Konsulenter frikender IC4-computere: De fungerer som forventet

Konsulentfirmaet Atkins skyder formodningen om, at togcomputerne er hovedårsagen til problemerne med IC4, ned.

»Offentlighedens opfattelse er, at TCMS (det samlede computersystemet på IC4, red.) er årsagen til koblings- og andre problemer, men vi finder ikke, at det er tilfældet. TCMS designet har den ønskede funktionalitet,« lyder det i den præsentation fra Atkins, som Transportministeriet har offentliggjort torsdag.

Ifølge Atkins oplever DSB ikke flere problemer med IC4, end andre togproducenter har med deres nye tog. Og de problemer, softwaren giver, skal nok blive løst med kommende opgraderingerne, vurderer konsulenterne.

Opgraderingen forløber godt

»Togcomputeren (TCMS) har det nødvendige funktionsniveau - opgraderingsprogrammet vil håndtere problemet med mange uønskede alarmer. (...) Arbejdsgruppen vedrørende opgradering synes at forløbe godt,« hedder det i præsentationen.

Læs side 22 i rapporten her.

Atkins lister en lang række forhold omkring blandt andet sammenkobling af tog, dørlukning og bremser som årsag til de mange aflyste IC4-tog.

Lektor chokeret over frikendelse

Lektor Erik Frøkjær fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet udpegede i 2008 IC4-togenes sammenkoblingsproblemerne og de efter hans mening 'mangelfulde og fejlbehæftede computersystemer' som hovedskurken bag den langstrakte IC4-fadæse.

Han vil ikke gå længere end til at betegne Atkins' rapport som 'en tilsyneladende frifindelse' af IC4, men det er efter hans mening også 'chokerende' og 'overfladisk'.

»Der er snarere tale om vildledning end vejledning, når præsentationen fra Atkins på visse steder giver offentligheden det indtryk, at problemerne med IC4 togenes til- og frakobling begrænser sig til rent fysiske ting med materiellet,« siger Erik Frøkjær.

»Så var de berørte komponenter blevet skiftet for længst. Det er jo ikke diamanter, vi taler om,« siger han med henvisning til de mellem 400 og 800 millioner kroner, som Atkins anslår, at ekstraregningen for at forbedre IC4-togene ender på.

Oser af udenomssnak

»Det oser langt væk af udenomssnak, og uden nøjere dokumentation må jeg betragte det som rent sludder og vrøvl,« siger Erik Frøkjær.

»Jeg er sikker på, at problemerne bunder i et nøje sammenspil mellem det materielmæssige og det softwaremæssige. Hardware og software er fuldstændig bundet sammen og kan ikke adskilles. Det er kernen i sådanne realtidssystemer,« tilføjer han.

Erik Frøkjær efterlyser fortsat dokumentation for, at togcomputerne fungerer efter hensigten. Tværtimod dokumenterer Atkins andre steder i sin rapport, at der er alvorlige fejl og mangler i systemerne, mener han.

Der er heller ikke offentliggjort en teknisk rapport fra Atkins, og den vil Erik Frøkjær se, før han køber frikendelsen af togcomputerne.

Kan DSB selv udbedre alle fejlene?

Erik Frøkjær er stadig yderst skeptisk over for, om DSB selv kan gennemføre den nødvendige fejlretning og opgradering af IC4-togene.

»Det hidtidige forløb med gigantiske budgetoverskridelser, forsinkelser og mangel på brugbare tog dokumenterer jo det modsatte,« siger han.

Atkins lægger ellers op til at styrke IC4-organisation, der skal have en halv gang flere medarbejdere for at klare opgaven.

Konsulentfirmaet har ifølge sin præsentation gennemført 55 møder og interviews med repræsentanter fra AnsaldoBreda, DSB og Trafikstyrelsen. Desuden har de været på fem besøg hos DSB og Ansaldobreda og gennemgået 282 dokumenter om IC4.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har ved selvsyn set at computeren flere gange under en testkørsel gik ned. Sammenkoblingen er fyldt med softwarefejl, det samme er langt de fleste andre systemer. Det tog bliver aldrig godt, heller ikke selv om man smider +400 mio efter det.

  • 0
  • 0

Jeg vil ikke spilde et sekund på den rapport - vi vil have sandhed nu. Læg dokumenterne ud alt inklusive, så kan vi selv kigge på det, tak. Hvad skal vi med sådan en flok smagsdommere ? - bombarder hovedkvarteret - start en mailstorm mod trafikmisteriet med krav om fuld åbenhed og alle informationer...

m.v.h.

Martin S.

  • 0
  • 0

Vi må da virkelig håbe der er en udførlig supplerende teknisk og økonomisk bilagsmappe der understøtter de i "rapporten" uunderbyggede påstande, holdninger og tynde anbefalinger. På sidste side i Konklusioner og Anbefalinger står der f.eks. "IC4's pålidelighed er dårlig og bør øges betydeligt - og så hurtigt som muligt". No shit, Sherlock ! Derudover bare en gang tyndbenet snak om at man bør lave en taskforce og finde frem til root causes.

Det meste af dokumentet er en lang oplistning af fejl og mangler, og noget snak om at det vist ikke er så slemt endda, og det nok skal løse sig det hele, hvis bare man sætter nogle flere folk på.

Og hvor er de økonomiske nøgletal der dokumenterer at det er en bedre forretning af reparere på IC4 fremfor at at ophæve kontrakten ?

Der mangler fakta, referencer, ekspertudtalelser, konsekvensberegninger, tidplaner !

  • 0
  • 0

Der er ingen tvivl om, at computerne er fejlfyldte.

Det er jo bevist af flere.

Rapporten er fyldt af fejl og er efter min mening "bestilt" med indhold og ikke uvildigt.

  • 0
  • 0

Rapportens sprog er gennemgående dansk, men hvorfor en masse engelske ord for at lyde smart? Hvis de vil skrive engelsk bør de skrive hele rapporten på engelsk og ellers skrive danske ord istedet for dum smarte ord for gennemgang af fremtidig drift eller benyttelse. og langt flere mærkelige ord hvor de bruger engelsk for at lyder kloge.

Gennemgående skriver de at IC4 ikke kan bruges, men alligevel konkludere de at toget måske hvis stjernene står rigtigt og man står på et ben og hopper samtidig med, at man har bind for øjnene, kan det muligvis være at der vil være 43 togsæt klar i april 2014. Hvis det betyder at IC4 er brugbart burde jeg have fået topkaraktere til mine svendeprøver!!!

  • 0
  • 0

Jeg undrer mig stadig over, at Danmark valgte Ansaldo Breda. Var det mon fordi de var billigst, eller havde de en enestående track record. Hvor kører de øvrige togsæt Ansaldo Breda har fabrikeret i tidens løb ? Eller har de aldrig leveret moderne togsæt i stil med IC4 konceptet ?

  • 0
  • 0

Jeg undrer mig stadig over, at Danmark valgte Ansaldo Breda. Var det mon fordi de var billigst, eller havde de en enestående track record. Hvor kører de øvrige togsæt Ansaldo Breda har fabrikeret i tidens løb ? Eller har de aldrig leveret moderne togsæt i stil med IC4 konceptet ?

Der var desværre ikke andre muligheder, med mindre man lod licitationen gå om. Og det burde DSB have gjort.

  • 0
  • 0

På side 21 i rapporten står der direkte;"Upålidelighed af koblingsproces har forhindret DSB i at anvende koblede togsæt i drift - kobling og frakobling i passagertrafik er ikke forsøgt endnu". Der står ligeledes omkring koblingssystemet "IC4-systemet er for komplekst til at den nødvendige pålidelighed nogensinde vil blive nået".

De problemer der er kan så opdeles i mekaniske problemer, elektriske problemer og software (system-mæssige) problemer. Teksten indikerer klart, at der er mekaniske problemer. Disse skal der selvfølgelig gøres noget ved.

Dog skal man huske, at når der skal kobles sammen, så er det ikke længere en mekanisk process. En meget stor del af det er et elektronisk (og software) system. Da man slet ikke har prøvet det i praktisk drift, så aner man ikke hvor store problemer der er. Der er intet sted i rapporten nævnt at der er lavet et sundt og gennemarbejdet systemdesign. Når dette ikke foreligger er der en rigtigt stor sandsynlighed for at designet ikke er robust. Det er lallende superoptimisme at sige at softwaren er god nok. Det er yderst risikabelt at begynde og 'lappe' på den eksisterende software. Det er formodentligt nødvendigt, lige som på IC3 i sin tid, at smide den eksisterende software over skulderen, og lave noget nyt i stedet for at kaste gode penge efter dårlige. Det er der i forvejen gjort i rigelig grad i dette projekt.

  • 0
  • 0

De fungerer som forventet

Så det hele afhænger blot af hvad man forventede, og man forventede åbenbart meget lidt.

Det ville have været et meget stærkere udsagn, hvis de havde brugt "som de burde".

  • 0
  • 0

[quote]Jeg undrer mig stadig over, at Danmark valgte Ansaldo Breda. Var det mon fordi de var billigst, eller havde de en enestående track record. Hvor kører de øvrige togsæt Ansaldo Breda har fabrikeret i tidens løb ? Eller har de aldrig leveret moderne togsæt i stil med IC4 konceptet ?

Der var desværre ikke andre muligheder, med mindre man lod licitationen gå om. Og det burde DSB have gjort.[/quote] Det burde de, men de burde slet ikke have lavet et udbud, de skulle have bygget videre på IC3.

  • 0
  • 0

Jeg undrer mig stadig over, at Danmark valgte Ansaldo Breda. Var det mon fordi de var billigst, eller havde de en enestående track record. Hvor kører de øvrige togsæt Ansaldo Breda har fabrikeret i tidens løb ? Eller har de aldrig leveret moderne togsæt i stil med IC4 konceptet ?

De leverede også Metroen og det var heller ikke nogen succes, der var en konstant kamp mellem leverandør og køber, med fejl og mangler, så man havde rigeligt med erfaring..

  • 0
  • 0

Kan man nu om dage ikke tænde for en lampe uden absolut, at blande en mikroprocessor ind i det?

Nej, det kan du ikke!-)

Fordelen ved elektronik i forhold til mekanik er at der er færre bevægelige dele, det er lettere at detektere fejl i systemerne, hvorfor driften af systemerne bliver billigere.

Problemet med mikroprocessoren er at ledelsen i mekanisk/elektronisk orienterede produktioner tit ikke tager softwareudviklingen alvorligt, et nødvendigt onde hvis de vil sælge noget, hvilket også kan opleves når man får hardware som RFID-læsere eller lignende, software interfacet er sædvanligvis rædsomt og koster forholdsmæssigt meget at udvikle sw til.

  • 0
  • 0

Der var desværre ikke andre muligheder, med mindre man lod licitationen gå om. Og det burde DSB have gjort.[/quote]]

Var det ikke ved den lejlighed vi fik slagtet Skandia i Randers, som vistnok kunne have klaret sagen?

  • 0
  • 0

"De grundlæggende årsager til fejlene står ikke klart", kan man læse på side 34.

Hvad kan man så bruge rapportens konklusioner til?

  • 0
  • 0

'Offentlighedens opfattelse er, at TCMS (det samlede computersystem på IC4, red.) er årsagen til koblings- og andre problemer, men vi finder ikke, at det er tilfældet. TCMS designet har den ønskede funktionalitet.'

Fejlagtig påstand hos modparten, derefter gendrivelse af påstanden. Logisk nok, men bemærk modifikationen af genstanden for diskussionen. Altså: TCMS kaldes fejlbehæftet, men det er TCMS ikke, fordi TCMS designet har den ønskede funktionalitet.

Det kunne selvfølgelig være et resultat af en inkonsekvent redigeringsproces. Men det kan også afspejle den reelle forståelse hos deltagerne i projektet: TCMS er OK, fordi TCMS's design er gjort efter reglerne (hvad de nu måtte være). Det følger heraf, at alle fejl der alligevel måtte optræde, nødvendigvis er hardwarefejl, som skal lokaliseres og afhjælpes som sådanne. Efter at denne strategi er slået fejl ("de grundlæggende årsager til fejlene står ikke klart", som den forrige poster citerer fra rapporten), har man så vedtaget at implementere et 'software-filter' som kasserer fejlagtige beskeder i systemet, fejlagtige beskeder som man 'ved' er at hardwarefejl. Her kan man så undre sig over, hvilke kriterier et program/softwaremodul som er fysisk placeret et helt andet sted end hvor den formodet 'fejlagtige besked' kommer fra, har for at kende forskel på en korrekt og en fejlagtig besked.

Jeg ville nødig være involveret i det projekt.

  • 0
  • 0

Det er alt sammen genialt. Man spørger, hvor mange gange der har været folk nede hos Ansaldo for at se på problemerne. Efter sigende tager 12-18 mand afsted hver gang, Men vejret er jo også herligt dernede, meget bedre end hos Skandia i Randers. Eller er det bare et dumt rygte der circulerer

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten