Kontroversiel forskning: Light-sodavand forbindes med øget risiko for slagtilfælde og demens
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kontroversiel forskning: Light-sodavand forbindes med øget risiko for slagtilfælde og demens

Nye undersøgelser tyder på, at sukker i læskedrikke - uanset om det er naturligt eller kunstigt sødemiddel - er skadeligt. Illustration: Lauri Andler(Phantom) og Wikipedia Commons

Hvis du drikker light-sodavand med kunstige sødemidler i stedet for almindelig sukkerholdig sodavand, sparer du godt nok på kilojoule- og sukkerindtaget, men samtidig skader du måske krop og hjerne.

Et nyt amerikansk studie indikerer nemlig en forbindelse mellem øget risiko for slagtilfælde og demens og indtaget af kunstigt sødede læskedrikke.

Undersøgelsen kommer fra Boston University og er netop publiceret i tidsskriftet Stroke, der bliver udgivet af American Heart Association, skriver Boston University.

Kontroversielt, fordi man anbefaler sødestoffer

Studiet fra Boston University School of Medicine er kontroversielt, fordi læskedrikke med kunstigt sødemiddel normalt bliver fremhævet som et sundt og kaloriefattigt alternativ til drikke med naturligt sukker.

Læs også: Kunstige sødemidler giver forstadier til diabetes og fedme

Og forbruget stiger i USA i disse år, hvor stadigt flere mennesker kæmper med fedme.

I USA anbefaler både den nationale hjerteforening - The American Heart Association - og den nationale diabetesforening - American Diabetes Association – at erstatte normal sodavand med light-sodavand i forsøget på at bekæmpe fedme, hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

Befolkningsdata fra over 4.000 ældre

I studiet har forskerne benyttet sig af data fra en stor befolkningsundersøgelse kaldet Framingham Heart Study, der både omfatter kost, sundhed, job osv.

Man har undersøgt 2.888 mennesker over 45 år (45 procent mænd) for slagtilfælde, og 1.484 over 60 år for demens (46 procent mænd).

Læs også: Light-sodavand får gravide til at føde for tidligt

Forskerne har kigget på, hvor mange sukkerholdige drikke og kunstigt sødede drikke hver person i de to forskellige aldersgrupper drak i tre forskellige perioder fra 1991 til 2001.

Man har så sammenholdt tallene med, hvor mange mennesker der blev ramt af slagtilfælde eller demens i den efterfølgende tiårige periode.

En om dagen øgede risiko for slagtilfælde og demens

Mennesker, der dagligt fik én læskedrik med kunstigt sødemiddel, havde næsten tre gange så høj risiko for et slagtilfælde på grund af blodprop, som dem, der aldrig drak sådan noget. Og der var et tilsvarende mønster for demens.

Læs også: Sødemidler fra lightprodukter ryger direkte ud i naturen

Derimod så man ikke samme sammenhæng mellem slagtilfælde og demens for dem, der drak sukkerholdige læskedrikke.

Forskerne har forsøgt at justere for eventuelle fejlkilder ved hjælp af alder, køn, uddannelse (i forbindelse med demens-opgørelsen), kalorieindtag, slankekost, fysisk aktivitet og rygning.

Alligevel mener forskerne selv, at der er behov for yderligere undersøgelser. Samtidig har andre tidligere undersøgelser dog også indikeret, at kunstige sødemidler er problematiske sundhedsmæssigt.

Lederartikel tager stort forbehold

I en leder i tidsskriftet tager flere uafhængige eksperter da også forbehold for undersøgelsesmetoden og advarer mod at drage forhastede konklusioner.

F.eks. kan man ikke ud fra forskningsmaterialet se, om de mennesker, der i dag drikker læskedrikke med kunstige sødemidler, allerede havde en forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde, før de skiftede fra naturligt sødet sodavand til kunstige sødemidler.

Og så vil de i givet fald ’bonne’ forkert ud, skriver lederartiklen.

Er naturligt og kunstigt sukker lige ufedt?

Samtidigt viser MRI-hjernescanninger af 4.000 mennesker fra samme befolkningsundersøgelse - udført af samme forskergruppe og udgivet i begyndelsen af marts i år - en sammenhæng mellem læskedrikke og dårlig hukommelse, hjernevolumen og mindre hippocampus, der er vigtigt for læring og hukommelse.

Og i den forbindelse var der ingen forskel på, om de drak læskedrikke med både kunstigt sødestof og almindeligt sukker.

Så eksperterne i lederartiklen opfordrer til yderligere undersøgelser, hvor man sammenholder både sukkersødet og kunstigt sødede læskedrikke og juice og ser på forskellige typer kunstige sødemidler.

»For selv en lille medvirkende årsag vil kunne have enorm effekt på folkesundheden, fordi forbruget af både sukkerholdige og kunstigt sødede drikke er så stort,« skriver eksperterne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg syntes egentlig det er ret enkelt - måske lidt helligt, men det virker. Drik mindre sodavand generelt!
Jeg drikker det stort set aldrig med mindre jeg får serveret et glas til aftensmaden et sted, som alternativ til vin, fordi jeg typisk skal køre hjem. Dernæst drikker jeg eventuelt lidt hyldeblomssaft blandet med vand så jeg selv kan vælge hvor meget sukker jeg ønsker. Det efter min opfattelse et spørgsmål om tilvending. Jo mere sukker man er vandt til, jo mere sødt higer man efter. Og i mange tilfælde hvor man lige mener man er gået sukkerkold - så er man bare træt, i dårlig form eller spiser generelt forkert - hvilket er helt simple grundlæggende ting vi kan lave om på ret hurtigt, hvis vi har lidt vilje og ikke er blevet for afhængige af sukker allerede. Er man først blevet vandt til for meget sukker, så skal der muligvis hjælp til. Men jeg stoppede selv da jeg fik nogle huller i tænderne der gjorte hamrende ondt - og vupti, 6 måneder = 12kg lettere - uden at ændre på andet end kun at drikke sodavand til fest og desuden undgå sukker i alt fra kaffe, the og andet. Og det er trods alt et vægttab, som nu har holdt i 15 år.
Men læs ikke kun mine personlige erfaringer - jeg er jo bare én. Se venligst følgende:
https://www.youtube.com/watch?v=e5ewexMZ1-o

Der er også følgende, hvor de kort kommer ind på sødemidler under Q/A. Men de kan "kun" konkludere at sødemilder ændre på tarmfloraen og de derfor anbefaler at man undgår det.
https://www.youtube.com/watch?v=nxyxcTZccsE

Jeg kan faktisk kun anbefale at man ser alt hvad Robert Lustig laver - for han er interessant at lytte på og jeg ser ind til videre ikke nogen årsag til at det han siger, ikke skulle været rigtigt.

Men kom gerne med konstruktiv feedback - jeg vil hjertens gerne høre om der er en anden forklaring på stort set al den overvægt og mistrivsel jeg ser omkring mig hver dag - hvor folk slæber sig afsted med omkring den dobbelte vægt af mig - ca 76kg og 186 høj.

  • 10
  • 1

Jeg er dog nød til at tilføje lidt - for vægten siger ikke alt. En af min bygning kan sagtens være mere syg end en der vejer 20kg mere. Der er stadig kvaliteten af maden, som er interessant. Og sukker, lige som alkohol har absolut ingen reel næringsværdi for menneskekroppen. De er ren energi, men vi har ikke nogen sundhedsmæssig glæde af dem, kun lidt sjov, og frigivelse af lidt beløsningskemi i vores hjerne, som hurtigt aftager igen - og så starter den onde cirkel.
Jeg spiser da et stykke kage, hvis lejligheden er til det - men nøjes bare med mindre. Jeg spiser da også brun sovs og ristede pølser - bare mindre. Ja og så kom jeg sammen med en vegetar for nogle år siden - hun er meget bedre til at lave en salat der smager godt - kanon god inspiration :o)

  • 0
  • 3

De plejer nu at forsøge at tage højde for denne forskel på test og kontrolgruppen

Lige netop sundhedsforskningen får meget kritik fra statistikere over at den ikke har styr på den slags. Vi kan forøvrigt være ude i en 'survivor bias'. Der laves hundredvis af undersøgelser af den her type hver uge. Hvis bare én af dem er lavet på et sjusket grundlag, og viser noget kontroversielt, så kommer vi til at høre om det. Derfor er det for tidligt at handle på baggrund af resultaterne i denne undersøgelse. Vi må lade den videnskabelige process køre videre og se på peer review og forsøg på at replikere resultatet.

  • 7
  • 0

Der findes også sodavand der er sødet med Stevia. Der er ingen grund til at bruge kunstige sødemidler.

Sukker er desuden også meget usundt - muligvis mere usundt end kunstige sødemidler. Såvel kræft, som hjertesygdomme kan skyldes almindeligt sukker. Sandsynligheden for at kunne helbredes med en hjertesygdom, er i dag mindre end sandsynligheden for at kunne helbredes med kræft. Vi er i dag så langt indenfor kræftforskningen, at kræft ikke er et nært så stort problem som blandt andet hjertesygdomme. Risikoen for at dø af hjertesvigt, er ligeså stor- eller større - end risikoen for at dø af kræft.

Mange mennesker har sukkersyge, og kan ikke tåle sukker. Nogle får type 2 sukkersyge, når de bliver ældre, og det kan være medvirkende til de dør. Sukker ødelægger desuden tænderne, og hvis vi forbød sukker, vil en stor del af tandlægerne blive uden job. Sukker er mere skadeligt end fedt. Og måske også mere skadeligt, end mange af de giftstoffer vi får i føden. Hvis sukker skulle godkendes i dag, var det sandsynligvis ikke blive godkendt. Det vil være meget svært at få igennem en godkendelse til brug i fødevarer uden bestikkelse.

  • 3
  • 4

Linket til artiklen i Stroke peger på file:///C:/Users/hko/Downloads/STROKEAHA.116.016027.full.pdf som af gode grunde ikke er tilgængelig.

"Forskerne har kigget på, hvor mange sukkerholdige drikke og kunstigt sødede drikke hver person i de to forskellige aldersgrupper drak i tre forskellige perioder fra 1991 til 2001"

Hvem kontrollerede, hvor meget de indtog?

"Mennesker, der dagligt fik én læskedrik med kunstigt sødemiddel"

Hvad er "én læskedrik"? 1 glas på 2 dl? en 3-liters flaske?

  • 2
  • 0

Sukker smager bare bedre end alt det andet... !

Jeg tror ikke at kunstige sødemidler gør noget godt for min krop...
... og jeg tror ikke at sukker i moderate mængder skader min krop..

Så for det meste bare vand... og ind imellem RIGTIG Cola med rigtig sukker...

  • 6
  • 0

Hej.

ASPARTAM :

Et af de sødemidler, der ofte er brugt i sodavand, er sødestoffet aspartam. Der findes lukkede grupper på facebook og privatpersoner, der mener, at aspartam er skadeligt. Der findes også hjemmesider, der advarer mod at indtage produkter med aspartam. Min mistanke er, at flere af disse kritiske personer kun læser om de undersøgelser, der bekræftiger deres mening om, at aspartam er usundt. De læser ikke nødvendigvis materiale fra de personer eller foretagedener, der mener at aspartam er uskadeligt i de tilladte mængder.

Jeg var en af de personer, der ventede i spænding på EFSAs forsinkede konklusion om emnet. De havde set på utrolig meget forskning. Denne konklusion kom for nogle år siden. Konklusionen, som jeg har læst, sagde, at aspartam var uskadeligt i de tilladte mængder.

En del af den forskning, som EFSA har brugt i sin forskning, kan vel være støttet af eller lavet af industrien. Og der er rejst tvivl om, om EFSA er 100 % neutral og uafhængig. Så deres konklusion skal tages med et større eller mindre gran salt. Men jeg mener ikke, at konklusionen er 100 % upålidelig. Jeg ved ikke om EFSA har ændret mening efter at rapporten kom for nogle år siden.

Min egen vurdering er, at man endnu ikke ved, om aspartam er skadeligt eller ej. Det afhænger måske af mængden. Måske er små mængder uskadelige.

Som privatperson forsøger jeg at begrænse mængden af aspartam i de ting, som jeg indtager. Det gør jeg, da jeg er bange for, at visse mængder muligvis kan være skadelige. Men jeg vil ikke undvære aspartam 100 %. Jeg tror nemlig ikke, at der er dokumentation for, at det er skadeligt i små mængder. Og muligvis er der heller ikke dokumentation for, at andre kunstige eller naturlige sødemidler er skadelige i små mængder.

KOMBISØDET SODAVAND :

Jeg har i mange år været fortaler for såkaldt kombisødet sodavand, hvor man kombinerer sukker med andre sødestoffer i sodavand. F.eks blander jeg tit sukkersødet cola med cola, der er sødet med aspartam og et andet mindre kendt sødestof. Jeg har aldrig kunne fatte, at de kombisødede sodavand ikke er mere populære end tilfældet er.

SUKKER :

Jeg synes, at noget af skriverierne om sukker i denne tråd er for unuanceret og for sort / hvid.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 0
  • 0

"Mange mennesker har sukkersyge, og kan ikke tåle sukker. Nogle får type 2 sukkersyge, når de bliver ældre, og det kan være medvirkende til de dør."
Diabetes betyder ikke at man ikke kan tåle sukker. Og ja man dør af diabetes hvis man ikke behandler det. Hvis man er velreguleret kan man sagtens leve lige så længe som alle andre.

  • 3
  • 0

Ifølge mine smagsløg giver sødemidler helt klart også en grim bismag!
Mener faktisk at Arla forsøgte sig med stevia i syrnede mælkeprodukter, fordi det var nemmere at skjule smagen. Og hvis man ser på morgenmadsprodukter med sukker i - ja så er er det ikke god morgenmad, men nok nærmere dessert.
Så et program på dr, hvor de testede stevia på en sukkersygepatient - det viste sig at stevia stabilliserede blodsukkeret ret hurtigt. Mange kan heller ikke lide smagen af salat - men det ændre ikke på at det er godt for os.

  • 2
  • 0

Thomas Hansen: Som andre har skrevet ovenfor er det formodentlig industrien selv der har fremlagt dokumentation for at Aspartam ikke er sundhedsskadeligt. Og når det gælder Monsanto kan min tillid ligge et meget lille sted. Så har jeg langt mere tiltro til "fake News"....

  • 1
  • 2

Man kunne jo også helt lade være med at drikke sodavand og fylde sig med kunstige sødemidler, det er jo ikke godt for noget,................jo for de medicinal vare fabrikker der spytter tons vis af fedme og diabetes produkter ud i vores samfundet.

  • 0
  • 1

det formodentlig industrien selv der har fremlagt dokumentation for at Aspartam ikke er sundhedsskadeligt.


Ja i ca. samme grad som det er industrien selv der fremlægger undersøgelser der viser at økologiske fødevare er sundere.

Lav lidt litteratursøgning, der findes masser af forskning som ikke finder skadelige effekter af Aspartame og som er uafhængige af producenter af stoffet eller virksomheder der anvender stoffet.

Jeg holder mig til evidensbaseret videnskab, hvorfor gør du ikke?

  • 1
  • 0

1 OM DAGEN.

I artiklen fra ING står der ordret: "Mennesker, der dagligt fik én læskedrik med kunstigt sødemiddel, havde næsten tre gange så høj risiko for et slagtilfælde på grund af blodprop, som dem, der aldrig drak sådan noget".Det samme står der i andet materiale. Men hvor meget er 1 om dagen ? Er det et glas eller 25 ml, 33 ml eller 500 ml ?

KONKLUSIONER.

Som de fleste ved, skal man passe på med visse konklusioner i mange undersøgelser. Og fagfolk ved, at man skal passe meget på med konklusioner i visse typer undersøgelser.

COCA COLA LIFE OG STEVIA :

Man kan nu købe produkter med sødestof, der komme fra planten stevia. Jeg var ved at blive meget utålmodig efter at smage Coca Cola Life, der er sødet med sukkerart og stevia. Omsider kom den til Danmark, hvor den nu har været i en længere periode.

https://www.google.dk/search?q=coca+cola+l...

For et stykke tid siden reducerede producenten mængden af sukker i Coca Cola Life yderligere. Jeg går ud fra, at de i den forbindelse har skruet op for mængden af sødestof fra planten stevia. Jeg synes, at Coca Cola Life smager udmærket . Men stevia kan have en "forkert" eller "dårlig" smag. Derfor kan noget stevia kun bruges i mindre mængder. Om sødestoffet fra stevia er sundt, hverken sundt eller usundt eller skadeligt ved jeg ikke. Det afhænger jo nok også af mængder.

På følgende link kan man læse, at Coca Cola Life åbenbart er fjernet på det engelske marked. De har kun solgt lidt af produktet. Men det bliver - indtil videre - på det danske og de mange andre markeder.
Jeg har ingen økonomiske interesser i Coca Cola Life eller andre ting. Men jeg synes, at det er synd, hvis man fjerne denne drik fra forskellige markeder. Og det overrasker, at der ikke er ret mange forbrugere, som vil købe denne drik.

http://fodevarewatch.dk/Drikkevarer/articl...

Jeg køber af og til produkter med stevia. Nogle af disse produkter smager godt. Andre smager ikke så godt.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Hej.

Jeg synes, at Jens Olsen har en god pointe, når han fremhæver, at stoffer fra planter også kan være skadelige. Derfor er jeg da heller ikke overbevist om, at de tilladte mængder af sødestoffet i planten stevia er uskadeligt. Det er muligvis uskadeligt, men muligvis er det skadeligt i de tilladte mængder. Så rent teoretisk kan stevia være lige så dårligt at bruge som kunstige sødestoffer og andre sødestoffer.

Så vidt som jeg husker er der vist en debat-deltager, der nævner, at folk med sukkersyge ikke kan tåle sukker. Selvom jeg har sukkersyge diabetes type 2 er der meget om ernæring til diabetes-personer, som jeg ikke ved. Men flere personer eller alle personer med de forskellige typer af sukkersyge kan altså godt tåle sukker. Vi må blot ikke indtage det i særlig store mængder. Det er da også det en anden debat-deltager er inde på.

Jeg er født med en sød tand. Men da jeg har sukkersyge diabetes type 2 har jeg valgt følgende plan. Jeg spiser kun små mængder af produkter med meget sukker. Jeg spiser produkter med kun små mængder sukker. Jeg vælger at indtage små mængder af mange forskellige slags sødestoffer. F.eks indtager jeg store mængder iste med 2-3 sødestoffer. Ingen af dem er aspartam. Og så vælger jeg på et andet tidspunkt fødevarer med aspartam, der ikke indeholder de 2-3 andre sødestoffer. Den plan tror jeg er bedst for mig.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Det her lyder uhyggeligt:

American Associates, Ben-Gurion University of the Negev. (2018, October 1). Artificial sweeteners have toxic effects on gut microbes. ScienceDaily:
Citat: "...
The collaborative study indicated relative toxicity of six artificial sweeteners (aspartame, sucralose, saccharine, neotame, advantame, and acesulfame potassium-k) and 10 sport supplements containing these artificial sweeteners. The bacteria found in the digestive system became toxic when exposed to concentrations of only one mg./ml. of the artificial sweeteners.
"We modified bioluminescent E. coli bacteria, which luminesce when they detect toxicants and act as a sensing model representative of the complex microbial system," says Prof. Ariel Kushmaro, John A. Ungar Chair in Biotechnology in the Avram and Stella Goldstein-Goren Department of Biotechnology Engineering, and member of the Ilse Katz Institute for Nanoscale Science and Technology and the National Institute for Biotechnology in the Negev. "This is further evidence that consumption of artificial sweeteners adversely affects gut microbial activity which can cause a wide range of health issues."
Artificial sweeteners are used in countless food products and soft drinks with reduced sugar content. Many people consume this added ingredient without their knowledge. Moreover, artificial sweeteners have been identified as emerging environmental pollutants, and can be found in drinking and surface water, and groundwater aquifers.
..."

  • 1
  • 0

Artiklen er frit tilgængelig, så jeg vil starte med at spørge, har du læst den videnskabelige artikel der ligger til grund for den artikel du linker til?

  • 0
  • 0

Svar på:

Artiklen er frit tilgængelig, så jeg vil starte med at spørge, har du læst den videnskabelige artikel der ligger til grund for den artikel du linker til?

Læs mere her:

Molecules 2018, 23(10), mdpi.com: Measuring Artificial Sweeteners Toxicity Using a Bioluminescent Bacterial Panel:
Citat: “…
Toxic effects were found when the bacteria were exposed to certain concentrations of the artificial sweeteners.
...
In this study, bacteria engineered to luminesce after exposure to certain stresses were used [42]. The bioluminescent bacteria, which luminesce when they detect toxicants, act as a sensing model representative of the complex microbial system.
...
5. Conclusions
The toxicity effect of six artificial sweeteners and ten sports supplements was evaluated by the exposure to a bioreporter panel, which consists of three different bioluminescent bacterial strains (E. coli), i.e., cytotoxic (TV1061), genotoxic (DP2794) and strain sensitive to membrane damage agents (DPD2544).

However, the triggered luminescent and affected growth rates indicate that all tested sport supplements were toxic to the bacteria.

In this study, we demonstrated the toxicity effect on E. coli in vitro. With this consideration, we may speculate that the response observed in our study may be relevant to gut microbiome and thus may influence human health. Moreover, since artificial sweeteners are resistant to wastewater treatment processes [33], they have been identified as emerging environmental pollutants [31,32].
…"

  • 0
  • 0

Det var et simpelt ja/nej spørgsmål, og nu er det pludseligt sportsdrikke vi skal kigge på. Er det måske fordi du fik kigget i artiklen og så at langt størstedelen af deres forsøg ikke viste nogen effekt, samt de steder hvor de fandt en sammenhæng var de nød til kun at bruge 2-3 datapunkter for at man kunne se en sammenhæng?

Og intoxicated er det nok ikke, da man typisk bruger det udtryk når man snakker om at være beruset.

  • 0
  • 0