Kontrol af Danmarks mest nitratholdige drikkevand sløjfet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kontrol af Danmarks mest nitratholdige drikkevand sløjfet

Illustration: tang90246/Bigstock

De danskere, som har størst risiko for at drikke vand med for højt indhold af det kræftfremkaldende nitrat, ved det sandsynligvis ikke. For netop for deres forsyninger afskaffede regeringen for godt et år siden pligten til at foretage jævnlige analyser af drikkevandet, som bl.a. kan vise indholdet af nitrat.

De mindste vandboringer har oftest de største problemer med kvaliteten af drikkevandet. Men sidste år afskaffede regeringen analysepligten for boringer, som leverer mindre end 10 kubikmeter vand dagligt. Der er typisk tale om private brønde, som 400.000 danskere ifølge en opgørelse fra 2016 fik vand fra.

De private brønde er mere udsat for forurening, herunder med nitrat, fordi de ikke borer lige så dybt som de store vandværker. De er dermed også de mest udsatte, når koncentrationen af nitrat nær overfladen stiger, sådan som nye målinger fra Aarhus Universitet viser, efter at Landbrugspakken er trådt i kraft.

WHO’s grænseværdi for nitrat er på 50 mg pr. liter., hvilket flere vandforsyningsboringer har overskredet siden 2013 Illustration: Nanna Skytte

Tusindevis af danskere får drikkevand fra små brønde

En undersøgelse viste for fem år siden, at 68.000 danskere fik deres drikkevand fra små brønde, hvis indhold af nitrat overskrider verdenssundhedsorganisationen WHO’s grænseværdi på 50 mg pr. liter.

Tidligere skulle de små brønde jævnligt kontrolleres, men trods store protester fra både forskere og vandbranchen har regeringen holdt fast i, at kontrollen er unødvendigt bureaukrati.

»Det er ikke særligt smart, for problemet er størst i de små boringer,« siger professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Han var en af forskerne bag verdens største undersøgelse af sammenhængen mellem nitrat i drikkevandet og risikoen for at få kræft. Den byggede på 2,7 millioner danskeres indtag af drikkevand i 34 år og blev publiceret sidste år.

Stigende risiko for tarmkræft

Undersøgelsen konkluderer, at risikoen for at udvikle tarmkræft stiger med 15 procent, vel at mærke når koncentrationen blot er over 9,3 mg/l, altså en femtedel af grænseværdien. De skadelige effekter indtræder ved så lave koncentrationer som 4 mg/l. 40 pct. af danskerne i undersøgelsen havde drukket vand med højere koncentrationer.

Risikoen for at udvikle tarmkraft er i forvejen 5 pct., så for danskere, der drikker vand med for meget nitrat, stiger den til 5,75 pct. Ikke nogen voldsom stigning, og professor Torben Sigsgaard ville heller ikke selv være akut bekymret over at drikke vandet.

»Men jeg ville kraftigt overveje at skifte drikkevandsforsyning,« siger han.

Nitrat kan vi ikke beskytte os mod

En anden af forskerne bag undersøgelsen, post.doc. Jörg Schul­lehner fra Geus, påpeger, at vi selv kan gøre meget for at nedsætte vores risiko for tarmkræft, blandt andet med motion og sund kost. Nitrat i drikkevandet kan vi derimod ikke beskytte os mod.

Han bifalder derfor Ingeniørens billede af et lotteri, hvor lodderne er nitrat fra drikkevandet, og risikoen ved en ‘gevinst’ er at udvikle tarmkræft. Hvert eneste lod øger risikoen nærmest minimalt for den enkelte, men jo flere lodder der er med i lotteriet, jo flere vil udvikle kræft.

»Derfor har nitrat i drikkevandet stor betydning for folkesundheden,« siger Jörg Schullehner.

Ifølge seniorkonsulent Claus Vangsgaard fra vandbranchens organisation, Danva, er det muligt, men meget dyrt og besværligt at rense drikkevand for nitrat. For små boringer er det helt umuligt.

Når der generelt er mindre nitrat i drikkevandet i dag end tidligere, skyldes det derfor først og fremmest, at de mest forurenede boringer er lukket, og at vandforsyningen i dag kommer fra andre boringer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: "*For godt et år siden afskaffede Miljøstyrelsen kravet om at måle bl.a. nitrat i de mindste vandboringer........,"

og på den måde skjuler man så konsekvenserne fra udledningerne fra landbruget.... helt i tråd med den nuværende politik

  • 2
  • 0

Undskyld mig - kan det være rigtigt?
Normalforbruget pr. person er ca. 30 m3 årligt. Hvor mange brønde eller boringer kan der så være, som ikke skal kontrolleres, hvis kravet om kontrol er et forbrug større end 10 m3?
En bolig som får alt sit vand fra samme sted, må have et forbrug større end grænsen og skal altså have kontrolleret sin brønd.

  • 0
  • 1