Kontanter til naboerne skal give mere grøn energi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kontanter til naboerne skal give mere grøn energi

Illustration: Vestas

Kampen mod vindmøller er taget til de senere år. I 2017 stoppede naboprotester ifølge brancheforeningen Dansk Energi således vinddmølle- og solcelleprojekter med en samlet kapacitet på 305 MW. Men nu har et flertal i Folketinget besluttet at forbedre forholdene for naboerne til grønne energianlæg. Det fortæller Klima-, Energi -og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Læs også: Smal modstand trumfer den brede opbakning til vindkraft

»Det er besluttet at oprette tre nye ordninger, der skal sikre hensynet til lokale borgere og naboer til vedvarende energianlæg samt til de kommuner, der udbygger med vedvarende energi. Endvidere er det aftalt at foretage forbedringer af den nuværende værditabsordning og fastholde det nuværende afstandskrav,« står der i aftaleteksten.

Læs også: Folkelig vindmøllemodstand bekymrer ikke energipolitikere

Aftalepartierne er de samme, som stod bag energiaftalen fra 2018, det vil sige alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige, der først kom i Folketinget ved valget i juni.

Konkret betyder aftalen, at den nuværende køberetsordning nedlægges og erstattes af en VE-bonusordning.

5.000 skattefri kroner årligt

Den nuværende ordning giver naboer mulighed for samlet at købe op til 20 procent af et vindmølle- eller solcelleprojekt. Men ifølge pressemeddelelsen har det vist sig, at ordningen ikke skaber den tilsigtede tilslutning til projekterne. I stedet vil partierne indfører en bonusordning, der giver naboer, der bor i en afstand svarende til 4-8 gange møllehøjden, en årlig såkaldt VE-bonus på fem kW.

Læs også: ANALYSE: Landvindmøller i postfaktuel modvind

I kroner og ører svarer det til cirka 5.000 kr. Bonusen er skattefri. Naboer, der bor op til 200 meter fra større solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg får samme rettighed. Nære naboer til andre typer VE-anlæg vil modtage 2.000 kr. årligt.

Projektudbydere forpligtede til at købe huse

Bor man endnu tættere på - indenfor en afstand svarende til fire-fem gange møllehøjden eller 0-200 meter fra et stort solcelleanlæg - vil man fremover kunne kræve, at projektudbyderen køber ens hus. Retten vil gælde i et år efter opstillingen, så man har tid til at vurdere, om anlægget generer så meget, at man hellere vil flytte.

For at gøre det mere attraktivt for kommuner at finde plads til VE-anlæg, skal kommunerne have en engangsbetaling på 88.000 kr per MW. Samme ret skal kommune, der har indsigelsesret til såkaldt åben-dør områder til kystnære vindmøller. Kapaciteten udregnes som landvindækvivalenter.

Læs også: Vindmøllestøj får nabo-huspriserne til at falde med 15 procent

Denne del af aftalen svarer for kommunerne til de forhold, der gjaldt indtil 21. februar 2018. Indtil den dato drev Energinet.dk den såkaldte Grønne Ordning. Ordningen gav også kommunerne 88.000 kr per opstillet MW. Pengene til ordningen blev opkrævet som et særligt bidrag hos alle el-forbrugere, men ifølge den daværende regering var det ikke muligt at få EUs godkendelse til at fortsætte ordningen, da den hidtil gældende statsstøttetilladelse udløb i 2018. Blandt andet fordi ordningen kun gjaldt for vindmøller og ikke andre typer energianlæg.

Læs også: Kommuner risikerer at miste støtte til landvind

Ophøret af ordningen blev begrædt af både Danmarks Vindmølleforening og KL.

»Det er det eneste sukker, som kommunalpolitikerne har til at dele ud, når der skal opsættes vindmøller. Det er vores klare opfattelse, at midlerne fra den grønne ordning for mange lokalpolitikere er den afgørende forskel mellem et ja eller et nej til vindmølleprojekter,« sagde Jens Peter Hansen, energipolitisk seniorrådgiver i Danmarks Vindmølleforening dengang til Altinget.

I den nye ordning er det opstilleren af energianlægget, der betaler kommunerne. Og det er kun kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvad de skal bruges til.

Bedre værditabsordning

Erstatninger for tab af ejendomsværdi opgøres i dag på baggrund af visualiseringer og beregninger. Men fremover skal taksationskomitten først komme på besøg, når vindmøller, solceller eller andre typer vedvarende energianlæg er opstillet.

Læs også: Billig vindstrøm fra landmøller vil kræve nedrivning af 4.669 ejendomme

»Flytningen af vurderingstidspunktet skal sikre, at der bliver foretaget en mere retvisende værditabsvurdering, som er baseret på de faktiske forhold efter opstilling af anlægget i stedet for visualiseringer før det vedvarende energianlægs opførelse,« begrunder partierne i pressemeddelelsen.

Til gengæld vil afstandskravet for landmøller ikke blive ændret, fordi der så vil kunne opføres langt færre vindmøller.

Får ét års varsel

De nye regler kommer til at gælde for projekter, der vinder i det teknologineutrale udbud 2020. Støttefrie projekter omfattes også, hvis de ikke har fået byggetilladelse, før loven træder i kraft. Kystnære vindmølleprojekter, der ikke har fået en forundersøgelsestilladelse ved lovens ikrafttrædelse, omfattes også af de nye ordninger.

Den nye lovgivning skal evalueres i 2024.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Privatbilismen forringer livskvaliteten betydeligt i store dele af landet, og derfor bør der betales kompensation til alle dem, der bor tæt på de støjende veje.

Dansk landbrug har forringet og til dels ødelagt fiskeriet i de indre danske farvande. Derfor bør landbruget kompensere lystfiskere, turistindustri og erhvervsfiskere.

Dansk landbrug har også været med til at ødelægge grundvandsreserver, påført vandværker udgifter. Kompensation bør opkræves, gives tilbage til forbrugere.

Princippet om at indføre kompensation for de utilsigtede bivirkninger, der er ved privatøkonomisk og erhvervsmæssig aktivitet, bør indføres bredt, således at den, der belaster andre miljømæssigt m.m. betaler for de reelle gener og omkostninger som disse påfører andre.

Den eneste grund, der er til at vindmølleejere skal kompensere andre
for deres miljøpåvirkning, er den diskurs, som har formet den sociale opmærksomhed netop omkring vindmøllerne. Fortællingen om, at de er skabt med det formål at afbøde for de utilsigtede bivirkninger, som fossiløkonomien har for især klimaet, har intensiveret sanseligheden omkring deres miljøprofil.

Den samme form for intensiveret sanselighed og æstetik bør udbredes og skærpes i relation til alle andre utilsigtede miljøpåvirkninger.

Kataloget er langt, og det kan ikke åbnes hurtigt nok.

Det handler om pengeøkonomiens virkelige pris for samfund og natur.

  • 17
  • 14

og folk der har stemt på politikere der har vedtaget love de sidste 35 år bør betale til alle andre og fratages deres stemmeret og sikkert også tvinges til samfundstjeneste... Kan du selv se hvor dumt det lyder ( selv om det måske ville være ganske effiktivt til at få ryddet op i det værste rod)

  • 6
  • 6

Kan du selv se hvor dumt det lyder

Ikke bare dumt, men deprimerende at tilhøre en overrepræsenteret art, der saver løs på sine livsbetingelser under højlydt og gensidigt opmuntrende jubel.

Prisen for fremskridtet har jubelidioterne ikke råd til.

Jeg regner mig for øvrigt ikke for at tilhøre arten, der kalder sig homo sapiens. Som det fremgår tydeligt af mit billede, så er jeg neanderthaler med briller, uden bil, selvfinansieret og fuldt omstillet: https://gylle.dk/finanskrisen-understreger...

  • 7
  • 11

Mon det samme kommer til at gaelde for de nye højspaendingsledninger i det jyske...

Synes afstands faktoren er for lille,, hvis det er på syd eller vest side af en bolig. (middags sol og aften sol)

  • 3
  • 4

Naboer, der bor op til 200 meter fra større solcelleanlæg . . .

Hvad er problemet ved at bo tæt på et solcelleanlæg?

  • 19
  • 1

Hvordan er man kommet frem til at den reducerede livkvalitet har en værdi af 5.000,- årligt?
Og hvorfor mener man ikke, at folk der bor 9x møllehøjde kan opleve reduceret livskvalitet?

Og hvis man så skal sælge sin bolig hvor der er et ønske om at opstille en vindmølle i nabolaget, hvilken pris skal der så sælges til?
Prisen helt uden vindmøller eller prisen efter vindmølleprojektet er fremlagt? (og hvordan finder man ud af forskellen?)
Og hvordan så med kompensation for tabt livkvalitet ved at skulle flytte væk fra åbne landskaber?

Møller skal langt ud på havet og solceller skal monteres på bygninger !
Dyrt ? - NEJ ! Bare dyrere end billigste klamphugger løsning.

  • 6
  • 10

Hvis nu dem der føler sig forulempet, blev tibudt gratis el, er jeg helt sikker på at det danske dicount gen vil sparke ind med det samme og øv koret ville forstumme. Der vil måske endda blive rift om disse "udsatte" boliger...

Nogen der får noget gratis, I know, en væmmelig tanke... :-)

  • 8
  • 5

De er grimme !

Det visuelle aspekt omkring solceller som står lige over jordoverfladen har da meget lidt med afstanden at gøre.

Hvis der er en 1,8 meter høj hæk mellem min flade grund, og solcellerne, som står 5 meter fra hækken på den flade mark på den anden side, kan det på ingen måde genere mig, da jeg intet kan se.

Omvendt kunne jeg bo på en skrånende grund 300 meter væk, hvor reflektionerne fra solcellerne kunne være ganske irriterende, uden jeg ville få så meget som en krone i erstatning.

Møller er noget helt, helt andet, for der kan den lavfrekvente støj være virkelig belastende, også på langt længere afstande end 5 gange møllens højde - det er et problem jeg mener man bør tage meget mere seriøst end det visuelle.

Men herudover, så græmmes jeg ved at se at man bruger agerjord eller overdrev til at overplastre med solceller, i stedet for at benytte de mange kvadratmeter tag i byerne.

  • 16
  • 5

Hvis nu dem der føler sig forulempet, blev tibudt gratis el, er jeg helt sikker på at det danske dicount gen vil sparke ind med det samme og øv koret ville forstumme.

Fra debattens placeholder:

"I stedet vil partierne indfører en bonusordning, der giver naboer, der bor i en afstand svarende til 4-8 gange møllehøjden, en årlig såkaldt VE-bonus på fem kW."

Nu hedder placeholderen til debatten godt nok noget med ingeniøren, så mon vi kunne forestille sig at man i virkeligheden havde ment en bonus på 5.000 kWh?

  • 9
  • 0

Kampen mod vIndmøller er taget til de senere år. I 2017 stoppede naboprotester ifølge brancheforeningen Dansk Energi således vinddmølle- og solcelleprojekter med en samlet kapacitet på 305 MW...

  • heller ikke i Tyskland er de populære!:

Construction of new wind parks in Germany has collapsed over the past year, not least in response to growing resistance from local activists...

https://www.thegwpf.com/german-anti-wind-r...

  • 0
  • 8

Jeg regner mig for øvrigt ikke for at tilhøre arten, der kalder sig homo sapiens.

Tror jeg gerne på hvis du betegner disse møller for fremskridt, indtil videre har de vist kun stået for fremskridt i udlandet for de fleste energitunge industrier vi ellers ville betegne som fremskridt at besidde hvilket ikke ser ud til at ske igen når der skal betales kompensation bare for at producerer energien.

Men nå ja vi skal jo leve af vores viden i fremtiden :-D

  • 1
  • 15

Taksationskommissioner styres af pensionerede dommere, som åbenbart ikke har tjent nok i det aktive liv til at de må kompenseres også i pensionstiden.
Det mærkelige er, at der har været vurderingsmænd frem til 2003 , der har langt mere indsigt i disse forhold. Disse blev fyret af overmodige politikere og især embedsmænd, der troede, at de kunne revolutionere og centralisere vurderingerne. Vi ved nu temmelig godt hvor galt det gik.
Taksationskommissioner er offentligt tyveri legaliseret.
Se også bogen om de skrækkelige fejl vedr. vurdering af ejendomme

https://mega.nz/#!FwNTFCZZ!q4pmEfR8wr1MHkk...

  • 3
  • 1

Nu hedder placeholderen til debatten godt nok noget med ingeniøren, så mon vi kunne forestille sig at man i virkeligheden havde ment en bonus på 5.000 kWh?

Hej Christian,

Det er nu 5 kW ifølge ministeriets egen udmelding. Naboerne får altså 'en anpart' i produktionen svarende til 5 kW – det er også derfor, at bonussens størrelse i regneeksemplerne (5.000 kr for vind og 2.000 kr for sol) er forskellige. Der indføres også et samlet loft for bonusser på 1,5 pct. af den årlige produktion for at sikre, at omkostningerne for anlægsejeren ikke bliver så store, at projekter droppes.

Håber, det afklarer sagen.

Mvh.
Martin, Ingeniøren.

  • 6
  • 0

Hvis lovgivningen skal laves lidt mere robust skal man lave en Rød Zone og en Gråzone.
Hvor den Røde Zone er den der nu er beskrevet med en afstand på 4-8 gange møllehøjde.
Gråzonen, hvor 2 km eller 13-14 møllerhøjder er foreslået, skal være en radius hvor man skal lave en mere individuel vurdering.
Støj: Når man nu har 1 år betænkningstid i forhold til slag af ejendom kan man nå at lave støjmålinger på den enkelte ejendom, og lægge disse til grund for en afgørelse.
Der vil være nogle der gerne vil sælge/ekspropireres, og det skal der være mulighed for. Typisk dem der ligger lige uden for Rød Zone.

Vattenfall havde/har et projekt i Tønder og Esbjerg kommune, hvor de havde fået lavet (betingede) slutsedler på alle ejendomme på helt frivillig basis. Ifølge rygtet ved at betale "overpris" på ejendommene. Ved den lovgivning der er skitseret i ovenstående stiller faktisk sælgere af ejendommene noget dårligere ved kun at skulle sælge til "prisen". "Overpris" er vel "prisen" når alt kommer til alt.

Et element jeg ikke ser tacklet er at Vattenfall's projekt i Esbjerg/Tønder blev stoppet/sat på stand by af Tønder byråd der simpelhen nægtede at behandle projektet.
Der er jo det helt banale problem at "vindmøllelandet" bliver folketomt og den enkelte kommune derfor må se sit skattegrundlag reduceres. Der er altså forskel på en engangsbeløb og en løbende skattebetaling.

  • 3
  • 0

Umiddelbart forstår jeg heller ikke kravet om kompensation til naboer til solceller. Den eneste ulempe, jeg kan komme i tanke om er, at man synes, at solceller er grimme.
Det kan man helt banalt i vores flade land imødekomme med et krav om en hæk/levende hegn på mindst 2 meter. Det skal være en "hæk", og ikke noget andet man kan finde på at sætte op, som så kan anses for at være lige så grimt som et solcelleanlæg. Så vil man have "skjult" solcellerne for de fleste og ikke kun de nærmeste beboere.

Når det er sagt, synes jeg, det er en fejl at sætte solceller op i det åbne landskab.
Som første prioitet skal vi bruge "gratis plads", altså plads som vi i forvejen bruger til infrastruktur.
Den oplagte er tage, som kan dække et tocifret del af vores energibehov.
Andre steder som dog er mindre oplagte kunne være:
Overdække motorveje, cyklestier.
Overdække industriområder. Dvs. sætte et tag af solceller op i 5-10 meters højde. Det vil ikke hindre aktivitet under dette tag.

  • 8
  • 1

Bedre værditabsordning ( fra artikkel )
Erstatninger for tab af ejendomsværdi opgøres i dag på baggrund af visualiseringer og beregninger. Men fremover skal taksationskomitten først komme på besøg, når vindmøller, solceller eller andre typer vedvarende energianlæg er opstillet.

Vil denne formulering ikke medføre en væsentlig usikerhed for de der opsætter møller / solceller ? Vil det medføre væsetlige færre opsætinger af VE anlæg ?

  • 0
  • 0

Opsæt møller og solcelleanlæg på militære områder. eks området ved Borris og Oksbøl ville der kunne opsættets mange VE anlæg uden det ville være til gene for hverken militæret eller befolkingen som helhed .
Vores militær bør som minimum være co2 neutral !
Jeg savner der bliver tænkt ud af boxen !! At der handles mere / hurtigere end der politisk og strukturalt er lagt op til .

  • 1
  • 4

Hvorfor benytter man ikke tagarealerne istedet for åbent land til solcellerne? Det ville da være oplagt, at man startede her, før man byggede så meget som en kvadratmeter solceller på jord, som kan bruges til andet (natur, landbrug, beboelse).
Er man bange for at involvere befolkningen? Gøre dem energiuafhængige?

Det samme med vindmøller. Hvorfor satser man på så enorme møller, som dem vi ser? De er da fine langt ude på vandet, men ikke på landjorden, hvor støj og udseende generer. Kunne man ikke istedet satse på mindre møller, så små, at de kunne stå på beboelsesejendomme i en højde, der ikke ødelægger udsigten? Små enheder ville også løse problemet med lavfrekvent støj.

Hvis man kunne dét, så ville man kunne udbygge massivt i den eksisterende boligmasse med både vind og energi, samtidig med, at man involverede borgerne. Så er det alt andet lige sjovere at være med for borgerne, istedet for bare at skulle lide for andres indtjening.

  • 1
  • 0

Kunne man ikke istedet satse på mindre møller, så små, at de kunne stå på beboelsesejendomme i en højde, der ikke ødelægger udsigten?

Hav lige i mente, at ved dobbelt vindhastighed yder møllen 8 gange mere energi.

En rimelig middelvindhastighed for en stor mølle 7 m/s og for den lille måske 2,5 m/s ( optimistiskt gæt )det medfører at den store yder ca 22 gange mere end den lille, alt andet lige.

Hav lige dette projekt i tankerne, når en smart sælger prøver at prange dig en ellere anden smart løsning, at montere eksempelvis oppe på tag, som yder gæk med gemene naturlove.
https://ing.dk/artikel/vindturbinen-skulle...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten