Kontroversiel opfinder får grønt lys til tre års forsøg med drænrør

20. september 2010 kl. 12:5826
En strækning på fem kilometer af den danske kyst skal gennemhulles med blå plasticrør for endnu engang at afgøre, om de har en effekt. Det er beslutningen efter et møde med transportministeren, oplyser den kontroversielle opfinder Poul Jakobsen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Selvom både danske forskere og udenlandske myndigheder har fastslået, at drænrørerne ikke virker, så vil transportminister Hans Christian Schmidt (V) betale for endnu et forsøg, oplyser opfinderen Poul Jakobsen.

Drænrørsopfinderen Poul Jakobsen er blevet enig med transportminister Hans Christian Schmidt (V) om endnu et forsøg med hans omstridte drænrør. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

»Vi er enige om et forsøg over tre år med en samlet rørstrækning på fem kilometer, og så er vi enige om, at resultaterne skal måles op af et landinspektørfirma,« siger Poul Jakobsen til avisen.

Drænrørenes effekt er ellers blevet afvist af de danske professorer Jørgen Fredsøe fra DTU og Hans F. Burcharth fra Aalborg Universitet. Desuden har Ingeniøren tidligere undersøgt resultater fra udenlandske forsøg, hvor analysefirmaet WBM Oceanics Australia blandt andet konkluderede:

Artiklen fortsætter efter annoncen

'Forsøg i Hervey Bay har ikke vist nogen akkumulation af stranden sammenlignet med andre områder.'

(Se link til Kystdirektoratets side om de danske forsøg under Eksterne links til venstre for artiklen)
I artiklen i Nordjyske Stiftstidende begrunder Poul Jakobsen blandt andet de nye forsøg med, at der denne gang skal måles på udviklingen i kornstørrelsen af sandet i rørområdet og uden for.

»Vi mener, at den ændrede kornstørrelse er et bevis for rørenes funktion. Når sandet bliver grovere, løber vandet også nemmere ned i stranden,« siger Poul Jakobsen til avisen.

Men ved det tidligere forsøg ved Hvide Sande er der også målt på kornstørrelser, fortæller professor Jørgen Fredsøe fra DTU Mekanik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Aalborg Universitet målte kornstørrelser ved det tidligere forsøg, og det viste heller ikke nogen effekt.«

Ministeren og opfinderen er endnu ikke enige om, hvordan forsøget endeligt skal evalueres. Kystdirektoratet og ministeriet vil have et EU-udbud om opgaven, men Poul Jakobsen mener, at det er alt for dyrt og langsomt, og at et dansk ingeniørfirma kan evaluere forsøget.

Dokumentation

Læs artikel i Nordjyske Stiftstidende
Find rapporter om de danske forsøg her

26 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
29
21. september 2010 kl. 14:00

Hej Stig

Artiklen omtaler de to rapporter som Hans J. Bucharth og Jørgen Fredsøe har lavet om det seneste forsøg. Jeg er klar over, at Poul Jacobsen begyndte tidligere, men debatten her har delvist gået på lødigheden af Fredsøes og Bucharths rapporter - og derfor linker jeg til dem.

Den artikel, som du henviser til i Geologisk Nyt, er i øvrigt forfattet af Poul Jacobsen selv og en medarbejder ved Skagen Innovations Center, Claus Brøgger. Poul Jacobsen linker selv til den fra sin hjemmeside: http://www.shore.dk/Geologisk%2520Nyt.pdf

VH

Ulrik Andersen Journalist Ingeniøren

28
Indsendt af Stig Johansen (ikke efterprøvet) den tir, 09/21/2010 - 11:24

Jeg har nu lagt et link til Kystdirektoratets side om forsøgene ind under 'eksterne links' til venstre for artiklen.

Teori eller Empiri ? 'Os', der kender til området, og måske er undfanget i nærheden, har nok en særlig interesse i naturen, og ikke så meget (nyopfundne) 'skrivebordsteoretikere'.

'Nyopfundne' hentyder til dit link, hvor der står:

Forsøget med drænrør blev indledt i 2005

dette står jo i skærende kontrast til f.eks:http://politiken.dk/indland/63769/opfinder-millioner-at-spare-paa-kystsikring-med-draenroer/Bemærk - 2003...

Fra en pdf (Maarup kirkes venner):

Sagen er kort fortalt at SIC gik ind lavede en kystsikring ved Mårup Kirke i 1998 og igen i påsken 1999 efter større kontroverser
med det daværende Kystinspektoratet om tilladelser til kystbeskyttelse Danmark. Trafikminister Sonja Mikkelsen greb
derefter ind i sagen, og der blev udstedt en tilladelse til SIC til kystbeskyttelse af Mårup Kirke.
I sommeren 2005 kunne det konstateres at rørene ved Mårup Kirke var rykket op, og tillægget af sand skyllet væk foran Mårup
Kirke. Efterfølgende genetablerede SIC en mindre strækning ved Mårup Kirke i efteråret 2005, men disse rør forsvandt
også.
Omkring påske var kystsikringen ved kirken - igen udsat for hærværk. Rørene var simpelthen fjernet. Det er svært at forstå
hvem, der kunne have glæde af en sådan handling, som kan blive til stor skade for kirkens fremtid.
Virkningen og effektiviteten af SIC systemet er videnskabeligt beskrevet i Geologisk nyt 01/07 - <a href="http://www.geologisknyt.dk">www.geologisknyt.dk</a&gt;

Så kære ing.dk - get the facts right....

NB: jeg tager ikke stilling til om det virker eller ikke virker, men der er altså ~12 år empiri at 'tage af'.

27
21. september 2010 kl. 09:34

Hej

Jeg kan se, at flere debattører efterspørger rapporterne om forsøget. Jeg har nu lagt et link til Kystdirektoratets side om forsøgene ind under 'eksterne links' til venstre for artiklen.

VH

Ulrik Andersen Journalist Ingeniøren

26
20. september 2010 kl. 23:21

Hvis en rapport ikke passer ind i Pouls lille verden er det en som folk har lavet for at forulempe ham ! Der er jo kun de rapporter som Poul selv har lavet, det er jo ikke et firma men en en-mands virksomhed skult i en fond af hvisse årsager, han har jo ikke inginiøre ansat til at lave rapporter og opmålonger, han laver alt selv, så passer det også bedrer ind i hans kram ! Men kunne han bare have en tilfreds kunde som stod op og sagde at det virker !! Men det har han ikke !

25
20. september 2010 kl. 23:11

Iflg. opfinderen selv er det en stor konspiration mod ham personligt alt sammen.</p>
<p>Det er bevis nok til mig: "virker ikke i praksis og konceptet afvises af fagfolk".

Jeg har på fornemmelsen at Poul Jakobsen er typen der ofte spinder sig ind i misforståelser og dårlige mundtlige aftaler. Den slags fører ofte til et spor af havererede samarbejder efter en, og at mange måske ligefrem føler sig snydt, og er motiveret deraf.

Men det mener jeg ikke skal afgøre hvorvidt systemet virker eller ej.

Jeg nægter trods alt at tro, at transportministeriet havde givet grønt lys for projektet, hvis man bare kunne stikke en rapport eller andet i hånden på ministeren, som beviser at det ikke virker.

  • Og det er der tilsyneladende nok der ville, hvis de havde beviset!

Danmark har brug for kystsikring. I den sammenhæng er de penge der ofres på at få afklaret ordentligt, om et sådant system virker eller ej, småpenge, i den størrelsesorden forsøget udføres.

Hvis det viser sig at virke, har vi ikke alene en meget billig kystsikring, vi har også en ny eksportvare.

Men det skal dokumenteres ordentligt og videnskabeligt, hvorvidt det virker, hvorvidt det kun virker i nogle tilfælde og ikke andre, eller hvorvidt det slet ikke virker.

24
20. september 2010 kl. 22:50

Tag lige at få styr på hvem du svarer. Jeg hedder ikke Erik Nørgaard.

Ja, det overså jeg. Jeg beklager meget!

23
20. september 2010 kl. 22:21

Det må da være lidt mærkeligt at Staten skal betale for en test af noget som han påstår har virket i mere end 10 år !! Hvorfor står der ikke en række kunder og lovpriser hans rør ??? Der er IKKE en som vil stå frem og sige noget positivt om de instalationer der er lavet de sidste mere end 10 år ! Det er sgu da mystisk. Mange projekter skilter han jo heller ikke med på sin hjemmeside, for det er der hvor man gerne vil tale om at fr ingen effekt har overhovedet. Der har jo været lavet flere instalationer i Danmark og Sverige, så det er da nemt at de hvad der er sket disse steder. Men det er som om at det stadig er i en bevis fase ! Han prøver stadig at bevise at jorden er flad som en panfekage !

Det er rigtigt, hvis hans skal have penge til hans produktudvikling, så skal alle andrer også !

Han forlanger jo enorme summer for disse billige plastikrør, og de koster ikke ret meget at instalerer, men prisen skal presses op i de vilde højder.

Hvis hans patent er på rørene, så stik en stav af løst presset natur fibrer ned i et hul, så vil de have samme effekt i en periode, hvorefter man kan instalere nye, så skal man jo ikke flytte på rørene, som man skal ifølge ham, da der kommer så megen ny sand at stranden flytter sig !!

21
20. september 2010 kl. 21:54

Normalt er det opfinderen der bærer bevisbyrden for apparatfunktion i en salgskampagne.

De har ikke bestilt et apparat med en given funktion. De har bestilt et forsøg!

20
20. september 2010 kl. 21:42

"Opfinderen" kan IKKE bevise, at rørene virker, og der er adskillige eksempler på, at de IKKE virker, hvilket er BEVIS nok,

Michael, jeg påstår ikke at have beviser for at det virker. Det er dig der påstår at det BEVISELIGT ikke virker.

Du ved hvad debatreglerne siger om kontroversielle påstande...!

19
20. september 2010 kl. 21:27

[quote]De latterlige rør bliver solgt på noget de beviseligt ikke kan.

Må vi se beviset, Michael?

Bemærk; Du behøver ikke at linke til "videnskabelige" forklaringer, fra folk der føler sig snydt pga uredelige aftaler eller som på anden vis har et horn i siden på opfinderen.

[/quote]Tag lige en slapper Søren. "Opfinderen" kan IKKE bevise, at rørene virker, og der er adskillige eksempler på, at de IKKE virker, hvilket er BEVIS nok, indtil den teoretiske forklaring af funktionen fremlægges, og opfinderen kan fremlægge korrekt dokumentation og BEVIS for funktionen.

Normalt er det opfinderen der bærer bevisbyrden for apparatfunktion i en salgskampagne.

Staten bør KUN give tilladelse til at endnu et forsøg gennemføres. De skal sgu da ikke betale for opfinderes produktudvikling.

Hvis det skulle være tilfældet, så burde staten også betale for udvikling af vindmøller og bølgegeneratorer og andre produkter. Begrundelsen kunne jo være at staten tjener fedt på produkterne, når de sælges. (Skat af produktionslønninger - moms af salget og mange andre afgifter.)

Der er en Søren der siger BVADR.

18
20. september 2010 kl. 21:06

De latterlige rør bliver solgt på noget de beviseligt ikke kan.

Må vi se beviset, Michael?

Bemærk; Du behøver ikke at linke til "videnskabelige" forklaringer, fra folk der føler sig snydt pga uredelige aftaler eller som på anden vis har et horn i siden på opfinderen.

17
20. september 2010 kl. 20:52

Der var engang man mente at jernskibe ikke ville kunne sejle. Der var adskillige kloge hoveder der eklærede at mennesket ikke ville kunne lave en maskine der kunne flyve og da slet ikke ved hjælp af en dampmaskine. Der er så siden gjort.

Da vi i sin tid fremstillede DASK og GIER påstod alle, at der aldrig ville kunne opstå et program med algoritmer der ville kunne slå den dummeste skakspiller.

Jeg er fuldt bevidst om at der mulighvis ingen virkning er af rørene og han har efterladt nogle ubetalte regninger. Fidusen er at her stiller han ikke selv rørene op som jeg har forstået det....og modtager intet vederlag.....det er et forsøg der skal vise om det virker.

Jeg kan huske hvad kommentarerne var fra "The Establishment" da man hjalp Tvind med Møllen.

Jeg er hverken for eller imod, men et samfund der har råd til at undvære akraft og bygge Cronhammer skulpturer, må være så "velhavende" at et yderligere fejlslagent ufornuftigt ligegyldigt forsøg ligesom motorvejen fra Herning til Holstebro hverken vil gøre fra eller til.

16
20. september 2010 kl. 19:18

@Michael Eriksen

Bingo, kunne ikke have sagt det bedre selv !

mvh Flemming

14
20. september 2010 kl. 18:40

Hvis der er et uafhængig landinspektør firma på, så er jeg helt rolig. Enten får vi aflivet originalen (sagt på den søde måde) en gang for alle - ellers virker hans drænrør. The proof is in the pudding.

Synes det er helt frisk af ministeren at fortsætte trods på proffesorer. Dette forsøg kan overhovedet ikke ses på statsregnskabet, så fred være med det. Jeg får associationer til Copenhagen Suborbitals, her var også eksperter i den højere akademiske klasse der dømte projektet dødfødt fra starten, men de fortsatte og successen er meget nær.

Poul Jacobsen læser utvivlsomt med her, så det ville være rart med en tilkendegivelse om dette:

Vil du acceptere landinspektørens dom 100%? og hvis den er negativ, så hører vi ikke mere til de fucking drænrør nogensinde mere.?

13
20. september 2010 kl. 18:29

.....at vi betaler de forskellige politiske partier, anseelige store beløb for at lave politik der ikke virker, så synes jeg næsten det er uanstændigt, ja nærmest uartigt at fare i blækhuset over, at der findes en original der påstår at hans rør virker....på trods af påstande om det modsatte.

De virker sikkert ikke.....men gør de.....Hvad Så....siger man så undskyld?

Der har aldrig været skrevet om det enorme spild af jern og penge der er brugt til kunstnerens Cronhammers store jerndåse ELIA ved Herning......det er jo kunst.

Kunsten ved den jerndåse var at få solgt ideen.

12
20. september 2010 kl. 17:56

Kunne transportministeren ikke give nogen penge til http://www.ruf.dk nu hvor tegnedrengen alligevel er fremme? (Der er jo lidt mere transport i RUF end i kystsikring)

11
20. september 2010 kl. 17:53

Det her er da ikke forskning. Så hellere forske i om en iskiosk ved stranden med gratis is hjælper på kysterosion. Det kunne da give en gratis is til ungerne i stedet for at holde en platugle flydende. (Tak til Karsten Andersen for billedet!)

10
20. september 2010 kl. 17:52

Jeg foreslår at man afæsker opfinderen et sæt konkrete kvantitative forudsigelser om forsøget, og opnår enighed med ham om, hvilke der skal opfyldes for at undgå at opfindelsen lægges i graven. Det vil i sig selv være oplysende.

Gør det til en betingelse for støtte, så kan vi vel enten få stoppet cirkusset, eller blive betydeligt overraskede. :-)

9
20. september 2010 kl. 17:48

Altså nu har jeg ikke viden nok ikke at kunnne forholde mig til om forsøge kan virke... men hvad efter hvad jeg har hørt skulle tidliger forsøge blevet ødelagt og de rapporter som skulle bevise at det ikke virker skulle være fuld af fejl... så håber da på at folk denne gang vil gøre det ordenlig så vi er fri for en gentagelse....lad os håbe at der ikke er nogen der ødelægge projekte og at der blev lave en rapport over resultaterne med mindre fejl, så hverken dem som er for eller i mod dette forsøg har noget at komme efter. jeg så personlig heller pengende på den nye fussion reartor i frankrig.... men alt forkning er jo godt

8
20. september 2010 kl. 16:33

Det kan heller ikke koste alverden, det er Max. 50 rækker med rør, et rør kan ikke koste alverden, det er jo bare almindelige plastikrør der har laserskåret revner i, så en lille vandpumpe og et jernrår på 2 meter til at spule dem ned med, det kan nogle "dum" i arbejde klarer på 2 dage. Så det må Poul da nemt kunne yde gratis ! Jeg er da villig til at leverer rørene til en billig penge fra Kina, jeg har orginale på lager som de kan kopierer, der er jo ikke patent på systemet herude ! Godt jeg ikke betaler skat i Danmark når de klatter pengene væk på den måde !

Lad mig gætte at Poul forlanger flere millioner for dette projekt, så kan han jo holde sig flydende nogel år endnu !

7
20. september 2010 kl. 16:07

</p>
<p>'Kontroversiel' dette eller hint forekommer efterhånden at være et særdeles tyndslidt prædikat, der bevidstløst hæftes på alt/alle, som skribenten gerne vil ned-/mistænkeliggøre! Hvad med en smule variation/fornyelse? 'Omdiskuteret/-debatteret', 'stormomsust'...find selv på andre prædikater - blot ikke altid det samme! :)

Kontroversiel - betyder omgærdet af kontroverser,. Og det (og ikke omdiskuteret / stormomsust) kan vist roligt siges at være tilfældet for omtalte "opfinder" - søg blot her på ing.dk - så: alt i alt: Hus forbi ;o)

6
20. september 2010 kl. 15:44

Jeg håber da at staten, hvis projektet fungerer får afgifter af fremtidige salg, den har jo nu bidraget til udviklingsomkostningerne. Hvad koster i øvrigt 3 års forsøg og evaluering; det ville være rart at vide hvad vore fattige spareskillinger går til.

5
20. september 2010 kl. 15:31

Og alle liberalister mener at staten skal opløses, fordi markedet er det bedste til at tage sig af alle samfundsfunktioner, inklusiv retshåndhævelsen og sikring imod bly i sutter (hvor de gældende kemiregler jo har hindret at markedet selv har fået afgjort, om forældre egentlig i grunden ikke betragter blyberigede sutter som mere attraktive end blyfattige sutter).

Nu hvor vi er igang med absurde fremstillinger af politiske holdninger...

4
20. september 2010 kl. 15:24

'Kontroversiel' dette eller hint forekommer efterhånden at være et særdeles tyndslidt prædikat, der bevidstløst hæftes på alt/alle, som skribenten gerne vil ned-/mistænkeliggøre! Hvad med en smule variation/fornyelse? 'Omdiskuteret/-debatteret', 'stormomsust'...find selv på andre prædikater - blot ikke altid det samme! :)

3
20. september 2010 kl. 14:53

Pjat - Staten kan per definition ikke spilde ressoucer; Det offentlige forbrug er jo "Velfærd" alt sammen og derfor altid til "alles" bedste. ;-p

1
20. september 2010 kl. 13:23

Hvor mange penge har Regeringen foræret væk til dette forsøg?

Det er svært at tage besparelser og genopretningsplaner alvorligt efter dette!