Konsulentregningen løb løbsk: Banedanmark bruger 4,4 milliarder på at styre signalprojektet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Konsulentregningen løb løbsk: Banedanmark bruger 4,4 milliarder på at styre signalprojektet

IC3-toget i Langå er blevet symbolet på signalprojektets problemer, og imens det holder stille, tikker konsulenternes taxameter.

Da Banedanmark sidste år måtte erkende, at det kom til at koste fire milliarder kroner ekstra at rulle de nye signaler ud langs den nye jernbane, skyldtes det først og fremmest, at regningen til eksterne konsulenter var løbet løbsk.

Det viser en aktindsigt i den rapport, som konsulentfirmaet KPMG sidste år udarbejdede for Banedanmark. Rapporten afslørede, at signalprojektet var både forsinket og fordyret, men den blev ikke offentliggjort.

Læs også: Bombe fra Banedanmark: Forsinkelser og ekstra milliardregning for nye signaler

Ingeniøren fik efter flere måneder, i februar i år, aktindsigt i store dele af rapporten og har støvet den af. Det skyldes, at en ny rapport, denne gang udarbejdet af konkurrenterne hos Deloitte, i dag, onsdag, bliver præsenteret for transportpolitikerne. Politikerne er på forhånd blevet advaret om, at risikoen for yderligere forsinkelser og en ekstraregning er overhængende.

Forventede konsulentregning på 1,2 milliarder kroner, men...

KPMG-rapporten, som sidste år sammen med en undersøgelse fra Rigsrevisionen satte gang i lavinen, dokumenterer, at Banedanmark voldsomt undervurderede kompleksiteten i at udskifte signalerne langs samtlige danske togskinner og udstyre togene med nye signalcomputere.

På fjernbanen, som er et langt større og dyrere projekt end at skifte S-togenes signaler, havde Banedanmark forventet at nøjes med 1,2 milliarder kroner til, hvad KPMG kalder projektledelse. Det tal stod i beslutningsoplægget til politikerne fra 2008.

Læs også: ANALYSE: Signalkaos vender jernbanens planer på hovedet – ekstraregning venter

I det budget, som blev udarbejdet fire år senere, var beløbet steget til 2,1 milliarder kroner. En væsentlig årsag var, at der på det tidspunkt var blevet tilføjet godt en halv milliard kroner under posten 'general project management', som der kun var sat 24 millioner kroner af til i det oprindelige budget.

Men da KPMG-revisorerne afsluttede deres undersøgelse i august sidste år, fandt de frem til, at Banedanmark havde hyret langt flere konsulenter, end der var penge til i budgettet. 71 procent af konsulentbudgettet var allerede spist op, og forbruget af konsulenter gik kun én vej: op.

Et trecifret antal konsulenter hos Banedanmark

Der var, lød konklusionen, brug for yderligere en halv milliard til 'general project management' og 800 millioner kroner ekstra til 'contract management and supervision'.

Således ville den samlede regning til projektstyring vokse fra de 1,2 milliarder kroner i 2008-budgettet til godt 3,7 milliarder kroner, vel at mærke alene for fjernbanen. Dertil kommer godt 600 millioner kroner til at projektstyre S-banens nye signaler. Her er tale om en mere moderat fordyrelse på 185 millioner kroner.

Læs også: Banedanmark undlod at opkræve bøder for to års forsinkelse af nyt signalsystem

Samlet løber udgifterne til projektstyring altså op i 4,4 milliarder kroner, hvis vel at mærke KPMG's forudsigelser fra sidste år holder. Det er også synligt hos Banedanmark ved Københavns Nordhavn. Her sidder til tider et trecifret antal konsulenter fra mange lande.

Udgift (mio. kr.) Originalt budget 2008 Revideret budget 2012 KPMG's overslag 2016
Projektstyring samlet 1.151 2.068 3.731
Herunder contract management and supervision 969 1.140 1.933
Herunder general project management 24 547 1.079

Kilde: KPMG for Banedanmark

Konsulenterne og kontrakterne udgør en af de store hovedpiner for signalprojektet. Regningen løber blandt andet op, fordi Danmark er frontløber med ERTMS-teknologien. Derfor har flere politikere luftet muligheden for at sætte hele projektet på standby og vente på billigere tider.

Læs også: Stik imod løfterne: Dansk sololøb med nye togsignaler

Økonomisk er problemet, at konsulenterne er hyret, og det samme gælder de mange leverandører af udstyr. Banedanmark hænger så at sige på udgifterne, hvad enten de knokler hårdt eller triller tommelfingre på Amerika Plads i København og rundt om på landets værksteder.

Ifølge KPMG er der masser at foretage sig for hæren af konsulenter, som hjælper med de nye signaler langs jernbanen. I rapporten fra sidste år forudser revisorerne, at brugen af konsulenter vil toppe her ved udgangen af 2017, men forblive på et højt niveau, langt over budgettet fra 2021, helt frem til 2024. Alene i år ventes Banedanmark at bruge 400 millioner kroner til projektledelse på fjernbanen, vel at mærke ud over, hvad leverandørerne bliver betalt.

KPMG's godt et år gamle estimat over konsulentudgifterne til signalprojektet (rød kurve) mod budgettet i 2012 (blå kurve) i millioner kr. pr år. (klik for at forstørre)

Konsulenterne fordeler sig inden for en stribe områder. KPMG oplister, at budgetoverskridelser til at styre radio- og telekommunikationen samt indbygningen i togene alene overskrider budgettet med en halv milliard kroner. Altså en halv milliard kroner ekstra til konsulenter alene på det område.

Læs også: Danmark som forsøgskanin: Først om tre år er ny signalstandard til togene klar

Dernæst går det ellers dernedad med overskridelser på trecifrede millionbeløb til at styre kontrakterne med leverandørerne af signalsystemets infrastruktur i hhv. Øst- og Vestdanmark. I alt løber det også op i en halv milliard kroner ekstra.

Overordnet projektstyring sluger sammen med support-funktioner 150 millioner kroner ekstra, og sikkerhedsorganisationen, der blandt andet omfatter en intern assessor, havde overskredet budgettet med 155 millioner kroner.

Stribevis af advarsler

Konsulenterne sparer i øvrigt ikke på advarslerne om, at det kan gå endnu værre end forudset.

»Det er usikkert, hvorvidt den interne organisation kan kontrahere de fornødne kompetencer til at øge sin kapacitet svarende til programbelastningen i 2017 og frem til 2020,« står der blandt andet.

»Banedanmark bør være opmærksom på, at det i ankerbudgettet var forudsat, at en række processer og aktiviteter vedrørende dels test, dels udviklingen af it-løsninger skulle udføres af leverandørerne. I praksis har signalprogrammets projektorganisation måttet påtage sig betydelige opgaver vedrørende test, estimeret til 3888 millioner kr., og udvikling af it-løsninger, estimeret til 72 mio. kr.,« lyder en anden passage.

»Der kræves yderligere ressourcer til test og idriftsættelse, støtte af EMO-kundetests, forsøgskørsler osv.«

Og sådan fortsætter alarmklokkerne for konsulentregningen med at ringe, også for ombygningen af togene med nye signalcomputere, som Banedanmark kalder onboard. De advarsler er dog væsentligt skærpet, siden de første konklusioner fra den rapport, som politikerne i morgen får præsenteret, blev luftet for halvanden måned siden.

I dag fremstår IC3-toget i Langå, der som det første skal ombygges til nye signaler, som symbolet på det morads, projektet er havnet i. Toget har snart holdt på værkstedet i to år, selv om ombygningen ikke skulle have taget mere end godt et halvt års tid. Problemerne med ombygningen forsinker hele projektet, imens konsulenternes taxameter tikker videre.

Læs også: Banedanmark finder det »besynderligt« at have ansvar for nye signalcomputere i togene

Herunder er aktindsigten i rapporten fra 2016, som det tog Ingeniøren flere måneder at få. Banedanmark har overstreget mange af estimaterne af fremtidige udgifter.
KPMG's analyse af signalprojektet fra 2016 by Ingenioeren on Scribd

Hvorfor kan det dog i himmelens navn være tilladt for en offentlig myndighed at strege ud i en rapport?
Jeg kan til nød forstå militærets og efterretningsapparatets ret til at filtrere information, men alle øvrige myndigheder har efter min opfattelse INGEN god grund til at redigere eller tilbageholde noget som helst. Naturligvis er det ikke alle informationer, som det er bekvemt, at offentligheden får kendskab til, men i så fald burde man enten passe sit arbejde eller arbejde et andet sted.

Det samme gør sig for øvrigt også gældende, når staten køber ind eller sælger ud af arvesølvet (DONG-salget mv.) Når man handler med en stat bør der gælde andre regler end når man handler privat. Det burde være et krav, at alt kunne tåle at blive lagt frem. Så er det muligt at de bydende vil bygge noget "usikkerhed" ind i priserne, men så går ligningen også op: Når man handler med offentligheden er der særlige vilkår (fuld offentliggørelse) og særlige priser. punktum.

  • 23
  • 0

Kan BaneDanmark ansætte 10.000 medarbejdere i et år, godt og vel.

Faktiskt lyder det som om at BaneDanmark ikke har ansatte, men kun konsulenter, og de ansatte de har er åbenbart komplet uduelige, siden der skal bruges så mange konsulenter.

Dvs, de er sikkert dygtige og hårdarbejdende, men ledelsen har ingen tillid til dem og brænder så pengene af på konsulenter.

Det må være fantastiskt befordrende for arbejdsglæden, hos BaneDanmark?

Ironisk nok er det en ekstern konsulentrapport der afslører vanvidet.

  • 22
  • 0

Er der mon læsere, som orker at tygge sig igennem den efterhånden ret gamle rapport? Så vil andre pointer end dem, jeg har fundet frem til, være meget velkomne.

  • 1
  • 0