Leder: Konsulenternes skønmalerier legitimerer dårlige beslutninger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Konsulenternes skønmalerier legitimerer dårlige beslutninger

I sidste uge kunne vi her i Ingeniøren berette om en ny konsulentrapport fra Deloitte, der fortæller om forsinkelser på stort set alle de togstrækninger, der skal elektrificeres i de kommende år. Det er egentlig ikke overraskende, da Banedanmark allerede i 2018 havde varslet de fleste af forsinkelserne.

Hvad der heller ikke er overraskende er Deloittes konklusion om, at elektrificeringsprogrammets nye udrulningsplan, der tager højde for de kendte forsinkelser, er »tilstrækkeligt robust«, samt at projektets økonomi »med stor sandsynlighed overholdes«, og at programmet »generelt styres hensigtsmæssigt«.

Skal man tro rapportens overordnede konklusion, kan vi altså trygt læne os tilbage i sikker forvisning om, at Banedanmark har tjek på sagerne. Problemet er bare, at konklusionen er et skønmaleri, og først når man går tæt på, får man øje på de grå nuancer, der mudrer billedet. Konklusionen bygger nemlig på endog meget væsentlige forbehold. Således må Banedanmarks genforhandling med leverandørerne efter forsinkelser og bortfald af visse strækninger fra kontrakten ikke ende med store fordyrelser.

Udrulningsplanens robusthed er også afhængig af et andet problemfyldt jernbaneprojekt: signalprogrammet. Deloitte har i en tidligere gennemgang selv blåstemplet den nye plan for det stærkt forsinkede signalprogram. Konsulenthuset understregede dog samtidig flere steder, at den nye plan er udarbejdet på bare én måned, at den derfor bærer præg af »en meget stram tidsramme for analysearbejdet« og baserer sig på »forudsætninger, der ikke i tilstrækkelig grad er klare og underbyggede«. Men hvis bare planen for signalprogrammet alligevel viser sig at holde, er der ikke noget at frygte for elektrificeringsprogrammet, konkluderer samme konsulenthus altså nu.

Mens Ingeniørens læsere måske nok er med på, at de indsatte forbehold kan betragtes som en slags garanti for, at rapportens overordnede konklusion ikke har mange overlevelses­chancer, så kan vi være ret sikre på, at de politikere, der bevilger penge til projektet, ikke har samme forudsætninger for at gennemskue rapportens egentlige budskab. Og mon ikke det passer Banedanmark fint?

Desværre er rapporter, hvor den virkelige historie skal læses i fodnoter og forbehold, ikke et særsyn ved store offentlige projekter. I tilfældet Sundhedsplatformen til 2,8 mia. kr. var der ikke engang tale om fodnoter eller forbehold for at nå de ønskede konklusioner. Her smed man slet og ret den første konsulent, der udarbejdede en business case, på porten, fordi denne nægtede at producere et skøn­maleri. Man fik i stedet et andet konsulenthus til at begå en udokumenteret taløvelse, der viste, at aktivitetsfaldet på hospitalerne som følge af Sundhedsplatformen kun ville vare tre uger – det kom bare til at vare i årevis.

Vi ser det igen og igen: Business cases, udrulningsplaner og budgetter indgår i mange tilfælde som væsentlige dokumenter i legitimeringen af et stort projekt. Når det senere viser sig, at planerne ikke holder, er det for sent – alt for mange penge er brugt til at opgive projektet eller finde en anden løsning. Det er uholdbart. Ikke alene spildes millioner af kroner på i bedste fald ubrugelige, i værste fald vildledende konsulentrapporter. Skatteborgerne står som taberne.

Løsningen må findes flere steder. Blandt andet kan politikerne blive bedre til at læse mellem linjerne. Men vi må også kræve højere moral hos konsulenter og rådgivere. De er naturligvis interesseret i at levere det produkt, kunden ønsker. Og når kunden er den projekt­ejer, der skal skaffe politisk velvilje, så er skønmaleriet i høj kurs. Men når vi har med store samfundstunge projekter at gøre, må rådgiverne påtage sig et etisk ansvar.

At rådgiverne agerer frivillige brikker i politikernes og embedsværkets spil, viser ikke bare historien om Sundhedsplatformen. Rådgiverfejden omkring Kattegatforbindelsen antyder det samme: I 2008 laver Niras en screening for regeringen, som konkluderer, at forbindelsen ikke kan betale sig. Samme år bestiller Region Midtjylland en Rambøll-rapport, der viser, at den vil være en god investering. 10 år senere bestiller transportminister Ole Birk Olesen en lynrapport fra Vejdirektoratet og Niras og konkluderer, at en bilbro kan betale sig selv. Han glemmer bare at fortælle om et sprængfarligt forbehold i rapporten, nemlig at det afhænger af, at prisen for at køre over Storebælt ikke nedsættes – noget, som regeringen allerede havde besluttet, at prisen skulle. Den sandhed må nærværende medie fortælle, for rådgiverne selv gør det ikke.

Rapporterne er oftest sammenstykket, så konsulenterne kan vaske hænderne, når den overordnede konklusion ikke holder. For i en eller anden fodnote eller forbehold har de viftet med et rødt flag. Men de har også et ansvar for, hvordan rapporten kan blive brugt – særligt når det er i offentlighedens interesse.

Vi må have rettet op på rådgivernes rolle, så vi får reel rådgivning, der leverer oplyste grundlag for samfundsvigtige beslutninger. Hvis de fortsætter med at levere ‘rådden­givning’ til det politiske spil, risikerer de at spille deres egen troværdighed og eksistensberettigelse af banen.

trb/hm


Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Emner : Rådgivere
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad blev der af 'don't shoot the messenger?'
Det er stadig den projektejer der har bestilt rapporten (og dens konklusion?) som er ansvarlig for projektets gevinstrealisering.
Problemet er den manglende konsekvens når det går galt; diverse undersøgelser og kommissioner har altid ualmindeligt svært ved at placere et ansvar.

  • 6
  • 2

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har følgende bemærkninger til Ingeniørens leder:

Det er helt korrekt, at den første udgave af den nye udrulningsplan for signalprogrammet var blevet lavet på en måned og derfor ikke var gennemarbejdet, da Deloittes review blev afleveret. Det skyldes ikke mindst, at den nye udrulningsplan i høj grad var et svar på de problemer, som blev klarlagt i Deloittes arbejde med reviewet. Det viser, at disse konsulentrapporter ikke altid er rene legitimeringsøvelser, men kan gøre en reel forskel. Siden er den nye udrulningsplan blevet arbejdet i bund, koordineret med trafikplanerne for togtrafikken, og blevet sammenkørt med planerne for elektrificering og sporfornyelse i den samlede anlægsplan, som man kan finde her: https://www.bane.dk/da/Borger/Publikatione...

Hvad angår Kattegatforbindelsen stod det klart ved offentliggørelsen af de foreløbige beregninger, som Ingeniørens leder omtaler ”lynrapporten”, at aftalen om takstnedsættelsen på Storebælt ikke var medregnet. Følgende fremgår også af den pressemeddelelse, som ministeriet sendte ud (https://www.trm.dk/da/nyheder/2018/kattega...): ”Der er tale om en skønsmæssig vurdering fra Vejdirektoratet, som er forbundet med stor usikkerhed. Ministeren vil derfor – med opbakning fra transportordførerne fra regeringen og Dansk Folkeparti - igangsætte en nærmere undersøgelse af potentialet for en ren vejforbindelse over Kattegat. Den vil bl.a. omfatte et opdateret anlægsskøn og en opdateret trafikprognose, hvor der også tages hensyn til den seneste aftale om takstnedsættelse på Storebælt.”
Derfor var beslutningen oven på de foreløbige beregninger alene, at der skulle igangsættes en såkaldt screening, som skulle give et mere håndfast grundlag for at træffe beslutning om, hvorvidt en egentlig forundersøgelse af projektet skulle sættes i gang. Screeningen foreligger her: https://www.trm.dk/da/publikationer/2018/s...

  • 0
  • 0

Der er stor forskel på en "messenger" og en rådgiver - rådgiverne er jo netop ikke for blot at videreformidle et budskab, men er jo netop til at rådgive fagligt om tingene.

Kritikken er jo netop at rådgiverne bør rådgive ordentligt, i stedet for blot at videreformidle den konklusion de er påduttet af kunden.

Enhver rådgiver som tager udgangspunkt i kundens konklusion frem for det faglige grundlag gør ikke sit arbejde ordentligt, og er dermed en del af problemet.

  • 6
  • 0

Viser al erfaring i jernbanesektoren, som er gravet frem de senestenmange år, ikke at kunden får det som kunden bestiller?

Skurken, det ansvarlige, er "New Public Management".

  • 5
  • 0

"Rådgive ordentligt"...
Som da Deloitte kom frem til at de mulige 12k arbejdspladser på den evt. udvidelse af Avedøre Holme, gav en ekstra omgang støttearbejdspladser på ikke mindre end 36k, da Deloitte havde regnet med at alle arbejdspladserne derude skulle være biotech. Dette på trods af at politikerne åbentlyst kun snakkede om en ud af syv øer til dette formål; Resten skulle være rent industriarbejdspladser, som primært blev flyttet fra indre kbh.

Hvem bestilte denne konklusion, og kan rådgiverne vitterlig sige at deres rådgivning var god nok; Eller, er politikkerne så dårlige til at bedømme rådgivningsrapporter, at de ikke kunne se denne åbentlyse fejl?

  • 1
  • 0

Jeg kan nikke genkendende til skønmaleri i forb med bl.a. REEE/uranmineprojektet i Kuannersuit. Det australske mineselskab er god til at forklare, at det hele vil gå godt.

Men "Udvinding af sjældne jordarter, især hvis der følger uran med, kan føre til miljøsvineri og true miljøsikkerheden for arbejdere og omgivende samfund,. Derfor blev REE-miner fra USA til Europa og Australien lukket på stribe frem til år 2000. Konsekvensen var, at Kina satte sig på stort set hele produktionen og pressede priserne i vejret, ofte til astronomisk niveau":
https://amtsavisen.dk/erhverv/Arktiske-min...

Selv uafhængige danske rådgivere fra DCE.dk udelader vigtig information i en rapport: Management of environmental issues based on experience from uranium producing countries 2016. I afsnittet om franske uranminer (side 204) nævner DCE intet om de mange anbefalinger, som den franske strålesikkerhedsmyndighed ASN er kommet med:
https://atomposten.blogspot.com/2016/06/fr...

  • 2
  • 1

En stor organisation som BD, skulle man da tro vidste hvad de lavede, men de skal altid have en tredjepart til at undersøge det.
Der kan selvfølgelig ske det at de ikke kan se skoven for bare træer, men toppen i organisationen burde have et bedre overblik, og burde selv stå på mål for deres planer og forsinkelser. Jeg får den tanke, at man kunne fyre hele toppen i BD, og så ansætte konsulenterne og rådgiverne til at lede arbejdet.
Er direktørens eneste aktiv, at han kan hyre konsulenter og rådgivere fra dag til dag.

  • 3
  • 2

Jeg har det lidt med konsulentfirmaer og advokater som med jukeboxe - den, der betaler, bestemmer også musikken.
Bevares, lidt goft generaliserende, men i transportministeriets tilfælde (hvorunde DSB og BDK hører) er det fuldt dækkende.
Et eller andet sted er det foruroligende at "ekspert rapporter", "ekstern kvalitetssikring" eller hvad barnet tilfældigvis hedder, bruges i så kraftigt omfang. Er der ikke nogle folk tilbage med blot en smugle faglig viden og lidt økonomisk overblik?

Det sagt, så har et konsulenthus kun een ting på hylden - arbejdstimer. Gerne rigtig mange timer. Altså, de ansatte bliver bedømt på hvor mange timer, de kan skrive regninger på. At lave en rapport, som går kunden midt imod; ja, det giver næppe flere opgaver derfra...det er skidt for forretningen i konsulenthuset og den personlige karriere for konsulenten.
Så heller lave en rapport hvor det påpeges "at dette forhold bør undersøges grundigere" (af selvsamme konsulenthus forstås).

Er der forresten nogen, som har kikket lidt på, hvad Transportministeriet har betalt for konsulentrapporter på jernbaneområdet de seneste ca. 10 år?
Jeg har en uhyggelig fornemmelse af, at tallet bliver højt - meget højt.

  • 4
  • 0