tur til havstokken, tæl antallet af bølgeslag på et tidevandsskift og multiplicer det med længden af havstokken mellem hver rørrække, så har du den MOTOR, som "de blå rør" er op i mod.

Utroligt at man til stadighed skal høre om "Kejserens ny klæder".

  • 0
  • 0

Poul Jakobsen (ophavsmanden) påstår, at rørsystemet på kun 40 dage kan genindvinde 4 - 6 meter forstrand og forøge kystprofilet med 60 - 70 cm.

Hvad kan det ikke blive til på et år. Råbjerg Mile måske ?

Det er en gåde, hvorfor Poul Jakobsen ikke forlængst har eftervist sine påstande.

  • 0
  • 0

Sebastian skriver:
"Hvis jeg havde fortsat, kunne der have været i hvert fald en central person, institutionslederen fra den tekniske institution i Købh., som var blevet fyret. Det var han i hvert fald selv bange for. Det synes jeg egentlig var synd, så det gjorde jeg ikke."

Så er da da også bedre, at der sidder en uduelig mand på en central post - eller hvad?

Det synes jeg faktisk ikke, hvad enten det er en minister, folketingsmand, embedsmand, forsker eller hvad det nu kan være.

Det er åbenbart bere meget svært for politikerene at leve med, at de eneste, som kan bedømme fagfolk er andre fagfolk, mens de eneste, som kan bedømme politikere - ja det er også fagfolk. At det så i sidste ende er lægfolk (vælgerne) som bestemmer deres skæbne gør det ikke bedre.
Så jo mere politikerene kan nedgøre eksperter og fagfolk jo bedre, så slipper de for at skulle stå til regnskab.

  • 0
  • 0

Kære bloggere:
Til Henrik Pedersen - Hvis du har mulighed for det, så tag evt. med ud til sitet på søndag, hvor storskalaforsøget jo har kørt i nogle år - og pt, kører, forstået på den måde, at anlægget jo stadig er der, og angiveligt virker som det skal. De folkevalgte fra Trafikudvalget har været derude at kigge, så kan vi vel også gøre det, når vi nu interesserer os for det.

Jo flere jo bedre.

Jeg er i hvert fald spændt på, hvad jeg vil se - Kongens nye Klæder - noget andet?

Lad det komme an på en prøve.

Teoretisering om, hvordan det kunne virke er jo bare ord fra min side - det er jo spekulativt - måske skudt ved siden af – eller lige i plet – det er bedre at se på tingene ved selvsyn.
Den er en prøvesten, og langt mere interessant end omstridte rapporter anmeldt til Udvalget for Videnskabelig Uredelighed, etc. som der derfor kan være tvivl om.

Jeg skal forsøge at få styr på det med tidspunkt og køreanvisning - lover vi skal nok finde stedet - det kniber med tiden nu..

xxx

Til Henrik Pedersens nr. 2 indlæg – vedr. "en gåde hvorfor Poul Jakobsen ikke for længst har eftervist sine påstande."

Måske er test-sitet ude ved Hvide Sande netop den åbenbare eftervisning, du (vi alle) efterlyser?

Jeg vil ud at se, hvad jeg selv synes.
MVH

Til Jesper Andersen,
Jeg vil allerførst lige rette det jeg skrev - jeg tror måske snarere han var leder af en sektion. Han dukkede ud af det blå i telefonrøret en dag, og fortalte om det meget arbejde, de mange ting, stedet havde opbygget gennem årene.

Alt for nu MVH

  • 0
  • 0

@Sebastian Swiatecki

Har du ikke nogle koordinater på stedet + oplysning om, hvornår anlægget er etableret ?

Du nævner Skodsbjerge, der ligger ca. 13 km syd for Hvide Sande. (Man må ikke køre på stranden). Der er både en bred sandstrand og høje klitter.

Lidt længere mod syd lå det gamle udløb fra Ringkøbing Fjord, men det sandede til, så derfor blev Hvide Sande Sluse og By etableret i 1931.

Derfor er det en god idé også at tage en snak med de lokale, som kender den naturlige sandvandring: f.eks. slusemesteren i Hvide Sande + ansatte på Sandpumperen S/P Træl, der fast stationeret der, fordi indsejlingen hele tiden sander til, når det blæser fra nordvest.

  • 0
  • 0

Jeg har sommerhus der og husker rørene som hvidmalede stålrør.
De så ikke skadede ud fra påkørsler, men stod blot lidt skævt.
Enten sank rørene eller også steg sandmængden så mange af rørene sås som lavere og lavere som tiden gik.
Det så ud som om at stranden hævede sig i Nørlev. Sådan husker jeg det.
Biler på stranden:
Bilers hastighed på stranden blev betydelig nedsat,.
Efterhånden som mange af rørene stak mindre op over sandet blev de svært synlige, men farlige for undervogn og fx et skrøbeligt bundkar.
Det så rigtig meget (dyrt) ud for uopmærksomme bilister.

  • 0
  • 0

@ Ingeniør Poul-ernest Meier

Lidt syd for Skallerup Klit ligger Maarup Kirke. Den skulle være beskyttet af "blå rør". Alligevel skred en god bid af klinten i havet i 2006, så den nu er opgivet. Har du oplysninger om det ?

Fra rør-ophavsmanden har jeg læst adskillige konspirationsteorier.

Med venlig hilsen
Civ.Ing Henrik Pederesen

  • 0
  • 0

Jeg har ikke set blå eller andre rør der, men har heller ikke ledt efter dem.
Jeg tænkte mere på bundkar da jeg nok ikke er kommetr mig over at min Fiat 500 Abart med sænket undervogn mistede motoren på en forhøjning (en sten) ved et hårdt skift fra 1 til andet gear hvor bagvogn dykker og så !!!
De super lave rør i Nørlev minder mig om denne misten motor! Det er ikke sjovt.
Ved Mårup kirke er der absolut ingen strand. Det minder mere om Møns klint blot ikke så højt.
Ved Nørlev er der en fantastisk flot og bred strand, som jeg husker: Hævede sig! ??? og hvorfor ??? jeg har ingen forklaringer.

  • 0
  • 0

Da man byggede Nordsø centeret i Hirtshals, hentede/(r) man vandet på sydsiden af havnen og transporterer det over på nordsiden af havnen til centeret ( rent vand)
For ikke at pumpe sand/vand ind i systemet opfandt havnekaptajnen E. Sondrup et sandfilter ( drænrør gravet ned ude i havbunden, forbundet til en sugebrønd )
En side effekt var at sandpartiklerne bundfældede sig og der blev lagt til stranden ( havdybden faldt ) omkring drænene, dette så jeg ved selvsyn 4-5 år efter hvor der var blevet lagt 5-10 meter til stranden (husmoderstranden for de lokalkendte).
Sondrup patenterede dette system, jeg fik det senere forelagt i forbindelse med et ferskvands projekt for Copenhagen Pectin's anlæg i Nishtun i Sydyemen.
Men dette princip var patenteret!!!!

Jeg har længe mistænkt Poul Jacobsen for at have "stjålet" dette princip, men glemt pumpen.

  • 0
  • 0

Start fra Krylen på parkeringspladsen klokken 13, nu på søndag den 6. februar.

Krylen kan findes på krak.dk eller Google maps, og ligger nord for Hvide Sande, og er et gammelt bunkeranlæg. Mon ikke navnet kan plottes ind på en GPS.

Planen er at se noget konventionel kystsiking først ved Krylen, og derefter køre ned til det store 11 km forsøgsområde med rør, som bl.a. de folkevalgte fra Trafikudvalget har besøgt.

OBS 1, Opfinderen, Poul Jakobsen har tilbudt at være guide - så rust jer - med gode spørgsmål.

OBS 2. Der bliver desværre ikke noget referenceområde at se her, sådan som jeg havde troet, da det blev sikret med rør i 2008, efter at forsøget var afsluttet, følge Poul Jakobsen.

Alle er velkomne.

Velmødt!

MVH

  • 0
  • 0

Nedenstående fra et blogindlæg ovenfor fra Ingeniør Poul Ernst-Meier svarer til de beskrivelser af hvordan rør-baseret dræning fungerer, som jeg har hørt:

"Jeg har sommerhus der og husker rørene som hvidmalede stålrør.
De så ikke skadede ud fra påkørsler, men stod blot lidt skævt.
Enten sank rørene eller også steg sandmængden så mange af rørene sås som lavere og lavere som tiden gik.
Det så ud som om at stranden hævede sig i Nørlev. Sådan husker jeg det."

Er der andre, der har set dette, eller noget tilsvarende ske?

Så kom venligst med en melding.

MVH

  • 0
  • 0

Den eneste metode at bekæmpe kysterosion som jeg har hørt om der virker, er sandfodning. Man pumper sand op på stranden og gør standen bredere. Det er ikke en evighedsløsning og skal gentages, men gør man det, så kan man standse erosionen.

Hvis man dræner stranden rigtigt, så lægger sandet sig i steder for at skylde ud i havet. Det er det som sker når der dannes en strandvold eller ode.

Det kræver længer rør end 1,5 meter.

  • 0
  • 0

Krylen er et område - som du skriver - nord for Hvide Sande. Det er spækket med bunkers fra 2. verdenskrig.

(Min far har fortalt mig, at man i 1930'erne kunne krydse Holmsland Klit, uden at støde på et eneste sommerhus - wouvv skønne tider !!!)

Syd for Krylen og nord for Hvide Sande er et 500 meter dybt dige, der skal forhindre afsanding fra bl.a Krylen til indsejlingen til Hvide Sande. Sådan er strømningen nu engang.

Igen: kan du ikke oplyse ca.tid og sted for besigtigelse af "Blå-rørs-arealet" syd for Hvide Sande. Det er jo det, der har interesse.

(Jeg har tidligere skevet, at at området syd for Hvide Sande tidligere var plaget af tilsanding - så hvorfor er der i det hele taget "Blå-rør" der ?) Er strømforholdene ændret siden 1930'erne ?

Er der arrangeret kontakt med de "lokale", som tidligere foreslået ?

Hvor lang tid er der planlagt til besigtigelse af "Blå-rørs-arealet" ?

  • 0
  • 0

Kære medbloggere:

TURARRANGEMENT RØRBASERET KYSTSIKRING VED SELVSYN – VESTERHAVET, KRYLEN OG OMRÅDE VED SKODBJERGE.

Opsamling søndag klokken 13 - 13 45 - mødested "Krylen" nord for Hvide Sande, der ligger stik vest fra Herning.
. Jeg kommer i en rød True North - anorak.
. Opfinderen, Poul Jakobsen, kommer også, og bliver nærmest vores turguide. Han kører i en mørk Hyundai 4-hjuls trækker.
Mit mobil nr. er 28 53 01 05, (ring også her m.h.t. til at støde til efter Krylen - mon der er mobildækning i hele området) Jeg kører evt med nogen eller i en lille gøn Hyundai Getz.
. Mon ikke hele besøget kommer til at tage to til to en halv time.
. Det bliver rigtigt koldt med blæst, så tag fuldt udetøj på - halstærklæde, støvler, varme handsker, lange underbukser, skudsikker vest - et must.
. Hvad angår den interessante og gode ide fra blogger H.P ovenfor om at få "lokale med", folk med lokal viden, kender jeg ikke til hvem o.s.v., men hvis nogen vil sørge for det, vil jeg til gengæld sørge for at vi kan få en dialog med vedk. i samlet trop som del af turen.
. Hvis der er stemning for det, kan vi afslutte på parkeringsområdet nord for kanalen ind til Nissum Bredning som den nord-sydgående vej krydser. Her kan vi drøfte over en kop kaffe et sted.
. Det er bedst, hvis vi kan tilpasse fleksibelt undervejs efter omstændighederne,er - at vi derfor er en samlet gruppe hele forløbet.


fra Krylen, opsamling og start 13 00 - 13 45 søndag den 6. februar. Et forløb på maks. to en halv time. Evt. med afslutning på et cafeteria el lign. ved pladsen Nord for slusen i Hvide Sande.

  • Ideen med at tage Krylen med er, at se resultaterne af en konkret kystsikring ved en af de gamle metoder, sandfodring fra havsiden med skib.

  • Et reelt aspekt ved den massive modstand mod det nye, kan være truslen mod de millard-forretninger, der ligger i traditionelle kystsikringsmetoder, sandfordring, høfder...noget der ikek har været drøftet i det, jeg har set.

Jeg vil lige sige, at jeg er freelancejournalist inden for teknologisk forskning og udvikling, der pt. blot er ved at grave i sagen, som jeg først begyndte at interessere mig for i torsdags. Det skyldes en dækning her, der måske er vel negativ, og at jeg ikke rigtigt kunne se noget, der lignede en teknisk forklaring at forholde sig ud fra – endsige i de nogle gange, hidsige nej-blogs, Det tekniske argument for et nej, lå i, at eksperter sagde nej, og dermed vidste bedst, også i forhold til dem, såsom nogle MF'ere, der ved selvsyn har set ubstansen på kysten,og derfor mener noget andet. Substansen - såsom ved et omfattende forsøgssite ved Hvide Sande – Skodbjerge, som er fokus for turen.

Vel mødt.

NB: som nævnt tidligere få vi kke referencesites at se, modsat hvad jeg troede og skrev tidligere ett sted - bortset fra kysten nord og syd for sitet, som vi må kunen få at se. Da de andre ref-områder angiveligt også har fået rørbaseret dræn, som afslutnning på projektet i 2008 - 11 km.

MVH

  • 0
  • 0

i forbindelse med at jeg var i Frederikshavn, tirsdag, kørte jeg de ekstra 40 km ekstra mod nord til Skagen for at se hvor opfindfelsen med lodrette dræn startede (ved en tilfældighed) - og for at møde opfinderen.

Den historie kan komme på et andet tidspunkt.

Men det korte af det lange er, at han viste mig nogle strandsektioner, der lå op ad hinanden, og hvor - når man fik det udpeget - kunne se tydelige og umiskendelige forskelle, strandsektioner imellem, som peger i retning af strandopbygning. Angiveligt som følge af rørene, skjult nede i sandet og gruset. I et tilfælde dog også sammen med anden dræning af stranden i forbindelse med nogle afskårne grøfter.

Ændringer at kigge efter, og andre forhold:

) Nye mindre klitter foran den gamle klitfront. De adskiller sig ret klart fra den gamle klitrække.De er lavere, og ser nyere ud.
) Hvis der er gamle høfder, ligger de til dels oppe på stranden.
) Stranden hæver sig - buer op. Man skal kigge på langs hen ad sektionen, og have en sektion uden dræn at sammenligne med bagved. Kun da kan det ses, men så er det også umiskendeligt. Der var nok lagt 70 -100 cm på, hvor det var højest - over arealer som foldboldbaner – d.v.s. mange tons materiale.
) At hele området var præget af høfder, både sektionerne uden lodrette dræn og dem med.
) At jeg ikke så dræn. Alt var angiveligt under overfladen - Vel sagtens en svaghed dokumentationsmæssigt, hvis dagsordenen er mistænksomhed - men en stor fordel på lang sigt - et system der, modsat høfder, forsvinder i sandet, og dermed ikke skæmmer kystnaturen.

Det skal nævnes at, gammelkendt sandfodring vel giver den samme effekt, som det jeg så i Skagen.

VEDR TO BLOGS

Blog 1
. Der er et par blogs lidt før det her, som peger på kystobygning, såfremt man aktivt suger vand fra strandens sand eller grus til helt andre formål end kystsikring (Lars Christensen o.a.) Man er, at der bliver opbygget strand, der, hvor man pumper vand ud af strandsandet, såsom da Nordsøcenteret i sin tid fik et indløb, og ved rejeæg-udrugere.

Blog 2
. En interessant iagttagelserne ovenfor, hvad angår om systemet er reelt, er vel den fra Poul-Ernet Meier: Den omtaler iagttaget progression - crime in action.
Poul-Ernst Meier en sommerhusejer, fra Sjælland. Han kommer over til Vestkysten ind i mellem, og ser at stranden hæver sig op over rørene. De er mere og mere forsvundet, hver gang han besøger sommerhuset.
Han nævner for en ordens skyld, at det kunne være, rørene der sank, og ikke stranden, der bygger op, men den mulighed kan man nok roligt se bort fra.

VERSUS ISANDPÅFYLDNING
Sådan som jeg forstår det, er det etablerede, anerkendte og konkurrende system, sandopfyldning, nok årsag til at opfinderen på et tidspunkt blev rødglødende, da en instans involveret i det stort anlagte forsøg ved Hvide Sande, sandfordrede ind over kanten af det 11 km testområde. Også fordi opfinderen ikke tilskriver dette en fejl p.g.a. manglende koordination etc.
Det er vel en af årsagerne til den uforsonlighed, der er, ud over mistænksomhed, samt afskrivning af at dette overhovedet er et system, en opfindelse, en realitet – et nyt bud på langt billigere, kystsikring. Et system, der heller ikke kræver vedligeholdelse. Modsat sandfordring med skibe fra havet, der er en kontinuerlig, brændstofforbrugende, opgave.

En blogger nævner også, at rørene kan anvendes til at stabilisere sandpåfyldning. Sådan at sandet bliver liggende, og ikke bare er skyllet væk igen efter nogle år. Det kan være til strande, hvor der ikke er dynamik nok til at ændring af ligevægtsforholdene på stranden, påvirker balancen mellem kystopbygning og kystnedbrydning.

MVH

  • 0
  • 0

HUSK, AT DET ER I MORGEN, DER ER UFORMEL UDFLUGT TIL STORT SITE MED LODRETTE DRÆN, SKODBJERGE, MØDESTED 13 00 - 13 45 - P-PLADS VED "KRYLEN" - HVOR MAN OGSÅ KAN SE STRAND EFTER DYR SANDFODRING - SE MERE OVENFOR VEDR. UDFLUGTEN - VINDEN LÆGGER SIG OG VEJRET BLIVER VIST FINT.
ALLE ER VELKOMNE

Hvis man kan trække diskussionen i retning af, hvilke (robuste) dræningsmetoder, der kan bruges til at sænke vandspejlet i forstrande, synes jeg, det er interessant.

MVH

  • 0
  • 0

Kære Karsten Andersen,

Bare rolig - jeg er vant til at blive vist rundt, og alligevel mene mit eget bagefter.

Der mangler nogle feltture - at få syn for sagen - at se hvad det drejer sig om. Det her er en fin anledning. Jeg skal nok melde tilbage her på bloggen.Jeg tager også en geolog-fagmand med, der også er nysgerrig omkring den her mulige dræningsteknologi til strandområder med mulige konsekvenser for kystopbygning.

MVH

  • 0
  • 0

Jeg og en uafhængig geolog, som jeg kender, var ude at se kystsikring med opfinderens PEM-dræn ved Skodbjerge syd for Hvide Sande i går - og det så godt.

Se i øvrigt nedenfor en melding om et udenlandsk projekt. Danske fagfolk, der måske er lidt skeptiske, når de er ude i Verden, og omtaler den nye teknologi, kan hæmme den. Det er jo synd, hvis den er god, så jeg kildeangiver ikke umiddelbart, men læs alligevel:

It is a full 2 years since I first installed the Danish PEM system on our beach. There have been regular GPS surveys done by independent professional surveyors every 2 months during that time to monitor and record the results. The GPS readings (182 points in total) are taken in exactly the same position, directly above every one of the initial filter installation points, each time. This ensures the utmost accuracy. In November 2008 we started with a measured volume of beach sand in the target area of 41841.6m3. This increased during favourable conditions to in excess of 80000m3. Portion of that accumulated buffer is eroded during the winter storms each year, which is to be expected. The average volume in 2009 after the winter storms, stood at 47123m3. This year, 2010, the surveys show we are left with an average volume of 62086m3, again after the winter weather has done its worst! This is already 50% up on the November 2008 base datum, and is visibly increasing with settled weather. There can surely no longer be any doubt that the system is working. Remember the Danes contract is only to stop erosion. Historically our beach recorded a nett loss of 40000m3 to 60000 m3 every year, for years before the PEM installation. Not only has this erosion been completely stopped, but we are slowly rebuilding the beach, as an extra bonus, at absolutely no extra cost. Attached is a survey graph showing the beach volumes as measured every 2 months over the past 2 years. The storm erosion in winter each year is clearly seen. In the past that sand was completely lost to the beach. Assisted by PEM this no longer the case, the beach quickly rebuilds to a positive level.

Let us hope this trend continues for years to come, though, of course, there is no guarantee with nature. Thanks to all of you, and to xxxxxx and xxxxxx, who have supported and assisted the PEM beach effort.

MVH

  • 0
  • 0

Det ligner noget Poul har skrevet !
Det lyder utroligt meget som hans "pen" !

Lad os se de rapporter med angivelse af sted og hvem der har foretaget opmålingerne.

Nu du er uafhængig syntes jeg at du skal oplyse sådanne ting.

  • 0
  • 0

Det var da pudsigt at de lige valgte samme farver til graferene som Poul altid bruger !
Sjovt at det eneste sted han har fået positiv response på er ikke angivet med sted, billeder og slet ikke nævnt på hans egen hjemmeside !

Jeg håber da ikke i lader jer narrre !

Poul har aldrig haft et projekt før hvor man har opmålt hver anden måned, så det lyder usansynligt !

mange ting stemmer ikke overens !
Det er også kun en artikel skrevet af en Niels Brent ! Hvem er han ? hvad ved han om den slags ?
Han er måske også blevet forblændet af manden !

  • 0
  • 0

Ser du på forskellige billeder af bugten fra andrer hjemmesider ser den da fin ud !
Der forsvinder nok lidt sand hvert år og en del kommer tilbage !

Men det ligner plat i mine øjne !
Hvorfor er der ikke en fin officiel rapport, dem er poul jo så god til at lave !

  • 0
  • 0

@Sebastian:

Hej igen Karsten Andsersen,

Det ovenfor må du have ret - det vil med andre ord sige, at det vil virke bedre, jo højere grundvandsspejlet i forstranden er set i forhold til havoverfladen.

Tusind tak for udvekslingen, og den interessante observation med aktiv pumpning, som du henviser til.

Der er et par brikker, som er ved at falde på plads.

MVH

Excuse my french, men det er en forfærdelig gang sludder ! ! !

Vi antager, at grundvandsspejlet stiger skråt fra splash zone og indad i landet - så vil du ved at dræne lodret ned sænke denne grundvandsstand - det giver simpelthen ingen mening. Hvis det var teorien bag systemet, skulle man jo netop dræne VANDret fra det forhøjede spejl lidt væk fra splash zone og ud til denne. Det andet ville jo svare til at dræne en våd eng ved at bore drænrør lodret ned - - - - eller mere sat på spidsen: Få vandstanden i en sø til at falde ved at sætte et rør lodret ned i den.

Ud over det har jeg mere end svært ved at se formålet med jeres eskursion til Hvide Sande - I vil på et enkelt besøg - uden reference til, hvordan stranden så ud tidligere - og med en næppe uvildig "opfinder" som guide, danne jer et mere kvalificeret overblik end, hvad højt uddannede eksperter har brugt lange forsøgsperioder på. Det lugter af en MEGET bias'ed tilgang til emnet - sorry.

Men konklusionen må stadig være den samme: Virker det virkelig, må der jo stå lange køer af investorer klar til at investere i dette milliardeventyr ?

mvh Flemming
(som er mere end træt af at se sine skattekroner "drænet" bort på den måde)

  • 0
  • 0

Jamen så kan du da ikke klage Flemming. Rørene virker, bare anderledes end beskrevet af opfinderen.

Det er bare en ny version af en enarmet tyveknægt ;o)

Man putter en masse penge i den og håber på Jackpot:o)

  • 0
  • 0

@Sebastian Swiatecki,

du "glemte" at med følgende fra installationen i Sydafrika:

start (november 2008) sandmængde: 42.000 m3
slut..(november 2010) sandmængde: 36.000 m3

Der er derfor forsvundet 6.000 m3

Med hvis øjne læser du rapporter ?

  • 0
  • 0

Kære bloggere - tag selv ud at se ved Skodbjerge - tag ned fra nordsiden - det er rigtigt spændende teknologi, som nogle mener, de må afskrive, bare fordi de ikke forstår den.
Jeg kæmper jo selv med at forstå det her, og bruger bloggen til få nogle gode konstruktive bud ind på, der kan korrigere og bygge på. Problemet er jo, at det er utroligt, hvis få ret spredte lodrette drænrør, kan bruges til noget som helst.
Lige nu synes jeg det kunne være interessant, hvis der var nogen der gad at komme med nogle sammenhængende teorier, der kan få dette til at passe med virkelighden. Røret er lukket i begge ende med meget tynde slidser ned en meter ca på midten.
Så gå efter bolden - og bolden ligger i dette tilfælde på nogle strande,og det der er under dem, hvor det her tilsyneladende virker, rent umiddelbart set. Og måske kun nogle gange, jeg ved ikke hvor tit.
Kigger man op ad stranden, retning Hvide Sande, er kysten ca. 39 skridt bred, inden man når op til klitter under erosion.
Vender man sig derfra ind i området med rørene, kan man se, at stranden vider sig ud i løbet af 4000 meter - og så er der noget med 69 skridt strand før man når klitter der ikke præget af erosion. Såsom GPS-positionen, 044 6668 6196717. Det fortsætter dernedad. Ved den anden randzone mod syd er det ikke så entydigt, Her så jeg ikke nogen indsnævring ud af området med dræn.
Jeg kan love jer, at hvis der er en der blev grillet i går, så var det opfinderen med hensyn til at komme ned i forklaringer på hvad der foregår på denne strand og sammenhænge der måtte ligge bag, som er til at forstå.
Jeg vil da også sige, at Vestkysten er foranderlig, med zoner, hvor der bliver lagt på, og hvor der bliver eroderet - uden at kystsikring af den ene eller den anden art spiller ind - så det kan da godt være det bare er sådan noget - men sådan virker det ikke, når man er i området.
Det er et markant skift, hvor der så også er nye småklitter nede på stranden, foran den gamle klitrække, der hvor dræn af bølgernes opskylzon har pillet ved noget i undergrunden.
Det er meget dynamisk:
Bølgerne står og pulser i grundvandet tæt på opskylzonen - som det jo hele handler om at få drænet lidt bedre, med henblik på at forrykke en balancen mellem sandopskyl og sandnedskyl - 100 sandkorn mere op end ned per bølgegang - så er balance forrykket til fordel for opbygning.
Ud over bølger, der påvirker, så kommer der en tidevandsfront ind og leger med, og skubber rundt på grundvandet under forstranden. Det kan være den er en halv eller en hel meter høj et par gang i døgnet, så det er ikke små mængder og bevægelser vi taler om.
Dertil kommer t løbende ferskvandsbidrag fra land der skubber på, den anden vej fra.
Det foregår i 3D. Bølgerne og tidevandet varierer tilmed meget. Nogle gange lidt, nogle gange,voldsomt.
En ting jeg også kan fortælle er at opfinderen ikke er en nogen dumrian. Der ikke tale om en landsbytosse, der har fået medvind alt for længe. Det handler om noget andet, der kunne pege i retning af en opfindelse.
Jeg mener der var en saglig grund til at der blev fyret penge af på det 11 km forsøg i Skodbjerge - som man kan tage ned og se. Jeg mener ikke forsøget kaserede teknologien.
Jeg vil foreslå, at man som arbejdshypotse vender det om, og tænker den tanke, at dette er en realitet, hvorfor man må se at komme op på mærkerne og få teorierne til at passe. Og ikke som nu hvor man tilsyneladende kasserer for meget, fordi teorierne ikke lige er til at finde.

Men tag ned og se det. Ved Gammel Skagen er der også noget sjovt. Kig mod nord - de første 300 meter af strand buler lidt op, og går lidt længere ud i havet end en sektion mage til. Der er en fin veldefineret overgang - høfderne er også lidt mere tørlagt i den første bulede strandsektionend den lige efter. Man skal gå ned og finde et sted, hvor man kan se fladt langs ad de to sektioner, helt ned midt på stranden. Så er der nok 70 cm højdeforskel, der hvor der er mest.
Det kan da godt være det er fup, men det kan også godt være, årsagen er, at den første del er bedre drænet, og vi knap fatter hele teorien bag usynlige trykudlingsmoduler - hvordan dette kan gå til - men mit foreslag er at tage det hele lidt mere derfra.

Jeg har en ide om, at der er noget nyt under solen - det sker jo nogle gange, at der er nogen, der opfinder noget som - truer de gamle fagområder og millardteknologier, og dermed også genererer både mistænksomhed, modvilje og mere eller mindre nedrig modstand overfor det nye.

Det har faktisk været min udgangshyoterse lige fra starten - de der var et eller andet der virkede lidt for groft - hvis I forstår hvad jeg mener - det var for 10 dage siden.

Det første jeg syntes var, at jeg ville forstå opfindelsen på dens egne præmisser, og så tage den derfra. Don’t criticize what you don’t understand – (fully) er hvis et meget godt motto og sikkert også et fint og gammelt bibbelcitat.

NB til Flemming Rasmussen:

Pas med at kassere. En, men ikke alle, ideerne med lodrette dræn er (så vidt jeg forstår) at perforere, punktere, lagdeling af tæt materiale, og derved kortslutte til lag, der lettere leder vand ud i havet. "Ad Nye Veje til Havet" Så hvis du har nogle tætte lag , eller bare større kager af materiale, du kan bore hul igennem på en strand, så vandet kommer lettere til havet ad en anden vej - jamen så kan du faktisk forbedre dræning med en lodret boring.
Jeg kan huske at en modstandsmand jeg fiskede karussser hos som dreng, havde en mose, der en gang var sø. Som landmand ville han godt have noget af vandet væk. Da han samtidigt havde nogle britiske granater liggende, som han ikke rigtig havde fået brug for, men også var træt af at skulle smide væk - ja så fandt han en dag på at lave en lodret boring - et lodret dræn - ned i bunden af søen i form af en forsinket detonation, der ud over et meget tilfredsstillende brag og dertil følgende vandsøjle også lavede et lodret hul ned i allaget, så der kom udløb og søen blev til den mose, hvor undertegnede 9-årige gik rundt med mit net, og iøvrigt var lidt bekymret for, om der ville komme en gedde og bide mig i gummistøvlen... Så lodret dræning kan godt lade sig gøre.

MVH

Kære bloggere - tag selv ud at se ved Skodbjerge - tag ned fra nordsiden - det er rigtigt spændende teknologi, som mange mener, de kan afskrive, bare fordi de ikke forstår den.
Jeg kæmper jo selv med at forstå det her, og bruger bloggen til få nogle gode konstruktive bud ind på, der kan korrigere og bygge på. Problemet er jo, at det er utroligt, hvis lodrette drænrør, kan bruges til noget som helst.
Så gå efter bolden - og bolden ligger i dette tilfælde på nogle strande, hvor det her tilsyneladende virker, rent umiddelbart set.
Kigger man op ad stranden mod retning Hvide Sande, er kysten ca. 39 skridt bred, inden man når op til klitter under erosion.
Går man derfra ind i området med rørene, kan man se at stranden vider sig ud i løbet af et par rør- rækker - og så er der noget med 69 skridt strand før man når klitter der ikke præget af erosion. Såsom GPS-positionen, 044 6668 6196717.
Jeg kan love jer, at hvis der er en der blev grillet i går, så var det opfinderen med hensyn til at komme ned i forklaringer på hvad der foregår på denne strand og sammenhænge der måtte ligge bag.
Jeg vil da også sige, at Vestkysten er foranderlig, med zoner, hvor der bliver lagt på, og hvo der bliver eroderet - uden at kystsikring af den ene eller den anden art spiller ind - så det kan da godt være det bare er sådan noget - men sådan virker det ikke, når man er i området.
Det er et markant skift, hvor der så også er nye småklitter nede på stranden, foran den gamle klitrække, der hvor dræn af opskylzoner har pillet ved noget i undergrunden.
Det er meget dynamisk:
Bølgerne står og pulser i grundvandet tæt på opskylzonen - som det jo hele handler om at få drænet lidt bedre, lidt mere af tiden, med henblik på at forrykke en balancen mellem sandopskyl og sandnedskyl - 100 sandkorn mere op end ned - så er balance forrykket til fordel for opbygning.
Ud over bølger, der påvirker, så kommer der en tidevandsfront ind og leger med, og skubber rundt på grundvandet under forstranden. Det kan være den er en halv eller en hel meter høj et par gang i døgnet, så det er ikke små kræfter vi taler om.
Dertil kommer t løbende ferskvandsbidrag fra land der skubber på, den anden vej fra.
Det foregår i 3D. Bølgerne og tidevandet varierer tilmed vildt. Nogle gange lidt nogle gange voldsomt.
En ting jeg også kan fortælle er at opfinderen ikke er en nogen dumrian. Der ikke tale om en landsbytosse, der har fået medvind alt for længe af lige så dumme folkevalgte i Trafikudvalget.
Der var en saglig grund til at der blev fyret penge af på det 11 km forsøg i Skodbjerge - som man kan tage ned og se.
Jeg vil foreslå, at man som arbejdshypotse vender det om, og tænker den tanke, at dette er en realitet, hvorfor man må se at komme op på mærkerne og få teorierne til at passe. Og ikke som nu hvor man tilsyneladende kasserer for meget, fordi teorierne ikke lige er til at finde.

Men tag ned og se det. Ved Gammel Skagen er der også noget sjovt. Kig mod nord - de første 300 meter af strand buler lidt op, og går lidt længere ud i havet end en sektion mage til, der fortsætter med en fin veldefineret overgang - høfderne er lidt mere tørlagt her ind i den næste. Man skal gå ned og finde et sted, hvor man kan se fladt langs han ad de to sektioner. Man skal helt ned og stå midt på stranden. Så er der nok 70 meter højdeforskel, der hvor der er mest.

Det kan da godt være det er fup, men det kan også godt være, årsagen er, at den første del er bedre drænet, og vi knap fatter, hvordan dette kan gå til - men mit foreslag er at tage den derfra.

Jeg har en ide om, at der er noget nyt under solen - det sker jo nogle gange, at der er nogen, der opfinder noget som - truer de gamle fagområder og millardteknologier, og dermed også genererer både mistænksomhed, modvilje og mere eller mindre nedrig modstand overfor det nye.

Det har faktisk været min udgangshyoterse lige fra starten - de der var et eller andet der virkede lidt for groft - hvis I forstår hvad jeg mener - det var for 10 dage siden.

Det første jeg synes var at jeg ville forstå opfindelsen på dens egne præmisser, og så tage den derfra. Don’t criticize what you don’t understand – (fully) er hvis et meget godt mott ogiskkert også bibbelcitat, fra en på et tidspunkt meget kendt Bob Dylan-sang

NB til Flemming Rasmussen:
.Den reference du efterlyser er stranden nord og syd for området.
.Nu har jeg da skaffet en masse interesse for den positive case ude fra Verden - jeg selv fik det ind fra nettet af ham jeg var ude med, der også er meget - kritisk - optaget af, om teknologien er reel. Der var jo ikke to sider hørt til dækningen for 10 dage siden.
Pas med at kassere for meget på forhånd. En, men ikke alle, ideerne med lodrette dræn er (så vidt jeg forstår) at perforere, punktere, mulig lagdeling af tæt materiale, og derved kortslutte til lag, der lettere leder vand ud i havet. "Ad Nye Veje til Havet" Så hvis du har nogle tætte lag , eller bare kager af materiale, du kan bore hul i på en strand, så vandet kommer lettere til havet ad en anden vej - jamen så kan du faktisk forbedre dræning med en lodret boring.

Jeg kan huske at en modstandsmand jeg fiskede karussser hos som dreng, han havde en mose, der en gang var sø. Som landmand ville han godt have noget af vandet væk. Da han samtidigt havde nogle britiske granater liggende, som han ikke rigtig havde fået brug for, men også var træt af at skulle smide væk - ja så fandt han en dag på at lave en lodret boring - et lodret dræn - ned i bunden af søen i form af en forsinket detonation, der ud over et meget tilfredsstillende brag og dertil følgende vandsøjle også lavede et lodret hul ned i allaget, så der kom udløb og søen blev til den mose, hvor undertegnede 9-årige gik rundt med mit net, og iøvrigt var lidt bekymret for, om der ville komme en gedde og bide mig i gummistøvlen... Så lodret dræning kan godt lade sig gøre.

MVH

  • 0
  • 0

Det er ikke ny viden, det er "gammel viden", der er en artikel om det i "Skalk" om, hvordan og hvorfor det gamle fyr (rettere en tidlig udgave at et fyr) ligger så langt fra kysten. (I enden artikel beskrives fund af brandgrave, som er fritlagte af erosion. Da de vikinger blev begravet ved Vestkysten lå gravpladsen 2 km- inde i land!)

Skagen/Grenen rykker mod øst pga sandpåfyldning- af helt naturlige grunde.

Sådan er det også her på Nordfyn, der graves materiale af, som lægges andre steder. Havde man ikke inddæmmet i 18-hvidkål, var det nok sket af sig selv, at kystnære øer blev landfaste. Det bliver spændende at se, nu når "Gyldensteens inddæmning" ikke mere skal opretholdes (dele af arealet er opkøbt og udlagt til frivillig fredning af Åge W. Pedersen Fonde, der allerede ejer fx Æbelø.

Research og kildekritik er alfa og omega i god journalistik...

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Jeg gad ikke engang læse dit seneste indslag !
Free lance hvad ? Og spin doktor for Poul !
Det er sgu da så tydeligt nu at du er betalt af Poul og hans cirkus !
Så har SIC 2 medarbejderer !

Hvor fesent !

  • 0
  • 0

@Sebastian Swiatecki

Du har genfortalt Ingeniør Poul-ernst Meier's beskrivelse af systemet et par gange.

Kender du ham i forvejen ?

  • 0
  • 0

NB til Flemming Rasmussen:

Pas med at kassere. En, men ikke alle, ideerne med lodrette dræn er (så vidt jeg forstår) at perforere, punktere, lagdeling af tæt materiale, og derved kortslutte til lag, der lettere leder vand ud i havet. "Ad Nye Veje til Havet" Så hvis du har nogle tætte lag , eller bare større kager af materiale, du kan bore hul igennem på en strand, så vandet kommer lettere til havet ad en anden vej - jamen så kan du faktisk forbedre dræning med en lodret boring.
Jeg kan huske at en modstandsmand jeg fiskede karussser hos som dreng, havde en mose, der en gang var sø. Som landmand ville han godt have noget af vandet væk. Da han samtidigt havde nogle britiske granater liggende, som han ikke rigtig havde fået brug for, men også var træt af at skulle smide væk - ja så fandt han en dag på at lave en lodret boring - et lodret dræn - ned i bunden af søen i form af en forsinket detonation, der ud over et meget tilfredsstillende brag og dertil følgende vandsøjle også lavede et lodret hul ned i allaget, så der kom udløb og søen blev til den mose, hvor undertegnede 9-årige gik rundt med mit net, og iøvrigt var lidt bekymret for, om der ville komme en gedde og bide mig i gummistøvlen... Så lodret dræning kan godt lade sig gøre.

1: Vi taler om en strand, hvor permeabiliteten nok er den højeste, du kan finde i nogen umættet zone.
2: et du tidligere argumenterede for, var at dræne fra den mættede zone til - - - den mættede zone ???

Hvis man effektivt kunne dræne splash zonen, ville systemet helt sikkert virke, men kan man ikke med lodrette "dræn"rør - et vandet dræn med oppumpning derimod ville nok rykke en del ?

Vi savner stadig, at du forholder dig til essensen. Nemlig at det bestemt ikke er det offentliges opgave at sponsere verifikation af en "ikke landsbytosses" ideer. ;o)

Det er mere end svært at tro på din uvildighed i dette ?

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Kære bloggere,
Jeg er hverken betalt eller købt - bare interesseret, også fordi jeg måske kunne bruge udvekslingen og tip fra jer bloggere til noget prof., hvis jeg da ikke inden da har fået jer på nakken med sorte mistanker om, hvad der ligger bag. Lad os blogge videre senere - jeg er hængt op nu, men som sagt, jeg er helt uvildig, og der er ingen skjult dagsorden, jeg vil bare til bunds i en ny teknologi, som jeg tror kan være misforstået (intuition) og som jeg tror (intution+ selvsyn) måske virker alligevel.

MVH

  • 0
  • 0

Men det er ikke godt at blive kædet sammen med Poul Jacobsen på sit CV.

Hvis det så virker, hvorfor har han så ikke bevis på det efter så mange år ???????????? !

Og som der blev skrevet lige herover ! Det er IKKE Statens opgave at udføre test af tvilvsomme produkter, og han har fået en chance hvor mange slet ikke får nogen !

  • 0
  • 0

@Sebastian Swiatecki

Du har genfortalt Ingeniør Poul-ernst Meier's beskrivelse af systemet ialt 3 gange i 3 forskellige indlæg.

Jeg spurgte om du kendte ham - uden at få svar.

Du skrev:
"Poul-Ernst Meier en sommerhusejer, fra Sjælland. Han kommer over til Vestkysten ind i mellem, og ser at stranden hæver sig op over rørene."

Jeg undrede mig såmænd over at du skriver, at han kommer fra Sjælland.

Det fremgår ingen steder i hans indlæg.

  • 0
  • 0

Kære medbloggere
Nej , jeg kender ham ikke, men ringede for at høre nærmere. Man ved jo aldrig - det kunne jo være der var en skjult dagsorden. Det kunne også være en joke. Det virkede ikke sådan, umiddelbart. Jeg spurgte i øvrigt, om han kender eller er tilknyttet opfinderen, og svaret var nej.

Så vidt jeg forstår er der tale om et sommerhusområde - så der må også være andre teknisk og strandbevidste, der kan noget om forløbet. Hvordan det ser ud i dag, er stranden vokset, er rørene synlige, hvilket er et dårligt tegn, er de under strande, som de bør være - dvs at standen er vokset op over dem.

Som nævnt bruger jeg bloggen til at finde svar, men da også til at blive konfronteret og søgt rettet (forhåbnetlig i en god tone - for så er det sjovt for os alle sammen, og vi bliver her mere) så hvis I kunne begynde at blogge om teknologien (ikke så meget at den er det rene humbug,for den holdning er der ikke nyt i) - at researhe - det var da skrapt nok at afsløre alt om Sydafrik-kilden lynhurtigt men er der mere om ham - så bliver vi alle klogere, og jeg kan måske lave noget arbejde på det ..i sandhedens og den gode teknologiudrednings tegn..

MVH

MVH

Hvis der er nogen der også har lyst itl at bagchecke det Sydafrikanske kunne det også være super - nogle af jer påepger at allerede at de tilsyneladene spændende facts kan være, eller helt sikkert er lavet med ført hånd af Den Onde Opfinder. Kaldet D.O.O. herefter. Der må være andre der kender den hvordan den er nu hvordan den var ind i mellem klarer storme er nu - såsom sidste nat, og en fem dagfe tidligere.

Hvis der er nogen der vias nettet elerl på anden vis kan stikke hånde ned i lokale (førstehånds) inforamtionskilder, vil det være meget interesant for os alle.

MVH

  • 0
  • 0

Kære bloggere /
Flemming Rasmussen:

Vi savner stadig, at du forholder dig til essensen. Nemlig at det bestemt ikke er det offentliges opgave at sponsere verifikation af en "ikke landsbytosses" ideer.

Hvis vi antager at der er grund til at tro, at systemet faktisk virker, så er der oplagte forskningsområder:
Såsom hvor det fungere bedst,
hvorfor
hvor det aldrig vil kunne fungere
hvor midt i mellem.
hvordan man evt kunne forbedre metoden

Jeg forstår godt at dit spørsmål går på verifikation af om det overhovedet virker - hvad dette vedkommer det offentlige.

1) Skal vi nu sige, at det faktisk er muligt, at der er tale om en forkert dom, at det kan sandsynliggøres, som der har været fejl, uvidenhed og misforståelse af teknologien til grund for, så er det en ommer - et nyt forsøg, vil jeg mene.
Dels af anstændghed overfor et stykke teknisk innovation, som man ikke bare kan spænde ben for, og så løbe fra, hvis dommen er for tvivlsom. Det er noget med standarder og etik fra det offentliges side.

2) Dertil kommer, at en test ved Skallingen tæt på indsejlingen til Esbjerg risikerer at blive til varig, nyttig, billig og usynlig kystsikring mange år frem, hvis det virker.

3) Plus at det vil være oplagt for det offentlige at sikre meget af Vestkysten på den her måde, hvis det virker. Usynlige rør skæmmer jo heller ikke naturen.

Mange læsere mener sikkert, de har gennemskuet teknologien, og derfor sagtens kan se, at den ikke virker, men jeg er forsat ikke sikker. Det var jeg ikke, da jeg startede med at interessere mig for dette for 14 dage siden,og det er jeg ikke i dag, hvor jeg ved lidt mere.

4) Ligesom det globale perspektiv for truede kystegne, og de mennesker der bor tæt på havet, eller har værdier tæt på, er stort. Hvis det virker, er der et socialt perspektiv. Metoden er langt billigere end andre måder at kystsikre på.

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at det måske er lidt forsimplet, blot at se rørene som dræn. Evt. mere herom om senere.

MVH

  • 0
  • 0

Få nu din betaling forud !
Pouls ry som god betaler kan ligge på et meget lille sted !

Vi har forstået at du er blevet ansat af Poul, du behøver ikke uddybe det mere.

  • 0
  • 0

Først dette til Karsten Andersen i al venlighed:
[quote] Vi har forstået at du er blevet ansat af Poul, du behøver ikke uddybe det mere.[/quote)
Tag det roligt,og hold en god tone. Jeg har sagt en gang, at jeg er uafhængig, og ikke får betaling af opfinderen, eller andre interesser. Det må du respektere.

Ekspert-rapport fejler
Lad os i stedet for diskutere, og dele viden om teknologien. Her giver det ikke mening, at blive ved med at køre på, at opfindelsen bare ikke virker. Det har jo været Ingeniøren.dk's linje, og står derfor rimeligt klart på lystavlen hos alle.
Det der giver bedre mening, er de ting, som peger i modsat retning.
Ingeniøren.dk's har for mig at se haft tendens til bare at henvise til, at eksperterne siger nej, selv om den opmærksomme læser jo gerne vil have mulighed for at danne sig a) sin egen mening og b) sin egen teknologiforståelse. Jeg mener at kunne se, at der kommet links til flere rapporter nu - også fra den anden side - opfinderside - og det er jo fint.
Da jeg begyndte at interessere mig lidt for ny kyssikring for første gang for 15 dage siden, linkede Ingeniøren.dk til en DTU- og Kystdirektorat-rapport ude i siden af en artikel, som jeg ikke lige i farten kan genfinde linket til nu her på Ingeniøren.dk - det linkede til en DTU-database med rapporten.
Denne rapport evaluerer virkningsprincippet som – umuligt - og det 8 mil. kr. store 11 km. forsøg over tre år ved Skodbjerge som – umuligt - at drage konklusioner ud fra, og nævner indledningsvis et forretningskoncept med salg af 75 anlæg i udlandet, på trods af at det for enhver fagmand at se er baseret på et åbenbart - umuligt - virkningsprincip.
Jeg mener at rapporten, og dens test og forsøg er baseret på en forsimplet teknologiforståelse. Den gamle historie om at man fordømmer noget, man ikke har forstået godt nok.
Rapporten har således fokus på rørenes kapacitet som drænrør, herunder de flow-kræfter der måtte være til rådighed, i forhold til at dræne et strandareal. Problemet ved den tilgang er, at den primære opgave i de fleste tilfælde - ikke - er at dræne stranden. Hvorfor det selvfølgelig er misforstået at evaluere opfindelsen ud fra rørenes evne hertil. Så kort kan det siges.
Hvad er så den primære opgave? Den primære opgave er derimod at sætte en proces i gang hvor strandemateriale dræner sig selv, og det er noget helt andet.
Dermed ikke sagt at dette problem ved rapporten og den måde den deraf systematisk tolker alle testresultater fra Skodbjerge, som noget, der - umuligt - kan henføres til en systemvirkning – per automatik betyder, at systemet virker godt, virker nogle gange, undtagelsesvis, eller aldrig. Slet ikke.
Effekter som det i øvrigt ville være oplagt og relevant at finde ud af mere om på basis af kvalitetsbetonet brug offentlige midler, hvis der er begrundet håb om, at der kan være en virkning. P.t. ved jeg meget lidt sikkert om, hvorvidt opfindelsen virker tit, nogle gange, eller slet ikke. Jeg tror dog, at det er ret sikkert, at den ikke altid virker ude i Verden. Specielt ikke på vilde kyster, hvor rørene kan blive skyllet op, såsom i forbindelse med voldsom og pludselig erosion fra en cyklon.
En ting jeg dog ved, er at rapporten ikke har fat i virkningsmekanismen, selv om den gennemhuller det, rapportskriverne - eksperterne - anfører som virkningsmekanismen.
Det er jo betænkeligt.
Blandt andet dette har fået opfinderen op i det røde felt, sådan som jeg tolker det, og det er vel forståeligt. Det virker jo ikke fair.
Prøv at få fat i netop den rapport, og læs den, hvis den er til at finde. Titlen er anført nedenfor. Prøv dernæst at læse de beskrivelser fra opfinderside, der vist er kommet til her på sitet på det seneste, om det opfinderen angiver som virkningsprincipper. Ekspert-rapporten, som jeg kritiserer her, er lavet fra DTU og Kystdirektoratet, med titlen:

MODELING OF FLOW THROUGH A VERTICAL PERFORATED PIPE IN THE BEACH, AND THE MORPHODYNAMIC INTERPRETATION: THE PRESSURE EQUALIZATION MODULE SYSTEM.

Forfatterne er, Jørgen Fredsøe, Peter Engesgaard og Per Sørensen.

xxxxxxxxxxxxxxxxx
MVH

  • 0
  • 0

Sebastians samarbejde med Poul Jacobsen !

Poul plejer at tilpasse hans rapporter så de passer efter hans hoved !

Jeg taler af erfaring !

Held og lykke med det Sebastian.

Men underskriv venligst dine indlæg med SIC i fremtiden, det andet er jo noget pjat !

  • 0
  • 0

Kære Karsten Andersen,
Lad være med at insinuere, at jeg er købt og betalt for det, jeg skriver her, hver gang jeg kommer med noget. Det er groft nok. Det er ok at spørge en enkelt gang, og jeg har svaret dig pænt, at det er jeg ikke.
Det er måske en metode, du regner med at bruge som chikane, hver gang jeg skriver noget til emnet her, der ikke lige passer dig - hvorfor egentlig ikke? Kom med noget bedre - eller hold dig væk fra bloggen.
MVH

  • 0
  • 0

@Sebastian Swiatecki

Jeg undrede mig over, at du havde kendskab til en persons bopæl, som ikke fremgik af tidligere indlæg. Til det svarede du:

"Nej , jeg kender ham ikke, men ringede for at høre nærmere. Man ved jo aldrig - det kunne jo være der var en skjult dagsorden. Det kunne også være en joke. "

Hvordan har du støvet hans telefonnummer op ? Nu foregår debatten på en blog netop på bloggen. I betragtning af dine alenlange indlæg - der iøvrigt kun peger i én retning - forekommer dine søforklaringer helt utroværdige.

Iøvrigt er din konklusion om rør-systemet rigtig: De virker kun i Vadehavet - hvis det ikke stormer. Men dernede er de jo overflødige !

  • 0
  • 0

Hvordan jeg fandt hans tlf. nr? - let nok - Google is my friend -
Selvfølgeig peger det jeg skriver i en retning - jeg prøver at se om opfindnelsen alligevel har substans.
Hvorfor - Fordi Ingneiøren.dk's artikler kun pegede i den anden retning - ting skal undersøges fra to side.
Nogle blandt oppositionen synes opfindelsen ikke duer, men andre såsom et flertal af folkevalgte vil have et nyt forsøg, fordi der hersker tvivl.
Det er indlysende set fra hvor jeg står. Lidt over halvdelen af de folkevalgte har samme tilgang som mig - lad tvivlen komme mulig innovation til gode trod ekspertdom.
Ekspertnere er ret enige om at opf. er noget bras. Ovenfor piller jeg alenlangt en ekspertrapport fra hinanden - hvor er problemet om jeg må spørge?
MVH

  • 0
  • 0

@Sebastian Swiatecki, som skriver:

"Ekspertnere er ret enige om at opf. er noget bras. Ovenfor piller jeg alenlangt en ekspertrapport fra hinanden - hvor er problemet om jeg må spørge? "

Svar:
Du har ikke pillet nogen som helst ekspertrapport fra hinanden - du har derimod fyldt spalte efter spalte med sort tale.

  • 0
  • 0

Poul er en fupmager !
Længere er den ikke.
Og vi skal naturligvis ikke acceptere at putte skattekroner i hans tvivlsomme projekter.
Hvis han er så sikker, så kunne der jo bare laves en kontrakt med passende udfaldskrav og betalingsgaranti.
Virker skidtet får han penge - virker det ikke får har ikke en krone.
Det er vel ikke anderledes end ved andre leverancer og projekter, der må være en konsekvens.

  • 0
  • 0

Det er så tydeligt at du taler Poul 100% efter munden !
Selv vendingerne kommer fra hans mund !
Er du så dum at du lader dig manipulerer af ham ?
Jeg har hørt på alle hans forklaringer flere gange, hver gang en siger ham imod er personen en idiot osv. samme køre hver gang, først den ene professor så den anden !
Du skal jo huske at en af dem jo var med Poul en del af vejen, men så fik han nok !!

Jakob og Henrik har helt ret.

  • 0
  • 0

Først lidt til det foregående,
Kære Henrik Pedersen vedr mit:

Du har ikke pillet nogen som helst ekspertrapport fra hinanden - du har derimod fyldt spalte efter spalte med sort tale

Et stykke hen ad vejen vil jeg give dig ret. Jeg har ikke pillet en rapport fra hinanden – og det skal jeg heller ikke bilde mig ind. Jeg er blot begyndt at problematisere den. Jeg kan ikke med rette skrive ande, du har ret, bemærkningen faldt lidt for hurtigt, på vej ud af døren.

Man misforstår opfindelsen
Men rapporten forkaster alligevel systemet baseret på en analyse af rørene som dræn med en meget lille kapacitet i forhold til dræning af et areal strand. Den tilgang er ikke holdbar efter min bedste overbevisning. DTU og Kystdirektoratet demonstrerer en forståelse af opfindelsen som dræn, uden basal forståelse for opfindelsens egetlige pointe, og det nye, som er til at igangsætte og vedligeholde selvdræning i stranden.

På vej til en forståelse
Jeg er også til dels enig i din kritik af at det jeg skriver, lyder som sort tale (nogle gang)
Det kan der være flere grunde til, såsom at jeg - og de fleste andre inkl. eksperter, mangler den helhedsforståelse (eller fortsat er på vej til) som skal til for at formulere sig om måske flere forskellige virkningsmekanismer på en tilfredsstillende form: altid kort, klart, og præcist.
Jeg vil også gerne have lov at komme Karsten Andersen i møde på det punkt, at han på et tidspunkt nævnte, noget med, at en af pointerne kunne være at styre grundvandsudstrømning i stranden hensigtsmæssigt til fordel for skylning af strandmateriale, for dermed at forbedre dræningen af opskylzonen.

Disclaimer
ACHTUNG, ACHTUNG, ACHTUNG - Lad være med at læse videre, hvis man har det som Henrik Pedersen ind i mellem - at stritte på noget, der kunne ligne langtrukken sort tale i opfindelsens favør. Stop her. Absolut. NU.
En af måderne hvorpå rørene kunne virke, er ved at de periodevis formidler skylning af opskylzonens materiale. Sådan at den bliver mere drænbar, idet den får vasket finkornede fragmenter ud (i havet) sådan at det materiale der er tilbage, er mere modtageligt for opskyl af sand, bølgesalg for bølgeslag, end for nedskyl af sand bølgesalg for bølgeslag - hvilket er lig med kystopbygning.
Sort tale? - Meget muligt, men samtidigt også antydning af en virkningsmekanisme, fra rør til opskylzone, der ikke er med i en central nej-testrapport og analyse, som jeg tidligere refererede til, og som efter min mening bl.a. har det problem, at den kasserer opfindelsen ud fra at se på opfindelsen ud fra almindelige kriterier for dræn.

Vældvand i strandzoner
Noget af greundlaget er mig bekendt brdtanerkendt viden: Havets saltvand kan ligge som en veldefineret kile ind under stranden. Det blander sig ikke med lettere ferskvand fra grundvandet. Det ligger oven på, og søger hele tiden ud mod havet.
Kilen hæmmer almindelig, næsten vandret, udstrømning til havet. Dette er er måske årsagen til, at der angiveligt kan være tendens til vældvand, opadgående grundvand ude omkring opskylzonen, sådan som jeg forstår det. Måske er der også andre årsager til dette, hvis det er rigtigt.
Hvis man derfor med de lodrette dræn kan dirigere vældvandet op langs rørene og ind gennem opskylzonens drænområde, og ikke alle mulige andre veje til havet, ja - så kan man måske bedre få udvasket finere fragmenter fra drænområdet til opskylzonen. Noget som ellers ville hæmme dræning af den. Ffor dermed at stå tilbage med en mere drænbar opskylzone af grovere, mere vandgennemtrængelige partikler, som derfor giver en opskylzone, der er blevet bedre til at tilbageholde sand og grus fra opskyllet.

Standopbygning
Dermed er der grundlag for at tippe en balance mellem opskyllet sand og udskyllet sand med, skal vi sige med 20 sandkorn, per bølgeslag. Det vil sige mere sand op, end ned, lig med dannelse af en tør sandbræmme fra opskyllet ved lavvande, som så blæser ind og bygger stranden op, hvis man er heldig med vindretningen; at den er ind mod land, hvad man eksempelvis ofte ser på Verstkysten.
Jeg vil også gerne fortsætte med påpege, at den skylning af materiale i stranden knyttet til dræning af opskylzonen, i starten måske kun behøver have har en spot-effekt tæt på et et rør, og ud til en lille kant i opskylzonen.

Håbløst uunderdimensioneret?
Hvad så med de 100 meter strand ned til næste række af rør? Står rørene ikke spredt alt, alt for sparsomt på stranden til at nogen kystingeniør ved sine fulde fem og en lommeregner i hånden kunne bare begynde at tro på, nogen som helst mulighed, for andet end fup i det her?
Muligheden er, at effekten spreder sig - har man først en opskylzone med forbedrede drænegenskaber i et sted, betyder det at randzoner omkring dette felt via den hurtigere strømning i feltet, kan brede sig ud i det mere kompakterede og sedimentmættede materiale ved siden af ved en, hvad en spulevirkning - erosion.
Sådan at hele opskylzonens drænområde efterhånden bliver lidt mere renset for sediment, lidt mindre sammenhængende og tæt, lidt mere grovkornet. Så opskylzonen, via bedre drænforhold, deremd også bliver bliver bedre til at akkumulere sand i bølgeopskyllet, lig med at tippe balancen mellem opskyl og udskyl hen mod strandopbygning og bort fra tendens til erosion.

Trigger, ikke dræn
Lidt mere potentiel sort tale og alenlang ekst: Hele processen starter angiveligt ved at rørene er trigger for en grundvandsstrømning i strandmaterialet op elelr ned langs ydersiden af røret alt efter omstændigehderne på stranden.
Det er således ikke gennem røret at beregning af strømningen skal ligge, sådan som i tidligere nævnte centrale absolut nej-rapport fra DTU og Kystdirektoratet, men uden for rørene, i strandmaterialet uden om rørene, der har fået øget vandgennemstrømning, forårsaget af skylning af materialet, som rørene blot har været igangsætter, trigger, for.
En slags katalysator, hvis man bedre kan lide det ord.
Jeg vil ikke skrive meget her om hvordan rørene som trigger sørger for at få skyllet sandet omkring sig. Det er gjort før. Det er noget med en vandsøjle i rørene, der svinger lidt afhængigt af en masse dynamiske forhold på en strand, herunder tidevandet, der giver trykforskelle, der forårsager vandring af vand. Hvilket via rørenes spalter i første omgang indvirker på materialet lige uden om rørene. Noget der dels løsner det omkringliggende kompakterede strandmateriale, dels sørger for at fine sedimenter heri som ellers tætner og hæmmer vandtransport, kan bliver transporteret væk af den grundvands- eller anden strømning, der også er omkring rørene hele tiden, eller ind i mellem.

Drænet som sedimentbrønd
Jeg vil dog nævne, at en tanke jeg fik, er at de småpuf af vand ind og af drænspalterne som der formentlig er tale om, hvis ikke det hele er opspind, jo også kunne føre sediment ind i rørene sådan at de fungere som en slags brønd for sediment - at det er hertil stranden kommer af med sedimentet i den allarførste del af triggerfasen.
Alt sammen med henblik på at løsne materialet og fjerne sedimenter omkring ydersiden af rørene, med henblik på at skabe en vandledningskanal uden for røret. Nok mest til vældvand. Men målet er at få vanstrøm langs rørets yderside og hen til skyling af de barrielag, der måtte hæmme dræning i opskylzonens drænområde.

Ttiteringszoner og genstart
Lag der måske kan være opstået som titreringszoner, udfældningszoner, der jo ses mange steder, hvor væske med fint materiale i sig, strømmer i et filtermedie.
Renseeffekten med udbredelse fra rørene skulle også have evne til at sprede sig, så skylningen kan nå langt ud i omgivelserne af sig selv, når den en gang er startet, og har rørene som trigger, hvis effekten stopper, og derfor skal startes op på ny.

Mobil opskylzone
En bemærkningn til alt dette er også, at opskylzoner flytter sig med tidevandshøjde, strandnedbrydning, etc. hvorfor et rør der står oppe på stranden en dag, kan stå det optimale sted i forhold til opskylzonen (såsom nogle timer) den næste dag.

Hul i barrierlag
En anden bemærkning er, at rørene længere oppe strande evt. også kan have en funktion, der ikke går på ovennævnte, men på blot at gennemhulle barrielag, kompakteret lagdeling i stranden, med henblik på at lette grundvandets adgang til havet - hvilket jo så kan føre til et sænket grundvandsspejl i stranden- og dermed ad den vej også til en sænking af grundvandsstanden i opskylzonens drænområde.
Hvilket jo så også kunne føre til den bedre dræning af opskylzone, som det hele handler om at opnå, hvis man vil søge at forstå at opfindelsen kan have en reel virkningsmekanisme, og ikke bare er fup.

Mulige sammenhænge
Hvis sådan noget som det ovenfor stod skrevet som grundlag for en officiel rapport, ville det være vildt spekulativt, med det gør det ikke. Det er skrevet i en blog med henblik på at sende ideer om mulige sammenhænge ud til læsere, der også interesser sig for overgangen mellem hav og kyst, og hvad der definerer hvor overgangen placerer sig. Gerne for et samspil hvor vi går efter bolden, som er, om der kan findes virkningsmekanismer, som giver opfindelsen mulig substans. Dermed ikke sagt at den virker.

Forslag til forskning
Hvis det på et eller andet tidspunkt bliver tilstrækkeligt godtgjort, at den virker, så er der masser af god foreskning her. Det ovenfor må gerne ses som en klade til en liste over forslag til nærmere undersøgelse. Det er ikke ment som sikker viden, eller vandfaste forklaringer, bare forslag til områder, der måske bør undersøges nærmere - eksperimentelt.
Det vil kræve at man går i dybden med dynamikkerne i stranden og i opskylzonen, overgangen mellem land og hav - måske mere end det allerede er gjort i dag af fagfolk i Danmark og Verden.

Godt forskningsemne
Overgangen mellem kyst og hav er en del af naturen, der er i sig selv er et godt og vigtigt forskningsområde i disse tider hvor havstigninger, og dermed store kysterosionsproblemer end hidtil set, kan opstå globalt.
Et problem er at testlaboratoret efter min faste overbevisning skal være en rigtig strand, hvor der er tidevand, storme, grundvandsstrømning over et åremål etc.: Med alle de mulige variable og deres samspil i forohldet 1:1, som man kan tænke sig, Plus eventuelt også dem der kommer som en overraskelse.

AAU og DTU
Så flyt noget af AAU, DTU eller et andet univesitet ud til Vestkysten, så afstanden mellem skrivbord, dertil hørende computer og havet bliver passende. Et passende afstandskriterium er, at der er havudsigt til et dynamisk havområde med truende kysterosion. Ikke bare en fredelig Kattegatstrand.

Gode cases
Jeg vedgår at jeg får mindre og mindre lyst til at skrive om opfindelsens mulighe teorigrundlag, jo længere der går uden at der dukker rigtigt gode case-eksempler ude fra verden frem blandt de 75 tilfælde med salg af metoden, som angiveligt er sket.
Sådan som jeg forstår en kommerciel begrundelse for at holde kortene tæt ind til kroppen, gælder det, at der er så stor ekspertmodstand overfor metoden, at mulige positive resultater bliver høvlet ned ved førstkommende lejlighed, såsom ved tilbageskridt forårsaget af en voldsom storm, selv om en overordnet trend måske viser en positiv effekt.
Jeg vil også gerne gøre opmærksom på at nævnte nej-DTU og Kystdirektoratet-rapport til nævner et par steder, hvor modtagerne faktisk er tilfredse med systemet, om end bemærkninger hertil nedtoner dette.

Sydafriakcase
Det Sydafrikanske eksempel, viser sig også at have sine indædte modstandere, så vidt jeg kan se.
En tisyneladende troværdig autoritativ modstander har bl.a. sendt en kurve, hvor x-aksen (tid) tilsyneladende er krympet ned for en periode der ellers kunne pege i retning af større sandopbygning (y-aksen) over forsøgsperioden samlet set. Jeg er ved at diskutere med mit bagland, om det er et trick eller hvad. En note til grafen (det der står med småt) nævner dette, men er det for holde ryggen fri (at man bare kunne have læst noten) eller et trick for at nedtone positive effekter, er svær at vide noget sikkert om pt. Så selv Francis Bay, er udsat for polemik. Det er svært at gennemskue hvad der er op og ned, når parter er uenige.
Jeg mener at opfinderen vedgår, at systemet ikke duer, der hvor kræfter er så voldsomme at uvejr, såsom en cyklon kan skylle alle rørene op, og det er jo forståeligt nok, uden at opfindelsen derfor skal være fup. Hvis der er eksempler på oversalg af metoden, såsom fordi opfinderen heller ikke ved nok om, hvad der ligger bag al ting nede i stranden, eller fordi nogen vil score kassen, så er det heller ikke nok til at kassere opfindelsen som sådan. Så bør eventuelt berettiget kritik rettes mod forretningsmetoder.

Sammenhæng mellem ord og handling
Ny metoder til kystsikring er yderst velkomne, og derfor mener jeg også, at det er ok, at give den danske metode en lang snor. Noget nogle sikkert vil sige allerede er sket. Min tolkning er, at det modsatte snarere kan være tilfældet fra ekspertside.
Dertil vil jeg dog lige påpege, at jeg kun har interesseret mig for dette ind i mellem i 16 dage. Men derfor vil jeg alligevel ikke lade mig kyse af ekspertrapporter og bred rapportering, der ikke kommer med ordentlige og anstændige tekniske begrundelser. Som mangler at vise, at man forstår det virkningsprincip, men dømmer ude. En sådan standard overfor
bedømmesle af nok så kontroversielt ny teknologi går ikke. Og slet ikke i et land, der som erklæret mål vil sætte fremme af innovation og innovatører i højsæde som vejen til at klare de globale udfordringer i 2020 og frem. Der skal være bedre sammenhæng ord og handling.

lad os forestille os at årsagen nok at bølgerne kaster havvand op på stranden. Vand der for en del går til bage til havet ned i gennem opskylzoens materiale og retur mod havet under bølgezonen, en cirkulation. røm, der tvinger

  • 0
  • 0

Igen lyder det som Poul !

Poul siger jo selv at det ikke virker på den måde !

Jeg blev nærmest overfuset af ham da jeg forslog at man lavede moduler af kokos fiber istedet for, et grønt produkt der ikke sviner kysterene til !
Man kunne lave en hårder yder skal med den ønskede gennemsivnings evne og en kerne af løse grove fibrer ! Men det ville under ingen omstændigheder virke !
Så virker hanjs plastik rør heller ikke (hus jeg har nogle af dem her) !

Med min ide kunne man nemlig nedsætte nye moduler hvert år, for det er jo nødvendigt når systemet virker så fantastisks at stranden hæver sig flere meter !

Poul vrøvler !

Det er da utroligt at Sebastian vil skrive så meget for Pouls blå øjnes skyld !!

Finanser et projekt selv og lad uafhængige experter skrive rapporten !!

Hvad med BAM i Holland ? Nogle af verdenens førende experter i strande, erosion, sandsugning osv. de har jo prøvet det ! Men de er jo også idioter ifølge Poul (tidligere skulle de ellers købe SIC for 25 millioner så Poul kunne gå på pesion) !

I holland blev systemet instaleret i diger !! De ligger jo højerer end baglandet osv. hvordan kan de så komme til at virke ifølge Pouls forklaringer ??? Der er jo ingen ferskvands udspring oppe på nogle diger !

Vrøvl vrøvl vrøvl !

Det er jo nemt at skrive artikler når du får udkastet leveret fra svindleren !

  • 0
  • 0

Det er aldeles ukorrekt, hvad Karsten Andersen kommer med af tolkninger til grund for mine ønsker om gerne at ville forstå grundmekanismerne bag en omstridt opfindelse - angiveligt den største sag hos Kystdirektoratet. Senest at jeg "får et udkast leveret fra svindleren!" Lad mig være fri. Det er pure opspind.

MVH

  • 1
  • 0

Du har været involveret i dette i 2 uger siger du !
Jeg har arbejdet sammen med Poul i mere end 2 år !
Jeg taler af erfaring, det er sgu mere end vi kan sige om dig (Pouls nye højrer hånd) !

Så længe Poul skal have statsmidler til forsøg vil jeg være på banen !
Statens opgave er ikke at sponserer forsøg for få udvalgte igen og igen !

Lad ham selv bevise noget !!!
Du omtaler selv op til 75 solgte projekter ! Det er sgu da utroligt at ud af 75 er der ikke et eneste som kan bevise noget som helst !

  • 2
  • 0

Fremragende Fremragende Sebastian Swiatecki

Du gør det som en sand videnskabsmand vil gøre.
Undersøge sagen og se om du kan finde nogle holdepunkter for en mekanisme.
Du er "tryllekunstneren" , alle andre er blot de måbende tilskuere.

Om projektet er lykkedes ved jeg ikke, men tak
og venlig hilsen

  • 1
  • 8

Jeg ved aldeles hvad videnskab er. Det er menneskers værk. Og der lige så meget løgn i videnskab som der er i alle andre sammenhænge.

Det der flytter videnskab er de holdninger der ligger bag.
Og Sebastian Swiatecki er et menneske med en grundlæggende videnskabelig tilgang der erkender: ” jeg forstår ikke de drænrør, men lad os nu give dem en chance og se hvad vi ved fælles hjælp kan finde ud af.” Han opfordrer til en fælles analyse.

Men han bliver bare skudt ned af selvtilfreds bedsteborgerlighed. Og det er sørgeligt
Det er folk som Sebastian Swiatecki vi har brug for og som flytter tingene.
Men de omgivende støjsendere er vel bare den belastning vi må tåle i vores erkendelsesproces.

  • 0
  • 9
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten